Trolddom og Falkefjer af Helle Ryding

trolddomogfalkefjerForlag: Nyt Nordisk Forlag
Sidetal:  128
Udgivet: 1/10-2015
Illustreret af: Lars Gabel
5kron

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk forlag. Mange tak.

Forlagets beskrivelse
Den unge pige, Silja, er tjenestepige i ridder Regnars store borg. Men da Silja har et særligt talent for at træne jagtfalke, er hun sat til at passe og træne en falk for Regnars unge søn, Egill.

Silja nyder sin særlige status som falkoner og venskabet med Egill. Men det fredelige liv på borgen slutter brat, da Egill får en ny stedmor, den smukke fru Flavia. Lige fra begyndelsen nærer Egill et uforklarligt had til fru Flavia, og han presser Silja til at hjælpe, så han kan slippe af med hende. Men snart viser det sig, at de begge er ofre for trolddom, og Siljas hjælp får uhyggelige følger. Pludselig er hun anklaget for mord på Egill og må flygte fra borgen med ridder Regnars rasende mænd i hælene.

Anmeldelse
Jeg er imponeret! Jeg kan slet ikke forstå hvordan så få sider, hvor mange af dem er billeder, kan tage mig igennem en så fantastisk og gennemført rejse. Historien udfolder sig let og elegant, og man får igennem meget få ord, hurtigt et godt indtryk af de forskellige karakterer i bogen.

En ting jeg dog synes er ærgerligt, er at hvert kapitel starter med en illustration, der ofte afslører hvad der sker på de kommende sider. Dog kan jeg se at det kan fører til en god dialog mellem højtlæser og barn, hvis bogen bliver brugt til højtlæsning.

Når det er sagt finder jeg illustrationerne i bogen enormt flotte. Jeg elsker de rå og dog elegante streger og brugen af farver uden for mange nuancer. Det giver et cartooney strejf til læseoplevelsen.

Alt i alt en meget positiv læseoplevelse for mig, og en bog jeg helt klart vil anbefale til højtlæsning eller til selvlæsning fra 8 år.

Reklamer

Paper Towns af John Green

papertownsForlag: Høst og Søn
Sidetal: 335
Originaltitel: Paper Towns
Udgivet: 4/11-2014
3kron

Forlagets beskrivelse
Barndomsvennerne Quentin og Margo går på samme high school, men er vokset fra hinanden. Den nørdede Q følger fascineret fra sidelinjen den gådefulde, smukke Margo, som flirter rundt med de populære elever på skolen. Men hun bliver først et mysterium, da hun en tilfældig aften kravler ind gennem Q’s vindue og tilbage i hans liv – med planer om en hævnaktion mod alle der nogensinde har såret hende.

Efter deres eskapadenat forsvinder Margo, og Q og hans venner dropper eksamenslæsningen for at finde hende, død eller levende.

Grin, græd og tænk med John Green, der endnu en gang giver læseren mere end bare en sjov og romantisk fortælling!

Anmeldelse
Hmm.., nu har jeg fået læst endnu en af John Greens bøger, og står endnu engang med en ambivalent følelse. På den ene side så elskede jeg bogen, den har humor, og jeg sad flere gange og grinede mens jeg læste den. Det var ofte at jeg måtte gengive de sjoveste passager for min kollega, da de simpelthen var for gode til at jeg kunne lade dem forblive usagt. På den anden side synes jeg at historien flere gange kørte i tomgang og jeg mistede fokus. Det var virkelig ærgerligt.
Der er ingen tvivl om at John Green er en fantastisk dygtig forfatter, der formår at holde teksterne nede på jorden, hvilket gør dem ekstraordinære. Jeg sad flere gange med følelsen om, at det må være sådan rigtige drengevenner opfører sig. Karakterenes gøren og laden virkede så ægte og oprigtigt.
Det der generede mig mest ved bogen var slutningen. Sjældent har jeg siddet med en så mange uforløste følelser efter jeg har vendt sidste side i en bog.
Det får mig til at vende tilbage til den ambivalente følelse. Jeg vil så gerne have mere af oprigtigheden og humoren, hvilket giver mig lyst til at læse flere af hans bøger. Jeg vil dog gerne undgå tomgangen, hvilket giver mig lyst til at styre en lang bue uden om hans bøger.  ”Gåden om Alaska” står dog på min hylde, så den skal nok blive læst på et tidspunk.

Jeg anbefaler denne bog til læsere der er vild med ungdomslitteratur med en oprigtig humor og intelligente vendinger, dog skal du ikke have noget imod længere passager, hvor der ikke sker forfærdelig meget.

Mørkets søn af Jeanette Hedengran og Tine Sanddahl

mørkets sønForlag: Ulven og Uglen
Sidetal: 393
Serie:  Mørkets søn
Nr: 1
Udgivet: 28/7-2015
3kron

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Ulven og Uglen.

Forlagets beskrivelse
Destan Tolvarssøn er arving til tronen, og når hans far dør, er det ham der skal herske over Sikanias mørke folk. Men det vil Destan ikke – og desuden er der mange år til at hersker Tolvar dør. Celina er også arving til en trone. Hun er lysets datter, og når hendes far en gang er væk, skal hun herske over Sikanias lyse folk. Selvom Sikania er et rige, er de to folk aldrig i berøring med hinanden: De har delt døgnet mellem sig, og sådan har det været mange generationer tilbage. Derfor er det heller ikke meningen at Destan og Celina nogensinde skal møde hinanden. Men det kommer de til. Hersker Tolvar har udtænkt en plan som skal sikre hans folk evigt mørke, og Destan skal hjælpe ham med at få det til at ske.

Mørkets søn er første bind i en serie på tre og handler om mødet mellem lys og mørke, og hvad man er villig til at gøre for kærlighed.

Mørkets søn er forfatternes debutroman.

Anmeldelse
Som det allerførste i denne anmeldelse, vil jeg gerne udtrykke min beundring over forsiden. Den er bare så fortryllende, og lover et fedt eventyr for den der åbner bogen, og lader sig drage ind af den.

Når man først er kommet i gang med bogen, så holder forsiden hvad den lover. Historien kommer lidt sløv fra start, og jeg havde meget svært ved at finde sympati for hovedpersonen Destan, som rent ud sagt er en nar af rang. Det virker som om, at det er meget vigtigt for forfatterne at få udpenslet Destans forhold, til sin far, eller mangel på samme, hvilket måske bliver gjort lidt for grundigt.
Historien bliver dog mere og mere dragende, og det gik hurtigere og hurtigere med at få vendt siderne.

Jeg var især vild med karakterudviklingerne, de er enormt raffinerede og troværdige. Det gjorde historien helt unik, og rigtig god for de lidt ældre YA-læsere, da karaktererne dermed langt fra bliver flade og stereotype. Det virker også som om at forfatterne, har gennemgået en masse klichéer, og derefter bare forkastet dem. Jeg elsker det.

Desværre irriterede sproget mig en smule. Der var ofte nogle spring i tiden, hvor jeg blev forvirret over, hvordan vi var kommet over til det, eller hvad der lige skete. Eksempelvis er der en scene, hvor der står en pige i døren ind til Destans værelse, hvor det skifter over til at de ligger i Destans seng, og han aer hende på ryggen. Der er ingen overgang til det, så det hele sker meget brat. Det kunne også ske at der blev skiftet fokus midt i et afsnit uden varsel. Her kunne det være rart med et linjeskift, så det blev tydeliggjort at der blev skiftet fortæller.

Det er blevet meget populært med skiftende fortællere, hvilket også kræver meget af forfatterne, da man skal holde tungen lige i munden. Jeg synes dog at det overordnet bliver klaret fint i Mørkets Søn. Det sidste skal bare lige pudses af, så det bliver helt skarpt.

Alt i alt, synes jeg at det var en fantastisk læseoplevelse, med en meget åben slutning. Jeg glæder mig meget til at læse den næste bog i serien, for jeg skal og må vide hvad der sker med mørkets og lysets folk.

Prodigy af Marie Lu

Forlag: Carlsenprodigy
Sidetal: 373
Originaltitel: Prodigy
Serie: Legend
Nr: 2
Udgivet: 4/6-2015
4kron

Forlagets beskrivelse
June og Day har undsluppet Republikkens jerngreb om Los Angeles og er flygtet til Vegas, netop som det utænkelige sker: Elektor Primo dør, og han søn, Anden, overtager efter ham. Mens Republikken er på randen af kaos, slutter Day og June sig til en af Patrioternes oprørsgrupper, der gerne vil hjælpe dem med at redde Days lillebror og derefter hjælpe dem og over til Kolonierne. Der er bare én betingelse. June og Day skal myrde den nye Elektor.

Det er en chance for at forandre nationen og give stemme til alle dem, der længe har været tavse og undertrykte, så Day og June indvilliger i planen. Men da det går op for June, at den nye Elektor på ingen måde minder om sin far – men derimod viser sig at være foruroligende sympatisk – bliver hendes samvittighed plaget. Hvad nu hvis Anden betyder nye muligheder og et ændret styre? Hvad nu hvis revolutionen må være mere end tab og hævn, vrede og blod? Hvad nu hvis Patrioterne tager fejl.

Men som led i planen er Day og June blevet skilt ad. Vil June kunne nå at videregive sin tvivl til Day? Og hvordan vil Day tage imod Junes besked efter at have set hende på særdeles venskabelig fod med den nye Elektor …

Anmeldelse
Hold da op, denne bog går lige på og hårdt, med action fra start til slut. Jeg sad flere gange med hjertebanken og min hjerne kværnede derud af. June og Day får nemlig rodet sig ud i alle mulige og umulige situationer, og jeg følte aldrig at nu kan de være trygge. Dybest set holdt jeg vejret igennem alle 373 sider.
Days og Junes forhold begynder at få problemer, og viser nye sider af dem begge to.
Da jeg vendte den sidste side i bogen, sad jeg tilbage helt tom, sikke en slutning. Mine følelser kæmpede for at komme til sin ret, vrede, glæde, sorg, lettelse og hungren.
Denne fantastiske fortsættelse af Legend ligger op til, at der sker en masse i den sidste bog i serien, Champion, og jeg venter spændt på at den udkommer.
Bogen er endnu en gang flot indbunden, og Days tekstfarve stemmer stadig sammen med bogens forside, hvor den i Legend var guldfarvet, er den i Prodigy mørkeblå. Skøn detalje når man er en bognørd, der elsker detaljer.

Denne bog vil jeg ligesom med L
egend anbefale til alle der elsker dystopi og youngadult, men dog også Sci-fi.