Nye udgivelser April 2016

Marts er gået, og vi nærmer os d. 1. April. Det betyder at der her kommer en oversigt over, hvilke udgivelser jeg finder interessante i den kommende måned.
I skal ikke tage datoerne alt for højtidligt, da de kan blive rykket.
Jeg lister udelukkende udgivelser, der udkommer i fysisk form, så nogle af bøgerne kan være udkommet som e-bog før den fysiske bog.
Forlagsbeskrivelser af bøger, der er en del af serier, kan indeholde spoilers.

Bigfoot og yetien af Jesper W. Linberg
bigfootogyetien
Udgivelsesdato: 19/4-2016
Serie: Myter og mysterier
Nr: 2
Forlag: Tellerup

Forlagets skriver:
I hundredvis af år har folk berettet om at have set et stort abemenneske i den vilde natur.
De finder store fodspor, ukendte dyrehår og hører mystiske hyl om natten.
Nogle er heldige nok til at tage et foto eller filme det ukendte væsen, men det er stadig et af de største mysterier i vor tid.
Nogle kender abemennesket som Bigfoot, andre som Yetien, men kan et sådant væsen overhovedet eksistere?

MYTER & MYSTERIER er en serie af lette fagbøger for større børn om uopklarede mysterier på kanten af myte, overtro og videnskab. Hver bog i serien undersøger et enkelt emne og stiller spørgsmålet: Hvor går grænsen mellem fakta og fiktion?

Hollow City af Ransom Riggs
billede-kommer-snart
Udgivelsesdato: 13/4-2016
Serie: Frøken Peregrines sælsomme børn
Nr: 2
Forlag: Gyldendal

Forlaget skriver:
HOLLOW CITY er Ransom Riggs’ anden bog i serien om frøken Peregrines sælsomme børn. Her fortsætter fortællingen om drengen Jacob og hans sælsomme rejse gennem af tid og sted.

En by i ruiner. En hær af monstre. En kamp på tværs af tiden!

Jacob og hans nye sælsomme venner er flygtet fra øen Cainholm. De beslutter sig for at rejse gennem en tidssløjfe til sælsomhedens hovedstad, London, for at befri Frøken Peregrine fra den fuglekrop, som hun er fanget i. Med hollower og gejster i hælene bevæger børnene sig gennem 1940’ernes krigsramte landskab, hvor både nye allierede og rædselsvækkende oplevelser venter på dem.

Dronningen af Tearling af Erika Johansen
dronningen_af_tearling
Udgivelsesdato: 14/4-2016
Serie: Dronning Kelsea og kongeriget Tearling
Nr: 1
Forlag: People’s Press

Forlaget skriver:
Prinsesse Kelsea er opvokset i eksil, langt fra familiens kongerige. På hendes nittenårs fødselsdag ankommer den tidligere dronnings livgarde for at eskortere hende tilbage til slottet, så hun kan genvinde sin retmæssige trone. Med sig har hun Tearling-safi ren, der besidder store magiske kræfter, og hun får brug for den og al den hjælp, hun kan få, hvis det skal lykkes hende at nå sit mål.

Dronningen af Tearling er første bog i trilogien om Dronning Kelsea og kongeriget Tearling.
Kampen om Sommersværdet – Rick Riordan
magnuschase
Udgivelsesdato: 5/4-2016
Serie: Magnus Chase og de Nordiske guder.
Nr: 1
Forlag: Carlsen
Forlaget skriver:
Magnus Chase er helten i en ny serie af Rick Riordan, som skriver i sin kendte blanding af spænding og humor, men denne gang om de nordiske guder.
Magnus Chase har ikke haft det for let. Siden en forfærdelig nat for to år siden, da hans mor sagde, at han skulle løbe for livet, har han levet alene på gaden i Boston på flugt fra politiet og myndighederne.
Men også andre er på jagt efter Magnus: Hans onkel Randolph, som hans mor altid har advaret ham imod. Da Magnus falder i onklens baghold, fabler Randolph løs om nordiske guder og et fantastisk sværd, som har været tabt i tusindvis af år, men som retmæssigt tilhører Magnus. Historier om Asgårds guder, ulve og Ragnarok bobler op i Magnus’ hukommelse. Men i samme øjeblik bliver byen angrebet af et ildmonster, som tvinger ham til at vælge mellem at redde sig selv eller hundredevis af uskyldige mennesker. Nogle gange er døden den bedste start på et nyt liv …
Rick Riordans bøger er oversat til 37 sprog og har solgt mere end 30 millioner eksemplarer.

Piger kan leve længe måske for evigt af Iben Konradi Brodersen
piger kan leve længe.jpg
Udgivelsesdato: 14/4-2,16
Serie: —
Nr: —
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Forlaget skriver:
Litterær debutroman af Iben Konradi Brodersen om det første, fatale dybe venskab mellem to unge piger. Stephanie møder den lidt gådefulde Faxe første dag i gymnasiet. Faxe knytter Stephanie til sig i et intenst venskab og lærer Stephanie fryden ved at skride fra festerne og iagttage verden på suveræn afstand. Langsomt kommer Stephanie også på afstand af sig selv og mister grebet. En fintregistrerende beskrivelse af de voldsomme kræfter i et venskab og af en ung piges på én gang bekymrede og vægtløse tilstand.

Reklamer

Bogudsalg hos Arnold Busck

Jeg blev ligesom en del af min fellow bogbloggers inviteret til førbogudsalg d. 22/2-2016 hos Arnold Busck. Der er dog det lille twist ved det, at jeg selv arbejder i en Arnold Busck. Derfor har jeg valgt at lave dette indlæg om sådan, at I læsere også kan følge noget af tiden op til bogudsalget, da bogudsalget for os boghandlere starter laang tid før man kan se det i butikken.

Ikke så lang tid efter jul begyndte de første paller spækket med bøger at komme, samt et udkast til bogudsalgskataloget. I første omgang blev de bare pakket ud og stillet ind på et lager. Men efterhånden, som mængden af bøger blev flere og flere, og vi var mere og mere sikre på at vi havde alle bøgerne i kataloget skulle den store sortering igang. Vi havde på flere morgenmøder snakket frem og tilbage om hvordan vi skulle gøre det. Skulle de sorteres efter priser, eller efter siderne i kataloget. Vi blev enige om at alle bøgerne skulle lægges i prisgrupper, og at vi skulle have en løber hele vejen ned gennem butikken, hvor pallerne med bøger skulle være.

20160205_104506.jpg

Da kom vi til det store og det hårde arbejde, alle bøgerne skulle flyttes fra et lager til et andet, og deles ind i prisgrupper, krydses af i kataloget, så vi var sikre på at vi havde fået det hele, og pallerne skulle stå således at de kunne køres op i den rigtige rækkefølge.
Det var meget de samme der stod for at pakke ud og sortere, mens vi andre passede butikken. Godt gået af dem.

Vi begyndte så småt at få nogle af varerne op, og “spærret af” med bogudsalgsbånd, så kunderne ikke kunne købe bøgerne endnu, men bare blive fristet. Mandag d. 22/2 om morgenen var der nogle stykker der mødte før alle os andre, og kørte alle pallerne med bøger op, sat dem i den rigtige rækkefølge, lavet skilte og sat bogudsalgsbånd på. Herfra skulle vi andre i fuld sving med at sætte prisgruppemakater på alle bunkerne, dog kun de ti øverste i hver bunke. Der var blevet sørget for portvin, chokolade og en kæmpe præmie til bogudsalgslodtrækningen, vi var klar til førudsalget kl. 19:15.

Førudsalget gik glimragende, folk stod og ventede ude foran gitrene, og blev hygget, grine, drukket lækkert portvin og selvfølgelig kigget på og købt en masse bøger. Jeg så sågar en der havde taget en lille rullekuffert med, da hun havde udset sig flere bøger fra kataloget hun skulle have.

Selve bogudsalget er stadig igang, og kører helt til på mandag d. 14/3. Vi har stadig afsindig mange bøger, så man kan helt sikkert gøre sig et rigtig godt kup de næste par uger, da vi skal af med så meget som muligt inden status i april.

Nu skal vi til det rigtig spændende, hvad er jeg kommet hjem med fra bogudsalget. Jeg fik på trods af at jeg arbejder i Arnold Busk lov til at vælge tre bøger fra kataloget. Jeg spurgte om det var okay at jeg valgte Septimus Heap-serie, da den kun sælges samlet for 249,95 kroner (WOW!) og det fik jeg. Så den er jeg nu den glade ejer af. Derudover har jeg købt New York Trilogy af Paul Auster
Bridgets Jones’s Diaries af Helen Fielding
Sommerfuglens hemmelighed af Ingelin Angerborn
Den bedste Bog af Kåre Bluitgen

bogudsalg.png

Jeg vil ikke sige at jeg er gået shop amok, men jeg er da kommet hjem med lidt, og muligvis mere, da jeg jo går og bliver fristet hver dag.

Sig ikke at du elsker mig af Anja Christensen

sigikke at du elsker mig.jpg

Forlag: Ordlaboratoriet (selvudgivelse)
Sidetal: 28
Udgivet: 05/11-2016
4kron

Læst som e-bog.

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Forlagets beskrivelse
Delphine Marchand er en ung skuespillerinde med stor succes på teatret, som er kæreste med den noget ældre teaterdirektør, Karsten. Sammen nyder de stor succes, med en forestilling der kører for udsolgte huse. Alligevel er Delphines humør trist denne december, over udsigten til at skulle fejre jul alene. Karsten er begyndt at opføre sig mærkelig fjernt, og familien har planlagt en juleferie til Thailand. Det ser ud som om Delphine skal sidde alene i lejligheden på Amager og fejre jul.

Smagen af succes er ikke så sød, når kærligheden føles som om den forsvinder mellem hænderne, og der står ivrige kvinder i kulissen, og venter på at slå kløerne i hendes elskede. Kan hun få forholdet tilbage på sporet igen? Delphine sætter sig for at finde ud af hvorfor Karsten er så fjern pludselig i denne søde, romantiske julenovelle.

Sig ikke at du elsker mig er en romantisk og sød julenovelle, om den usikkerhed der kan ramme et parforhold. Sneen daler, kærligheden sættes på prøve i julelysenes gyldne skær i denne historie, som er perfekt til dig som elsker at læse bøger af Danielle Steel, Nora Roberts eller Nicholas Sparks.

Anmeldelse
Dette er lidt udenfor hvad jeg plejer at læse. Dermed ikke sagt, at jeg ikke nyder et lille afbræk fra alle dragerne og sværddragende helte.
Sig ikke at du elsker mig er en kort historie, som var dejlig overskuelig at læse midt i alt nyt arbejde, ny hest ny tilværelses stresset jeg har haft siden jeg startede mit nye job i december.
Sproget i historien er nemt og ligetil, hvilket gør historien enkelt og flydende. Hver person i bogen er stærkt skildret, så man er ikke i tvivl om hvem der siger hvad. Eksempelvis er Delphines søster meget udadvendt og humorisktisk, hvilket bliver afspejlet i hver en sætning hun siger. Det er enormt fedt at sidde som læser og ikke føle at alle karaktererne flyder sammen til en.
Samtidig får Anja også virkelig stemningen til at løfte sig fra bogstaverne. Jeg kunne virkelig lugte og føle den lune, krydrede julestemning, som dog blev lidt beskæmmet af Delphines dårlige humør.

Det var supersjovt at komme en tur ned gennem memorie lane, da jeg har boet i det område, hvor hele historien finder sted, det var enormt godt beskrevet, og jeg var ikke i tvivl om hvorhenne i København vi befandt os.

Jeg synes dog at historien kørte lidt i ring, og slutningen var ikke lige mig. Jeg vil ikke afsløre den, men jeg var en smule skuffet over, hvordan den endte.

Du skal læse denne bog hvis du er til romance, lige har brug for en lille kort historie og har brug for at komme i julestemning.

 

Peter Pan Read Along

Det er blevet tid til endnu en klassiker read along.
Denne gang står det på  Peter Pan og Wendy. Jeg har valgt ikke at dele det op i kapitler i denne omgang, da jeg stadig prøver at finde ud af, hvad der fungerer bedst. Meld endelig tilbage, hvad I synes.
I må meget gerne lægge jeres opdateringer op og bruge hashtaggene #klassikerreadalong og #peterpanmarts. Så vi kan følge med i hvad hinanden læser og synes.

I må helt selv bestemme, hvordan I vil læse, om det skal være på dansk eller på engelsk, om det skal være det hele på en gang, eller et kapitel om dagen. Så længe det er i marts og I synes at det er sjovt og hyggeligt.

Jeg har tænkt mig at læse historien i min flotte illustrede udgave af Peter Pan og Wendy fra Forlaget Carlsen, der også var en giveaway på i sidste måned.

20160301_074914

Jeg glæder mig til at dele min læseoplevelse med jer, og læse hvad I synes om historien.