Gæsteindlæg: Magi-systemer og hjerne-guf – Hvorfor du bør læse Stormlysfortællingerne

Idag vil jeg overlade bloggen til Freja fra forlaget Ulven og Uglen, som er igang med en crowdfonding, til at kunne udgive Stormlysfortællingerne 2.
Jeg tjener intet på dette, jeg låner bare mit lille hjørne af internettet til et godt formål.

Jeg har fået lov til at afslutte vores gæsteblog-serie om crowdfundingen til oversættelse af Stormlysfortællingerne 2 med at fortælle om, hvad jeg bedst kan lide ved Stormlysfortællingernes univers.

Da jeg gik i gang med En konges vej del 1, var det med en blanding af spænding og nervøsitet. Jeg er virkelig glad for fantasy, især episk fantasy, og jeg glædede mig til at kaste mig ud i endnu en amerikansk mastodont-serie. Men jeg var også nervøs, for det var ikke kun hyggelæsning denne gang. Jeg skulle arbejde med denne bog, i og med at jeg skulle producere en bogtrailer til den, og det er aldrig lige så sjovt at arbejde med ting man ikke kan lide, som med ting man kan lide. Så jeg krydsede fingrene og gik i gang med at læse en aften efter arbejde. Og jeg blev ikke skuffet!

Stormlysfortællingerne havde faktisk en del mere at byde på, end jeg havde turdet håbe. Først og fremmest har vi selvfølgelig at gøre med en gennemtænkt og velskrevet historie, som ligger sig lidt væk fra ’klassisk’ episk fantasy, i og med at det magiske element i historien er underspillet. Vi møder f.eks. ikke magikere og overnaturlige racer på stribe, men finder derimod en stor del af det magiske element i objekter som f.eks. våben og rustninger (det såkaldte Skårpanser og de dertilhørende Skårklinger), som er i gået i arv fra en mytisk tid, og som nulevende smede ikke længere kan finde ud af at producere (selvom de prøver ihærdigt på at genlære det). Så er der nogle meget få personer, som er i stand til at ’svirpe’, hvilket er at bevæge sig imod naturens love (f.eks. løbe op ad en mur, få genstande til at bevæge sig, osv.). I En konges vej del 1 er der kun én person, som er i stand til at svirpe, og han gør det kun i nødstilfælde. Men det væsentlige her er, at svirpen ikke ’bare’ bortforklares som en medfødt evne – det er evnen til at ændre i tyngdekraft og atmosfærisk tryk. Så selv om det er magisk at være i stand til at ændre på det, er der altså en form for naturlovs-system bag magien, som kan studeres og forklares ’videnskabeligt’ (måske vil nogen finde det spændende, at Sanderson studerede biokemi et par år, inden han begyndte at skrive for alvor). Faktisk er magi-systemer noget, som Sanderson selv bruger meget tid på – både i sit forfatterskab og i sin undervisning (jeps, han underviser ved siden af al sit skriveri), og er man interesseret i hans tanker om emnet, kan man læse mere på hans hjemmeside, hvor han har sat tre ’love’ op for, hvad der udgør et godt magi-system.

Okay, nok om nørdede magi-systemer. Det bedste ved En konges vej er jo selvfølgelig Kaladin – Delingsfører, Stormvelsignet, helbreder, god med spyd og vansiret i ansigtet, efter at være blevet brændemærket slave. ”What, slave?!” tænker du. Og ja. Efter en tragisk fortid er Kaladin blevet tvunget længere og længere ned i samfundet, men hans indre styrke og høje moral holder ham på rette spor. Jeg har en teori om, at det ikke er et tilfælde at ’Kaladin’ ligner ordet ’paladin’.

KaladinJeg har fundet mit personlige yndlings fan-art af Kaladin frem, så I kan få en fornemmelse af, hvad hypen handler om. Den fe-lignende ting i hans hånd hedder Syl, og er en spren – en slags inkarnation af en følelse eller naturelement.

Anyway – jeg er ret stor fan af Kaladin. Mest fordi han er ret hardcore, og ekstremt praktisk, samtidig med at han er medfølende. Som det fremgår af illustrationen, forestiller jeg ham også som noget rimelig lækkert øjeguf (selv med sår i panden). Kan man kalde det for øjeguf, når det er noget man forestiller sig? Hmm. Hjerneguf. Kaladin the paladin er syg hjerneguf. Tag og læs bøgerne!

 

 

Skrevet af Freja Løvhøj

 

Billede af Krhart

https://www.deviantart.com/?qh=&section=&global=1&q=Krhart&offset=48

 

Reklamer

Bogslottets kælder #1 – Mette Sejrbo

Bogslottets kælder er et nyt tiltag, hvor der vil være interviews af forfattere, forelæggere og bogfolk i det hele taget.
Jeg har forsøgt at gøre spørgsmålene anderledes, og pirre lidt til den interviewedes fantasi.

Den første gæst i Bogslottets kælder er Mette Sejrbo. Hun er lige nu aktuel med to bøger i serien Ulfhedinsagaen, Heksens kald og Varulvens forbandelse, som er udgivet på forlaget Dreamlitt. I kan læse min anmeldelser af bøgerne her og her.

Byd velkommen til Mette
Mette-Poze_1519825948_291X450_c_c_0_0

Du er lige trådt ned i kælderen, hvordan ser den ud?
Den ligner cykelrummet i kælderen under min farmor og farfars lejlighed. Her lugter hyggeligt af solvarmet støv, fugt og alle de ting der er gemt væk i de aflåste kælderrum, som hver lejlighed råder over. De er linet op dør om dør hele vejen ned af en lang dårlig oplyst gang af beton. Der er lige præcis uhyggeligt nok til man er nødt til at spurte gennem gangen, som er tre opgange lang. Somme tider kan man også svagt lugte skyllemiddel nede fra vaskerummet, helt nede i den anden ende. Det er den nye med bamsen på. Den blå. Min yndlingsduft dengang, for min mor brugte den, så mit tøj emmede af “dugfrisk”.
Vi gemte os her i cykelrummet, når vi legede “Alle ud af dåse” som børn, indtil den gnavne visevært jagede os. Vi brugte rummet som teenagere når vi i smug skulle dele en Grøn Look, som en af os havde stjålet fra vores forældre, indtil den gnavne visevært smed os ud.
Hvad håber du på at finde hernede?
Den samme lugt, det vil bringe mig tilbage til barndommen, som på trods af fattig-firserne var en skøn tid at vokse op i. Jeg boede i et socialt boligbyggeri. Alle kendte hinanden og kom hinanden ved, og vi unger rendte altid ude lige så snart vi kunne slippe afsted.
Vi kunne godt bruge at blive mindet om de værdier i dag. Der mangler solidaritet og næstekærlighed.
Hvad ville du lave hvis du skulle være i Bogslottets kælder i flere timer?
Jeg ved at der er et hav af bøger. Jeg ville nok endelig tage mig tid til at sætte mig ned med Harry Potter. Jeg har aldrig fået dem læst, det ærgerligt mig, for det er jo et fantastisk univers. Måske skulle jeg tvangsindlægge mine børn til højtlæsning af den – to fluer med ét smæk. Der er for meget spil og YouTube-videoer efterhånden. Jeg er også slem til det. Det er en ommer.
Er der noget, der optager dig meget lige nu?
Det gør redigeringen af den sidste bog i triologien, som hedder Ulfhedin-sagaen, hvoraf Heksens kald, og Varulvens forbandelse allerede er  udgivet. Den er et mix af nordisk mytologi, indoeuropæiske folklore, og hvad der sker hvis nu alle myterne var sande, og en stakkels ung kvinde skal konfronteres med alle disse væsener.
Mine børn tager resten af tiden. De gennemgår begge lidt problemer i skolen, så jeg er der ekstra meget for dem. Det er vigtigt man er der for sine børn, de er en slags mennesker, men også 1/3 monster. Den skal lige have hjælp til at afreagere på de rigtige tidspunkter, så ender ungerne nok med at blive rigtige mennesker. Bekymringerne for dem, har jeg hørt, aldrig forsvinder.
Hvilken type bøger læser du mest?
Fantastik. Jeg har forsøgt med krimi og kærlighedsroman, men der mangler lige det ekstra element af det overnaturlige. Gys, fantasy og sci-fi er meget mere mig.
Hvad læser du lige nu?
Ud over jeg redigerer Vampyrens pagt, så læser jeg i en gammel fagbog der ganske simpelt hedder – Vikingen. Det er et samarbejde af arkæologer og specialister i vikingetiden, som har skrevet den. Jeg skal bruge den til at researche håndværk, klima og boformer til et manus jeg arbejder på. Det bliver forhåbentlig til en selvstændig bog i Ulfhedin-sagaens univers, som handler om Tordis, der nedkaldte forbandelsen. Tiden er ca. år 670, så ikke helt vikingetid, og heller ikke helt germansk jernalder. Den foregår i Sverige i en snæver periode som de kalder Vendeltiden. Der er ikke meget materiale om den tid, typisk mig at gøre opgaven umulig, men det er så spændende at dykke ned i verdenshistorien, og det er det som er drivkraften bag mine bøger – at jeg kan “studere” og videreformidle hvad jeg lærer.
Der dukker et bord med snacks og drikkevarer op. Hvilke håber du på?
Chokolade! Og chips. Jeg er desværre lidt for rund om livet, og jeg bebrejder chokolade og chips for min manglende evne til at slippe af med dellepyen.
Cola er jo en selvfølge. Det må gerne være Pepsi eller den nye 0% fra Harboe.
Er du natteravn eller morgenfrue?
Jeg er ægte b-mennekse. Desværre er mine børn a-monstre, så det har tvunget mig ud af sengen alt alt for tidligt, selv på søndage… Det er umenneskeligt.
Du opdager at døren du kom ind af, er låst. For at komme ud igen, skal du skrive dit yndlingscitat fra en bog, hvad er det?
Jeg har utallige film-citater, men egentlig ikke ét fra en bog. Jeg lærte dog et fantastisk citat i går, som i den grad beskriver en forfatters vision der bare bliver til begrænset volapyk, og slet ikke rummer alt det smukke som foregår i fantasien.
Peter Plys: “Det var klogt da det var inde i mit hoved, men så skete det noget på vejen ud!”
Hvad vil du skrive i gæstebogen inden du går igen?
Tak for en dejlig tur ned ad mindernes snoede vej, for at huske mig på at jeg bør læse mere med mine børn…og spise mindre chokolade… Men ikke chips, der er grænser for mådehold.
Med venlig hilsen
Mette
Tak for besøget Mette Sejrbo

Prismærker uden mærker

Om du i ny og næ køber en bog, eller om du er den store bogsamler. Så er du sikkert stødt på problemet. På forsiden af bogen sidder der et prismærke, som ikke ligefrem pynter, og som har optjent sit formål da du valgte at købe bogen. Derfor forsøger du at fjerne prismærket, men det går ikke altid som planlagt. Nogle gange bliver prismærket ved med at gå fra hinanden og du kommer til at lave kradsemærker i omslaget på bogen i et forsøg på at kradse mærket af, eller prismærket sidder så godt fast på omslaget at farven bliver hevet med af. Oh the horror, what a bookadicht to do.
Jeg har arbejdet i boghandel i lidt over fire år, og har pillet en god portion prismærker af. Så her kommet lidt tips fra en bogrotte til en anden.

20180123_173412.jpg

Teknik
Har I set hvordan voksen bliver hevet af når man eksempelvis skal have vokset ben? Hurtigt og brutalt, sådan skal man ikke gøre med et prismærke. Men den teknik man bruger til at fat i kanten af voksen er faktisk den samme som når man skal have et prismærke af en bog. Stille og roligt med små hurtige bevægelser indtil du kan få ordentlig fat i mærket. Når du kan få fat på kanten af prismærket skal du hive det meget langsomt af og hive bagud, så det bliver foldet over sig selv i stedet for at hive det af i en 90 graders vinkel. Begynder prismærket at gå i stykker så begynd fra det modsatte hjørne. Bliver det ved med at gå fra hinanden ligemeget hvad du gør, så gå over til et af de næste råd.

20180207_150137

 

 

Blødt viskelæder
Få fat på et blødt hvidt viskelæder, i ved de der klassiske med blåt omslag. Det kan redde dig en stor del af gangene. Hvis noget af prismærket sidder tilbage eller det kun kommer af i små stykker, så brug viskelæderet til at få resterne af. Det kan også bruges til at fjerne snavs og streget på omslaget. Dog skal du passe på med de ubehandlede omslag, dem der føles som rå papir. Der kan viskelæderet lave hvide mærker, og så er man lige vidt.

ezgif.com-video-to-gif.gif

 

Kemikalier
Almindelig husholdningsprit, acetone og lampeolie kan alt sammen hjælpe med at fjerne prismærker, men sørg for guds skyld for at tjekke om omslaget kan holde til det, inden du bruger det på et større område. Igen har du en bog med et ubehandlet omslag, så vær meget påpasselig, og brug hverken acetone eller lampeolie på den. Acetone kan fjerne farven, og lampeolie kan efterlade fedtmærker. Husholdningsprit vil for det meste fordampe igen.

Hårtørre
Klipper alt andet og har du en rigtig god tålmodighed. Så hiv fat i en hårtørre og begynd at varme prismærket langsomt op. Her er det vigtigt at du holder øje med at varmen ikke misfarver belægningen på bogen. Efterhånden som du får varmet prismærkets lim op kan du pille det af, men det tager tid, og du kan kun tage lidt ad gangen.

Til sidst vil jeg tilføje at nogle prismærker eller klistermærker er blevet så glade for deres plads på bogen, at der intet er at gøre. Du kan også risikere at hive noget af omslaget af med prismærket, hvis du bliver utålmodig. Det kræver øvelse at se skaden før det sker.

Jeg håber at mine råd kan hjælpe dig lidt på vej i kampen mod prismærkemærker.

Tjenerindens fortælling af Magaret Atwood

tjenerindens-fortaelling_gallery_5
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 365
Originaltitel: Handmaids tale
Udgivet: 1985 (genudgivet 2017)
4kron

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret. På trods sponsoreret eksemplar er meningerne stadig mine egne.

Forlagets beskrivelse
Offred har kun én funktion i den totalitære republik Gilead: at føde børn, der kan videreføre befolkningen. Hvis hun afviger fra sin påbudte rolle, vil hun – ligesom oprørerne – blive hængt eller sendt væk fra Republikkens sikkerhed for at dø langsomt af radioaktiv stråling.

“Tjenerindens fortælling” følger Offreds tilværelse som konkubine og rugemaskine i et dystopisk fremtidssamfund, hvor frugtbare kvinder ingen frihed har. Fanget af sin tiltrækning til to mænd, der begge kan afgøre hendes fremtid, længes Offred tilbage til tiden før Gilead, hvor hun stadig boede sammen med sin lille datter.

“Tjenerindens fortælling” er en stærk, vittig og indsigtsfuld fremtidsfortælling om uvidenhed, frygt og undertrykkelse. Den populære amerikanske tv-serie The Handmaid’s Tale fra 2017 er baseret på Margaret Atwoods roman.

Anmeldelse
Lige nu hvor moden for bøger er at alt skal gå så stærkt, der skal være handling, action og åndenød. Så er det rigtig rart at læse en bog, hvor det hele ikke skal gå så stærkt, der er plads til tanker og overvejelser undervejs i læsningen. Denne bog er mega uhyggelig. Ikke at der spillet på alle gysertangenterne, men fordi den er bygget op på nogle ubehagelige problemstillinger. Som man ikke bare kan afvise som fiktion. Dette kunne være en virkelig grum fremtid, hvis de forkerte kom til magten.

Teksten er skrevet som en vidneforklaring, og meget direkte. Der er ikke mange flotte beskrivelse. Det er fortællerens rå virkelighed man læser.

Lige da jeg var færdig med bogen, var jeg faktisk lidt skuffet over slutningen. Den ender nemlig ikke med den forløsning som jeg havde brug for, ovenpå alt den anspændthed.
Men efter jeg havde fået lagt bogen fra mig og jeg lod den falde lidt i baggrunden, er jeg kommet frem til at det faktisk er den helt rigtige slutning til denne historie. Især hvis opbygningen af den skal fungere og ikke falde helt til jorden. Det er møgirriterende, men jeg synes at det er enormt skarpt tænkt af Atwood. Det er helt sikkert ikke den sidste bog jeg vil læse af denne forfatter. Jeg skal bare lige have samlet lidt mod først.

Tv-serien er god, men meget forskellig fra bogen.

Du skal læse denne bog hvis…
Du kan lide et gennemtænkt og ubehageligt job. Du har set serien, og vil læse boge bag.

Over Sløret af Nicole Boyle Rødtnes

Forlag: AlvildaIlttyv_bind_1.indd
Sidetal:
356
Originaltitel:
Serie: Ilttyv
Nr: 1
Udgivet: 1/8-2015
5kron

Forlagets beskrivelse
“Mit løb tærer på ilten, og smagen af jern i munden bliver stærkere og stærkere. Den lægger sig som en hinde på min tunge. Hvis jeg ikke får fat i mere ilt snart, dør jeg …”

I en dyster fremtid koster hvert åndedrag penge. Kun de rige har råd til kvalitetsilt, som den der fandtes før katastrofen. De fattige må nøjes med dårligere ilt, der langsomt gør dem syge.
Troy og Shay kæmper for at overleve, men da Shay bliver fængslet under falske anklager og ikke har råd til at betale ilten i fængslet, bliver de begge tvunget ud i en livsfarlig alliance …

Anmeldelse
Hold da op et plot, der er fuld fart på. Dog rigtig fint afstemt, så man ikke mister pusten som læser. Universet er så gennemtænkt og velbeskrevet. Man får en masse informationer, som er bygget helt naturligt ind i handlingen, så man ikke bare sidder og læser en masse opremsninger af fakta.
Der er simpelthen tænkt så meget i detaljerne, mad, fordele og ulemper ved måderne at få den livgivende ilt og masser af andre detaljer, som falder helt naturligt ind i historien. Jeg blev hevet ind i en verden jeg var overbevist om fandtes eller kunne finde sted på et tidspunkt.

Dynamikken mellem karaktererne og især mellem vores to hovedpersoner Troy og Shay, som er halvsøskende, er fantastisk. Det er så rart at læse en ungdomsbog hvor der ikke er en masse kærlighedsfnidder eller trekantsdramaer. Ikke at der er noget galt med disse, men det er rart med noget afveksling, og at det ikke er et kærlighedsdrama, der fører plottet frem.

Nicole Boyle Rødtnes holder kortene tæt ind til kroppen, og sørger for at afslører kun lige det der er behov for, på de rigtige tidspunkter. Det er skrevet så naturligt, og som en selvfølge, at jeg som læser bare lod mig følge med, og hele tiden trippede af tålmodighed for at finde ud af mere.

Alt i alt en mega god læseoplevelse, og lige hvad jeg havde brug for i den travle juletid på arbejdet i boghandleren.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til dystopiske verdener, spændende plot og masser af action.

 

Ursiderne af Nanna Foss

ursiderne

Forlag: Tellerup
Sidetal: 540
Originaltitel:
Serie: Spektrum
Nr: 3
Udgivet: 16/9-2017
5kron

*Sponsoreret*
Denne bog er et anmeldereksemplar fra Forlaget Tellerup, meningerne er mine egne.

 

Forlagets beskrivelse
Jeg døde da jeg var ti år.
Var det ikke for drengen med de grå øjne, havde det været min eneste død.
Men jeg fik en ny chance dengang.
En chance jeg ikke har tænkt mig at spilde.

16-årige Nasrin møder den dreng som reddede hendes liv da hun var lille.
Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de syv år der er gået.
Desuden var han ikke blind. Men hun er helt sikker:
Det er den samme person.

Drengens venner er mistroiske over for Nasrin.
De snakker om uhyggelige skyggevæsner og om tidsrejser. Nasrin vil ikke blandes ind i deres mærkelige projekt. Men hun ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Én bestemt ting.
Og måske kan det rent faktisk lykkes.
Hvis hun tænker sig om.
Hvis hun tager de rette beslutninger.

Spørgsmålet er om man kan ændre noget
som allerede er sket. Det vil hun snart finde ud af.
Det er kun et spørgsmål om tid …

Anmeldelse
Det har virkelig været svært at få lavet denne anmeldelse. Ursiderne har virkelig givet mig en omgang bogtømremænd af værste rang. Hver gang jeg har været gået i gang med en anden bog, har en lille irriterende stemme inde i mit hoved siddet og sagt ”Det er ikke en Spektrum-bog”. Det er altså frustrerende som bogblogger.
Selve historien var en kæmpe rejse, af den helt gode slags. Jeg kom igennem hele følelsesspektret. Nanna Foss er kæmpe perfektionist, og det skinner tydeligt ud gennem siderne på bogen. Bogen er nok en af de mest grusomme og stryger direkte til tops, som den bedste Spektrumbog, selvom den ikke indeholder nøgefortidsteenagere, som den forrige. Man får svar på rigtig mange af de spørgsmål man har siddet med i så lang tid (lang tid Nanna!!) og ventet på at få svar på. Dog står man stadig tilbage med en hel masse ubesvarede spørgsmål, da der er kommet flere til.
Jeg måtte ofte lægge bogen ned en kort øjeblik for lige at fordøje hvad der var sket, og få trådene til at passe sammen.
Til sidst skal Nanna have en kæmpe skideballe for slutningen af bogen. Hvad filan er det for en måde at afsluttet en bog på? Jeg skal have fat på den næste og det kan kun gå for langsomt, jeg må vide hvad der sker.

Du skal læse denne bog hvis…
Der er ikke noget hvis. Få fingrene i den, og barrikader dig selv i et læsehjørne, for du kommer ikke fri før du har læst den færdig. Den indeholder stærkt vanedannende magi.

Spektrum #1- Leoniderne
Spektrum #2 – Geminiderne

Andre bloggers anmeldelse af bogen
Sus’ Bogblog
Xenias Bogblog
Bechsbooks

Ravnenes Hvisken 1 af Malene Sølvsten

ravnenes hvisken
Forlag: Carlsen
Sidetal: 712
Originaltitel:
Serie: Ravnenes hvisken
Nr: 1
Udgivet: 1. Juni 2016
5kron

Tak til forlaget for anmeldereksemplaret.

Forlagets beskrivelse
Nordisk fantasy noir, hvor en række bestialske mord viser sig at hænge sammen med en urgammel profeti om verdens undergang.

17-årige Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Men kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle.

Pludselig er den lille by fuld af fremmede. De har mystiske kræfter, og de kredser om Anne, som ikke er vant til at have folk tæt på. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at hjælpe hende. Men er de venner eller fjender? Kan hun stole på sine følelser efter et helt liv alene?

En vil hun forelske sig i.

En vil blive hendes bedste ven.

En vil redde hendes liv.

Og en vil slå hende ihjel.

Anmeldelse
Det er et stykke tid siden at jeg blev færdig med denne bog, og siden den blev færdig har jeg savnet den. Jeg har bogstavelig talt savnet den. Det er som at have haft et intenst venskab på en måned, og pludselig er det slut.

Historien tog mig med storm, i starten læste jeg den uden rigtig at lade mig rive med. Men før jeg vidste af det, var jeg trukket ind i et univers halv virkelighed og halv fantasi. Jeg er imponeret over hvordan Malene Sølvsten kan få gamle digte, tro og historier flettet så velpasset ind i en historie. Sproget er intelligent og tonen humoristisk. Jeg tog mig selv i flere gange at storsmile over bogen, og komme med et af de der grinefnys over en lige højre i sprogform.

Hvis jeg skal sætte min finger på noget, så blev jeg indimellem lidt træt af at personerne blev for karikeret. Selve hovedpersonerne var fine, og jeg elskede dem. Men nogle af baggrundspersonerne blev hurtigt karikeret og fordomsramte. Kritikken er kun fundet frem, hvis vi går i marginalerne.
Skøn skøn bog, og jeg skal bare have fat på bog 2 meget snart.

Du skal læse denne bog hvis…
Du elsker nordisk fantasi, og er interesseret i den nordiske mytologi og gamle myter.