Og så drukner jeg… af Ditte Wiese



Forlag: CarlsenPuls
Sidetal: 335
Udgivet: 4/6-2019

Forlagets beskrivelse
Forventningspres, perfektionisme og det sorte hul!

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.

Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.

Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. 

Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Anmeldelse
Det her er en så vigtig historie at få ud. Hvor barsk og ubehagelig den må være. Så skal den ud!
Ditte Wiese lægger ingen fingre imellem når hun skildre Josephines liv fyld med regler, kasser og betablokkere som hun selv har sat op, for at imødekomme det pres hun føler omverdenen tvinger ned over hendes hoved. Der er hardcore detaljerede sexscener, vilde fester, tæt på tvangstanker og insisterende notifikationer alt sammen flettet sammen med et sprog, på en brutalt elegant måde. Man mærker nærmest ikke at siderne bliver høvlet igennem, man vil bare have mere. Vide hvad der sker og hvordan hun kommer ud af den.

Jeg fandt det rigtig interessant at bogen ikke er inddelt i kapitler på traditionelt vis, med ”kapitel 1” osv. I stedet har bogen jævnligt sider, der starter med et udsnit af Josephines kalender. Hvis man kigger nærmere på dem, kan man også hurtigt sætte sig ind i hvilket sindstilstand Josephine er i. Det er små ændringer.

Da jeg læste den var jeg lidt bekymret for at historien ville ende på en pastelfarvet, det hele ender godt til sidst, måde. Uden at spoile for meget, så synes at jeg bogen havde lige den slutning den skulle have. Ikke at jeg havde regnet det hele ud på forhånd. Men det er en hektisk historie, der bliver sluttet så fint af, hvor der stadig er masser af plads til refleksion og tanker for læseren.

Der er så mange fede budskaber og vigtige emner i denne bog og et af de vigtigste er at man skal passe på med pres og forventninger. Om man lægger det på sig selv eller på andre, så er det en farlig ting. Jo, det kan få en rigtig langt frem, men det kan virkelig også få en langt ned.

Kort sagt. Læs bogen. Tænk over dens budskaber. Lad vær med at antage noget om andre, spørg dem i stedet.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til YA. Du gerne vil læse en god bog med et vigtigt budskab. Du har læst Provinspis og gerne vil have mere.

2 thoughts on “Og så drukner jeg… af Ditte Wiese

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s