10 bøger jeg håber jeg vil læse i det nye år

Jeg vil i dette indlæg skrive lidt om 10 bøger jeg håber på at læse i det nye år. Jeg har valgt at se bort fra alle de nye bøger der vil udkomme i 2016.
Derudover vil jeg også begynde at lave indlæg, der vil udkomme omkring den første i hver måned, hvor jeg præsentere bøger der udkommer i den kommende måned. Det vil være bøger som jeg finder interessant, og er altså ikke på opfordring fra forlag og forfattere.

Bøger jeg håber på at få læst:

Historien om A.J. Fikrys liv – af Gabrielle Zevin
ajfikrys
Denne bog vil jeg gerne læse da den har fået super gode anmeldelser, og den handler om en boghandlers liv, og kærligheden til bøger. What’s not to like. Link til bogen.

Den fredløse – af Carina Evytt
fredløs
Denne bog lyder som en fantastisk fantasyfortælling, med alle de rigtige magiske elementer. Den jeg kender som har læst den har elsket den. Den står på min hylde, og skal egentlig bare læses. Link til bogen.

21 måder at dø – af Sarah Engell
21måder
Denne bog har fået så meget omtale, nok også fordi det var en af de første danske bøger i Sick-lit genren. Jeg finder det meget interessant at læse om den form for mobning, og hvad det kan drive en stakkels pige til. Jeg vil se frem til at blive dybt stødt og rørt af denne bog. Link til bogen.

Stardust – af Neil Gaiman
5170sldUmML._SX304_BO1,204,203,200_
Jeg bliver ved med at sige at jeg elsker Neil Gaiman, men skal jeg være ærlig har jeg faktisk endnu ikke fået læst noget af ham. Jeg har skimmet lidt i Søvn og Torne, og set en del af filmatiseringerne af hans bøger, men jeg har ikke læst noget af ham. Det skal der laves om på, og derfor vil jeg læse den ultimative fantasy fortælling. Nemlig Stardust eller Stjernestøv, som den hedder på dansk. Den står også klar på hylden. Link til bogen.

Simple Living – Af Nadia Plesner
living
Da jeg var til bogbloggertræf, havde vi besøg af Nadia Plesner, der fortalte flot og levende om sin bog, som vi også fik på træffet. Det har virkelig givet mig stor lyst til at læse den. Den står på hylden, og er meget klar til at blive læst. Link til bogen.

Når vanviddet røre på sig – af Nathan Filer
vanvid
Denne bog lyder simpelthen så spændende, den er ikke så kendt, men nøj hvor må det være spændende at læse om hvad der foregår inde i en skitzofrens hovede. Link til bogen.

Skæbnens kald – af H. W. Klaris
skæbnen
Jeg har læst “Skyggernes bog”, som er bog nr. 1 i serien. Jeg glæder mig virkelig meget til at gå igang med “Skæbnens kald” især på grund af den måde “Skyggernes bog” slutter på. Jeg har endnu ikke helt tilgivet forfatteren for det. Link til bogen.

Den brændende bro – af John Flanagan
skygge
Jeg er lige blevet færdig med den første bog i Skyggens lærlig, og den er bare vildt god, den har alt hvad en rigtig ridderfortælling skal indeholde. Derfor glæder jeg mig til at gå igang med den næste i serien. Link til bog.

Gåden om Alaska – af John Green
alaska
Jeg har læst to af John Greens bøger, “En flænge i himlen” og “Papertowns”, hvor jeg ikke rigtig har elsket dem. “Papertowns” gav mig glimt af noget rigtig godt. Jeg har hørt at “Gåden om Alaska” skulle være rigtig god. Derfor vil jeg også give den en chance. Link til bogen.

Jernprøven – af Holly Black og Cassandra Clare
jern.jpg
Denne bog lyder lige som en rigtig god klassisk fantasy bog. Den har fået gode anmeldelser og jeg glæder mig til at gå igang med den. Jeg har den stående på hylden. Link til bogen.

Reklamer

Jeg har mødt Veronica Roth

Ja tak, den er god nok. Jeg har mødt Veronica Roth, forfatteren til Divergent-serien.
Jeg blev d. 31/11-2015 færdiguddannet Boghandler, og startede mit nye job i Arnold Busck Lyngby Storcenter d. 1/12-2015. En butik, der helt exceptionelt har fået lov til at få Veronica Roth på besøg. Det skete så i dag d. 14/12-2015. Det var så vildt. Hun skulle stå og signere ude foran butikken fra kl. 15 til 16:30, men folk kom allerede og stod i kø fra kl. 11:30. Det greb hurtigt om sig, og der var nødt til at blive lavet nummersystem og sat spærring op, så kæmptekøen ikke forstyrrede de andre butikker for meget.

divergentboger

Veronica Roth var så sød og smilende, efterhånden som hun tog imod den ene efter den anden, hun smalltalkede, tog imod blomster og tegninger fra de mange fremmødte. Det må have været så overvældende. Nogle af fansene, der skulle have deres bog signeret, stod og græd, og kunne knapt nok få et ord over sine læber. Her fik Veronica Roth fint snakket dem ned, og tog ikke stor notis af det.

vroth

Det var så vildt i en oplevelse at få væltet hele Lyngby Storcenter på grund af én person.

Jeg fik mig selvfølgelig også selv en lille signering i en bog.

signvroth

 

 

Klassiker read along – Little Women

På min hylde står der et hav af klassikere, som jeg rigtig gerne vil læse, men ak der kommer så meget andet jeg også gerne vil læse. Måske også lidt fordi jeg er en smule bange for dem. Hvad nu hvis de lever op til alle de fordomme, der er om klassikere, hvad nu hvis jeg ikke kan lide den, og så går jeg bare imod strømmen af mennesker, der elsker dem.

littlewomen

Jeg fik dog en øjenåbner da forlaget Lindhardt og Ringhof lavede en read along på Harper Lees ”Dræb ikke en Sangfugl” i forbindelse med udgivelsen af ”Sæt en vagtpost ud”. Der havde de delt bogen op, så man skulle læse 3-4 kapitler hver dag. Derfor tænkte jeg at det var vejen frem.

Det var også derfor at jeg foreslog et samarbejde med Karina fra bloggen Crossing Journeys, da jeg så at hun lige havde købt bogen ”Little women” af Louisa May Alcott. Nu kan I næsten gætte hvad vi skal.
Vi skal nemlig lave en read along med ”Little women”, ”Unge kvinder” eller ”Pigebørn” på dansk, og du skal være mere end velkommen til at deltage.

12307379_10207959214242043_1844979945982428772_o.jpg

Det eneste du skal gøre er at få fat på bogen, og dele din læsning med os, vi bruger hashtaggene #klassikerreadalong og #littlewomendecember
Vi har derudover også lavet en lille læseplan man kan følge, hvis man synes. Vi starter den 11. december, og læser det sidste kapitel d. 24. december.

littlewomentekst

Vi håber på at I vil være med, det bliver rigtig hyggeligt og sjovt.