5 boghandler i London

Bøgernes London
Jeg har på min tur rundt i London været rundt i flere forskellige boghandler, jeg har valgt at tage et udsnit af det, så I kan selv kan gå på jagt, hvis I kommer til London en dag. Det var ikke mange af butikkerne, der var glade for at jeg tog billeder inde i selve butikken, så I må nøjes med facaden.

20141024_164527

En hel fantastisk ting ved London, og England i det hele taget, er at deres verden af bøger er meget større end vores, samt priserne er nemme at overkomme.
Hvis man ser bort fra at købe bøger, er der mange steder hvor de har bøger til fri afbenyttelse, jeg fandt flere pubs, hvor der var en eller flere reoler med bøger, man bare kunne læse i. Det synes jeg i den grad vi mangler nogle flere steder i Danmark.

Foyles
20141024_124944 (1)Foyles er en bogkæde, der er har 7 butikker beliggende i London, og området omkring London. Det jeg elsker ved Foyles, er at de har top 10 hylder for hver genre. De er delt op efter, hvad der er mest sælgende. De tjekker tallene hver dag, og opdaterer hylderne. Ud over det har den ansvarlige for den genre lavet et podie, hvor han/hun har udvalgt de bøger, han/hun mener er værd at læse, og måske det næste nye. Et ekstra plus ved dette podie er, at der er 3 for 2 tilbud, på alle bøger på podiet.
Jeg kom ud derfra med 4 bøger under armen for den nætte pris af £23,55 pund, hvilket er lige omkring 230 kroner. Jeg synes det er en ganske udmærket pris. I kan se hvilke bøger, jeg har købt i mit kommende indlæg.

The Book Warehouse
The Book Warehouse er en bogkæde, den består af 8 butikker, der ligesom Foyles er fordelt i London området. Jeg befandt mig den, der ligger ved Notting Hill Gate, en meget lille butik. The Book Warehouse er en skæv og lidt usædvanlig boghandel, jeg fandt en masse bøger, jeg aldrig havde hørt om eller set før.warehouse
På trods af den meget lille butik, formåede den alligevel at have flere afdelinger, og bøgerne var sorteret efter emner. De har den flotteste samling af klassikere. De var alle i den samme serie, så det var total øjenguf. Derudover havde de et børnehjørne og faglitteratur, der igen var delt op efter emne. Meget spændende butik at være i. Tror jeg gik 10 runder i den, og oplevede alligevel at der var nye bøger, som fangede mit blik.

Iconica
20141025_133540Jeg fandt denne lille perle mens jeg stod i kø inde i Lower Dingwells gallery i Camden Lock Market. Det er en endnu mindre boghandel end The Book Warehouse, men jeg fik alligevel brugt masser af tid derinde. Butikken er ejet og bestyret af en venlig dame, der mens jeg var derinde selv sad og læste. Butikken sælger primært Penguin books og er æstetisk pæn at se på. Alle andre varer er bogrelaterede. Der var nogle meget flotte postkort med blyantstegninger og citater fra Alice i Eventyrland, bæreposer, der havde penguin book designet og meget mere. Jeg fandt et superflot eksemplar af ”How to kill a Mockingbird”, så den havde jeg jo lige pludselig købt.

Liberty London
På Regent Street i London tæt på Oxford street ligger Liberty London, som er et stort shopping center, der minder meget om det danske Magasin Du Nord. Helt oppe på libertyøverste etage har de den mest fantastiske juleafdeling, man kan få alt hvad man skulle stå og mangle til jul. Nu til sagen, nemlig bøger. Oppe i deres juleafdeling har de et hjørne dedikeret til virkelig smukke bøger. De var alle indbundne i læder eller i lærred og i særlige udgaver. Der var både H. C. Andersen og Grimms eventyr, indbundet i lærred og med guldtryk på siderne og på forsiden. Jeg fik selv fat på ”Aesops Illustrated Fabels”, som er læderindbunden og bare så smuk. Jeg får helt lyst til at få mig nogle børn, bare for at jeg kan sidde i en lænestol med dem og læse højt fra bogen. Den er fyldt med flotte illustrationer, både hele og halve sider.
Kort sagt er bogafdelingen i Liberty London helt klart et besøg værd, hvis man er til æstetiske pæne bøger, som faktisk også er til at betale.

Peter Harrington
Når man går rundt på det idylliske Dover street, kan man være heldig at støde ind i boghandlen Peter Harrington. Det er en ganske særlig boghandel, der har specialiseret peterharringtonsig i, sjældne bøger, første udgaver, særlige udgaver og eller signerede bøger.
Jeg vil så også sige at priserne er derefter. Eksempelvis var der 3. udgave af ”The House at Pooh Corner” til £17.500. Den stod i montre og var indbundet i plastik for at beskytte omslaget.
I selve butikken var personalet meget venligt. Jeg forklarede dem hvem jeg var, og at en butik som denne var tæt på himlen for mig. De smilede, viste mig rundt, og lod mig tage alle de billeder jeg ville.
Jeg må dog indrømme at min pengepung ikke ville kunne holde til at jeg købte noget derinde, men hvor var der mange rigtig flotte og ikke mindst dyre bøger.

Reklamer

Trendspotting i London

I led med min uddannelse er jeg så heldig at have fået lov til, at komme med på et ekstra kursus, ud over de normale skoleophold, der hører med til min elevuddannelse. Kurset hedder ”Trends and Directions” og kommer mest til at foregå i London! Ja I hørte rigtigt London!! Hvor dejligt er det ikke at skulle gå i skole i London i 5 dage.
Vi skal rundt og kigge på trends sættende bevægelser bl.a. på Camden Market, Dover street og Hamilton.
Jeg får heldigvis også masser af fritid derovre, og de skal selvfølgelig bruges på en masse sjov, og ikke mindst nogle britiske bookshops.

Inden vi tager afsted til London klokken 4:00 i nat (tror holdet kommer til at se de værste sider af hinanden), har vi haft nogle spændende dage på Handelsfagskolen i den lille by, som hedder Skåde.
Der startede vi hårdt ud tirsdag aften med at få besøg fra Robbi Kjartasson, som er sælger for Puma. Han er komplet sindssyg, enormt provokerende og fantastisk inspirerende. Han fortalte om sit liv, hvordan har var nået til hvad han var og hvordan han var på arbejde 24 timer i døgnet, da hans arbejde ikke bare var hans arbejde, men hans liv og livsstil. Han lever og ånder for Puma, hvilket er det, der har givet ham den succes han har. Tænk sig at kunne være så engageret i sit job, at man ender med at have 180 par sneakers, og drømmen om at have flere. At man hver en ting man laver omhandler ens arbejde, fordi man i den grad er sit brand.

robbi

I dag har vi været inde i Støy Munkholm, som er en ret pricy og meget nyskabende tøjbutik beliggende i Århus. De har sørget for at intet i deres butik står fast, så alt inventaret kan flyttes rundt. Inden vi kom, havde to ansatte brugt noget af natten på at flytte rundt i herreafdelingen, hvilket man virkelig ikke kunne se, da alt så meget gennemovervejet ud.
De gjorde meget ud af at have flere forskelige typer varer, og havde eksempelvis disse flotte kopper, som jeg da i den grad vil snakke med min chef om at få ind i den butik jeg arbejder i.
kopper
Lige så snart vi var færdige i Støy Munkholm, smuttede jeg over på den anden side af gaden til boghandlen Kristian F. Møller, som har en fantastiske læsehule. Det er så flot den måde reolerne buer ind for neden, og man slipper samtidig for at bukke sig ned, med skuldertasken hængende over nakken for at se bøgerne på de nederste hylder.

kristian f. møller

Da vi kom tilbage fra Århus skulle vi høre et oplæg fra bloggeren Nicoline fra http://www.nicolines.com.
Efter hendes oplæg og gode råd, har jeg i den grad fået blod på tanden. Jeg skal have sparket gang i min blog.
Hun havde mange gode synspunkter og fik sagt flere ting hvor jeg bare sad og tænkte ”Det der skal jeg så meget gøre”. Hvilket betyder at der er en masse godt på vej til jer kære læsere.

Jeg vil gå i gang med at forberede mig mentalt til at skulle op klokken 3:00 i nat og afsted mod LONDON BABY!!

Good Reads

Det kan godt være at jeg er laaangt bagud, men jeg har lige opdaget noget fuldstændig fantastisk.
Der findes en hjemmeside der hedder www.goodreads.com, som er en side der anbefaler bøger til dig ud fra bøger du har læst før, og hvad du syntes om dem.
Du opretter dig på siden, hvorefter du kan gå alle deres genre igennem, eller bare vælge dem du bedst kan lide at læse bøger inde for, og skal bedømme 20 bøger. Det er meget overskueligt, og det er bare hvor mange stjerner du vil give dem i første omgang, hvis du gerne vil uddybe din bedømmelse, så gør du bare det.
Når du har bedømt de 20 bøger, så begynder siden at anbefale bøger til dig ud fra dine bedømmelser, og dit valg af yndlingsgenre.
Her kommer der virkelig fede. Du kan inde på hver enkelt bog trykke på en knap der hedder ”To-read”, så kommer bogen ind på din hylde, hvor du kan kigge næste gang du mangler en god bog at læse.
Udover dette har siden også funktioner som grupper (ja, der er også en danskergruppe derinde), fansider af forfattere og meget mere.
Jeg har endnu ikke søgt på en bog jeg ikke har kunnet finde, og det gælder også danske bøger.
Jeg glæder mig virkelig meget til at kommet rigtig i gang med det.

Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky

forsideForlag: Ordenes by
Sidetal: 256
Original titel: The Perks of being a Wallflower
Udgivet: 26/3-2014

5kron

Kære ven.. Sådan starter bogen ”Fordelene ved at være bænkevarmer”, som er skrevet af
amerikaneren Stephen Chbosky. Hele bogen er skrevet som 52 breve fra hovedpersonen Charlie, til en ukendt person.
Man følger Charlies liv i hans første år på High School, han har lige mistet sin bedste ven, der har begået selvmord, og hans bedste veninde vil ikke tale med ham, da hun nu er populær. Han er derfor meget angst omkring sin første dag i skole, og begynder at skrive til en person han særligt har udvalgt, for at komme ud med sine tanker og følelser.
Charlies liv er som enhver anden teenagers, et stort kaos og fyldt med druk, sex, stoffer og spørgsmål om livet.
Man følger hans store beslutning om at stoppe som bænkevarmer, og være den der træder ud på dansegulvet. Hvilket ændre hans liv definitivt, og gør ham uendelig, som han selv beskriver det.

Lad den synke ind.
Jeg må indrømme at mens jeg læste bogen, ventede jeg flere gange på at der skulle ske noget, da den er meget flad i handlingen. Dog var der noget ved den måde bogen var skrevet på der fik mig til at læse videre. Jeg havde hele tiden en mistanke om at der var noget galt med Charlie, og jeg var nødt til at vide hvad det var, og håbede og bad til at det blev afsløret på et tidspunkt.
Jeg vil ikke afsløre for meget af handlingen, da det er en bog der skal opleves.
Da jeg var færdig med bogen sad jeg med det, jeg tror jeg vil kalde et bog break-up. Jeg har lige været en del af en fantastisk oplevelse, og jeg kunne bare ikke sætte en finger på hvad det var, nu var det slut, jeg var slet ikke klar til at starte på en ny bog.
”Fordelene ved at være Bænkevarmer” er nok den bog, der har givet mig mest stof til eftertanke til dato. Jo mere jeg tænker over den, og analyserer den inde i mit hoved, jo mere elsker jeg den. Den kunne meget vel være min nye yndlingsbog.

Projekt på boghandlerskolen
”Fordelene ved at være bænkevarmer” en af de bøger jeg skulle læse til mit skoleophold om børne- og ungdomslitteratur, hvor jeg skulle lave et Facebook opslag, efter selvfølgelig at have snakket om og analyseret den i klassen. Facebook opslaget skulle foregive at være noget, der var slået op for en butik, som skulle sælge bogen. Så der skulle være fængende billeder og en rammende salgstekst, der tiltrak målgruppen, som var unge læsere mellem 15-20 år.
Mit bud så således ud:
bænkevarmer

Ekstra info
”Fordelene ved at være bænkevarmer”, blev udgivet i 1999 i USA, og har siden været på bestseller listens top 10, men samtidig og været den mest censureret og ikke accepterede bog bl.a. i 2009.
Den læner sig meget op af upcoming genreren Sick-lit, som ”En flænge i Himlen” bl.a. hører under.
Den er filmatiseret i 2012, med bl.a. Emma Watson, i en af de bærende roller, men som jeg altid siger: Læs bogen først.