Kvadratiderne af Nanna Foss


Forlag:  Tellerup
Sidetal:  698
Serie: Spektrum
Nr: 4
Udgivet:  15. november 2019

Forlagets beskrivelse 
Det er fucking nederen at blive ædt. At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst. Men det allerværste?At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen. Og måske også i virkeligheden. 

Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke.

Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. 

For med søvnen kommer monstrene – og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. 

Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser.

Både for ham selv og for andre.

Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde, 

og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran. 

Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen.

Over monstrene, over løgnene – og over sig selv. 

Noah indser snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid …
 

Anmeldelse 

Fucking fuckely fuck en bog. Er du vimmer. Det er en vild tur jeg har været på sammen med de tidsrejsende teenagere, set fra Noahs synspunkt. Et synspunkt, som jeg har set meget frem til, da Noah er en enormt kompleks karakter. Han er så pissehamrende irriterende og ugennemtænkt, men samtidig også handlekraftig og omsorgsfuld. Jeg har simpelthen haft så svært ved at regne ham ud i de første tre bøger. Jeg vil ikke sige at efter at jeg har læst denne bog er jeg har fået fuldstændig styr på Noah. Dog er der kommer en del forklaringer, selvom jeg nu sidder tilbage med næsten flere spørgsmål end der er blevet besvaret.

Noahs historie er mørk og forvirrende. Man bliver som læser drevet ud til et punkt, hvor man ikke aner hvad der er virkelighed og hvad, der er Noahs mareridt. Det er simpelthen så godt skrevet og man kommer hurtigt igennem, den næsten 700 siders mursten. Jeg måtte flere gange lægge bogen fra mig og lige synke et par gange inden jeg straks efter samlede bogen op for at læse videre.

Nanna Foss har en mega vild sans for detalje og det er en utrolig følelse når en eller anden bagatel fra en af de forrige bøger, lige pludselig passer perfekt ned i plottet, uden at man havde set det komme. Jeg elskede de sider, hvor man bliver hevet nogle måneder tilbage og fik en inderlig trang til at læse alle dem først og tage resten af bogen bagefter. Men det er tydeligt at der er en plan med hvordan de er sat op.

Efter et kæmpe klimaks synes jeg desværre at slutningen ebber en lille smule ud. Jeg sad med hjertebanken og klemte om bogen, men følte ikke helt at de sidste sider gav mig det tilbage jeg havde siddet og råbt ad siderne. Typisk Noah. Dog, får man stadig en del vigtige informationer og en masse nye spørgsmål er dukket op. Jeg sukker allerede nu med længsel efter den næste bog.

Du skal læse denne bog hvis…
Der er ikke noget hvis, den skal læses. Det er en god idé at læse de forrige bøger. Det er også en god idé at have en lille forkærlighed for tidsrejsende teenagere. Men eller så skal den altså bare læses.

Anmeldelse af tidligere bøger i serien:
Spektrum 1: Leoniderne
Spektrum 2: Geminiderne
Spektrum 3: Ursiderne

Bogforum 2019

*Sponsoreret opslag. Presseadgang.*

Det er ved at være to uger siden at Bogforum løb af staben. Jeg beklager ventetiden, men jeg har læst og læst og læst. Hver gang jeg har haft tid til det har jeg læst i stedet for at sætte mig ned og skrive dette indlæg. Hvad jeg har læst, vil jeg nævne længere nede i opslaget.

For mig varede Bogforum hele lørdag og søndag. Fredag var jeg på arbejde, så jeg måtte give den ekstra gas de resterende to dage.

Indgangen til dette års Bogforum var flyttet, men jeg kom heldigvis i god tid.

Lørdag

Jeg har tid i forvejen planlagt hvad jeg gerne ville se, høre og opleve på Bogforum. Men Bogforum er en anden verden man træder ind i. Tid og rum ændrer sig og alle planer falder til jorden.
Jeg kom i god tid lørdag og fik stillet mig næsten forrest i køen til Peter Madsens signering på Carlsens stand. Han er bare noget af det flinkeste og jeg har planer om at han skal tegne i alle mine 5 albums af Valhalla. So far har han fået signeret i tre og tegnet i to. Så vi ses helt sikker til næste år og næste år og næste år. Så jeg kan få min samling til at være komplet.

Derefter begyndte min tidsplan at skride, dvs. jeg nåede at være inde i Bogforums magiske verden i ca. 28 minutter før det skred for mig. Jeg havde planlagt at jeg skulle se Louise Mieritz og Ditte Hansen fortælle om deres fælles bog Gode Kasse. Jeg havde dog overset at det hele startede med fællessang og at programpunktet derfor var en del længere end de sædvanlige 25-30 minutter. Så jeg havde pludselig et lille hul i mit program. Her fandt jeg en af mine gode bloggerkollegaer og skrivebuddy Kristina fra Reader’s World og fik set noget af et oplæg omkring tang som hverdagsingrediens i maden af Lone T. Mouritsen, Annette Bruhn. Det var ret interessant og man fik da lidt fun-fact med på vejen, eksempelvis at der er tang i kakaomælk.

Jeg nåede ikke at smage på noget af det, da jeg skulle videre over til SPOT-scenen og se Julie Midtgaard (Elementprøven), Line Wenzel (Dronningernes erindringer) og Henriette Hesselholdt (Gudindens avatar), som er de nyeste skud på stammen fra forlaget Tellerup. Ikke nok med det er Julie Midtgaard medlem af foreningen Håbefulde Unge Forfattere (HUF). Vi var flere medlemmer til stede blandt publikum.
Oplægget handlede om de tre forfatteres bøger og deres vej fra at begynde at skrive til rent faktisk at få opkaldet fra forlaget redaktør om at deres bøger var blevet antaget. Det var et hyggeligt og underholdende oplæg.

Lige bagefter var der oplæg på SPOT-scenen igen. Denne gang med hele tre Huffere (medlemmer af Håbefulde Unge Forfattere), nemlig Trine V. Ipsen (Bag masker), Katrine Skovgaard (Basis magi C) og igen Julie Midtgaard (Elementprøven). Denne gang handlede det om deres individuelle skriveprocesser og arbejdsmetoder i forhold til deres skrivning. Det er så fedt at se nogle man kender sidde og dele ud af deres skønne guldkorn oppe på en scene til selveste Bogforum. Jeg bliver så glad indeni.

Så var det at mit program var skredet igen. For da jeg sad og nøje planlagde hvad jeg skulle se, høre og opleve, havde jeg fuldstændig glem den årlige Harry Potter Quiz. Jeg er rystet og faktisk også ret skuffet over mig selv. Så jeg måtte stryge e punkter jeg havde og tage til Harry Potter Quizzen. Dog gik den ikke helt så godt som håbet. Jeg ville ønske at jeg kunne skyde skylden på dårligt net og gammel mobil. Men det vil ikke være sandt. Jeg kom på en 89. plads ud af næsten 400 deltagere. Jeg er ikke tilfreds med det resultat og jeg skammer mig en smule. Da flere af svarene jeg fik svaret forkert på kendte jeg faktisk godt det korrekte svar på. Det var lidt en blanding af presset og mangel på frokost, der gjorde det. Se så kom jeg alligevel med en dårlig undskyldning.

Nu kommer vi til noget at det som er skyld i at jeg har læst og læst og læst. Nemlig Noah. Hvem filan er Noah spørger du så. Det skal jeg fortælle dig. Noah er hovedpersonen i bog 4 i serien Spektrum, som er skrevet af Nanna Foss og udgivet hos Tellerup. I år kunne man udover at få signeret sin bog, få en selfie med Noah, eller rettere en fyr, som har poseret til et billede, der bliver brugt til at promovere bogen. Så han er på plakater og bogmærker OG på Bogforum så man kunne stå i kø i to timer for at få taget et billede med ham.
Igen havde jeg Kristina fra Reader’s World med under armen. Vi fik dog ikke stået i kø i to timer, men over en time stod vi der og snakkede og pjattede. Hvis nogen af jer har set videoklippet Tellerup har lagt op på facebook af køen, så er det mig der står i starten og skriger Noah.

Stitch virker lidt benovet over at være så tæt på Noah.

Det sidste jeg nåede at se om lørdagen var Tobias Stenbæk Bro. Han har skrevet serien Et varsel om storm, som udkommer hos Turbine. Det var meget interessant at høre om hans tanker i forhold til hvorvidt fantasy for voksne har en plads på det danske marked, samt hvad der gør forskellen på om det er til børn, unge eller voksne.

Søndag

Det var en tidlig start for mit vedkomne, jeg skulle nemlig deltage i et VIP morgenevent med Nanna Foss (Spektrum), Ditte Wiese (Og så drukner jeg …) og Thomas Arnt (Sådan bliver du en tjekket zombie). Vi mødtes uden foran Bogforums indgang og blev eskorteret til et lokale nær den gamle indgang, hvor vi skulle underholdes lidt. Hold nu op, hvor er jeg glad for at de gennemførte denne åndssvage idé. Det var så hylende morsomt. De startede ud med en roast, hvor de nedgjorde hinandens bøger og argumenterede for, hvorfor de selv havde det hårdeste forfatterliv. Dem der tabte, fik strafskumfiduser. Den store finale var at hver forfatter skulle læse bagsideteksten af sin nyeste bog op med munden fuld af skumfiduser. Den der havde klaret sig dårligst, fik flest. Tårene trillede og høje hyl blev udstødt. For *indsæt bandeord* hvor var det sjovt. En fantastisk måde at starte sin søndag på.

Derefter havde jeg noget tid inden, det første programpunkt så jeg og min trofaste partner in crime, Signe kunne gå rundt og kigge lidt inden vi skulle se Hella Joof og Morten Albæk. To mennesker, som jeg virkelig synes formår at formidle nogle sandheder. Der var ikke som sådan noget resultat af deres oplæg. Men lur mig om der ikke kommer en eller anden form for bog.

Derfra var det tid til noget frokost, og her oplevede vi en af de magiske ting, der næsten kun kan ske ved Bogforum. Vi havnede nemlig ved siden af Rane Willerslev, der sad og snakkede med en. Min veninde og jeg satte os og spiste vores mad, og snakkede lidt. Så kommer, der en velklædt mand ind og sætter sig ned ved siden af Rane. Det er ingen ringere end Svend Brinkmann. Før jeg ved af det, er jeg fluen på væggen til en lynbrainstorming af en ny bog, de to vil lave omkring samtaler. Jeg aner ikke om det er noget, der på nogen måder bliver til noget. Men det var altså en vild oplevelse. Stort OMG-moment for mig. Jeg var vidst lidt langsom til at spise min burger.

Derefter skulle vi høre et oplæg som min veninde rigtig gerne ville høre, og jeg må da sige at jeg også synes at det lød interessant. Det var et oplæg af Jakob Levinsen (oversætter af H. P. Lovecrafts værker) og Henrik S. Harksen (H. P. Lovecraft nørd). Jeg tror at oplægget kunne have været rigtig interessant, men det endte desværre med at være meget langt og tørt. Så vi endte med at gå efter en halv time.

Det sidste på søndagens program var Peter Madsens signering. Vi gik derover og stillede og i kø, vi have direkte udsigt til børnescenen, hvor Peter Madsen holdt oplæg sammen med de to skuespillere, der spiller Røskva og Tjalfe i den nye Valhalla film.
Desværre blev køen hurtigt meget lang, så da han skulle til at signere, kunne han kun nå at lave en signatur og ikke en hel tegning. Det er fuldt forståeligt, men ærgerligt. Jeg må bare have god tålmodighed og slæbe dem med igen.

Det var mit Bogforum 2019. Jeg har planer om at lave et indlæg, hvor jeg viser de bøger jeg har fået købt i løbet af weekenden frem.

Indtil da, vil jeg dykke ned i nogle af alle mine skønne bøger.

Og så drukner jeg… af Ditte Wiese



Forlag: CarlsenPuls
Sidetal: 335
Udgivet: 4/6-2019

Forlagets beskrivelse
Forventningspres, perfektionisme og det sorte hul!

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.

Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.

Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. 

Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Anmeldelse
Det her er en så vigtig historie at få ud. Hvor barsk og ubehagelig den må være. Så skal den ud!
Ditte Wiese lægger ingen fingre imellem når hun skildre Josephines liv fyld med regler, kasser og betablokkere som hun selv har sat op, for at imødekomme det pres hun føler omverdenen tvinger ned over hendes hoved. Der er hardcore detaljerede sexscener, vilde fester, tæt på tvangstanker og insisterende notifikationer alt sammen flettet sammen med et sprog, på en brutalt elegant måde. Man mærker nærmest ikke at siderne bliver høvlet igennem, man vil bare have mere. Vide hvad der sker og hvordan hun kommer ud af den.

Jeg fandt det rigtig interessant at bogen ikke er inddelt i kapitler på traditionelt vis, med ”kapitel 1” osv. I stedet har bogen jævnligt sider, der starter med et udsnit af Josephines kalender. Hvis man kigger nærmere på dem, kan man også hurtigt sætte sig ind i hvilket sindstilstand Josephine er i. Det er små ændringer.

Da jeg læste den var jeg lidt bekymret for at historien ville ende på en pastelfarvet, det hele ender godt til sidst, måde. Uden at spoile for meget, så synes at jeg bogen havde lige den slutning den skulle have. Ikke at jeg havde regnet det hele ud på forhånd. Men det er en hektisk historie, der bliver sluttet så fint af, hvor der stadig er masser af plads til refleksion og tanker for læseren.

Der er så mange fede budskaber og vigtige emner i denne bog og et af de vigtigste er at man skal passe på med pres og forventninger. Om man lægger det på sig selv eller på andre, så er det en farlig ting. Jo, det kan få en rigtig langt frem, men det kan virkelig også få en langt ned.

Kort sagt. Læs bogen. Tænk over dens budskaber. Lad vær med at antage noget om andre, spørg dem i stedet.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til YA. Du gerne vil læse en god bog med et vigtigt budskab. Du har læst Provinspis og gerne vil have mere.

Adorias Diamant af Richelle Mead

20190926_131635

Forlag:  Alvilda
Sidetal:  474
Originaltitel: The Glittering Court
Serie: Det glitrende hof
Nr: 1
Udgivet:  4. april 2019
3kron

Forlagets beskrivelse
Da den unge grevinde Adelaide af Rothford (rettelse hun hedder Elizabeth af Rothford, Adelaide er hendes dæknavn)  bliver tvunget til at forlove sig med en frastødende slægtning, stikker hun af for at begynde et nyt liv i det fjerne land Adoria. Hun slutter sig til Det Glitrende Hof under dække af at være en jævn tjenestepige. Det Glitrende Hof er en skole, hvor fattige piger bliver forvandlede til overklassefrøkener, som Adorias rige og mægtige mænd kan gifte sig med. Det lykkes Adelaide at holde sin identitet skjult for alle – bortset fra den charmerende Cedric, søn af skolens velhavende ejer. Adelaide opdager snart, at Cedric selv gemmer på hemmeligheder, og sammenlægger de en plan, der skal få dem begge helskindede igennem bedraget. Første bind af tre i serien om DET GLITRENDE HOF.
Anmeldelse 
Denne bog er en del af en serie på tre, der så vidt jeg har forstået kan læses uafhængig af hinanden, da hver bog foregår over den samme tidsperiode, men med forskellige fortællere. Jeg har planer om at læse de andre, så det er jeg spændt på.

Jeg fløj igennem denne bog. Den har det hele, spænding, intriger og kærlighed.
Vi kommer hurtigt til sagen, på første side dumper vi næsten direkte ned i Elizabeths konflikt med at familien ingen penge har og at hun ikke kan finde sig en passende ægtemand, der kan hjælpe familien ud af det økonomiske rod de er i.
Dog synes jeg generelt at jeg mangler noget dybde i nogle af karaktererne og følelserne. Jeg muligvis, fordi der skulle ske så meget handling på få sider. Samtidig er der tydeligt nogle ting, der bliver holdt hemmeligt, som man som læser ikke må vide før man har læst de andre bøger. Hvilket til tider irriterede mig. Det kunne gøres meget mere elegant end det blev gjort her. Et eksempel kan være at de tre veninder, som også er hovedpersonerne i hver deres bog, ikke ved særlig meget om hinanden og spørger ikke ind til de ting der sker på trods af at der ofte bliver påpeget hvor stærkt deres venskab er.

Beskrivelserne af nu Adelaides oplæring i Det Glitrende Hof gav mig flere gange et smil på læberne eller fik mig til at krumme tæer over hendes lettere arrogante tilgang til tingene, indtil hun lærer lidt mere om hvad ydmyg er og at det sagtens kan klæde en.

Jeg var ret vild med Cedric. Han havde virkelig nogle lag, der var fede at få skrællet af stille og roligt igennem bogen. Jeg finder hans karakter meget vellykket. Med både djævle og engle siddende på sine skuldre.

Igen så vil jeg sige at denne bog var god underholdning, og jeg glæder mig til at få svar på nogle af alle mine spørgsmål, når jeg får læst de andre bøger. Det vil nok give en rigtig fed dybde til historien.

Du skal læse denne bog hvis…
Du eksmepelvis har læst The Selecion serien af Kiera Cass.
Du er til noget YA historisk Romance
Har lyst til at læse noget, der på sin vis er anderledes.

 

Fantasyfestivalen 2019

20190918_190139

Der er gået en uge siden fantasyfestivalen løb af staben. De hjemmekøbte snacks er spist og armbåndet er klippet af, men minderne og alle bogindkøbene er der stadig.
Dette er mit andet år på fantasyfestivalen (mit første år kan I læse om her), og jeg tog ligesom sidst, min rigtig gode veninde Signe under armen. Klog af erfaringen fra sidste år valgte vi at køre fredag aften, efter arbejde. Klogt træk.
Alt var klaret, gifflarne var købt, bøgerne til signering var pakket, programmet lagt og benzinen fyldt på bilen. Vi manglede bare at fyreaftenklokkerne ringede så vi kunne begive os mod portalen til den fantastiske verden på hovedbiblioteket i Esbjerg.

received_2269602286683901

Vi ankom til Esbjerg sent fredag aften og det blev ikke til meget mere end en hurtig aftensmad og så på hovedet i seng, så vi var friske til lørdagens program.

Lørdag
Vi var nogle af dem, der havde været hurtigt ude og havde fået billetter til Jakob Stegelmann, som var det første punkt på vores program. Hvilket betød at vi havde halvanden time til at gå rundt og kigge på alle de spændende udstillere, og måske allerede der få købt lidt bøger. Hilst på nogle kendte ansigter. Set og hørt velkomsttalen. Før vi stillede os op i kø i god tid, for at få os nogle gode pladser. Det betalte sig og vi fik nogle fantastiske pladser på anden række.

20190914_113242
Desværre var oplægget ikke lige så fantastisk som jeg havde håbet på, men selve beskrivelsen af oplægget fortalte heller ikke så meget om andet end hvem han var. Det var mega fedt at høre den legendariske stemme nørde og fortælle en masse om forskellige film og scener, som har været med at forme fantasyuniverset. Han havde også en fed humor og nogle interessante klip med. Men jeg synes ikke at jeg rigtig tog noget med derfra.


Vi ville gerne have set programpunktet På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived?, men korte ben og mange mennesker og et stramt program gør nogle gange at man ikke kan nå det hele. Så vi havde god tid til at kigge os omkring. Vi havnede nede i kunstnerhjørnet, hvor vi bl.a. fik lavet en fed tegning af Tegnebjarne, som jeg desværre ikke kan afsløre lige nu, da det er en julegave, but stay tuned. Derudover fik jeg også købt en afsindig fin dragering fra Castens jewlery, som jeg har haft på næsten hver dag siden. Jeg havde spottet den på vores første runde rundt og den havde ikke rigtig forladt min tanker siden. Så den var jeg jo nødt til at have.

20190914_203916

Jeg fik vist også startet en lille fight mellem Louise Haiberg og Christina Bonde. De gik meget op i hvem, der var mest passioneret når de signerede bøger og derved rystede bordet mest. Louise Haiberg demonstrere her, hvor meget liv og sjæl hun lægger i hver enkel signatur.
20190914_133044

Modsat sidste år, havde vi i år også god tid til at kigge rundt på boderne udenfor. Det var virkelig skønt generelt at se mennesker så engageret i deres hobby og håndværk.

20190914_145742
Lige pludselig blev klokken 15 og det var tid til at høre om Digte og Moselig med Jeanette Varberg og Malene Sølvsten. Selve oplægget kunne måske godt have brugt en ordstyrer eller en interviewer, da det var lidt ligesom at sidde og være med på et café-besøg mellem to gode veninder. Men et eller andet sted gjorde det ikke så meget, når det er to så interessante og nørdede personer, man fik lov til at lytte med hos. Vi fik fortalt Jeanette Varberg har været en kæmpe hjælp til tilblivelsen af Ravnenes Hvisken serien, samt mange fine og hyggelige anekdoter. Jeg har efterfølgende bestilt Jeanette Varbergs nyeste bog Vikinger hjem, og glæder mig til at kigge i den.

Lørdagen gik langsomt på hæld, jeg nåede dog lige at møde nogle af de Huffere (medlemmer af Håbefulde Unge Forfattere), der var med på festivalen i år.
20190914_172018

Efter en omgang mad på Jensen’s Bøfhus var det direkte på hovedet i seng (efter en del snak med veninderne), så vi kunne være klar til søndagens program.

Søndag

20190915_102905

Vi var halvtidligt oppe og pakke vores ting, så vi kunne checke ud og få skudt sidste dag på fantasyfestivalen godt i gang. Vi lagde hårdt ud kl. 10:30 med at lykønske tre nye forfattere på Tellerup. Nemlig Line Wenzel, Henriette Hesselholdt og ikke mindst Julie Midtgaard, som jeg kender gennem foreningen Håbefulde unge Forfattere. De var alle travlt beskæftiget med at signere og få krammere (de kunne næsten have skrevet en ny bog hver især med alle de ord de fik skrevet ned i bøgerne), så det blev til et kort tillykke
og en hurtig krammer.

20190915_103854
Så gik turen over til et foredrag om trekantdramaer i fantasy med et panel bestående af Julie M. Day, Katja L. Berger, Kristoffer J. Andersen og Jacob Kokkedal. De var hardcore styret af Silja Okking. Det overordnet spørgsmål: Er der for meget teenage-trekantsdrama i fantasy? Blev hurtigt manet til jorden og debatten gik straks over til, hvorfor det er så svært at få fat på god dansk fantasy og fantasy generelt i Danmark. Der blev diskuteret meget frem og tilbage. Både i panelet og blandt publikum. Der var sågar en blandt publikum, som var den eneste i sin gymnasieklasse, der havde læst Harry Potter *giisp*.
Der måtte jeg også på et tidspunkt række hånden op og forsvare mit hverv som boghandler, da der også blev sendt lidt verbale tæv den vej. Ikke at jeg ikke forstår det, men der er bare en masse andre ting, der spiller ind.

20190915_120124
Derefter blev det tid til et programpunkt jeg virkelig havde glædet mig til. Worldbuilding og rollespillet ÆR. Jeg har aldrig i mit liv spillet rollespil, men det lød simpelthen så spændende og jeg har altid været nysgerrig på, hvordan man kan skabe så store og sammenhængende verdener.
Jeg blev ikke skuffet. Oplægsholderen var Christian S. Hersker (Hvor awesome et navn er det ikke lige til en worldbuilder), som både var nærværende, ekstrem nørdet og virkelig interessant at høre på. Der kom ind i mellem nogle indforståede rollespilsjokes som jeg ikke kunne gøre så meget andet end at hoppe på med en lettere socialt akavet latter. Det gjorde mig langt fra noget og jeg fik da også stillet et spørgsmål eller to til sidst, da oplægget var slut, hvilket var alt for hurtigt efter min mening. Jeg er ret sikker på at jeg lige skal have kigget på spillet ÆR, når det bliver udgivet.

20190915_150612
Til sidst havde de fantasyquizzen tilbage. Sidste år nåede vi det ikke, da dørene hurtigt blev lukket grundet mange mennesker. I år havde Boris Hansen, som de sidste par år, har afholdt denne quiz, fået en hel foredragssal for sig selv.
Jeg havde godt hørt rygter om quizzen, at den var benhård, ultra nørdet og mega underholdende. Ingen af rygterne var usande. Vi var et hold på to og kom ud på den anden side med sølle 7 point u af 30 mulige. Vinderne vandt med 18 (bare lige for at understrege for hård quizzen var). Mit største nederlag var dog at jeg svarede forkert på et Harry Potter spørgsmål, som jeg egentlig først havde svaret rigtigt på, men så kortsluttede min hjerne og først flere dage efter kom min indre hånetrold op til overfladen og pointerede hvor dumt det svar var.

Efter Fantasyquizzen var fantasyfestivalen slut for denne gang. Dog har jeg haft den ære at have selveste Nanna Foss med i bilen hele vejen tilbage til Sjælland.  Jeg prøvede at overbevise hende om at det var en kidnapning og kun en højtlæsning af Spektrum 4, kunne sætte hende fri. Men hun var ikke rigtig til at hugge og stikke i. Så det blev til en masse snakken frem og tilbage om bøger, gifflar og disney.

Til sidst vil jeg gerne give en kæmpe tak, applaus og cadeau til min gode veninde Signe, som for andet år er taget med mig på fantasyfestivalen. Jeg ved at jeg opfører mig som en sukkerspeedet 5-årig og det er fantastisk at du vil tage med.

Tak for denne gang Fantasyfestivalen. Vi ses helt sikkert igen til næste år.

20190918_190259

Ravnenes Hvisken 2 af Malene Sølvsten

20190321_171604
Forlag:  Carlsen
Sidetal:   622
Serie:  Ravnenes hvisken
Nr:  2
Udgivet: 21/06-2017
4kron

Forlagets beskrivelse
En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel. Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?

Anmeldelse
Jeg har flere gange hørt Malene Sølvsten beskrive, det er skrive den svære 2’er som at være midterpassageren i på et trepersoner sæde. Den ene har vinduet eller væggen af læne sig op ad, den anden har et armlæn, men den i midten sidder lidt og flagre mellem de to andre passagerer. Passagererne skal her ses som bøgerne 1, 2 og 3 i en serie. Jeg kan godt se hvad hun mener og det kommer da også til udtryk enkelte gange i bogen, MEN det er overhovedet ikke noget der er gennemgående når man læser bogen. Den er så fed og gennemført. Der bliver samlet tråde op, som så bliver smidt igen, nye spørgsmål bliver stillet og hober sig op sammen med de gamle. Det er en fantastisk rejse gennem siderne.

Jeg elsker den humor og den viden, der er i denne serie. Det er simpelthen så nørdet og det er bare så lækkert. Ligesom i bog 1 flyver det rundt med sarkasme og verbale lussinger. Det fik mig mere end én gang til at trække på smilebåndet.
Karaktererne har en rigtig god udvikling, især Anne er meget interessant at følge, hvilket nu er meget godt, i og med at hun er hovedpersonen.
Jeg glæder mig meget til at gå i gang med den næste bog, og se hvilke eventyr jeg brutalt vil blive trukket med ud i. Med alle de følelser, der indebærer.

Du skal læse denne bog hvis…
Du har læst Ravnenes hvisken 1 ogmdu elsker fantasy, især med rødder i den nordiske mytologi.

Anmeldelse af Ravnenes hvisken 1

Spellslinger af Sebastien De Castell

Spellslinger forside

Forlag: Gyldendal
Sidetal:    381
Serie:  Spellslinger
Nr:  1
Udgivelsesdato: 31/10-2017
4kron

Forlagets beskrivelse
Kellens sektensårs fødselsdag nærmer sig, og det samme gør de fire magiske prøver, der én gang for alle afgør, om han kan blive en magtfuld jan’Tep-mager eller om han vil blive udstødt af sin familie og venner som sha’Tep-tjener. Der er bare et problem. Kellens magi er ved at forsvinde. For at undgå total ydmygelse, forsøger Kellen at snyde sig gennem en magisk duel. Men da en mystisk fremmed kommer til byen, udfordrer hun Kellen til at gå helt nye veje. Den fremmede, Ferius Parfax, er argosier – en rejsende, der lever af sin kløgt og de tre sæt spillekort, hun altid har på sig. Hun er besværlig og uforudsigelig. Men hun er måske Kellens eneste håb.Spellslinger er første bog i fantasyserien af samme navn. En serie fuld af magi, bedrag, heltemod og en ondskabsfuld, talende egernkat.

Anmeldelse
Denne bog er resultatet af den typiske fantasyopskrift. Der er en teenager, der skal nå noget inden sin *indsæt alder* fødselsdag, men vedkommende er anderledes og passer ikke ind. En dag sker der noget skæbnesvangert, som gør at vores hovedperson ikke længere være den han var eller er nødt til at flygte.
Når det så er sagt så er denne bog mega fed, til trods for den slidte opskrift. Fortællingen har en unikhed over sig. Det er ikke en verden jeg har været inviteret ind i før før. Bevares, jeg vil godt kunne nævne verdener, der har noget til fælles med denne, men overhovedet ikke så jeg kunne komme tæt nok på. Jeg elsker at Sebastien De Castell har valgt at opfinde sine egne fantasi væsner og ikke gør noget ekstraordinært ud af navnet. Ordet Egernkat giver allerede nogle noget livlige billeder af hvad det kan være for et dyr af udseende, samtidig er beskrivelsen af dyret noget levende og jeg kan ikke lade være med at holde af dem.
Derudover indeholder kapitlernes linjer simpelthen så meget sarkastisk humor at jeg flere gange måtte grine højt, og efter at have  mødt forfatteren på Fantasybogmessen i Esbjerg, kan jeg meget tydeligt høre hans stemme brage ud gennem bogstaverne. Det er så fedt.

Kort sagt, den er helt klart en læsning værd.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til fantasi, ikke har noget imod “den udvalge” eller gerne vil vide hvad i alverden en egernkat er.

20180917_093545[1]