Tema: Bogens liv – Trykkeriet

Af Thomas Nørhaven

Jeg er født ind i et liv med bøger. Min far startede i 1971 hans trykkeri i en garage i Viborg.
Jeg kom først selv til i 1985 og gennem hele min opvækst, har der været bøger her og der og alle vegne bogstavlig talt.
Min far har stadig et brev fra sin læreinde, skrevet til hans forældre: ’’Per kommer aldrig til at have noget med bøger at gøre’’
Jeg selv har aldrig været nogen stor boglig begavelse og jeg vidste udmærket godt, jeg ikke skulle videre på universitetet efter gymnasiet. Gennemsnittet satte da også sine begrænsninger.

Efter 5 rigtig gode år i shippingbranchen, endte jeg på den rigtige boghylde, kunne man være fristet til at sige.

Jeg tænker ofte på, at vi som trykkeri blot spiller en lille rolle i bogens liv, nemlig den håndværksmæssige. Det er et meget slidsomt arbejde, som er gået forud, fra forfatteren, til forlaget, inden bogen på sin rejse kommer til os og får den første fysiske forarbejdning. En forarbejdning som ikke ændre på det forudgående arbejde. Men jeg synes nu vi tilføjer selve indholdet noget, følelsen af at holde historien i sine hænder. Det er blandt andet det bogen kan og gør den fysiske bog så vigtig.

Modtagelse og behandling af PDF.
Forlaget lægger materialet til bogen op på vores FTP-server.

Det modtager vores grafiker, som ripper jobbet som det hedder, og sender det til godkendelse hos forlaget. De har nu en sidste gang til at se på det, inden det går i trykken.

Når dette er godkendt, laver vores grafiker en udskydning af bogen. Der er mange forskellige typer udskydninger, alt efter bogens format og videre forarbejdning.

Man skal forestille sig, at man ligger bogens sider op på et ark. Hvis vi taler om en bog i A4, så kan vi have 16 sider af bogen på ét trykark, 8 sider på den ene side af arket og 8 sider på den anden side af arket. De bliver placeret sådan, at man kan false (folde) arket ned til ét A4 ark, hvor siderne kommer efter hinanden fra side 1 -16 og 17-32 osv.

Når udskydningen er lavet, sendes den ud i CTP-maskinen (pladefremkalderen), her bliver siderne af bogen fremkaldt på aluminiumsplader. 1 plade for hver farve, hvis der er tale om en bog med farver.

Det vil sige 1 plade for hver CMYK farve, Blå, Rød, Gul og Sort. Med de farver, kan man gengive alle farver med papirets hvidhed.

20150319_101243 (1)

Pladerne bliver fremkaldt sådan, at der hvor den skal modtage farve, modtager den, og der hvor den ikke skal modtage farve, afviser den.

Billede 1

Trykning
Disse plader sættes så i trykmaskinen, én plade i hver farvetrykværk, altså en for hver af de 4 CMYK-farver.

Når så arket kører igennem trykmaskinen, bliver det først trykt med Blå, så Rød, Gul og Sort.

Hvis man trykker på en trykmaskine med 4 trykværker (en 4-farve maskine), så skal arkene vendes, efter at være blevet trykt på den ene side, for så at blive trykt på den anden side.

Trykker man på en trykmaskine med 8 trykværker (en 8-farve maskine), så kører arket først igennem de 4 første trykværker. Derefter vender arket på en cylinder, for så at blive trykt på den anden side, via de 4 sidste trykværker.

Billede 2 Billede 3

Omslaget bliver trykt på samme vis som indholdet og skal derefter efterbehandles. Omslaget får typisk en kachering (en tynd film), mat eller blank, men kan også krydres med forskellige typer af lak, folier og prægninger.

Herefter bliver omslagene skåret (der er flere på arket), inden det bliver sat sammen med selve bogblokken.

Bogbind
Arkene og omslagene er nu klar til at komme i bogbinderiet. Her bliver arkene falses (foldes sammen).

Det vigtig, at vi har valgt den rigtige udskydning, da vi placerede siderne på trykpladerne, for at siderne kommer til at vende rigtig og kommer i rækkefølge.

En sådan bog, vil man typisk garnhæfte (sy). Læggene, som de falsede ark nu hedder, bliver lagt i hver deres optagerstation. Hver station skal altså fodres med hver deres læg, den ene station med læg, som indeholder siderne 1-16, den næste med 17-32 osv.

Læggene bliver samlet en efter en og syet sammen i ryggen til en bogblok.

Billede 4 Billede 5

Nu skal bogblokkene videre til binderen. I binderen bliver de lagt op en efter en.

Bogblokkene kører nu igennem maskinen, først får de lim på ryggen, hvor de også er syet sammen, der efter kommer omslaget på (kartonet som holder bogen sammen). Videre i binderen bliver den, nu næsten færdige bog, skåret til i toppen, bunden og fronten, for så at bliver lagt på paller eller pakket i kasser. Nu er bøgerne færdige og klar til levering.

Billede 6 Billede 7

Ud over denne type bog, som er en glatskåret softcover, kan man også lave en softcover med flapper eller en hardcover bog – dette er de mest almindelige typer af bøger, men der findes flere muligheder.

Billede 8

For mig er bogen et form for kunstværk, som kan noget helt specielt.
Klaus Rifbjerg bekriver det ’spot on’ i han hans digt Bogen.

Bogen
Hvor der ingen grænser er
hvor alt er begrænset
i den vægtløse tyngde
mellem træernes kulisser
og det vældige sus
i stålskoven
hvor handlingen begynder
men aldrig tager ende
midt i brændpunktet af fortielse
forstillelse
og den totale indiskretion
finder du bogen
den store trøster og forfører
løgnhalsen over dem alle
som med ordenes durable simili
får enhver sandhed til at tage sig fordækt ud
og forvandler det banaleste frieri
til global voldtægt
bogen
som aldrig lyver
fordi den er stum og kun
får mæle gennem dig
modtageren, vidnet, medvideren
den indforståede eller helt platte dilettant
charlatanen
der ikke fatter den mindste vink
men skal have alting ind skeer
den lykkelige elsker
for hvem alt er kærlighed og illumination
den skånselsløst fromme
der lader sit kar fylde af
sandhed, facts og den henrivende fiktion
som bærer langt hinsides døden
de banale kredsløb og sjælevandringen
ind i evigheden hvor
bogen
ved siden af alle de andre gravsten
taler om det liv der var engang.

Det digt har jeg læst mange hundrede gange – det hang som plakat over for toilettet da jeg boede hjemme hos mine forældre.

Go’ læselystJ

Reklamer

5 thoughts on “Tema: Bogens liv – Trykkeriet

  1. Sikke et fint og spændende indlæg! Det er sjovt, for jeg ved jo godt hvor meget arbejde der ligger bag en bog, men alligevel bliver jeg helt forundret, “har hver og en af mine bøger virkelig været igennem det?” Det er simpelthen vildt! 🙂

  2. Hvor var dette virkelig et spændende indlæg. Jeg føler efterhånden, jeg har ret godt styr på bøgers udgivelsesproces, men selve trykningen har jeg aldrig kendt så meget til. Så det var virkelig fedt, at komme lidt ind bag selve processen bag trykningen af bøger 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s