Og så drukner jeg… af Ditte Wiese



Forlag: CarlsenPuls
Sidetal: 335
Udgivet: 4/6-2019

Forlagets beskrivelse
Forventningspres, perfektionisme og det sorte hul!

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.

Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.

Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. 

Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Anmeldelse
Det her er en så vigtig historie at få ud. Hvor barsk og ubehagelig den må være. Så skal den ud!
Ditte Wiese lægger ingen fingre imellem når hun skildre Josephines liv fyld med regler, kasser og betablokkere som hun selv har sat op, for at imødekomme det pres hun føler omverdenen tvinger ned over hendes hoved. Der er hardcore detaljerede sexscener, vilde fester, tæt på tvangstanker og insisterende notifikationer alt sammen flettet sammen med et sprog, på en brutalt elegant måde. Man mærker nærmest ikke at siderne bliver høvlet igennem, man vil bare have mere. Vide hvad der sker og hvordan hun kommer ud af den.

Jeg fandt det rigtig interessant at bogen ikke er inddelt i kapitler på traditionelt vis, med ”kapitel 1” osv. I stedet har bogen jævnligt sider, der starter med et udsnit af Josephines kalender. Hvis man kigger nærmere på dem, kan man også hurtigt sætte sig ind i hvilket sindstilstand Josephine er i. Det er små ændringer.

Da jeg læste den var jeg lidt bekymret for at historien ville ende på en pastelfarvet, det hele ender godt til sidst, måde. Uden at spoile for meget, så synes at jeg bogen havde lige den slutning den skulle have. Ikke at jeg havde regnet det hele ud på forhånd. Men det er en hektisk historie, der bliver sluttet så fint af, hvor der stadig er masser af plads til refleksion og tanker for læseren.

Der er så mange fede budskaber og vigtige emner i denne bog og et af de vigtigste er at man skal passe på med pres og forventninger. Om man lægger det på sig selv eller på andre, så er det en farlig ting. Jo, det kan få en rigtig langt frem, men det kan virkelig også få en langt ned.

Kort sagt. Læs bogen. Tænk over dens budskaber. Lad vær med at antage noget om andre, spørg dem i stedet.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til YA. Du gerne vil læse en god bog med et vigtigt budskab. Du har læst Provinspis og gerne vil have mere.

Adorias Diamant af Richelle Mead

20190926_131635

Forlag:  Alvilda
Sidetal:  474
Originaltitel: The Glittering Court
Serie: Det glitrende hof
Nr: 1
Udgivet:  4. april 2019
3kron

Forlagets beskrivelse
Da den unge grevinde Adelaide af Rothford (rettelse hun hedder Elizabeth af Rothford, Adelaide er hendes dæknavn)  bliver tvunget til at forlove sig med en frastødende slægtning, stikker hun af for at begynde et nyt liv i det fjerne land Adoria. Hun slutter sig til Det Glitrende Hof under dække af at være en jævn tjenestepige. Det Glitrende Hof er en skole, hvor fattige piger bliver forvandlede til overklassefrøkener, som Adorias rige og mægtige mænd kan gifte sig med. Det lykkes Adelaide at holde sin identitet skjult for alle – bortset fra den charmerende Cedric, søn af skolens velhavende ejer. Adelaide opdager snart, at Cedric selv gemmer på hemmeligheder, og sammenlægger de en plan, der skal få dem begge helskindede igennem bedraget. Første bind af tre i serien om DET GLITRENDE HOF.
Anmeldelse 
Denne bog er en del af en serie på tre, der så vidt jeg har forstået kan læses uafhængig af hinanden, da hver bog foregår over den samme tidsperiode, men med forskellige fortællere. Jeg har planer om at læse de andre, så det er jeg spændt på.

Jeg fløj igennem denne bog. Den har det hele, spænding, intriger og kærlighed.
Vi kommer hurtigt til sagen, på første side dumper vi næsten direkte ned i Elizabeths konflikt med at familien ingen penge har og at hun ikke kan finde sig en passende ægtemand, der kan hjælpe familien ud af det økonomiske rod de er i.
Dog synes jeg generelt at jeg mangler noget dybde i nogle af karaktererne og følelserne. Jeg muligvis, fordi der skulle ske så meget handling på få sider. Samtidig er der tydeligt nogle ting, der bliver holdt hemmeligt, som man som læser ikke må vide før man har læst de andre bøger. Hvilket til tider irriterede mig. Det kunne gøres meget mere elegant end det blev gjort her. Et eksempel kan være at de tre veninder, som også er hovedpersonerne i hver deres bog, ikke ved særlig meget om hinanden og spørger ikke ind til de ting der sker på trods af at der ofte bliver påpeget hvor stærkt deres venskab er.

Beskrivelserne af nu Adelaides oplæring i Det Glitrende Hof gav mig flere gange et smil på læberne eller fik mig til at krumme tæer over hendes lettere arrogante tilgang til tingene, indtil hun lærer lidt mere om hvad ydmyg er og at det sagtens kan klæde en.

Jeg var ret vild med Cedric. Han havde virkelig nogle lag, der var fede at få skrællet af stille og roligt igennem bogen. Jeg finder hans karakter meget vellykket. Med både djævle og engle siddende på sine skuldre.

Igen så vil jeg sige at denne bog var god underholdning, og jeg glæder mig til at få svar på nogle af alle mine spørgsmål, når jeg får læst de andre bøger. Det vil nok give en rigtig fed dybde til historien.

Du skal læse denne bog hvis…
Du eksmepelvis har læst The Selecion serien af Kiera Cass.
Du er til noget YA historisk Romance
Har lyst til at læse noget, der på sin vis er anderledes.

 

Fantasyfestivalen 2019

20190918_190139

Der er gået en uge siden fantasyfestivalen løb af staben. De hjemmekøbte snacks er spist og armbåndet er klippet af, men minderne og alle bogindkøbene er der stadig.
Dette er mit andet år på fantasyfestivalen (mit første år kan I læse om her), og jeg tog ligesom sidst, min rigtig gode veninde Signe under armen. Klog af erfaringen fra sidste år valgte vi at køre fredag aften, efter arbejde. Klogt træk.
Alt var klaret, gifflarne var købt, bøgerne til signering var pakket, programmet lagt og benzinen fyldt på bilen. Vi manglede bare at fyreaftenklokkerne ringede så vi kunne begive os mod portalen til den fantastiske verden på hovedbiblioteket i Esbjerg.

received_2269602286683901

Vi ankom til Esbjerg sent fredag aften og det blev ikke til meget mere end en hurtig aftensmad og så på hovedet i seng, så vi var friske til lørdagens program.

Lørdag
Vi var nogle af dem, der havde været hurtigt ude og havde fået billetter til Jakob Stegelmann, som var det første punkt på vores program. Hvilket betød at vi havde halvanden time til at gå rundt og kigge på alle de spændende udstillere, og måske allerede der få købt lidt bøger. Hilst på nogle kendte ansigter. Set og hørt velkomsttalen. Før vi stillede os op i kø i god tid, for at få os nogle gode pladser. Det betalte sig og vi fik nogle fantastiske pladser på anden række.

20190914_113242
Desværre var oplægget ikke lige så fantastisk som jeg havde håbet på, men selve beskrivelsen af oplægget fortalte heller ikke så meget om andet end hvem han var. Det var mega fedt at høre den legendariske stemme nørde og fortælle en masse om forskellige film og scener, som har været med at forme fantasyuniverset. Han havde også en fed humor og nogle interessante klip med. Men jeg synes ikke at jeg rigtig tog noget med derfra.


Vi ville gerne have set programpunktet På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived?, men korte ben og mange mennesker og et stramt program gør nogle gange at man ikke kan nå det hele. Så vi havde god tid til at kigge os omkring. Vi havnede nede i kunstnerhjørnet, hvor vi bl.a. fik lavet en fed tegning af Tegnebjarne, som jeg desværre ikke kan afsløre lige nu, da det er en julegave, but stay tuned. Derudover fik jeg også købt en afsindig fin dragering fra Castens jewlery, som jeg har haft på næsten hver dag siden. Jeg havde spottet den på vores første runde rundt og den havde ikke rigtig forladt min tanker siden. Så den var jeg jo nødt til at have.

20190914_203916

Jeg fik vist også startet en lille fight mellem Louise Haiberg og Christina Bonde. De gik meget op i hvem, der var mest passioneret når de signerede bøger og derved rystede bordet mest. Louise Haiberg demonstrere her, hvor meget liv og sjæl hun lægger i hver enkel signatur.
20190914_133044

Modsat sidste år, havde vi i år også god tid til at kigge rundt på boderne udenfor. Det var virkelig skønt generelt at se mennesker så engageret i deres hobby og håndværk.

20190914_145742
Lige pludselig blev klokken 15 og det var tid til at høre om Digte og Moselig med Jeanette Varberg og Malene Sølvsten. Selve oplægget kunne måske godt have brugt en ordstyrer eller en interviewer, da det var lidt ligesom at sidde og være med på et café-besøg mellem to gode veninder. Men et eller andet sted gjorde det ikke så meget, når det er to så interessante og nørdede personer, man fik lov til at lytte med hos. Vi fik fortalt Jeanette Varberg har været en kæmpe hjælp til tilblivelsen af Ravnenes Hvisken serien, samt mange fine og hyggelige anekdoter. Jeg har efterfølgende bestilt Jeanette Varbergs nyeste bog Vikinger hjem, og glæder mig til at kigge i den.

Lørdagen gik langsomt på hæld, jeg nåede dog lige at møde nogle af de Huffere (medlemmer af Håbefulde Unge Forfattere), der var med på festivalen i år.
20190914_172018

Efter en omgang mad på Jensen’s Bøfhus var det direkte på hovedet i seng (efter en del snak med veninderne), så vi kunne være klar til søndagens program.

Søndag

20190915_102905

Vi var halvtidligt oppe og pakke vores ting, så vi kunne checke ud og få skudt sidste dag på fantasyfestivalen godt i gang. Vi lagde hårdt ud kl. 10:30 med at lykønske tre nye forfattere på Tellerup. Nemlig Line Wenzel, Henriette Hesselholdt og ikke mindst Julie Midtgaard, som jeg kender gennem foreningen Håbefulde unge Forfattere. De var alle travlt beskæftiget med at signere og få krammere (de kunne næsten have skrevet en ny bog hver især med alle de ord de fik skrevet ned i bøgerne), så det blev til et kort tillykke
og en hurtig krammer.

20190915_103854
Så gik turen over til et foredrag om trekantdramaer i fantasy med et panel bestående af Julie M. Day, Katja L. Berger, Kristoffer J. Andersen og Jacob Kokkedal. De var hardcore styret af Silja Okking. Det overordnet spørgsmål: Er der for meget teenage-trekantsdrama i fantasy? Blev hurtigt manet til jorden og debatten gik straks over til, hvorfor det er så svært at få fat på god dansk fantasy og fantasy generelt i Danmark. Der blev diskuteret meget frem og tilbage. Både i panelet og blandt publikum. Der var sågar en blandt publikum, som var den eneste i sin gymnasieklasse, der havde læst Harry Potter *giisp*.
Der måtte jeg også på et tidspunkt række hånden op og forsvare mit hverv som boghandler, da der også blev sendt lidt verbale tæv den vej. Ikke at jeg ikke forstår det, men der er bare en masse andre ting, der spiller ind.

20190915_120124
Derefter blev det tid til et programpunkt jeg virkelig havde glædet mig til. Worldbuilding og rollespillet ÆR. Jeg har aldrig i mit liv spillet rollespil, men det lød simpelthen så spændende og jeg har altid været nysgerrig på, hvordan man kan skabe så store og sammenhængende verdener.
Jeg blev ikke skuffet. Oplægsholderen var Christian S. Hersker (Hvor awesome et navn er det ikke lige til en worldbuilder), som både var nærværende, ekstrem nørdet og virkelig interessant at høre på. Der kom ind i mellem nogle indforståede rollespilsjokes som jeg ikke kunne gøre så meget andet end at hoppe på med en lettere socialt akavet latter. Det gjorde mig langt fra noget og jeg fik da også stillet et spørgsmål eller to til sidst, da oplægget var slut, hvilket var alt for hurtigt efter min mening. Jeg er ret sikker på at jeg lige skal have kigget på spillet ÆR, når det bliver udgivet.

20190915_150612
Til sidst havde de fantasyquizzen tilbage. Sidste år nåede vi det ikke, da dørene hurtigt blev lukket grundet mange mennesker. I år havde Boris Hansen, som de sidste par år, har afholdt denne quiz, fået en hel foredragssal for sig selv.
Jeg havde godt hørt rygter om quizzen, at den var benhård, ultra nørdet og mega underholdende. Ingen af rygterne var usande. Vi var et hold på to og kom ud på den anden side med sølle 7 point u af 30 mulige. Vinderne vandt med 18 (bare lige for at understrege for hård quizzen var). Mit største nederlag var dog at jeg svarede forkert på et Harry Potter spørgsmål, som jeg egentlig først havde svaret rigtigt på, men så kortsluttede min hjerne og først flere dage efter kom min indre hånetrold op til overfladen og pointerede hvor dumt det svar var.

Efter Fantasyquizzen var fantasyfestivalen slut for denne gang. Dog har jeg haft den ære at have selveste Nanna Foss med i bilen hele vejen tilbage til Sjælland.  Jeg prøvede at overbevise hende om at det var en kidnapning og kun en højtlæsning af Spektrum 4, kunne sætte hende fri. Men hun var ikke rigtig til at hugge og stikke i. Så det blev til en masse snakken frem og tilbage om bøger, gifflar og disney.

Til sidst vil jeg gerne give en kæmpe tak, applaus og cadeau til min gode veninde Signe, som for andet år er taget med mig på fantasyfestivalen. Jeg ved at jeg opfører mig som en sukkerspeedet 5-årig og det er fantastisk at du vil tage med.

Tak for denne gang Fantasyfestivalen. Vi ses helt sikkert igen til næste år.

20190918_190259

Ravnenes Hvisken 2 af Malene Sølvsten

20190321_171604
Forlag:  Carlsen
Sidetal:   622
Serie:  Ravnenes hvisken
Nr:  2
Udgivet: 21/06-2017
4kron

Forlagets beskrivelse
En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel. Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?

Anmeldelse
Jeg har flere gange hørt Malene Sølvsten beskrive, det er skrive den svære 2’er som at være midterpassageren i på et trepersoner sæde. Den ene har vinduet eller væggen af læne sig op ad, den anden har et armlæn, men den i midten sidder lidt og flagre mellem de to andre passagerer. Passagererne skal her ses som bøgerne 1, 2 og 3 i en serie. Jeg kan godt se hvad hun mener og det kommer da også til udtryk enkelte gange i bogen, MEN det er overhovedet ikke noget der er gennemgående når man læser bogen. Den er så fed og gennemført. Der bliver samlet tråde op, som så bliver smidt igen, nye spørgsmål bliver stillet og hober sig op sammen med de gamle. Det er en fantastisk rejse gennem siderne.

Jeg elsker den humor og den viden, der er i denne serie. Det er simpelthen så nørdet og det er bare så lækkert. Ligesom i bog 1 flyver det rundt med sarkasme og verbale lussinger. Det fik mig mere end én gang til at trække på smilebåndet.
Karaktererne har en rigtig god udvikling, især Anne er meget interessant at følge, hvilket nu er meget godt, i og med at hun er hovedpersonen.
Jeg glæder mig meget til at gå i gang med den næste bog, og se hvilke eventyr jeg brutalt vil blive trukket med ud i. Med alle de følelser, der indebærer.

Du skal læse denne bog hvis…
Du har læst Ravnenes hvisken 1 ogmdu elsker fantasy, især med rødder i den nordiske mytologi.

Anmeldelse af Ravnenes hvisken 1

Spellslinger af Sebastien De Castell

Spellslinger forside

Forlag: Gyldendal
Sidetal:    381
Serie:  Spellslinger
Nr:  1
Udgivelsesdato: 31/10-2017
4kron

Forlagets beskrivelse
Kellens sektensårs fødselsdag nærmer sig, og det samme gør de fire magiske prøver, der én gang for alle afgør, om han kan blive en magtfuld jan’Tep-mager eller om han vil blive udstødt af sin familie og venner som sha’Tep-tjener. Der er bare et problem. Kellens magi er ved at forsvinde. For at undgå total ydmygelse, forsøger Kellen at snyde sig gennem en magisk duel. Men da en mystisk fremmed kommer til byen, udfordrer hun Kellen til at gå helt nye veje. Den fremmede, Ferius Parfax, er argosier – en rejsende, der lever af sin kløgt og de tre sæt spillekort, hun altid har på sig. Hun er besværlig og uforudsigelig. Men hun er måske Kellens eneste håb.Spellslinger er første bog i fantasyserien af samme navn. En serie fuld af magi, bedrag, heltemod og en ondskabsfuld, talende egernkat.

Anmeldelse
Denne bog er resultatet af den typiske fantasyopskrift. Der er en teenager, der skal nå noget inden sin *indsæt alder* fødselsdag, men vedkommende er anderledes og passer ikke ind. En dag sker der noget skæbnesvangert, som gør at vores hovedperson ikke længere være den han var eller er nødt til at flygte.
Når det så er sagt så er denne bog mega fed, til trods for den slidte opskrift. Fortællingen har en unikhed over sig. Det er ikke en verden jeg har været inviteret ind i før før. Bevares, jeg vil godt kunne nævne verdener, der har noget til fælles med denne, men overhovedet ikke så jeg kunne komme tæt nok på. Jeg elsker at Sebastien De Castell har valgt at opfinde sine egne fantasi væsner og ikke gør noget ekstraordinært ud af navnet. Ordet Egernkat giver allerede nogle noget livlige billeder af hvad det kan være for et dyr af udseende, samtidig er beskrivelsen af dyret noget levende og jeg kan ikke lade være med at holde af dem.
Derudover indeholder kapitlernes linjer simpelthen så meget sarkastisk humor at jeg flere gange måtte grine højt, og efter at have  mødt forfatteren på Fantasybogmessen i Esbjerg, kan jeg meget tydeligt høre hans stemme brage ud gennem bogstaverne. Det er så fedt.

Kort sagt, den er helt klart en læsning værd.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til fantasi, ikke har noget imod “den udvalge” eller gerne vil vide hvad i alverden en egernkat er.

20180917_093545[1]

Fantasyfestivalen 2018

Logo004

(Reklame. Indgangsbilletten er sponsoreret af Fantasyfestivalen og Esbjerg kommune. De har dog ingen indflydelse haft på dette indlæg)

I år skulle det være! Fantasyfestivalen i Esbjerg har altid ligget utrolig dårligt i forhold til min arbejdskalender, samt føltes som en hel uoverskuelig lang distance at skulle tage. Men i år har jeg fået mig en lille fin bil. Hvilket af en eller anden årsag gør den lange distance meget kortere.

Der er dog mange ting, der skal forberedes til sådan en lang tur.
– Den gode veninde overtales (det var ikke særligt svært)
– Et stramt program skal planlægges. (Helt ærligt, hvor er det altså tarvligt at lægge så mange fede oplæg og events oveni hinanden.)
– Disney-playlisten konstrueres
– Snacks indkøbes (Især Gifflar)
– Bøger der skal signeres nedpakkes
– Og andre fornødenheder pakkes (I ved tøj, tandbørste osv.)

Så var vi klar og kørte afsted fra Herlev lidt over 8 om morgenen.
Vi ankom til Esbjerg og Fantasyfestivalen lige omkring kl. 13 og banker nærmest direkte ind i Marie-Louise Rønning og Mette Sejrbo. Der blev givet store krammere og tilykker til især Mette Sejrbo, da den sidste bog i hendes serie Ulfhedinsagaen (Læs anmeldelser af de to første her og her), netop lige var udkommet samme dag. På kort tid var flere jeg kendte stødt til og der blev hilst, snakket, krammet og hvad man ellers ikke kommer ud for.

Da klokken slog 13:30 fik vi pladser på første række i Våbenkammeret Mette Sejrbo, der blev interviewet af Marie-Louise Rønning. Det var hyggeligt og mega humoristisk. De to er bare mega gode sammen.
20180915_133025[1]
Læs evt. mit eget interview med Mette Sejrbo, her på bloggen.

Derefter havde vi et kvarter til at lokalisere Alkymistens Tårnværelse og nå derhen (jeg sagde jo at programmet var stramt), da min venindes store idol, Patricia Briggs, skulle holde sit oplæg der. Det var muligvis lige præcis dette jeg brugte til at overtale min veninde til at komme med.
Jeg har ikke selv læst nogle af Patricia Briggs’ bøger, så dele af oplægget var lidt indforstået for mig. Når det så er sagt så var det et super godt oplæg. Patricia Briggs er fuld af humor og ærlighed, jeg var rigt underholdt og min veninde havde julelys i øjnene hele vejen igennem.
20180915_141831[1]

Så havde vi lidt travlt igen, for jeg skulle mødes med forfatterne Marie-Louise Rønning, Mette Sejrbo, Linette Harpsøe, Katja Berger, Charlotte Fisher og Eva Lucia fra bloggen Eva Lucia music and literature . Jeg skulle nemlig sammen med Eva Lucia interviewe de fem forfattere til en bogbattle. Vi mødtes en lille halv time før, da vi lige skulle have det allersidste på plads inden folk kom ind.
Jeg må indrømme at jeg fik lidt nerver, da jeg sad klar på min stol og dørene blev åbnet. Folk kom bare ind og begyndte at fylde pladserne ud. Både bloggere, forfattere og helt civile.
De nerver blev hurtigt pakket væk, for det gik bare så godt. Vi fik snakket om flere meget spændende emner. Vi kom omkring vold og sex i fantasygenren, hvad fantasy egentlig kan, som realisme eksempelvis ikke kan, hvor går grænsen og meget mere. Flere fra publikum bød ind med kommentarer og spørgsmål. Vi fik faktisk udfyldt hele den time vi havde og det var bare fantastisk sjovt.

Billedet til venstre er taget af Forfatter Julie Midtgaard. Tak for lån.

Derfra kunne resten af lørdagen blive brugt på at kigge på boder og snakke med alle dem, der gad. Der var så mange flotte og lækre ting. Jeg glemte helt at få taget billeder af det hele, men jeg er sikker på at hvis I går ind på Fantasyfestivalens facebookside, så er der et hav af billeder.

Søndag skulle vi halvtidligt op, for allerede kl. 10:30 skulle vi være klar inde i Alkymistens Tårnværelse. Der gik Sebastian De Castell nemlig på scenen. Hvilken gjorde med så meget smartass og attitude at de stakkels bibliotekar, der skulle præsentere ham blev hylet helt ud af den og flere gange knækkede sammen af grin. Hans oplæg var spændende og han har en kanon fed humor. Det var hele den runde 20’er jeg betalte for oplægget værd.

Så var det direkte videre til Dommedagsbjerget hvor Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel signerede. Jeg fik signeret min udgave af skæbnemageren. Desværre havde jeg glemt det prøvetryk af selveste skæbnemageren, som jeg havde vundet i vinters. Det lå fint hjemme på min hylde da jeg kom hjem igen. Man kan jo ikke huske det hele.

Da vi var færdige med at stå i lang kø til Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel tøffede jeg ned i illustratorhjørnet af messen. Hvor de vildeste tegninger og bogforsider var udstillet. Min veninde skulle op til signering med Patricia Briggs, så jeg havde lidt tid for mig selv. Jeg fik knap sagt vi ses til veninde før jeg fik chancen for at overfalde Mette Sejrbo igen. Jeg havde nemlig fået den tredie og sidste bog i Ulfhedin-serien med i tasken og den skulle hun da signere i en sådan grad at det kan man slet ikke lade være med. Jeg er så glad og så sørgmodig over at det er den sidste bog. Hold da pyrus, hvor jeg glæder mig til at læse den.

Herefter fik jeg lavet et af de eneste køb jeg gjorde mig på messen.
Jeg faldt nemlig i snak med Thorkild Skov og hans mor Birthe Skov Midtiby. Thorkild er en åndsvagt dygtig illustrator, han har bl.a. lavet forsiden til bogen En konges vej, som er udgivet hos Ulven og Uglen. Han har dog også sammen med sin mor udgivet to bøger. Mom, som er en selvstændig historie og Lue, som er første del af serien Skovhuggerens saga. De to bøger fik jeg lige med hjem. Men det var jo ikke helt nok for ved boden kunne man jo også købe kopier af hans flotte malerier, eller de originale hvis man havde et par tusinde kroner ved hånden. Så jeg fik købt tre styk, og jeg er især forelsket i billedet af skovnymfen ved vandet. De skal så meget op og hænge i min lejlighed når jeg har fået købt nogle fede rammer til dem.
20180917_121654[1]

20180917_121746[1]

Jeg missede egentlig en planlagt event fordi jeg stod og snakkede, men det gjorde mig ikke noget. Så var der masser af tid til at finde veninden, finde noget frokost og kigget lidt videre inden vi stillede os op i kø til at få signeret bøger af Sebastian De Castell.
Han var simpelthen så tålmodig og venlig. Jeg fik ros for at have hans bøger på dansk, han undrede sig over at danskere meget ofte læser bøger på engelsk. Hvor vi fik snakket om at det ofte gjaldt fantasylæsere, da fantasy desværre ikke er så udbredt i Danmark. Hvilket er en lidt mærkelig ting at stå og sige til en stor bogfestival, der udelukkende er lavet til at hylde lige netop den genre. Derudover havde han et prægestempel, der bare fik det til at se så mega fedt ud.
20180916_143611[1]
20180917_093545[1]

Nu havde vi nået alt hvad der var på vores program, så resten af tiden kunne vi gå endnu en rundt og kigge på boder, samt jagte Nanna Foss og Boris Hansen, så de kunne signerer de bøger jeg havde med. Det lykkedes til sidst og jeg fik signeret alle de bøger jeg havde med undtagen én, som var Ravnenes hvisken 2, da køen var uendelig lang og bare ikke rykkede sig, så det sprang vi over. Jeg skal nok få opsporet hende på en af de andre bogmesser.
20180917_121448[1]
Til sidst vil jeg lige komme med et lille tip. Hvis man bliver på messen til de lukker kan man være så heldig at der bliver delt de sidste rester af kage og slik ud. Det kan man jo ikke sige nej til.

Til allersidst vil jeg gerne sige tak til alle de dejlige mennesker der står bag Fantasyfestivalen. I er fantastiske og I gør et kæmpe stykke lækkert arbejde. Jeg kommer i den grad igen til næste år. Det kan I roligt regne med.
20180916_161200[1]

Næslandet 1 af Eva Egeskjold

20180729_110047 (1)

Forlag: Andersen og vig
Sidetal:    464
Serie:  Næslandet
Nr:  1
Udgivelsesdato: 1/12-2017
4kron

*Reklame*
Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Meningerne er mine egne.

Forlagets beskrivelse 
1. del af den særdeles anmelderroste YA fantasyserie om pigen Oona, der vokser op i en verden, som det viser sig, at hun slet ikke kender. Oona er udvalgt af en profeti, der knytter sig til Legenden om Querqus Skjoldet. Først den nat, hun gennemgår den rituelle indvielse til voksen, løftes sløret for hendes skæbne. Næslandet viser sig at være spækket med hemmeligheder, løgne og bedrag – og fyldt med væsener, hun ikke kender til. Efterhånden som Oona trækkes ind i eventyret, foldes Næslandets univers sig ud for både hende og læseren. Fortællingen gør brug af sit helt eget bestiarium og ikke af de gængse væsener, man oftest møder i fantasy.

Anmeldelse
Det var en rigtig god oplevelse at læse denne bog. Det var fuldstændig som at blive taget tilbage til nogle af Josefine Ottesens gamle bøger, såsom Mira-serien. Skønt.
Eva Egeskjold er rigtig god til at fange stemningen, jeg kunne tydeligt mærke den lune sommeraften og den rare stemning til festen i starten af bogen. Oona kom desværre ikke helt ind under huden på mig, men jeg er fascineret af historien, og glæder mig til at læse videre, der er jo heldigvis tre bøger endnu, og rygtet siger at de kun bliver bedre.
Til gengæld var jeg ret vild med Stigandir, han er en dejlig kompleks og hemmelighedsfuld karakter, der ofte fører historien videre. Han er rigtig godt fundet på.

Jeg lurer også lidt på det med Querqus. For jeg kom til i en helt anden sammenhæng til at google trænavne på latin, og gæt lige hvad Eg hedder på latin. Quercus, hvilket minder meget om Querqus og hvad er det nu lige vores forfatterinde hedder Eva Egeskjold. Så er fortællingen en gåde om hende selv *indsæt gisp*.

Spøg til side. Jeg synes at det er en rigtig god bog og der er lagt rigtig meget godt brænde i ovnen. Jeg glæder mig usandsynlig meget til at se det flamme op så jeg kan finde ud af mere om denne fagre verden.

Sidst men ikke mindst, kan vi lige give en applaus til den smukke forside. Den gjorde mig så nysgerrig og passer perfekt til bogen.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til god gammeldags dansk fantasy.
Du kan lide bøger som Mira-serien eller Skammerens datter.