Ørken drømme af Tenna Vagner

Forlag: Calibat
Sidetal:
163
Serie:
Sandrytteren
Nr.:
1
Udgivelsesdato:
20/8-2020

[Anmeldereksemplar]

Forlagets beskrivelse
”Kravl!” sagde Harris.

Ud af øjenkrogen fornemmede Saran, at Harris tog et skridt i hendes retning. Hun spændte musklerne i arme, ben og overkrop, parat til at sætte af og undvige hvis han sparkede ud efter hende igen. Harris trådte helt hen til hende, bøjede sig ned og hviskede:

”Hvis du ikke vil tjene mig og mine venner som en lydig lille madtjener, så kan vi måske fi nde andre måder, du kan betjene os på.”
Sekstenårige Saran er kvinde af lav byrd, og hendes drømme om frihed giver konflikter i det mandsdominerede samfund. Efter fire sæsoner på Akademiet, hvor hun har studeret ørkenens energier, bliver hun og barndomsvennen, Teon, udvalgt til at bevise deres værd.
Den ene kan blive sandrytter, mens den anden går en grufuld fremtid i møde …

Sandrytterserien er en fantasyfortælling om mod, magt og venskab.
”Et unikt fantasyunivers og fede plottwists. Jeg læste den i ét stræk.” Forfatter Lene Dybdahl
Vinder af Skriverejsens romankonkurrence.

Anmeldelse

Kan I huske dengang man var barn og lå og læste til langt ud på natten, med fingeren på kontakten til lampen, til hvis nu ens forældre kom ind? Det kan jeg. Denne bog sendte mig lige tilbage til den tid. Stemningen mindende mig fuldstændig om Sølvhesten af Lene Kaaberbøl. Det er skønt at blive sendt ned af memory lane.

Bogen er kort og egentlig ville jeg gerne sige at jeg ønskede mig at den var længere, men faktisk så synes jeg at den er lige som den skal være. Tenna Vagner er nemlig knivskarp i sin brug af virkemidler. Man er som læser lynhurtig med på hvor man er, hvilke personer der er gode og hvilke personer der er onde. Der bliver ikke brugt lang tid på beskrivelser, det gør dog ikke at der ikke er dybde i karaktererne eller historien. Der er både udvikling, drifter, der hiver i flere retninger og en masse andet godt at komme efter. Det er bare gengivet med præcision og timing.

Historien har en fed ramme, man er helt med på hvor man er, men ikke helt hvor man bliver ført hen. Der er spænding og selvom jeg flere gange forsøgte at regne plottet ud, kunne jeg ikke helt lægge mig fast på hvad jeg troede, der ville ske. Man bliver som læser taget med til en verden man ikke ser så tit. Vi befinder os nemlig i en by, der ligger lige op til en ørken, og en del af handlingen er foregår også ude i det brandvarme sand. Det er virkelig fedt ikke at være i en middelalderby i den vestlige verden (igen). Med varmen og sandet opstår der andre problematikker og folket reagerer på andre måder. Jeg kan fornemme at Tenna Vagner også har researchet lidt i forhold til overlevelse i ørken uden magi.

Jeg glæder mig til at læse den næste bog i serien.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til god fantasy for den yngre målgruppe.
Du drømmer om at komme ud til fantastiske ørkenlandskaber

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s