Nye udgivelser i Februar 2016

Så er det igen tid til en lille oversigt over hvilke udgivelser jeg finder interessante i den kommende måned.
I skal ikke tage datoerne alt for højtidligt, da de kan blive rykket.
Jeg lister udelukkende udgivelser, der udkommer i fysisk form, så nogle af bøgerne kan være udkommet som e-bog før den fysiske bog.
Forlagsbeskrivelser af bøger, der er en del af serier, kan indeholde spoilers.

Fjer og flammer 1: Midnatspigen – Melissa Greymidnatspigen

Udgivelsesdato: 2/2-2016
Serie: Fjer og flammer
Nr: 1
Forlag: Alvilda

Forlaget skriver:
Skjult under New Yorks gader lever “avicenerne”, et folk med fjer i stedet for hår og stærk magi i blodet.

De er den eneste familie, som Echo – en 17-årig menneskepige og glimtvis virtuos tyv – nogensinde har kendt.

Avicerne har været i krig med ildfolket drakharianerne siden tidernes morgen. Da Echo hører nyt om en legendarisk ildfugl, der ifølge myten kan skabe fred, ender hun i spidsen af en broget flok lovløse, soldater og andre forvirrede sjæle, som vil finde fuglen, inden krigen ender med at brænde deres verden ned …

Første bog i serien “Fjer og flammer”.

Ønskekræmmerens datter 3: Guder og Uhyrer – Laini Taylor

guderoguhyre

Udgivelsesdato: 4/2-2016
Serie: Ønskekræmmerens datter
Nr: 3
Forlag: Bazar

Forlaget skriver:
– Der var engang, at en engel og en djævel forelskede sig i hinanden.
– De drømte om en verden uden krig og blodsudgydelse, dette er ikke den verden de lever i.
– Kunststuderende og monsterlærling Karou har fundet de svar, hun søgte. Nu ved hun, hvem hun er, og hvad hun er, men med denne viden kommer en anden sandhed frem.

Hun har elsket en fjende, han har svigtet hende, og en hel verden har måttet bøde for det.I en åndeløst spændende fortsættelse af den meget roste Ildenglen må Karou beslutte sig for, hvor langt hun er villig til at gå for at hævne sit folk.

Fuld af skønhed og umulig kærlighed, hemmeligheder og vanskelige valg fortæller Støv og stjerneskær historien om Karou og Akiva. De befinder sig på hver sin side af en urgammel krig, som nu vågner til live igen. Karou må skabe en monsterhær i et land, som består af støv og stjerneskær, mens Akiva fører en anden form for krig: en kamp for frelse, for udfrielse og for håb.

Men er der håb at finde i ruinerne af deres ituslåede drømme?

62 dage – Cilla Naumann
62dage

Udgivelsesdato: 26/2-2016
Serie: —
Nr: —
Forlag: Turbine

Forlaget skriver:
Tom er i sommerhus med sin familie, nøjagtig som han plejer hver sommer. Men intet bliver, som det plejer. En aften med drengeslænget udvikler sig i en retning, ingen havde forudset, og pludselig skal Tom til afhøring på politistationen.

62 dage er Cilla Naumanns mesterlige skildring af en 15-årigs kaotiske indre. Parallelt med de dramatiske hændelser får læseren indblik i hovedpersonens smertefulde møde med livets skyggeside: døden. Bogen er enkelt skrevet og letlæst, samtidig med at den rummer en sproglig dybde, når forfatteren fx lader sin hovedperson spekulere over, hvad ordet MORDBRAND egentlig betyder.

Resultatet er en troværdig og medrivende, rystende og rørende roman for unge (12+).

The Selection 4: Arvingen – Kiera Cass

arvingen
Udgivelsesdato: 22/2-2016
Serie: The Selection
Nr: 4
Forlag: Tellerup

Forlaget skriver:
Tyve år er gået siden Illeás sidste Udvælgelse.
I sin regeringstid er det lykkedes Maxon at skabe fred i landet og opløse kasterne, men dele af befolkningen har svært ved at vænne sig til de nye forhold, og utilfredsheden ulmer.
Der er brug for en afledningsmanøvre, noget folket kan samles om mens der findes en løsning på problemerne: En Udvælgelse for den kongelige families ældste datter og tronarving, Eadlyn.
Men Eadlyn er opdraget til at regere og er bestemt ikke villig til at afgive magt. Heller ikke til sit hjerte.

Arvingen er fjerde bind i en serie om venskab,
kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på
forbud og klasseskel.

Noget om Grace – Anthony Doerr
nogetomgrace
Udgivelsesdato: 18/2-2016
Serie: —
Nr: —
Forlag: Politiken

Forlaget skriver:
David Winklers største interesse er vejret, i særlig grad sne. David ser nogle gange begivenheder, før de findersted – en mand bliver kørt ned af en bus; han selv vil møde sit livs kærlighed i et supermarked.

Da David drømmer, at hans spæde da er drukner under en oversvømmelse, knuses hans tilværelse. Han rejser tusindvis af kilometer på flugt fra familien, i benægtelse af sin drøm.

På en caribisk ø holder David op med at flygte. Alene, ulykkelig og usikker på, om hans da er har mistet livet og om hans kone kan tilgive ham, får han husly af et ungt par og deres lille da er. Den lille pige bliver hans vej tilbage til verden, og han begynder en jagt på de mennesker, han har ladt bag sig.

Doerrs figurer er fulde af sorg og længsel, men også af kærlighed og omsorg. Hans forståelse for menneskets skrøbelighed er storslået og bevægende.

Noget om Grace handler om de små mirakler, der på et sekund afgør vores skæbner – en hjerteskærende, gribende beretning.

Berørte Katrine – Kim Fupz Aakeson
berørtekatrine
Udgivelsesdato: 26/2-2016
Serie: —
Nr: —
Forlag: Gyldendal

Forlaget skriver:
Katrine bor hjemme hos sin mor. Hun arbejder i Wienerbageren i centeret. Og hun er gravid med Markus.

”Jeg prøvede at lave en liste med plusser og en med minusser. Minus var at jeg var 16. Goodbye ungdom. Minus var også at vi ikke var kærester, mig og Markus. Og stort minus at jeg ikke anede hvad jeg ville, de andre gik ligesom på gymnasiet og tænkte ting om fremtiden.”

Berørte Katrine er en bog i serien SPURT – bøger for unge. Store historier, kort fortalt.

Reklamer

One thought on “Nye udgivelser i Februar 2016

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s