Bogbloggertræf 2016

Det blev endnu engang den tid på året, hvor bogbloggertræf løb af staben.

Jeg var med sidste år, og du kan læse her hvordan det gik.

Hvis du gerne vil leve i nuet, og ikke vil dvæle ved fortiden, så kan du læse om det bogbloggertræf jeg lige har været til, lige her i dette indlæg. Wooaaw!

Klog af erfaring havde jeg taget en kuffert med. Min kæreste var så sød at køre mig til Herlev st, da jeg ikke var så godt gående, da jeg har været i nærkontakt med en hests flyvende bagben. Jeg er heldigvis helt okay igen.

I år var jeg overhovedet ikke nervøs, men bare mega spændt. Jeg havde ligesom sidste år aftalt med Xenia (Xenias Bogblog) og Tanja (Ajnat) at mødes på Fredericia station, og sammen køre derfra og til Ålborg.

Der blev selvfølgelig snakket og hygget gevaldigt i bilen, og endnu en gang snakket om hvem den hemmelige gæst i år ville være. Der blev gættet på både, Katja Berger, med “De 7 Synder”, Helle Vincent med “Stjålne liv” og Malene Sølvsten med “Ravnens hvisken”
Det er simpelthen så hyggeligt, selvom jeg må stå monstertidligt op for at være med.

Klokken 12 startede det hele i Ålborg, vi blev vist ind til lokalet, hvor det hele skulle foregå, og bordene var så fint pyntet.
Jeg havde plads ved et rigtig godt bord, og snakken gik lystigt. Ved bordene blandt os, var fire gæsteforfattere placeret. Nanna Foss, Marie-Louise Rønning, Nick Clausen og Pernille Vørs. Så vi kunne alle sidde og være lidt starstrucked.

Lynhurtigt overtog værterne Simone (Boghjørnet), Irene (Boghunden) og Michelle (The Small Wonders of Life) ordet. Den hemmelige forfatter skulle afsløres. Der lå indpakkede bøger på bordet, og vi fik lov til hver især at pakke dem ud. Lige så snart bøgerne var pakket ud, trådte forfatteren ind i lokalet. Det var Malene Sølvsten. Efter hujen og klappen satte Irene sig ned og interviewede Malene, om hele processen med at fremstille bogen “Ravnens hvisken”. Det var super spændende, og lidt sjovt at finde ud af at “Ravnens hvisken” faktisk er en overspringshandling. Personligt, synes jeg at det er en ret god overspringshandling, min er ofte at spise chokolade, hvilket er langt mindre produktivt.

Derefter var der konkurrencer med fede præmier, i år vandt jeg heller ikke noget, men hvad gør det, når man alligevel kommer til at kampslæbe bøger og andet godt hjem.

Så blev det tid til kagen, og hold da op et mesterværk, den var simpelthen så flot, og virkelig i bogbloggertræf-ånden. Lige så snart kagen blev rullet ind, kunne man høre en skramlen af stole, løbende fødder og kamera, der blev tændt. Folk løb op til kagen, og nej, det var ikke for at få et stykke af den. Det var for at få et billede af den flotte kage. Det var en lidt spøjs oplevelse. Jeg var da også en af dem der stillede mig i kødranden af mennesker for at få et billede af den flotte kage. Da alle havde fået taget de billeder de skulle, var det tid til at spise kagen, og nøj hvor var den god. Den smagte virkelig godt.

kage.png

Mens vi alle foråd os i kage kom Mie Møller Nielsen på banen. Hun arbejder for forlaget Dreamlitt, bl.a. som oversætter. Hun fortalte om hele processen med at oversætte bøger. Hun har eksempelvis oversat Stålhjerte og Ildkamp, og er igang med Kalamit. Hun kom også ind på, hvor vigtigt det er at få lavet backup. Da en lille opdatering fra Window slettede hele hendes oversættelse af Kalamit, som hun var 90% færdig, og overlod intet tilbage. Hvilket var noget frustrerende og enormt demotiverende. Jeg synes at det var virkelig interessant at høre om, hvordan man som oversætter er nødt til at gøre sig nogle overvejelser. Skal man være tro mod forfatteren eller personerne i bogen? Hvad gør man med jokes, der spiller på sproget, og som ikke fungerer når de bliver oversat? Det lyser som nogle rigtig gode hjernevridere, og man kan faktisk læse om processen på Facebook-gruppen Fortropperne.

Mie.png

Så kom vi til debatten, hvor man kan stille spørgsmål og diskutere hvad der rør sig i bloggerverdenen. Det har jeg altid syntes var enormt godt indslag. Da jeg synes at det er vigtigt at spare med hinanden, og få snakket om tingene. En ting er er no-go for nogen er ligegyldigt for andre, og hvad med de usagte regler?
Her kom nogle af gæsteforfatterne også på banen. Der blev eksempelvis spurgt om hvorvidt forfattere skulle kommenterer på bloggeres opslag, eller kort sagt holde sig væk. Det kom der en rigtig god debat ud af.

Til sidst var der lidt konkurrencer tilbage, samt uddeling af Bookiebags, som i år indeholdt et rigtig godt udvalg af bøger. Flere af bøgerne har jeg haft kig på flere gange, men ikke helt fået købt. Så jeg var lykkelig. Dog var der ikke plads i min kuffert til alle bøgerne. Note to self, større kuffert næste år.

bøger.png

Jeg undskylder den ringe kvalitet på dette billede. Det er hentet fra min Instagram.

Til sidst vil jeg bare sige tusind tak til alle de skønne bloggere, forfattere og sponsorer, der var med til at gøre dagen helt fantastisk.
vaerter

Deltagere
Amalie Juul Fahnøe Hansen (Adventures of a booknerd): http://www.adventuresofabookgeek.blogspot.dk
Amanda Emma Nissen-Bækdahl (Frk. Litteratur): http://www.frklitteratur.dk
Anne Mette Bach Jeppesen (Deungesord.dk): http://www.deungesord.dk
Anne Mostgaard Larsen (Triaden): http://www.triaden.dk
Bente Skou (Trolderier): http://www.trolderier.wordpress.com
Bjørg Pipaluk (Pipalukbooks): http://www.pipalukbooks.wordpress.com
Camilla Dahl Nielsen (Words by Cami): http://www.wordsbycami.blogspot.dk
Caroline Thomassen (Mit Bogunivers): http://www.mitbogunivers.blogspot.dk
Christina Ruskjær (Ruskjærs bøger): http://www.ruskjaersboeger.wordpress.com
Eva Munk Nielsen (Eva Lucia – reviews of lyrics, poetry & literature): http://www.evaluciamusicandliterature.wordpress.com
Helle Mostgaard Larsen (Triaden): http://www.triaden.dk
Iben Jakobsen (Borough of Books): http://www.boroughofbooks.com
Josefine Mayann (Josefine May): http://www.youtube.com/channel/UCfMJQ_skzLruZ5AyAbBsy3w (blogger også på: http://www.lushesbooks.wordpress.com)
Julie Mørup (Julie The Book Cat): http://www.juliethebookcat.blogspot.dk
Karin Hald (Skrivepulten): http://www.skrivepulten.com
Karina Petersen (Crossing Journeys): http://www.crossingjourneys.wordpress.com
Kirsten Bloch (Læsehest med fantasy): http://www.laesehestmedfantasy.blogspot.dk
Kirstine Sø Dieckmann (Thoughts in purplue): http://www.thoughtsinpurplue.wordpress.com Kristine Davidsen (Readerprocess): http://www.youtube.com/channel/UC0bQJND9wV8Okmen2J7go2w (blogger også på: http://www.lushesbooks.wordpress.com)
Line Dalbro (Min forestilling om hvad paradis er): http://www.forestillingomparadis.blogspot.dk Lisbeth Vestergård (Moonlit Madness): http://www.moonlitmadness.dk
Lone Maj Knudsen (Krimihjerte): http://www.krimihjerte.dk
Louise Hede (Kære dig): http://www.kaeredig.blogspot.dk
Luna Sarah Mørup (Lunas kaffekrog): http://www.lunaskaffekrog.blogspot.dk
Malene Hulgaard (Wondrous Bibliophile): http://www.wondrousbibliophile.blogspot.dk
Marie Lorentzen (Deungesord.dk): http://www.deungesord.dk
Marie Thyssen Feddersen (LitteraturLyst): http://www.litteraturlyst.blogspot.dk
Melani Høyrup (Mit liv, Min blog): http://www.mitlivminblog.dk
Mette Jessen (Bøgernes Univers): http://www.bogensunivers.blogspot.dk
Mette Sofie (Bogoplevelsen): http://www.bogoplevelsen.dk
Mia Krone Jørgensen (Readers Wall): http://www.readerswall.dk
Nena Funk Skov (Nena Skov): http://www.nenaskov.wordpress.com
Pernille Thoustrup Jensen (Bare et kapitel mere): http://www.etkapitelmere.blogspot.dk
Regitze Xenia Rokkedahl (Bookish Love Affair): http://www.bookishloveaffair.blogspot.dk
Rikke S. F. Simonsen (Flyv med mig): http://www.flyvmedmig.dk
Sabina Hymøller (Frk. Hyms): http://www.frkhyms.blogspot.dk
Sofie Marie Slott Thorborg (Bogslottet): http://www.bogslottet.wordpress.com
Susanne Hou (Sus’ bogblog): http://www.susbogblog.wordpress.com
Tanja Laursen (Ajnat): http://www.ajnat.dk
Xenia Svensson (Xenia’ s Bogblog): http://www.xeniasbogblog.dk

Sponsorer
Bookiebags
Bog & idé Aalborg, Østeraa: http://www.facebook.com/boiaalborg – Blandede malebøger DreamLitt: http://www.dreamlitt.com – Blandede titler
Forlaget Facet: http://www.forlaget-facet.dk – ”Sandsnogens bid” af Sidsel Sander Mittet & ”Mareridt & Myrekryb” af Nick Clausen
Gads forlag: http://www.gad.dk/GadsForlagdk.aspx – ”Hjertets stemme” af Jan-Philipp Snedker + bogmærker
Gyldendal: http://www.gyldendal.dk – ”Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera, ”Karensminde” af Iben Mondrup & ”De urolige” af Linn Ullmann + net & YA krus
Jentas: http://www.jentas.dk – ”En god far” af Noah Hawley
Lindhardt & Ringhof: http://www.lindhardtogringhof.dk – ”Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten, ”Måske en dag” af Colleen Hoover, ”Hvor der er vilje” af Jeffrey Archer + læseprøve på ”Calendar Girl” af Audrey Carlan
Nicole Boyle Rødtnes: http://www.nicoleboyleroedtnes.dk – Blandede titler
Plusbog: http://www.plusbog.dk – Net, keyhangers & bogmærker
Politikens Forlag: http://www.politikensforlag.dk – ”One” af Sarah Crossan & blandede titler
Rosinante & Co.: http://www.rosinante-co.dk – ”Råddenskab” af Siri Pettersen & blandede titler
Storytel: http://www.storytel.dk – 1 måneds gratis abonnement
Turbine: http://www.turbineforlaget.dk – ”Skyggernes dronning” af C.J. Redwine
Tellerup: http://www.tellerup.dk – ”Skyriel” af Lene Dybdahl

Konkurrencer
Dansk bibelselskab: http://www.bibelselskabet.dk – ”Elektra” af Jakob Melander
Lotte Petri: http://www.lottepetri.dk – ”Hvidt snidt” & ”Sort død”
Marie-Louise Rønning: http://www.marielouiseroenning.com – ”Helbrederen”
Nick Clausen: http://www.nickclausen.dk – “Drømmeland”
Pernille Vørs: http://www.nemmehjemmesider.dk/side/pv/ – ”Dominic”-bøger
Tellerup: http://www.tellerup.dk – ”Spektrum”-bøger af Nanna Foss & ”Historier til drenge – tøser ingen adgang” af div. danske forfattere

Andet
Evas kagerier: http://www.evaskagerier.dk – Den fantastiske bogkage

Reklamer

5 bogevents i efteråret

Her kan I se en lille oversigt over forskellige bogevents, der kommer i år. Jeg skal selv deltage i Bogbloggertræf og Bogforum. Jeg ved endnu ikke om jeg tager med til Herlufholm fantasy bogmessen i år. Men det vil tiden vise.
Er I klar, her kommer de:

bogforum-logo
Hvor: Bella Centeret på amager
Hvornår: 11. – 13. November
Hvordan: Bogforum er årets bogmekka i Danmark. Der er afsindig mange mennesker, og uhyggelig mange bøger. Der er noget for enhver smag, medmindre man selvfølgelig ikke kan lide mange mennesker.
Der er forfatteroplæg, signeringer, forlag og foreninger i stor stil. Det er en god idé at have en god rygsæk eller en kuffert med, for du kommer nemt til at slæbe hjem.
Mere info: http://www.bogforum.dk/

Logo005.jpg
Hvor:
 Esbjerg Conference Hotel
Hvornår: 17.- 18. September
Hvordan: Her hyldes fantasygenren til den store guldmedalje. Folk er klædt ud som orker, troldmænd  osv.
Der vil være musik, ansigtsmaling, og selvfølgelig det allervigtigste. Bøger!
Der er flere forfattere, der vil kigge forbi til interviews og en krudsedulle eller to. Eksempelvis kan jeg nævne Sidsel Sander Mittet, Kenneth Bøgh Andersen og Lene Dybdahl. Dog er det helt store navn i år, Trudi Canavan.
Mere info: http://fantasyfestival.esbjergkommune.dk/

herlufholm
Hvor: Herlufholm kostskole i Næstved
Hvornår: 21. – 22. Oktober
Hvordan: Endnu et sted, hvor fantasygenren bliver hyldet. Denne gang sker det i rammerne af en gammel kostskole. De smukke lokaler skaber en flot stemning. Man kan kigge på spændende bøger, mens gulvbrædderne knirker under ens fødder. Ude i gården kan man slås mod monstre og onde riddere. Her er der især tradition for at de små forlag kan få vist lidt frem. Der er lækker mad, og rigtig god stemning. I år kommer bl.a. Haidi Wigger Klaris, Katja Berger og C. C. Hunter
Mere info: http://fantasybogmesse.dk/

13102658_1729887683960190_447612274240505786_n
Hvor: I Aalborg
Hvornår: 24. September
Hvordan: Man finder en hel masse bogbloggere, nogle forfattere og et kæmpe bjerg af bøger, og så har man et bogbloggertræf. Det et lækkert bogevent, der bliver afholdt af bogbloggere for bogbloggere. Her går snakken lystigt om bøger, og forfattere. Her bliver grinet, og hygget til den helt store guldmedalje. Der er altid 1-2 hemmelige gæster, men af dem jeg ved der kommer er Marie-Louise Rønning, Nick Clausen, Nanna Foss og Pernille Vørs.
Mere info: https://www.facebook.com/bogbloggeredk/?fref=ts

hpfo_pos
Hvor: Odense City
Hvornår: 21. – 22. Oktober
Hvordan: To dage i Harry Potters navn. Hele Odense City bliver lavet om til J. K. Rowlings magiske univers. Der er indtil flere boder, hvor du kan lave din egen kappe, få læst din fremtid i teblade, se et ægte dragekranie eller bare nyde at være i universet. Det er et sikkert hit, og der strømmer flere og flere til hvert år. Samtidig kommer der også flere og flere events til.
Mere info: http://harrypotterfestival.dk/

Skal du til nogle af disse events?

Liebster Award

dsc_03681

Søde Amalie fra Adventures of a Booknerd har nomineret mig til Liebster Award, og givet mig 11 spørgsmål jeg skal svare på. Mange tak.
Jeg har spændt fulgt med når andre bogbloggere har svaret på tagget, og lært dem bedre at kende derigennem.

Reglerne for tagget er således:
* Tak bloggeren, som nominerede dig.
* Vis Liebster Award-logoet på din blog/i dit indlæg (Du kan finde et logo nederst i dette indlæg)
* Besvar de 11 spørgsmål, som du modtog fra bloggeren, der nominerede dig.
* Skriv 11 selvvalgte facts om dig selv.
* Nominér 11 nye bloggere (med 1000 eller derunder følgere)
* Lav dine egne 11 spørgsmål, som de nominerede skal svare på.

Amalies 11 spørgsmål til mig:

1. Hvorfor startede du din bogblog?
Jeg har altid været en læsehest, men i de senere år kunne jeg godt mærke at jeg manglede nogen at dele bøgerne. Komme ud med det jeg tænkte når jeg læste. Især når det var en god bog. Jeg startede som elev i en studieboghandel, hvilket gjorde at jeg var omgivet af bøger hver dag. Så jeg søgte lidt rundt for at se hvordan bogblogs egentlig fungerer, og wupto, så havde jeg lavet mig en bogblog.

2. Tager du selv billeder til din blog?
Ja det gør jeg for det meste, det synes jeg gør bloggen mere personlig.
Når jeg lavet mine “Kommende måneds udgivelser”-indlæg bruger jeg pressefotos af bøgerne, da jeg af gode grunde ikke har bøgerne, så jeg kan tage billeder af dem.

3. Hvad har været det mest spændende boglige arrangement du har været til?
Det må nok være bogbloggertræf sidste år. Nøj jeg havde ondt i maven af spænding. Det var så sjovt, hyggeligt og lærerigt.

4. Hvilken forfatter, død eller levende, kunne du godt tænke dig at møde? Begrund dit svar.
Jeg kunne helt vildt godt tænkte mig at møde J. K. Rowling, da hun virkelig har gjort noget særligt inden for fantasygenren. Samtidig med at hun altid virker som en “helt normal” nede på jorden person, uden mærkelige kunstner nykker, man nogle gange kan støde på.

5. Yndlings: Bøger, serier og film.
Jesus, det er virkelig et svært spørgsmål, hvordan skal man overhovedet kunne svare på det. Jeg må vel gøre forsøget.
Bøger: Well, Harry Potter-serien er helt klar en yndlings. Så er Spektrum, da den bare er så spændende og velskrevet. Derudover læste jeg “Fordelene ved at være bænkevarmer” tilbage i 2014, og den ´hjemsøger´mig stadig. Nøj, hvor er det en god og vigtig fortælling.
Serier: Jeg elsker at se serier, alt fra de simple, som “Friends” og “Gilmoregirls”, til de store flotte set-up som “Game of Thrones” og “Reign”. Love på Netflix.
Film: Yndlingsfilm skifter hele tiden, jeg kan rigtig godt lidt film, der har noget fedt indhold. For nyligt har filmen “The Music never stopped” rørt mig dybt. Hold nu op den er smuk. Derudover elsker jeg “The Butterfly Effect” hold nu op en ubehagelig og god film.

6. Hvilket dyr er dit yndlings dyr?
Det må nok være hesten, jeg har haft med heste at gøre siden jeg var 6 år, og jeg elsker det. Fantastisk dyr, der har gjort så meget for mennesket og menneskeheden.

7. Samler du på noget? hvis ja, hvad?
Jeg samler på Carlsen flotte børnebøger, som er illustreret af Robert Ingpen. Skatteøen bliver genudgivet i denne måned, og jeg glæder mig så gevaldigt til at jeg kan få fingrene i den. Ellers samler jeg ikke som sådan på noget.

8. Hvad har du af hobbyer udover læsning?
Jeg har egen hest, som optager meget af min tid. Heste er en hobby, der har fulgt mig næsten hele mit liv. Så kan jeg rigtig godt lide at male og tegne. Jeg er for nyligt faldet godt og grundigt for at male med akvarel. Til sidst går jeg også op i nail-art, jeg synes at det er mega fedt at få mine negle til at se superflotte ud.
liebster

9. Hvor foretrækker du at læse?
Jeg foretrækker mest at læse YA og Fantasy, men ind i mellem kan der godt snige sig andet ind. Dog er jeg ikke meget for krimi, erotik og digte. Det fanger mig ikke rigtig.

10. Hvilken bog startede din læselyst?
Orv det kan jeg ikke huske. Siden før jeg kunne læse har jeg elsker historier og bøger. Jeg kan huske at min far læste “Dværgen fra Normandiet” af Lars-Henrik Olsen for mig, det var den første lange bog jeg fik læst, og jeg kan huske at slutningen gav mig en så god fornemmelse i maven. Jeg tror at det var der min virkelige fascination af bøger startede.

11. Hvor køber du helst dine bøger? 
Mest igennem mit arbejde, man kan lige så godt bruge sine medarbejderfordele når man arbejder i en boghandel, ellers bruger jeg Amazon til min Kindle.

11 Facts om mig

  1. Jeg er helt vildt god til at huske tekster til sange eller citater fra film.
  2. Til gengæld er jeg mega dårlig til at huske navne og ansigter.
  3. Jeg elsker musicals. Les Miserable, Wicked, The Fantom of the Opera, you name it, jeg kan sangene og jeg elsker det.
  4. Jeg har været mega slem til at bide negle, vi snakker så slemt at det blødte og gjorde ondt i flere dage.
  5. Ikke mange ved det, men jeg har noget der hedder Essentiel tremor, som kort og godt gør at mine muskler ryster når de bliver aktiveret. Det kan især ses på mine hænder, og er værst når jeg er træt, nervøs eller sulten. Det er ikke noget alvorligt, det er bare irriterende.
  6. Jeg er en mega langsom læser, og jeg ville ønske at jeg kunne øge min læsehastighed.
  7. Jeg har været sammen med min kæreste i 9 år, og vi skal giftes til Juli næste år.
  8. Jeg er stor fan af chokolade, det er også det min bedre halvdel lokker med, når jeg ikke gider med ud og handle. Det virker hver gang.
  9. Jeg er stor Disney-fan, og kan mange af klassikerene udenad.
  10. Jeg synes at det er enormt festligt at gå på karaoke-bar, selvom jeg ikke er nogen sangstjerne.
  11. Jeg drikker ikke, og har aldrig været fuld. Det er bare ikke mig.

Jeg vil gerne nominere følgende:
Julie – http://www.juliethebobcat.blogspot.dk
Louise – http://www.kaeredig.blogspot.dk
Louise  – http://www.trillebog.wordpress.com
Sille – http://www.trillebog.wordpress.com
Luna – http://www.lunaskaffekrog.blogspot.dk
Karina – http://www.crossingjourneys.wordpress.com
Sabina – http://www.frkhyms.blogspot.dk
Sidsel – http://www.buchsbooks.blogspot.dk
Anne – http://www.fuglsangforoven.blogspot.dk
Marie – http://www.laesehestendks.wordpress.com
Astrid – http://www.woman-who-reads.blogspot.dk/

Mine 11 spørgsmål til jer er:

  1. Skriver du ved siden af bloggen? (Andre blogs, noveller, dagbog osv)
  2. Nævn den første titel, der falder dig ind. Hvorfor tror du at det lige er den titel?
  3. Hvad er du mest glad for i din bogsamling?
  4. Har du andre hobbyer udover bøger?
  5. Hvad laver du for at tjene til føden? (Arbejde, studie, jobsøgende osv)
  6. Hvad ville du se i Mirror of Erised?
  7. Hvilken forfatter ville du helst drikke en kop te eller kaffe med?
  8. Hvilken film adaption af en bog, synes du er den bedste?
  9. Hvad vil du helst opnå med din blog?
  10. På hvilket social medie er du mest aktiv med din blog?
  11. Hvilke boglige events skal du til dette efterår?

liebster2

Nye udgivelser i Marts 2016

Endnu engang nærmer vi os d. 1. og det betyder at der her kommer en oversigt over, hvilke udgivelser jeg finder interessante i den kommende måned.
I skal ikke tage datoerne alt for højtidligt, da de kan blive rykket.
Jeg lister udelukkende udgivelser, der udkommer i fysisk form, så nogle af bøgerne kan være udkommet som e-bog før den fysiske bog.
Forlagsbeskrivelser af bøger, der er en del af serier, kan indeholde spoilers.

Rød dronning – Victoria Aveyard
røddronning

Udgivelselsdato: 18/3-2016
Serie: Rød dronning
Nr: 1
Forlag: Gyldendal

Forlaget skriver:
Blodets farve – dét er den virkelige forskel mellem Sølvere og Røde. Denne enkle forskel gør på en eller anden måde dem stærkere, klogere og bedre end os.  Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund – den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite, der har overmenneskelige egenskaber.Mare overlever ved at stjæle, hvad hun kan komme i nærheden af. En dag ender hun ved et tilfælde ved Sølver-hoffet. Foran kongen, prinserne og alle de adelige opdager hun, at også hun har overmenneskelige evner. Men det er umuligt, for Mare har rødt blod i årene. For at skjule denne umulighed og forhindre rød opstand, tvinger kongen Mare til at spille rollen som en fortabt adelig datter, der nu skal giftes med en af prinserne.Mare trækkes hurtigt ind i Sølver-verdenen og begynder at få følelser for sin prins. Alligevel risikerer hun alt ved at hjælpe oprørsgruppen Den Højrøde Garde. Ét forkert træk vil betyde hendes død, og kun én ting ved hun med sikkerhed: Alle kan bedrage alle. RØD DRONNING er første bind i serien RED QUEEN.

Det bliver pinligt uanset hvad – Tyra Teodora Tronstad og Bjørn Sortlanddetbliverpinligt

Udgivelsesdato: 8/3-2016
Serie: —
Nr: —
Forlag: Turbine

Forlaget skriver:

Susanne plejer at tage samme bus som Elias. Men pludseligt en dag gør hun ikke længere. Hvor er hun? Hvad er der sket? Heldigvis har Elias set hendes e-mailadresse stå på den mappe, hun altid har med sig, og han skriver til hende. Og hun svarer! Hun fortæller, at hendes blåmappe er blevet stjålet, og hun er bange for, hvad der er sket med den. Hele hendes liv er samlet i den mappe! Elias udviser heltemod og lykkes med at stjæle mappen tilbage til hende, og de to udvikler et e-mailforhold. Og en dagaftaler de at mødes i virkeligheden.

Tyra Teodora Tronstad har udgivet flere ungdomsromaner siden sin debut i 2007 og fået flotte anmeldelser. Hendes ungdomsroman Hundetanker udkom på TURBINE forlaget i 2013.

Bjørn Sortland har udgivet en lang række bøger siden sin debut i 1992, er oversat til mere end 20 sprog og har vundet mange både norske og internationale priser for sit forfatterskab.

Dette er forfatternes første bog sammen, og ligesom bogen er skrevet som en mailudveksling, blev den også til som en mailudveksling – forfatterne mødtes først i virkeligheden bagefter.

The Selection 4: Arvingen – Kiera Cass
arvingen
Udgivelsesdato: 10/3-2016
Serie: The Selection
Nr: 4
Forlag: Tellerup
Udgivelsesdatoen er rykket.

Forlaget skriver:
Tyve år er gået siden Illeás sidste Udvælgelse.
I sin regeringstid er det lykkedes Maxon at skabe fred i landet og opløse kasterne, men dele af befolkningen har svært ved at vænne sig til de nye forhold, og utilfredsheden ulmer.
Der er brug for en afledningsmanøvre, noget folket kan samles om mens der findes en løsning på problemerne: En Udvælgelse for den kongelige families ældste datter og tronarving, Eadlyn.
Men Eadlyn er opdraget til at regere og er bestemt ikke villig til at afgive magt. Heller ikke til sit hjerte.

Arvingen er fjerde bind i en serie om venskab,
kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på
forbud og klasseskel.

Vinterkongens datter 1: Kelly – Lesley Livingston
kelly
Udgivelsesdato: 10/3-2016
Serie: Vinterkongens datter
Nr: 1
Forlag: Tellerup

Forlaget skriver:
17-årige Kelley håber og tror at rollen
som alfedronningen Titiana
i en opsætning af Shakespeares
En skærsommernats drøm,
er hendes store chance for
at bryde igennem som skuespiller.

Men da Kelley møder den flotte Sonny,
må hun indse den chokerende sandhed,
at alfernes verden virkelig findes,
og at hun er en del af den.

Kelley er nødt til at forlige sig med sin familiearv,
hvis hun vil redde ikke blot sig selv,
men også Sonny og hele menneskeverdenen
fra Alferigets magtfulde kræfter …

Kelley er første bind i serien Vinterkongens datter, der blander ung kærlighed med keltisk mytologi og ældgammel alfemagi.

Fornuft og følelse – Jane Austen
fornuft og følelse
Udgivelsesdato: 1/3-2016
Serie: —
Nr: —
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Forlaget skriver:
Marianne Dashwood har følelserne uden på tøjet, og da hun forelsker sig i den flotte men upassende John Willoughby, ignorerer hun sin storesøster Elinors advarsel om, at hendes impulsive opførsel gør hende til genstand for sladder og hentydninger. Elinor er derimod altid opmærksom på de sociale konventioner og kæmper for at skjule sin egen romantiske skuffelse, selv for sine allernærmeste.Gennem søstrenes sideløbende erfaringer med kærlighed – og frygten for at miste den – lærer de, at de må være både fornuftige og følsomme, hvis de skal finde lykken i et samfund, hvor magt og status afgør kærlighedens spilleregler.’Fornuft og følelse’ er en af verdenslitteraturens største kærlighedsromaner, som nu udgives i en ny oversættelse af Vibeke Houstrup.

Islandske Sagaer – Ingen forfatter
islandske sagaer
Udgivelsesdato: 14/3-2016
Serie: —
Nr: —
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Forlaget skriver:
Smuk bog med de 10 mest kendte sagaer: Egils saga, Njals saga, Laksdæla, Eyrbyggja, Vatnsdæla, Gisle Sursen, Gunløg Ormstunge, Gretter den Stærke, Kormak saga og Finboges saga. Introduktion til de islandske sagaer af Palle Lauring samt nyt forord af Einar Már Gudmundsson.

Bjergets skygge – Gregory David Roberts
bjergets skygge
Udgivelsesdato: 15/3-2016
Serie: Shantaram
Nr: 2
Forlag: NB Books

Forlaget skriver:
“Bjergets skygge” begynder i det myldrende gadeliv i Bombay, to år efter de dramatiske begivenheder i “Shantaram”.

Den australske flygtning Lin har mistet de to personer i hans liv, som han elskede højest: sin faderfigur, Khaderbhai og sin store kærlighed, Karla. Da Lin vender tilbage til Bombay har byen undergået store ændringer. Hans gamle venner fra slummen er borte og de nye mafialeder har ledt mafiaen ind i voldsomme stridigheder. I “Bjergets skygge” udfordres Lins verdenssyn af en hellig mand, der sætter al Lins viden om kærlighed og livet på prøve. Selvom byen har forandret sig til det værre, kan Lin ikke forlade Bombay – hans kærlighed til Karla og et skæbnesvangert løfte holder ham fast.

“Bjergets skygge” er en storslået fortælling om jagten på identitet i midten af en verden af brutalitet, kulturforskelle og hjemløshed.

Tankestrejf #1 – Bøger og Fan-art

Hej jeg hedder Sofie og jeg elsker fanart, ja jeg kan lige så godt komme ud med det. Jeg elsker at læse bøger for derefter at finde fanart til det, og fortabe mig i de smukke tegninger af figurer, der indtil da kun har været i live i bogstaverne jeg læste.

Det er så skønt at der findes nogle bogentusiaster, som også er enormt dygtige til at tegne og male. Som samtidig får deres tanker ned på et lærred og dele det med os andre.

juneandday

June Iparis og Daniel “Day” Wing fra Legens af Marie Lu.

De sidste par dage, har jeg siddet og fortabt mig i smukke tegninger af America Singer, Maxon og Aspen fra The Selection serien på DeviantArt. Jeg får helt kuldegysninger i maven og kan leve mig helt ind i den verden, som en forfatter og en kunstnerisk ildsjæl har skabt.
Grunden til at jeg særligt elsker fan-art er at når jeg læser bøgerne, kan det nogle gange gå så stærkt at jeg føler at jeg ikke har tid nok i universet, og nogle gange kan mine mentale billeder af karaktererne fra bogen være meget svære at holde fast på. Især når de gemmer sig i ens tankemylder af mange andre karakterer.
Der er det fantastisk at man kan finde personerne frem, og endnu en gang svælge i det fictive univers, og blive mindet om de stemninger og følelser, der fyldte mig da jeg læste bogen.

theselection.png

Fra venstre Celeste, Marlee, America Singer, Prins Maxon, Kong Clarkson og Dronning Amberly fra The Selection af Kiera Cass.

Man kan også bruge fan-art til at udforske dele af bøger som forfatteren måske ikke er kommet så meget ind på. Jeg kan f.eks. nævne hele Lily og James eller Lily og Snape romancen, hvilket der tons vis af på Deviantart.
Jeg kan også godt lide at kigge på fan-art hvor man kan udforske hvordan det kunne have været. Her kan jeg eksempelvis nævne Lily og Snape igen.

lily and sev

Snape og Lily fra Harry Potter af J. K. Rowling

lilyjames

Lily og James fra Harry Potter af J. K. Rowling

Desværre sker det nogle gange at kunstneren ikke følger de beskrivelser, der er i bogen, eller slet og ret har glemt hvordan eksempelvis Prins Maxon er beskrevet. Dette er selvfølgelig ærgerligt og beklageligt, men der er det gode at man kan klikke væk fra det billede eller den bruger, og finde sig en anden.

Hvad synes I? Kigger I på fan-art til de bøger I har læst, eller holder I jer helst til jeres egne fantasier?

Jeg har mødt Veronica Roth

Ja tak, den er god nok. Jeg har mødt Veronica Roth, forfatteren til Divergent-serien.
Jeg blev d. 31/11-2015 færdiguddannet Boghandler, og startede mit nye job i Arnold Busck Lyngby Storcenter d. 1/12-2015. En butik, der helt exceptionelt har fået lov til at få Veronica Roth på besøg. Det skete så i dag d. 14/12-2015. Det var så vildt. Hun skulle stå og signere ude foran butikken fra kl. 15 til 16:30, men folk kom allerede og stod i kø fra kl. 11:30. Det greb hurtigt om sig, og der var nødt til at blive lavet nummersystem og sat spærring op, så kæmptekøen ikke forstyrrede de andre butikker for meget.

divergentboger

Veronica Roth var så sød og smilende, efterhånden som hun tog imod den ene efter den anden, hun smalltalkede, tog imod blomster og tegninger fra de mange fremmødte. Det må have været så overvældende. Nogle af fansene, der skulle have deres bog signeret, stod og græd, og kunne knapt nok få et ord over sine læber. Her fik Veronica Roth fint snakket dem ned, og tog ikke stor notis af det.

vroth

Det var så vildt i en oplevelse at få væltet hele Lyngby Storcenter på grund af én person.

Jeg fik mig selvfølgelig også selv en lille signering i en bog.

signvroth

 

 

Klassiker read along – Little Women

På min hylde står der et hav af klassikere, som jeg rigtig gerne vil læse, men ak der kommer så meget andet jeg også gerne vil læse. Måske også lidt fordi jeg er en smule bange for dem. Hvad nu hvis de lever op til alle de fordomme, der er om klassikere, hvad nu hvis jeg ikke kan lide den, og så går jeg bare imod strømmen af mennesker, der elsker dem.

littlewomen

Jeg fik dog en øjenåbner da forlaget Lindhardt og Ringhof lavede en read along på Harper Lees ”Dræb ikke en Sangfugl” i forbindelse med udgivelsen af ”Sæt en vagtpost ud”. Der havde de delt bogen op, så man skulle læse 3-4 kapitler hver dag. Derfor tænkte jeg at det var vejen frem.

Det var også derfor at jeg foreslog et samarbejde med Karina fra bloggen Crossing Journeys, da jeg så at hun lige havde købt bogen ”Little women” af Louisa May Alcott. Nu kan I næsten gætte hvad vi skal.
Vi skal nemlig lave en read along med ”Little women”, ”Unge kvinder” eller ”Pigebørn” på dansk, og du skal være mere end velkommen til at deltage.

12307379_10207959214242043_1844979945982428772_o.jpg

Det eneste du skal gøre er at få fat på bogen, og dele din læsning med os, vi bruger hashtaggene #klassikerreadalong og #littlewomendecember
Vi har derudover også lavet en lille læseplan man kan følge, hvis man synes. Vi starter den 11. december, og læser det sidste kapitel d. 24. december.

littlewomentekst

Vi håber på at I vil være med, det bliver rigtig hyggeligt og sjovt.