Næslandet 1 af Eva Egeskjold

20180729_110047 (1)

Forlag: Andersen og vig
Sidetal:    464
Serie:  Næslandet
Nr:  1
Udgivelsesdato: 1/12-2017
4kron

*Reklame*
Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Meningerne er mine egne.

Forlagets beskrivelse 
1. del af den særdeles anmelderroste YA fantasyserie om pigen Oona, der vokser op i en verden, som det viser sig, at hun slet ikke kender. Oona er udvalgt af en profeti, der knytter sig til Legenden om Querqus Skjoldet. Først den nat, hun gennemgår den rituelle indvielse til voksen, løftes sløret for hendes skæbne. Næslandet viser sig at være spækket med hemmeligheder, løgne og bedrag – og fyldt med væsener, hun ikke kender til. Efterhånden som Oona trækkes ind i eventyret, foldes Næslandets univers sig ud for både hende og læseren. Fortællingen gør brug af sit helt eget bestiarium og ikke af de gængse væsener, man oftest møder i fantasy.

Anmeldelse
Det var en rigtig god oplevelse at læse denne bog. Det var fuldstændig som at blive taget tilbage til nogle af Josefine Ottesens gamle bøger, såsom Mira-serien. Skønt.
Eva Egeskjold er rigtig god til at fange stemningen, jeg kunne tydeligt mærke den lune sommeraften og den rare stemning til festen i starten af bogen. Oona kom desværre ikke helt ind under huden på mig, men jeg er fascineret af historien, og glæder mig til at læse videre, der er jo heldigvis tre bøger endnu, og rygtet siger at de kun bliver bedre.
Til gengæld var jeg ret vild med Stigandir, han er en dejlig kompleks og hemmelighedsfuld karakter, der ofte fører historien videre. Han er rigtig godt fundet på.

Jeg lurer også lidt på det med Querqus. For jeg kom til i en helt anden sammenhæng til at google trænavne på latin, og gæt lige hvad Eg hedder på latin. Quercus, hvilket minder meget om Querqus og hvad er det nu lige vores forfatterinde hedder Eva Egeskjold. Så er fortællingen en gåde om hende selv *indsæt gisp*.

Spøg til side. Jeg synes at det er en rigtig god bog og der er lagt rigtig meget godt brænde i ovnen. Jeg glæder mig usandsynlig meget til at se det flamme op så jeg kan finde ud af mere om denne fagre verden.

Sidst men ikke mindst, kan vi lige give en applaus til den smukke forside. Den gjorde mig så nysgerrig og passer perfekt til bogen.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til god gammeldags dansk fantasy.
Du kan lide bøger som Mira-serien eller Skammerens datter.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s