Nidstangen af Åsa Larsson og Ingela Korsell

nidstangen.pngForlag: Alvilda
Sidetal: 168
Originaltitel: Pax 1: Nidstången
Serie: Pax
Nr: 1
Udgivet: 15/09-2015
2kron

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Meningerne er mine egne.

Forlagets beskrivelse
“Tiden pulserer – og mørket vandrer ind.”

Der sker mærkelige ting i den lille by Mariefred. Overnaturlige væsner vækkes til live. Brødrene Alrik og Viggo bliver udvalgt til at beskytte det hemmelige bibliotek under kirken. De gamle vogtere mener, at brødrene er for unge – så de arrangerer en højst usædvanlig prøve, hvor Alrik og Viggo skal være både modige og tænke hurtigt, hvis de vil overleve. Og oven i det hele er der krig i skolegården, hvor Simon og hans slæng tror, de skal bestemme det hele…

Anmeldelse
Denne bog faldt desværre ikke lige i min smag, selvom jeg sagtens kan se en masse potentiale i den. Jeg kan godt lide idéen om at bogen både er tekst og tegneserie, og at tegneserien sågar stemmer overens med det skrevne. Det er så dejligt at se. Bogen når ud til et helt nyt form for publikum, nemlig børn og især drenge, der synes at læsning er kedeligt. Lige som GamerZ serien også gør det.

Grunden til at bogen ikke faldt i min smag, var nok at den havde for travlt, der skulle ske alt for meget på for få sider. Derudover stødte jeg flere gange på pudsige oversættelser fra det svenske, som irriterede mit øje.
Eksempelvis: Estrid fortæller drengene at Magnar er bedre til at slås med stav end hende og siger så: ”Men det siger jeg ikke højt særlig tit, for så bliver han så blæret. ”
Man kan som sådan godt sige det, men sproget virker forkert og til tider gammeldags. Det gjorde, for mig, at sproget ikke var flydende og naturligt, hvilket ødelage meget af læseoplevelsen for mig.

Dog vil jeg påpege at bogen har en fed humor, og at jeg ofte sad og smilede for mig selv, især over Alrik og Viggos samtaler. De er meget rappe i replikken og virker som nogle rigtig gode drenge. Man kan ikke andet end at holde med dem. Hvis man da kan sige det sådan. Jeg er meget nysgerrig på at finde ud af mere om dem, så jeg skal lige gøre op med mig selv, om jeg har lyst til læse de næste bøger i serien.

Du skal læse denne bog hvis…
Er en dreng eller pige mellem 10-13 år, som elsker monstre, men som ofte synes at tekstbøger kan blive kedelige, og som kan lide tegneserier.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s