Ravnenes Hvisken 2 af Malene Sølvsten

20190321_171604
Forlag:  Carlsen
Sidetal:   622
Serie:  Ravnenes hvisken
Nr:  2
Udgivet: 21/06-2017
4kron

Forlagets beskrivelse
En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel. Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?

Anmeldelse
Jeg har flere gange hørt Malene Sølvsten beskrive, det er skrive den svære 2’er som at være midterpassageren i på et trepersoner sæde. Den ene har vinduet eller væggen af læne sig op ad, den anden har et armlæn, men den i midten sidder lidt og flagre mellem de to andre passagerer. Passagererne skal her ses som bøgerne 1, 2 og 3 i en serie. Jeg kan godt se hvad hun mener og det kommer da også til udtryk enkelte gange i bogen, MEN det er overhovedet ikke noget der er gennemgående når man læser bogen. Den er så fed og gennemført. Der bliver samlet tråde op, som så bliver smidt igen, nye spørgsmål bliver stillet og hober sig op sammen med de gamle. Det er en fantastisk rejse gennem siderne.

Jeg elsker den humor og den viden, der er i denne serie. Det er simpelthen så nørdet og det er bare så lækkert. Ligesom i bog 1 flyver det rundt med sarkasme og verbale lussinger. Det fik mig mere end én gang til at trække på smilebåndet.
Karaktererne har en rigtig god udvikling, især Anne er meget interessant at følge, hvilket nu er meget godt, i og med at hun er hovedpersonen.
Jeg glæder mig meget til at gå i gang med den næste bog, og se hvilke eventyr jeg brutalt vil blive trukket med ud i. Med alle de følelser, der indebærer.

Du skal læse denne bog hvis…
Du har læst Ravnenes hvisken 1 ogmdu elsker fantasy, især med rødder i den nordiske mytologi.

Anmeldelse af Ravnenes hvisken 1

Reklamer

Spellslinger af Sebastien De Castell

Spellslinger forside

Forlag: Gyldendal
Sidetal:    381
Serie:  Spellslinger
Nr:  1
Udgivelsesdato: 31/10-2017
4kron

Forlagets beskrivelse
Kellens sektensårs fødselsdag nærmer sig, og det samme gør de fire magiske prøver, der én gang for alle afgør, om han kan blive en magtfuld jan’Tep-mager eller om han vil blive udstødt af sin familie og venner som sha’Tep-tjener. Der er bare et problem. Kellens magi er ved at forsvinde. For at undgå total ydmygelse, forsøger Kellen at snyde sig gennem en magisk duel. Men da en mystisk fremmed kommer til byen, udfordrer hun Kellen til at gå helt nye veje. Den fremmede, Ferius Parfax, er argosier – en rejsende, der lever af sin kløgt og de tre sæt spillekort, hun altid har på sig. Hun er besværlig og uforudsigelig. Men hun er måske Kellens eneste håb.Spellslinger er første bog i fantasyserien af samme navn. En serie fuld af magi, bedrag, heltemod og en ondskabsfuld, talende egernkat.

Anmeldelse
Denne bog er resultatet af den typiske fantasyopskrift. Der er en teenager, der skal nå noget inden sin *indsæt alder* fødselsdag, men vedkommende er anderledes og passer ikke ind. En dag sker der noget skæbnesvangert, som gør at vores hovedperson ikke længere være den han var eller er nødt til at flygte.
Når det så er sagt så er denne bog mega fed, til trods for den slidte opskrift. Fortællingen har en unikhed over sig. Det er ikke en verden jeg har været inviteret ind i før før. Bevares, jeg vil godt kunne nævne verdener, der har noget til fælles med denne, men overhovedet ikke så jeg kunne komme tæt nok på. Jeg elsker at Sebastien De Castell har valgt at opfinde sine egne fantasi væsner og ikke gør noget ekstraordinært ud af navnet. Ordet Egernkat giver allerede nogle noget livlige billeder af hvad det kan være for et dyr af udseende, samtidig er beskrivelsen af dyret noget levende og jeg kan ikke lade være med at holde af dem.
Derudover indeholder kapitlernes linjer simpelthen så meget sarkastisk humor at jeg flere gange måtte grine højt, og efter at have  mødt forfatteren på Fantasybogmessen i Esbjerg, kan jeg meget tydeligt høre hans stemme brage ud gennem bogstaverne. Det er så fedt.

Kort sagt, den er helt klart en læsning værd.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til fantasi, ikke har noget imod “den udvalge” eller gerne vil vide hvad i alverden en egernkat er.

20180917_093545[1]

Fantasyfestivalen 2018

Logo004

(Reklame. Indgangsbilletten er sponsoreret af Fantasyfestivalen og Esbjerg kommune. De har dog ingen indflydelse haft på dette indlæg)

I år skulle det være! Fantasyfestivalen i Esbjerg har altid ligget utrolig dårligt i forhold til min arbejdskalender, samt føltes som en hel uoverskuelig lang distance at skulle tage. Men i år har jeg fået mig en lille fin bil. Hvilket af en eller anden årsag gør den lange distance meget kortere.

Der er dog mange ting, der skal forberedes til sådan en lang tur.
– Den gode veninde overtales (det var ikke særligt svært)
– Et stramt program skal planlægges. (Helt ærligt, hvor er det altså tarvligt at lægge så mange fede oplæg og events oveni hinanden.)
– Disney-playlisten konstrueres
– Snacks indkøbes (Især Gifflar)
– Bøger der skal signeres nedpakkes
– Og andre fornødenheder pakkes (I ved tøj, tandbørste osv.)

Så var vi klar og kørte afsted fra Herlev lidt over 8 om morgenen.
Vi ankom til Esbjerg og Fantasyfestivalen lige omkring kl. 13 og banker nærmest direkte ind i Marie-Louise Rønning og Mette Sejrbo. Der blev givet store krammere og tilykker til især Mette Sejrbo, da den sidste bog i hendes serie Ulfhedinsagaen (Læs anmeldelser af de to første her og her), netop lige var udkommet samme dag. På kort tid var flere jeg kendte stødt til og der blev hilst, snakket, krammet og hvad man ellers ikke kommer ud for.

Da klokken slog 13:30 fik vi pladser på første række i Våbenkammeret Mette Sejrbo, der blev interviewet af Marie-Louise Rønning. Det var hyggeligt og mega humoristisk. De to er bare mega gode sammen.
20180915_133025[1]
Læs evt. mit eget interview med Mette Sejrbo, her på bloggen.

Derefter havde vi et kvarter til at lokalisere Alkymistens Tårnværelse og nå derhen (jeg sagde jo at programmet var stramt), da min venindes store idol, Patricia Briggs, skulle holde sit oplæg der. Det var muligvis lige præcis dette jeg brugte til at overtale min veninde til at komme med.
Jeg har ikke selv læst nogle af Patricia Briggs’ bøger, så dele af oplægget var lidt indforstået for mig. Når det så er sagt så var det et super godt oplæg. Patricia Briggs er fuld af humor og ærlighed, jeg var rigt underholdt og min veninde havde julelys i øjnene hele vejen igennem.
20180915_141831[1]

Så havde vi lidt travlt igen, for jeg skulle mødes med forfatterne Marie-Louise Rønning, Mette Sejrbo, Linette Harpsøe, Katja Berger, Charlotte Fisher og Eva Lucia fra bloggen Eva Lucia music and literature . Jeg skulle nemlig sammen med Eva Lucia interviewe de fem forfattere til en bogbattle. Vi mødtes en lille halv time før, da vi lige skulle have det allersidste på plads inden folk kom ind.
Jeg må indrømme at jeg fik lidt nerver, da jeg sad klar på min stol og dørene blev åbnet. Folk kom bare ind og begyndte at fylde pladserne ud. Både bloggere, forfattere og helt civile.
De nerver blev hurtigt pakket væk, for det gik bare så godt. Vi fik snakket om flere meget spændende emner. Vi kom omkring vold og sex i fantasygenren, hvad fantasy egentlig kan, som realisme eksempelvis ikke kan, hvor går grænsen og meget mere. Flere fra publikum bød ind med kommentarer og spørgsmål. Vi fik faktisk udfyldt hele den time vi havde og det var bare fantastisk sjovt.

Billedet til venstre er taget af Forfatter Julie Midtgaard. Tak for lån.

Derfra kunne resten af lørdagen blive brugt på at kigge på boder og snakke med alle dem, der gad. Der var så mange flotte og lækre ting. Jeg glemte helt at få taget billeder af det hele, men jeg er sikker på at hvis I går ind på Fantasyfestivalens facebookside, så er der et hav af billeder.

Søndag skulle vi halvtidligt op, for allerede kl. 10:30 skulle vi være klar inde i Alkymistens Tårnværelse. Der gik Sebastian De Castell nemlig på scenen. Hvilken gjorde med så meget smartass og attitude at de stakkels bibliotekar, der skulle præsentere ham blev hylet helt ud af den og flere gange knækkede sammen af grin. Hans oplæg var spændende og han har en kanon fed humor. Det var hele den runde 20’er jeg betalte for oplægget værd.

Så var det direkte videre til Dommedagsbjerget hvor Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel signerede. Jeg fik signeret min udgave af skæbnemageren. Desværre havde jeg glemt det prøvetryk af selveste skæbnemageren, som jeg havde vundet i vinters. Det lå fint hjemme på min hylde da jeg kom hjem igen. Man kan jo ikke huske det hele.

Da vi var færdige med at stå i lang kø til Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel tøffede jeg ned i illustratorhjørnet af messen. Hvor de vildeste tegninger og bogforsider var udstillet. Min veninde skulle op til signering med Patricia Briggs, så jeg havde lidt tid for mig selv. Jeg fik knap sagt vi ses til veninde før jeg fik chancen for at overfalde Mette Sejrbo igen. Jeg havde nemlig fået den tredie og sidste bog i Ulfhedin-serien med i tasken og den skulle hun da signere i en sådan grad at det kan man slet ikke lade være med. Jeg er så glad og så sørgmodig over at det er den sidste bog. Hold da pyrus, hvor jeg glæder mig til at læse den.

Herefter fik jeg lavet et af de eneste køb jeg gjorde mig på messen.
Jeg faldt nemlig i snak med Thorkild Skov og hans mor Birthe Skov Midtiby. Thorkild er en åndsvagt dygtig illustrator, han har bl.a. lavet forsiden til bogen En konges vej, som er udgivet hos Ulven og Uglen. Han har dog også sammen med sin mor udgivet to bøger. Mom, som er en selvstændig historie og Lue, som er første del af serien Skovhuggerens saga. De to bøger fik jeg lige med hjem. Men det var jo ikke helt nok for ved boden kunne man jo også købe kopier af hans flotte malerier, eller de originale hvis man havde et par tusinde kroner ved hånden. Så jeg fik købt tre styk, og jeg er især forelsket i billedet af skovnymfen ved vandet. De skal så meget op og hænge i min lejlighed når jeg har fået købt nogle fede rammer til dem.
20180917_121654[1]

20180917_121746[1]

Jeg missede egentlig en planlagt event fordi jeg stod og snakkede, men det gjorde mig ikke noget. Så var der masser af tid til at finde veninden, finde noget frokost og kigget lidt videre inden vi stillede os op i kø til at få signeret bøger af Sebastian De Castell.
Han var simpelthen så tålmodig og venlig. Jeg fik ros for at have hans bøger på dansk, han undrede sig over at danskere meget ofte læser bøger på engelsk. Hvor vi fik snakket om at det ofte gjaldt fantasylæsere, da fantasy desværre ikke er så udbredt i Danmark. Hvilket er en lidt mærkelig ting at stå og sige til en stor bogfestival, der udelukkende er lavet til at hylde lige netop den genre. Derudover havde han et prægestempel, der bare fik det til at se så mega fedt ud.
20180916_143611[1]
20180917_093545[1]

Nu havde vi nået alt hvad der var på vores program, så resten af tiden kunne vi gå endnu en rundt og kigge på boder, samt jagte Nanna Foss og Boris Hansen, så de kunne signerer de bøger jeg havde med. Det lykkedes til sidst og jeg fik signeret alle de bøger jeg havde med undtagen én, som var Ravnenes hvisken 2, da køen var uendelig lang og bare ikke rykkede sig, så det sprang vi over. Jeg skal nok få opsporet hende på en af de andre bogmesser.
20180917_121448[1]
Til sidst vil jeg lige komme med et lille tip. Hvis man bliver på messen til de lukker kan man være så heldig at der bliver delt de sidste rester af kage og slik ud. Det kan man jo ikke sige nej til.

Til allersidst vil jeg gerne sige tak til alle de dejlige mennesker der står bag Fantasyfestivalen. I er fantastiske og I gør et kæmpe stykke lækkert arbejde. Jeg kommer i den grad igen til næste år. Det kan I roligt regne med.
20180916_161200[1]

Næslandet 1 af Eva Egeskjold

20180729_110047 (1)

Forlag: Andersen og vig
Sidetal:    464
Serie:  Næslandet
Nr:  1
Udgivelsesdato: 1/12-2017
4kron

*Reklame*
Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Meningerne er mine egne.

Forlagets beskrivelse 
1. del af den særdeles anmelderroste YA fantasyserie om pigen Oona, der vokser op i en verden, som det viser sig, at hun slet ikke kender. Oona er udvalgt af en profeti, der knytter sig til Legenden om Querqus Skjoldet. Først den nat, hun gennemgår den rituelle indvielse til voksen, løftes sløret for hendes skæbne. Næslandet viser sig at være spækket med hemmeligheder, løgne og bedrag – og fyldt med væsener, hun ikke kender til. Efterhånden som Oona trækkes ind i eventyret, foldes Næslandets univers sig ud for både hende og læseren. Fortællingen gør brug af sit helt eget bestiarium og ikke af de gængse væsener, man oftest møder i fantasy.

Anmeldelse
Det var en rigtig god oplevelse at læse denne bog. Det var fuldstændig som at blive taget tilbage til nogle af Josefine Ottesens gamle bøger, såsom Mira-serien. Skønt.
Eva Egeskjold er rigtig god til at fange stemningen, jeg kunne tydeligt mærke den lune sommeraften og den rare stemning til festen i starten af bogen. Oona kom desværre ikke helt ind under huden på mig, men jeg er fascineret af historien, og glæder mig til at læse videre, der er jo heldigvis tre bøger endnu, og rygtet siger at de kun bliver bedre.
Til gengæld var jeg ret vild med Stigandir, han er en dejlig kompleks og hemmelighedsfuld karakter, der ofte fører historien videre. Han er rigtig godt fundet på.

Jeg lurer også lidt på det med Querqus. For jeg kom til i en helt anden sammenhæng til at google trænavne på latin, og gæt lige hvad Eg hedder på latin. Quercus, hvilket minder meget om Querqus og hvad er det nu lige vores forfatterinde hedder Eva Egeskjold. Så er fortællingen en gåde om hende selv *indsæt gisp*.

Spøg til side. Jeg synes at det er en rigtig god bog og der er lagt rigtig meget godt brænde i ovnen. Jeg glæder mig usandsynlig meget til at se det flamme op så jeg kan finde ud af mere om denne fagre verden.

Sidst men ikke mindst, kan vi lige give en applaus til den smukke forside. Den gjorde mig så nysgerrig og passer perfekt til bogen.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til god gammeldags dansk fantasy.
Du kan lide bøger som Mira-serien eller Skammerens datter.

Det ender med os af Colleen Hoover

Colleen hoover.PNG

Forlag: Lovebook
Sidetal: 409
Originaltitel: It ends with us
Udgivet: 30/5-2017
5kron

*REKLAME* Dette er et anmelder eksemplar fra forlaget. Meningerne er mine egne.

Forlagets beskrivelse
Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt. Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Hun har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud. Selvom Ryle er imod faste forhold, giver han snart efter for sine principper, og Lily er lykkelig. Men der er alligevel noget ved Ryle, der giver skår i glæden – og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen.

Anmeldelse
Colleen Hoover kan bare et eller andet med ord. De trænger dybt ind i ens hjertekule, roder rundt og finder en masse følelser frem. Jeg elskede bogen Forbandet kærlighed, og denne er virkelig tæt på at komme op på højde med den. Jeg shippede dog ikke helt Ryle, jeg synes at han vare en dum smartass, der var alt for fuld af ham selv. Hvilket irriterede mig, og ikke helt fik med med på Lily følelsesmæssige rutsjebanetur. Til gengæld elsker jeg Lily højt. Hun er skøn og troværdig, og man forstår hendes handlinger til fulde. Man kan sidde med al sin fornuft, og fortælle hende hvad hun bør gøre, men man forstår også hvorfor hun ikke altid følger fornuften.
Det må have været sådan en svær ting at få skrevet rigtigt. Applaus til Hoover.

Udover alt kærlighedsdramaet har bogen også en fed akavet humor, som får en til at smile og krumme tæer på samme tid. Det er fantastisk.

Dette er en bog, der vil ligge og rumstere i mit baghoved længe, det er jeg helt sikker på. Den kan garanteret også tåle en genlæsning når der er gået lidt tid.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til kærlighedshistorier med kant. Du ikke har noget imod at fælde en tårer eller to.

Gæsteindlæg: Magi-systemer og hjerne-guf – Hvorfor du bør læse Stormlysfortællingerne

Idag vil jeg overlade bloggen til Freja fra forlaget Ulven og Uglen, som er igang med en crowdfonding, til at kunne udgive Stormlysfortællingerne 2.
Jeg tjener intet på dette, jeg låner bare mit lille hjørne af internettet til et godt formål.

Jeg har fået lov til at afslutte vores gæsteblog-serie om crowdfundingen til oversættelse af Stormlysfortællingerne 2 med at fortælle om, hvad jeg bedst kan lide ved Stormlysfortællingernes univers.

Da jeg gik i gang med En konges vej del 1, var det med en blanding af spænding og nervøsitet. Jeg er virkelig glad for fantasy, især episk fantasy, og jeg glædede mig til at kaste mig ud i endnu en amerikansk mastodont-serie. Men jeg var også nervøs, for det var ikke kun hyggelæsning denne gang. Jeg skulle arbejde med denne bog, i og med at jeg skulle producere en bogtrailer til den, og det er aldrig lige så sjovt at arbejde med ting man ikke kan lide, som med ting man kan lide. Så jeg krydsede fingrene og gik i gang med at læse en aften efter arbejde. Og jeg blev ikke skuffet!

Stormlysfortællingerne havde faktisk en del mere at byde på, end jeg havde turdet håbe. Først og fremmest har vi selvfølgelig at gøre med en gennemtænkt og velskrevet historie, som ligger sig lidt væk fra ’klassisk’ episk fantasy, i og med at det magiske element i historien er underspillet. Vi møder f.eks. ikke magikere og overnaturlige racer på stribe, men finder derimod en stor del af det magiske element i objekter som f.eks. våben og rustninger (det såkaldte Skårpanser og de dertilhørende Skårklinger), som er i gået i arv fra en mytisk tid, og som nulevende smede ikke længere kan finde ud af at producere (selvom de prøver ihærdigt på at genlære det). Så er der nogle meget få personer, som er i stand til at ’svirpe’, hvilket er at bevæge sig imod naturens love (f.eks. løbe op ad en mur, få genstande til at bevæge sig, osv.). I En konges vej del 1 er der kun én person, som er i stand til at svirpe, og han gør det kun i nødstilfælde. Men det væsentlige her er, at svirpen ikke ’bare’ bortforklares som en medfødt evne – det er evnen til at ændre i tyngdekraft og atmosfærisk tryk. Så selv om det er magisk at være i stand til at ændre på det, er der altså en form for naturlovs-system bag magien, som kan studeres og forklares ’videnskabeligt’ (måske vil nogen finde det spændende, at Sanderson studerede biokemi et par år, inden han begyndte at skrive for alvor). Faktisk er magi-systemer noget, som Sanderson selv bruger meget tid på – både i sit forfatterskab og i sin undervisning (jeps, han underviser ved siden af al sit skriveri), og er man interesseret i hans tanker om emnet, kan man læse mere på hans hjemmeside, hvor han har sat tre ’love’ op for, hvad der udgør et godt magi-system.

Okay, nok om nørdede magi-systemer. Det bedste ved En konges vej er jo selvfølgelig Kaladin – Delingsfører, Stormvelsignet, helbreder, god med spyd og vansiret i ansigtet, efter at være blevet brændemærket slave. ”What, slave?!” tænker du. Og ja. Efter en tragisk fortid er Kaladin blevet tvunget længere og længere ned i samfundet, men hans indre styrke og høje moral holder ham på rette spor. Jeg har en teori om, at det ikke er et tilfælde at ’Kaladin’ ligner ordet ’paladin’.

KaladinJeg har fundet mit personlige yndlings fan-art af Kaladin frem, så I kan få en fornemmelse af, hvad hypen handler om. Den fe-lignende ting i hans hånd hedder Syl, og er en spren – en slags inkarnation af en følelse eller naturelement.

Anyway – jeg er ret stor fan af Kaladin. Mest fordi han er ret hardcore, og ekstremt praktisk, samtidig med at han er medfølende. Som det fremgår af illustrationen, forestiller jeg ham også som noget rimelig lækkert øjeguf (selv med sår i panden). Kan man kalde det for øjeguf, når det er noget man forestiller sig? Hmm. Hjerneguf. Kaladin the paladin er syg hjerneguf. Tag og læs bøgerne!

 

 

Skrevet af Freja Løvhøj

 

Billede af Krhart

https://www.deviantart.com/?qh=&section=&global=1&q=Krhart&offset=48

 

Bogslottets kælder #1 – Mette Sejrbo

Bogslottets kælder er et nyt tiltag, hvor der vil være interviews af forfattere, forelæggere og bogfolk i det hele taget.
Jeg har forsøgt at gøre spørgsmålene anderledes, og pirre lidt til den interviewedes fantasi.

Den første gæst i Bogslottets kælder er Mette Sejrbo. Hun er lige nu aktuel med to bøger i serien Ulfhedinsagaen, Heksens kald og Varulvens forbandelse, som er udgivet på forlaget Dreamlitt. I kan læse min anmeldelser af bøgerne her og her.

Byd velkommen til Mette
Mette-Poze_1519825948_291X450_c_c_0_0

Du er lige trådt ned i kælderen, hvordan ser den ud?
Den ligner cykelrummet i kælderen under min farmor og farfars lejlighed. Her lugter hyggeligt af solvarmet støv, fugt og alle de ting der er gemt væk i de aflåste kælderrum, som hver lejlighed råder over. De er linet op dør om dør hele vejen ned af en lang dårlig oplyst gang af beton. Der er lige præcis uhyggeligt nok til man er nødt til at spurte gennem gangen, som er tre opgange lang. Somme tider kan man også svagt lugte skyllemiddel nede fra vaskerummet, helt nede i den anden ende. Det er den nye med bamsen på. Den blå. Min yndlingsduft dengang, for min mor brugte den, så mit tøj emmede af “dugfrisk”.
Vi gemte os her i cykelrummet, når vi legede “Alle ud af dåse” som børn, indtil den gnavne visevært jagede os. Vi brugte rummet som teenagere når vi i smug skulle dele en Grøn Look, som en af os havde stjålet fra vores forældre, indtil den gnavne visevært smed os ud.
Hvad håber du på at finde hernede?
Den samme lugt, det vil bringe mig tilbage til barndommen, som på trods af fattig-firserne var en skøn tid at vokse op i. Jeg boede i et socialt boligbyggeri. Alle kendte hinanden og kom hinanden ved, og vi unger rendte altid ude lige så snart vi kunne slippe afsted.
Vi kunne godt bruge at blive mindet om de værdier i dag. Der mangler solidaritet og næstekærlighed.
Hvad ville du lave hvis du skulle være i Bogslottets kælder i flere timer?
Jeg ved at der er et hav af bøger. Jeg ville nok endelig tage mig tid til at sætte mig ned med Harry Potter. Jeg har aldrig fået dem læst, det ærgerligt mig, for det er jo et fantastisk univers. Måske skulle jeg tvangsindlægge mine børn til højtlæsning af den – to fluer med ét smæk. Der er for meget spil og YouTube-videoer efterhånden. Jeg er også slem til det. Det er en ommer.
Er der noget, der optager dig meget lige nu?
Det gør redigeringen af den sidste bog i triologien, som hedder Ulfhedin-sagaen, hvoraf Heksens kald, og Varulvens forbandelse allerede er  udgivet. Den er et mix af nordisk mytologi, indoeuropæiske folklore, og hvad der sker hvis nu alle myterne var sande, og en stakkels ung kvinde skal konfronteres med alle disse væsener.
Mine børn tager resten af tiden. De gennemgår begge lidt problemer i skolen, så jeg er der ekstra meget for dem. Det er vigtigt man er der for sine børn, de er en slags mennesker, men også 1/3 monster. Den skal lige have hjælp til at afreagere på de rigtige tidspunkter, så ender ungerne nok med at blive rigtige mennesker. Bekymringerne for dem, har jeg hørt, aldrig forsvinder.
Hvilken type bøger læser du mest?
Fantastik. Jeg har forsøgt med krimi og kærlighedsroman, men der mangler lige det ekstra element af det overnaturlige. Gys, fantasy og sci-fi er meget mere mig.
Hvad læser du lige nu?
Ud over jeg redigerer Vampyrens pagt, så læser jeg i en gammel fagbog der ganske simpelt hedder – Vikingen. Det er et samarbejde af arkæologer og specialister i vikingetiden, som har skrevet den. Jeg skal bruge den til at researche håndværk, klima og boformer til et manus jeg arbejder på. Det bliver forhåbentlig til en selvstændig bog i Ulfhedin-sagaens univers, som handler om Tordis, der nedkaldte forbandelsen. Tiden er ca. år 670, så ikke helt vikingetid, og heller ikke helt germansk jernalder. Den foregår i Sverige i en snæver periode som de kalder Vendeltiden. Der er ikke meget materiale om den tid, typisk mig at gøre opgaven umulig, men det er så spændende at dykke ned i verdenshistorien, og det er det som er drivkraften bag mine bøger – at jeg kan “studere” og videreformidle hvad jeg lærer.
Der dukker et bord med snacks og drikkevarer op. Hvilke håber du på?
Chokolade! Og chips. Jeg er desværre lidt for rund om livet, og jeg bebrejder chokolade og chips for min manglende evne til at slippe af med dellepyen.
Cola er jo en selvfølge. Det må gerne være Pepsi eller den nye 0% fra Harboe.
Er du natteravn eller morgenfrue?
Jeg er ægte b-mennekse. Desværre er mine børn a-monstre, så det har tvunget mig ud af sengen alt alt for tidligt, selv på søndage… Det er umenneskeligt.
Du opdager at døren du kom ind af, er låst. For at komme ud igen, skal du skrive dit yndlingscitat fra en bog, hvad er det?
Jeg har utallige film-citater, men egentlig ikke ét fra en bog. Jeg lærte dog et fantastisk citat i går, som i den grad beskriver en forfatters vision der bare bliver til begrænset volapyk, og slet ikke rummer alt det smukke som foregår i fantasien.
Peter Plys: “Det var klogt da det var inde i mit hoved, men så skete det noget på vejen ud!”
Hvad vil du skrive i gæstebogen inden du går igen?
Tak for en dejlig tur ned ad mindernes snoede vej, for at huske mig på at jeg bør læse mere med mine børn…og spise mindre chokolade… Men ikke chips, der er grænser for mådehold.
Med venlig hilsen
Mette
Tak for besøget Mette Sejrbo