Libri di Luca af Mikkel Birkegaard

libridiluca
Forlag: C&K forlag
Sidetal: 446
Udgivet: 24/4-2012
2kron

Jon er en forsvarsadvokat, som er god til sit arbejde og hviler i det. Jon har ikke haft kontakt til sin far siden han var en lille dreng, men dag får han en opringning, om at hans far er fundet død i sin boghandel. Jon har nu arvet boghandlen Libri Di Luca, som specialiserer sig i klassikere, 1. udgaver og gode historier.

Libri Di Luca er dog langt mere end bare en boghandel. Den bygger nemlig rammerne omkring et hemmeligt selskab, der har særlige kræfter i forhold til bøger. Disse mennesker kaldes lettorer og deles op i afsendere og modtagere. Afsendere, kan påvirke folk gennem deres læsning, de kan ændre folk opfattelse af en tekst, til enten at være interessant eller kedeligt, dog kun igennem højtlæsning.
Modtagere derimod kan påvirke folk når de læser. De kan skærpe deres interesse for teksten, og få dem til aldrig at kunne slippe en bog igen, eller blive så påvirket af teksten at de får et hjertestop. De kan til gengæld også høre, hver gang nogen læser i nærheden af dem, og får derved aldrig fred.
Nu befinder Jon sig i en større identitetskrise, skal han sælge boghandlen og forblive advokat, eller skal han droppe sit nuværende erhverv og følge sin fars fodspor, hvilket skjuler flere hemmeligheder end Jon først havde antaget.

Jeg havde rigtig høje forventninger til denne bog, for det første så synes jeg at dens forside er rigtig flot, og for det anede fangede bagsideteksten mig fuldstændig. Helt ærlig en bog der handler om kærligheden til bøger, og hvordan de kan påvirke en mere end noget andet. Det er da lige noget for en bogelsker som mig.
Desværre levede bogen ikke op til mine forventninger. Selve idéen er fantastisk god, og ikke en jeg har hørt om andre steder, forfatteren formår bare ikke at følge den til dørs. Der mangler nogle beskrivelser og forklaringer, mens andre forklaringer kunne jeg sagtens være foruden. Hvorfor er det lige at nogle udvalgte litterære værker bliver nævnt flere gange, man får at vide at de er specielle, men hvordan specielle. Jeg følte mig flere gange lukket ude af bogen, hvilket kort sagt er møg irriterende. Den startede rigtig godt ud, med en fed humor, men cirka halvvejs inde i bogen mistede den mig mere og mere. Det virkede som om forfatteren havde fået en idé, som han ikke helt kunne leve op til. Jeg sad tilbage med en masse spørgsmål, fordi der simpelthen var flere aspekter i bogen jeg ikke forstod.

Dog hyggede jeg mig meget ved at finde ud af, hvor meget man egentlig læser i løbet af en dag. Hvor meget ville en modtager kunne opsamle fra mig i når jeg sidder herhjemme, på vej til arbejde osv.? Alle de ting man læser i løbet af en dag, skilte på butikker, en sms, busstoppesteder, mærket på en jakke og meget mere. Jeg ville blive skør hvis jeg var modtager, og sad i en bus om morgenen.

Sproget er ligetil og historien kræver ikke nogen større viden om et bestemt emne, hvilket gør bogen nem at komme igennem. Den er underholdende, men man skal ikke sætte forventningsbaren for højt.

Jeg må indrømme at jeg ikke helt ved hvem jeg vil anbefale denne bog til.

Reklamer

Konkurrence – Vind Alice’s Adventures in Wonderland and through the Looking-glass

aliceeventyrNu er det tid til en konkurrence til jer.
Jeg har fået fremskaffet denne smukke bog Penguin’s flotte stofindbundne udgave af “Alice’s Adventures in Wonderland and through the Looking-glass” af Lewis Carroll.
Denne konkurrence skal være en hyldest til børnelitteraturen, hvor Alice i Eventyrland har en helt særlig plads, da det nok er den børnebog, der er blevet illustreret flest gange.

For at få chancen for at vinde denne smukke bog skal du:

  • Like min Facebookside
  • Kommentere på dette opslag hvilken børnebog, der er din yndlings.

Husk at skrive din mail ved opslaget så jeg kan kontakte dig, hvis du er den heldige vinder.

Vinderen vil få det direkte at vide d. 31/5-15

Bookcrossing – Bøger på rejse

Min svigermor har to udvekslingsstuderende boende i sin kælder, bare rolig det er slet ikke så suspekt som det lyder. De kommer henholdsvis fra Slovakiet og Spanien. De har dog boet sammen i Helsinki i Finland, hvor de første gang stødte på Bookcrossing.
De var kommet gående ned ad en gågade i Helsinki, der havde de set en bog, der lå efterladt på en bænk. Det var ”Kindness of a Stranger”, de undrede sig over hvorfor den bare lå der, indtil de lukkede op på første side i bogen, hvor der stod:

”Always be kind J This book is registred at bookcrossing.com visit the page bookcrossing.com/139-12931965 to keep up on where the book goes.
Read, enjoy and pay forward! J”

bookcrossing

Samt en masse hilsner på forskellige sprog.
Kort oversat betyder det, at denne bog er på en rejse fra hånd til hånd, person til person verden over.

Inde på www.bookcrossing.com kan man under bogens ID, skrive hvor man har fundet den, og evt. også hvor man har efterladt den, hvis man ikke vil lade det være helt op til tilfældighederne. Det betyder også at du kan klikke dig ind på et område nær dig, og se om der er nogle bookcrossing bøger, der er blevet efterladt. Du kan også vælge at oprette en hel ny bog og dermed starte en hel ny rejse op.

Jeg finder bookcrossing helt fantastisk og en virkelig god idé. Jeg kan nemt se, hvordan man kan finde det interessant at se, hvor ting man har haft i hænderne færdes rundt i verden og forhåbentlig giver andre folk en god oplevelse.
Det har været noget helt andet at læse ”Kindness of a Stranger”, da jeg vidste at bogen havde været på en rejse, som ikke er slut endnu. Jeg sad hele tiden og tænkte på, hvor jeg mon skulle efterlade bogen når jeg var færdig med den. Jeg kan sige at lige nu befinder den sig i nærheden af Århus, og jeg glæder mig til at se når der er en ny der registrerer bogen og dens videre rejse frem.