Bogforum 2016

For en uge siden løb Bogforum 2016 af staben. Det var lidt anderledes for mig i år, da jeg også fik prøvet hvordan det var at være på den anden side af Bogforum, nemlig som ansat.

Min lørdag startede helt fantastisk ud, med bogblogger brunch sammen med (trommehvirvel) Ronni Andersen, Patrick Ness og Meredith Russo. Alt arrangeret af Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og Rosinante og Co.
Det var sådan en fed oplevelse.
De var så meget nede på jorden, bortset fra Ronni Andersen, der var ret fuld af sig selv på den fede måde.
Det var meget underholdende at høre dem alle tre, mens jeg gnaskede en chokolade croissant eller to. I kan se lidt billeder fra arrangementet på min Instagram @bogslottet, desværre havde jeg ikke kamera med, og den mobil jeg havde den dag, var kun en låner, men min egen var til reperation. (Mobiler og toiletvand, går ikke godt i spænd sammen)

Derefter måtte jeg skynde mig videre på arbejde, jeg skulle nemlig stå i Arnold Buscks stand og sælge bøger hele lørdagen. Der var så mange mennesker og det var så fedt. Jeg kunne stå og snakke med meget interesserede kunder om forskellige interessante bøger. Alle var glade og sagde tak for anbefalingerne og hjælpen. Det er bare den bedste følelse, når man får givet en god læseoplevelse videre.

Da dagen gik på hæld og Bogforum lukkede ned for at gøre klar til søndag, tog jeg på Dalle Valle med 12 andre bogbloggere. Vi var trætte, men snakken gik lystigt.

Søndag drog jeg mod amager igen. Denne gang skulle jeg opleve Bogforum på egen hånd.
Jeg startede med at skynde mig ned til børnebogforum, for at stille mig i kø, til at få en autograf og måske en tegning af Don Rosa. Desværre havde folk ligget i kø siden kl. 5 om morgenen, så jeg var langt bagefter. Jeg fik til gengæld tiltusket mig et billede af ham, mens han sad og tegnede.

Donrosa.png

Derefter gik jeg rundt inde på Børnebogforum, som jeg virkelig synes er et fantastisk tiltag for Bogforum. Her kan forældrene sidde og snakke, mens ungerne render rundt og hygger sig ved de forskellige boder, eller bliver underholdt af Onkel Reje, eller andre karakterer på børnescenen.

Det var efterhånden blevet tid til at Boris Hansen satte sig ved signeringsbordet på Tellerup-standen. Jeg var i fuld sving med hans bog Vejen til Pantheon, og skulle da lige have en krudsedulle i den.

borishansenSom I kan se på billedet, var det et meget intenst øjeblik for mig. Jeg aner ikke hvorfor jeg stirre sådan på ham. Måske er det fordi han kan lave en smoulder, der er Flynn Rider værdig.

Der var noget tid indtil det næste jeg skulle, det gik stille og roligt med at jeg gik rundt og tog lidt stemningsbilleder, hilste på folk jeg kendte.

skrivevaerkstedet

Oplæg på Skriveværkstedets stand

newtscarmander

Jeg fik mig lige et billede af Newt Scarmander, som straks poserede.

mettesejrbo

Mette Sejrbo med sin bogbaby Heksens kald. Den har nu fået en bror, der hedder Varulvens forbandelse, som jeg glæder mig til at sætte tænderne i.

Sidste punkt på dagsordenen var at møde Peter Madsen. Jeg nåede det ikke sidste år, og jeg har ærgret mig over det lige siden. Denne gang stod jeg der et kvarter før han skulle signere, og jeg var nr. 2 i køen. Jeg fik min signering, og en smuk tegning! Jeg er så glad for den.


Til sidst et billede af dette års høst.

høst.png

Fra øverst: Vi andre bor her bare, Eventyrbogen, 6, Autopilot, Komatøs, Diabolik, Tusinde etager og Hvis jeg var din pige.

Det var mit bogforum 2016, jeg arbejder på at få lagt en video op, jeg har lavet, men jeg ved ikke hvor god den bliver.
Hvordan var jeres bogforum?

De 7 Synder af Katja Berger

de7synder
Forlag: Dreamlitt
Sidetal: 311
Originaltitel:
Serie:
Nr:
Udgivet: 22/9-2016
4kron

Forlagets beskrivelse
Før DE 7 SYNDER herskede syv guder over verden. Før DE 7 SYNDER levede mennesker, elvere og dværge i harmoni. Før DE 7 SYNDER var der intet mørke.Så kom DE. Og ændrede alt.

Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang. Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv?

DE 7 SYNDER er en fantasyroman om kampen mellem det gode og det onde, om at finde sig selv og leve med sine valg. Også de svære af dem.

Anmeldelse
Jeg har længe fulgt Katja Berger, og hendes vej mod debuten som forfatter, og der var selvfølgelig ingen tvivl om at jeg da selvfølgelig skulle læse hendes bog. Den var så skøn og god, jeg kom lynhurtigt igennem dem.
Det var tydeligt at mærke at der har ligget en kæmpe bunke research og tanker bag denne bog. Helt ned til hvordan en synd ville opføre sig, hvis det var et menneske, til hvilken farve, der burde repræsentere synden.

Kane var både modig, dumdristig og påvirket. Ikke i den der alkoholiske forstand, men hvad der skete ved ham påvirkede ham senere i historien. Det var virkelig rart at opleve som læser. Da rigtig mange 16 årige kommer ud på vilde eventyr i fantasy genrens verden. De bliver udsat for de mest ubehagelige oplevelser, men når det hele så er overstået, eller der er noget andet der skal have deres opmærksomhed, så har de ingen psykiske ar fra det. Det er så vigtigt at det er med i Kanes historie.

Der var desværre to ting, der ærgrede mig lidt ved bogen. Det ene var at tempoet i historien var alt for skiftende, og passede ikke altid helt til hvad der skete. Lige pludselig havde Kane fået klaret tre synder sådan wupti, og andre gange slæbte handlingen sig lidt afsted.
Den anden ting var, at Kane og Aisha, kan læse hinandens tanker, men det virkede ind i mellem lidt ude af takt med handlingen. Hvorfor ikke læse hinandens tanker hele tiden, når man sidder og planlægger et mord, på en person, der sidder på den samme kro, man selv er på. Det undrede mig meget at de skiftede mellem at læse tanker, og at tale normalt.

Når det så er sagt synes jeg at det var en mega fed historie, og jeg elskede slutningen. Den er helt klart læseværdig, og anderledes.

Du skal læse denne bog hvis du…
Kan lide bøger som dem, der indgår i Den store djævlekrig. Elsker en god klassisk fantasy, der samtidig også sætter lidt spørgsmålstegn ved genren. Kan lide symboler, myter og at finde mening i navne og handlinger.

The Autumn Reading tag

Skønne Iben har tagget mig i The Autumn Reading tag. Jeg synes altid at det er mega svært at fortælle noget om sig selv, især hvis jeg bare får det åbne spørgsmål “Kan du fortælle lidt om dig selv?”. Så ved jeg slet ikke hvor jeg skal starte eller slutte. Så det er skønt at kunne fortælle lidt om sig selv, med nogle spørgsmål, der kan sætte rammerne. Mange tak Iben.

14639718_10211061712318513_5870386295807932988_n.jpg

1. Er der nogen bøger, du planlægger at læse i løbet af efteråret?
Jeg er faktisk helt igennem elendig til at planlægge hvilke bøger jeg skal læse. Jeg læser meget efter lyst, og laver hele tiden løfter inde i mit hoved om hvad den næste bog jeg skal læse skal være for en. Men det kan nå at ændre sig 117 gange om dagen. Dem der kører på repeat på toppen af min liste for tiden er Grænselandet (Mørkets søn 2), Stålhjerte og Odinsbarn.

2. September bringer minder om skolestart: Hvad er den bedste bog, du har læst i skolen? Og hvad var henholdsvis dit yndlingsfag og dit mindst elskede fag i skolen?
Jeg kan tydelig huske at vi læste bogen Intet i 10. klasse, og den har på en eller anden måde hægtet sig fast. Men jeg vil ikke sige at det var den bedste bog, da den virkelig rystede mig.
Jeg læste jo sindssyg meget i skolen, jeg hadede når læreren bestemte bøger vi skulle læse. For jeg var jo igang med en anden. Hvis jeg skal sige en, så tror jeg at valget falder på Grønne øjne af Dennis Jürgensen. Jeg har altid elsket dansk og historie. Til gengæld har jeg sjældent følt mig så dum, som jeg gjorde når jeg havde matematik i folkeskolen. Jeg endte dog med at tage det på universitetsniveau, inden jeg droppede uddannelsen, og blev boghandler.

3. Oktober betyder Halloween: Kan du lide uhyggelige bøger og film? Hvis ja, hvilke er så dine favoritter?
Jeg er enormt dårlig til uhygge. Spænding ja, men uhygge det kan jeg simpelthen ikke. Jeg får altid den værste paranoia når jeg ser det obligatoriske uhygge-afsnit, der er i tv-serier når de er lige omkring halloween. Jeg dur ikke til det. Til gengæld elsker jeg de der godt spøgelseshistorier, hvor de ikke nødvendigvis er uhyggelige, men spændende og mystiske. Eksempelvis Haidi Wigger Klaris serie Dæmonherskerens arving, derudover er jeg lige gået igang med at høre Den første af Justin Cronin på lydbog. Nøj den er spændende.

4. Til november er det tid til bålaftener og fyrværkeri. Hvad er den mest spændende bog, du har læst, som virkelig holdt dig fanget?
Da jeg var igang med Harry Potter og Halvblodsprinsen, var jeg nærmest ikke til at komme i kontakt med. Jeg kan huske, da jeg læste den scene, hvor Harry og Dumbledore er ude på øen med de levende døde valgte min far at liste ind på mit værelse og lave en kæmpe rabalder lige ved siden af mig. Jeg hylede op og blev så sur på ham. Nanna Foss’ Spektrum serie har også hold mig ret meget med næsen i bogen.

5. Hvilken bog er din foretrukne cosy comfort læsning?
Efter at jeg er begyndt at blogge, får jeg genlæst færre og færre bøger, men der er dog nogle af børnebøgerne jeg hopper på igen. I sommer fik jeg genlæst Harry Potter 1,2 og 7. 7’eren blev lynlæst, da det var til et blogindlæg for mit arbejde. Derudover kan jeg godt lide at vende tilbage til Katriona Bredinari af Lene Kaaberbøl. Jeg elsker den iltre Katriona.

6. Hvilken varm drik er din yndlings, når du er fordybet i en god bog?
Jeg elsker elsker elsker te. Hvilket faktisk er en ret ny opdaget kærlighed for mig. Jeg har et lille fint enmands testel, og jeg nyder at drikke især Dragelykke te og Ingefær/citron te.

DSC_0038.JPG

7. Har du nogen planer i løbet af de næste par måneder, du ser frem til?
Ja for sørensen da. Jeg skal til bogforum næste weekend. Dog er der også en kæmpe stor ting jeg glæder mig til. Jeg skal nemlig til bryllup i Etiopien i Afrika. Min forlovedes bror skal giftes med sin ørkenprinsesse. Så vi skal ned i national folkedragt og det hele.

Uuuha nu kommer det jo til at jeg skal tagge tre personer, og det er jo altid svært.
Jeg vil prøve at undgå at tagge nogen, som allerede er blevet tagget i dette tag.
Hvis de har lyst, vil jeg gerne sende den videre til Xenia, Amalie og Louise

Nye udgivelser i November

Efteråret har for alvor fået fat. Jeg har nu to gange opdaget rim på græsset foran min dør, og jeg har hevet min flotte uldjakke frem. Dynejakken kommer først frem når det for alvor bliver koldt.
Vi har for nyligt sat vores ure, så det bliver tidligere mørkt. Hvilket bare er endnu en god undskyldning for at krybe sammen under et tæppe med en god bog.
I November kan man komme til bogfolkets forjættede land. Nemlig Bogforum. Jeg vil selv deltage både lørdag og søndag. Lørdag, står jeg i Arnold Buscks stand, og søndag er jeg helt på egen hånd. November betyder også en kæmpe bunke af nye udgivelser. Her er et lille udsnit af dem.

I skal ikke tage datoerne alt for højtidligt, da de kan blive rykket.
Jeg lister udelukkende udgivelser, der udkommer i fysisk form, så nogle af bøgerne kan være udkommet som e-bog før den fysiske bog.
Forlagsbeskrivelser af bøger, der er en del af serier, kan indeholde spoilers om de tidligere bøger i serien.

Kronen – Kiera Cass
kronen
Udgivelse: 4/11-2016
Serie: The Selection
Nr: 5
Forlag: Tellerup

Forlagets beskrivelse:
Ulykkerne regner ned over Illéas kongehus.
Prinsen forsvinder uden varsel,
dronningen bliver alvorligt syg
og kongen træder midlertidigt tilbage
for at være ved sin hustrus side.
Pludselig står den uerfarne Eadlyn alene
med ansvaret for at styre et helt land,
hvor folket anser hende for at være uegnet.

Samtidig er hun midt i Udvælgelsen
af sin gemal, så arbejdspresset er enormt.
Nu er det vigtigere end nogensinde før
at hun gennemfører Udvælgelsen,
så hun ikke fjerner sig mere fra sit folk
end hun allerede har gjort.

Men hvem af de seks udvalgte
vil være den rette for hendes folk?
Og hvem vil være den rette for hende?

Kronen er femte bind i en serie om venskab,
kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på
forbud og klasseskel.

Hjerte i vente – Camilla Wandahl
hjerte-i-vente_358997
Udgivelse: 4/11-2016
Serie: –
Nr: –
Forlag: Høst og Søn
Forlagets beskrivelse

Hjerte rimer på smerte på anderledes vis i den populære forfatter Camilla Wandahls debutroman fra 2009: Her følger læseren 14-årige Gry, der er spændt ud mellem angsten for en hjertesyg lillesøster og sin første store forelskelse.

Gry kan ikke fortælle nogen om sin angst, for ingen vil forstå hende. Det fortæller i hvert fald Den Gule, der ser på hende fra spejlet med sine pisgule vinger. Men så bliver 19-årige Andreas vikar på billedskolen, og Gry begynder at åbne op. Men er der overhovedet plads til kærlighed, hvis ens hjerte allerede er fyldt til bristepunktet med bekymring?

Hjerte i vente fortæller om det mest heftige forår i 14-årige Grys liv. Om hvordan det føles, når ens familie er i venteposition, mens livet udadtil fortsætter som altid. Om veninder, skole og kærester. Og om hvor umulig kærlighed kan føles.

Sjælens bibliotek – Ransom Riggs
froeken-peregrines-saelsomme-boern-3-sjaelenes-bibliotek_356428.jpg
Udgivelse: 11/11-2016
Serie: Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn
Nr: 3
Forlag: Gyldendal

Forlaget skriver
I tredje og sidste bind i den fantastiske fortælling om frøken Peregrines sælsomme børn, undslipper Jacob, Emma og den talende hund Addison, som de eneste, de onde gejster. Sammen rejser de fra nutidens London tilbage til den victorianske tid for at redde Frøken Peregrine og deres venner og bekæmpe gejsterne, der vil stjæle sælsomme kræfter fra Sjælenes bibliotek.

Vi andre bor her bare – Patrick Ness
vi-andre-bor-her-bare_356407
Udgivelse: 10/11-2016
Serie: –
Nr: –
Forlag: Gyldendal
Forlagets beskrivelse

“Vi andre bor her bare”. En ungdomsroman af Patrick Ness, forfatteren bag de anmelderroste bøger “Monster” og “Mere end det”.

HVAD NU HVIS DU IKKE ER DEN UDVALGTE

Altså den, som skal bekæmpe zombierne eller de sjælespisende spøgelser eller den nye ting med de blå lys – hvad pokker det så end er for noget?

Hvad nu, hvis du er ligesom Mikey? Som bare gerne vil bestå sin eksamen, gå til gallafesten med sine venner og måske endelig tage sig sammen til at invitere Henna ud – altså hvis ikke nogen finder på at sprænge skolen i luften. Igen. Nogle gange er der større problemer end denne uges udgave af Jordens undergang. Og nogle gange bliver du nødt til at finde det ekstraordinære i dit helt ordinære liv.

Også selvom din bedste ven bliver tilbedt af pumaer.

Cinder – Marissa Meyer
cinder_347942.jpg
Udgivelse: 04/11-2016
Serie: Lunar Krøniken
Nr: 1
Forlag: Høst og Søn

Forlaget skriver
Cinder er en storslået fantasy genfortælling af Askepot, sat i en original verden fyldt med androids, fremmede planeter og en helt speciel prins. Det er en fortælling om at være anderledes, at finde sig selv og gøre hvad der skal til, for at kunne leve lykkeligt til sine dages ende.

Selv i fremtiden, begynder historien med Der var engang …

Cinder er det første ud af fire bind i serien Lunar Chronicles.

På kant med livet – Jennifer Niven
paa-kant-med-livet_346720
Udgivelse: 03/11-2016
Serie: –
Nr: –
Forlag: Alvilda
Forlaget skriver 

17-årige Libby kæmper med sin fortid som ”USA’s tykkeste teenager”. Men hun har tabt sig og er mere end klar til at kaste sig ud i alt, hvad livet har at byde på: high school, venner og kærester. Alligevel har folk omkring hende svært ved at se, hvem der egentlig gemmer sig bag de mange kilo.

Jack er cool og sjov. Men i virkeligheden dækker den smarte facade over en ulykkelig hemmelighed: Jack kan ikke genkende ansigter – selv hans egne brødre er fremmede for ham. Så selv om alle tror, at de kender ham, kender han ingen. Og ingen får lov at komme tæt på ham.

Ikke før han møder Libby i en gruppe hos skolepsykologen. Lidt efter lidt finder de ud af at lægge deres vrede og sårede følelser til side og i stedet se – virkelig se – den chance for kærlighed, som ligger lige foran dem.

Jennifer Niven leverer en skarp og berusende kærlighedsfortælling om at finde den, som vil elske en, når man er allermest sig selv.

Varulvens forbandelse – Mette Sejrbo
Varulven.jpeg
Udgivelse: 10/11-2016
Serie: Ulfhedin-sagaen
Nr: 2
Forlag: Candied Crime
Forlagets beskrivelse
Emilie må sande, at hendes værste frygt er blevet til virkelighed, præcis som Thursrunen spåede. Vølverne kastes ud i en dramatisk jagt på den mand, hun lukkede ind i sit hjerte. Men kan Emilie gøre, hvad kaldet kræver af hende? Kan hun dræbe ham, når de står ansigt til ansigt?

Imens kæmper Jonas en indædt kamp om sin egen krop. Ulven lokker med et ukompliceret liv uden smerte og skyldfølelse, mens hans menneskelige side nægter at glemme kvinden, han elsker. Vred og desperat følger han et spor, der måske kan ophæve forbandelsen og sætte hans familie fri.

Men ikke alt er sort og hvidt, og mens vølvernes jagt på varulvene spidser til, sniger den mørke sig tættere på sin udvalgte pige end nogensinde før.