Et rige af torne og roser af Sarah J. Maas


Forlag: Gyldendal
Sidetal: 452
Serie: Et rige af torne og roser
Nr: 1
Originaltitel: A court of thorns and roses
Udgivet: 28/2-2017

Bogen er lyttet på Bookmate, som har sponsoreret mit medlemsskab.


Forlaget skriver
Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie. En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Og ifølge et ældgammelt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv. Feyre bliver hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld. Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.

Anmeldelse
Denne bog minder på mange måder om de klassiske folkeeventyr, en forsøger at brødføde sin familie, ting sker, vedkommende bliver udsat for prøver, der kan ende grueligt galt, men også resultere i at alle drømme går i opfyldelse. Groft sagt. Mest af alt mindede denne bog mig om Skønheden og udyret, som er en af yndlingsfortællinger. Dog synes jeg at Tamlin, som jo skal være den store love interest i dette kærlighedsdrama. Egentlig kunne jeg bedre lide Lucien, som er Tamlins højre hånd.
Humoren i historien er megafed og jeg grinede flere gange. Da de sjove scener og verbale lussinger virker ægte og ikke påtvunget. Ja tak. Selve plottet bød på nogle overraskelser, men var eller ret lige til. Jeg blev dog stadig båret væk af den eventyrlige stemning og magien.
Jeg elskede Feyres personlige udvikling. Karakteren har et reaktionsmønster, der ændrer og udvikler sig alt efter de prøvelser hun bliver udsat for. Hvilket kun bidrager til handlingens ægthed.
Skurken i historien kunne godt have været bedre. Ja, vedkommende er ond, men sådan som hun er beskrevet, får det mig ikke til at løbe koldt ned ad ryggen, eller lyst til at slå i instrumentbrættet (jeg har hørt bogen som lydbog, mens jeg kører bil). Her var håndlangeren Rhysand faktisk værre, han var også en virkelig fed karakter. Om end en jeg har haft lyst til at slå flere gange.
Jeg kunne godt lide opgaverne Feyre blev udsat for, og de tvists, der fulgte med. Det var veludført og jeg kunne som læser ikke regne ud, hvordan Feyre skulle gennemføre de opgaver, samt der skete en hel masse udenom. Ja tak.
Overordnet er den en bog jeg vil anbefale og jeg skal helt sikkert i gang med bog nr. 2 med det samme.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til fantasy, eventyr og sagnomspundne væsener.
Ikke er sart i forhold til vold og sex, den får hele armen.