Tema: Bogens liv – Boghandlen

Det er nu blevet tid til mit eget indlæg i denne serie af artikler.
Jeg er midt i min uddannelse som boghandler. En boghandler er mere eller mindre den der bestemmer hvilke bøger, der skal være let tilgængelige for kunderne og jer læsere. Vi bliver dog påvirket og vejledt af en del kriterier udefra.
I første omgang vil jeg fortælle om hvordan en boghandel ”opdager” hvilke bøger der skal være i butikken. Nedenunder kan du læse de 7 mest gængse muligheder.

Forlagsrepræsentant
Når et forlag gerne vil have særlig opmærksomhed omkring en eller flere bøger, kan forlaget finde på at sende en repræsentant ud til udvalgte butikker. Det er repræsentantens job at sælge en eller flere titler til boghandlerne, eller gøre opmærksom på, hvad der udkommer i løbet af de næste par måneder. Nogle har de enkelte bøger med, hvor andre har hele excel-ark med titler. Ofte er der særlige aftaler og rabatter forbundet med repræsentantbesøg. Personligt synes jeg bedst om at få de enkelte titler at se, og få fortalt lidt om dem. Da et excel-ark, kan virke noget overvældende.

Forfatterbesøg
Dette er meget tæt på det samme som forlagsrepræsentanter. En forfatter tager ud til udvalgte boghandlere, for at promoverer sin bog, og forhåbentlig få den på en hylde i butikken. Det er ofte selvudgivere, altså forfattere der ikke har et forlag, eller et medudgiverforlag, og derfor ofte selv står for markedsføringen af sine bøger, der besøger butikkerne. Her er det vigtigt at man lytter til hvad boghandleren siger, og ikke overfuser dem. Selvfølgelig er forfatterens værk deres projekt og baby, men ikke alle synes at det er en lige så fantastisk bog som forfatteren selv. Derfor skal forfatteren sørge for at være interessant, men ydmyg.

Bogblogs
Som boghandler er det vigtigt at være opdateret om hvad der røre sig i den litterære verden, og hvor gør man det bedre end på bogblogs? Bogbloggere kan sætte trenden inden for litteraturen. De bliver påvirket af forlagene i form af anmeldereksemplarer, men siger stadig deres mening. De er også en god måde for mindre forlag at få deres bøger ud og anmeldt, da de har en næste ikke eksisterende chance for at blive anmeldt i aviserne.
En boghandler kan få meget ud af at læse bogblogs. Eksempelvis er jeg selv ikke til krimier, men man må jo indse at krimier er en stor del af det danske bogmarked. Derfor er jeg nødt til at sætte mig ind i hvad der røre sig. Dertil bruger jeg blogs.

Messer
Messer som Bogforum, Fantasy bogmessen og Lille bog dag er et godt sted at samle inspiration og finde nye titler man kan smide på hylderne. Nogen tager et kamera med, og tager billeder af bogforsiderne, for derefter at ”fremlægge” fundne for resten af butikken. Her kan man også møde og snakke med forfattere, forlag osv. for at høre, hvad det næste bliver, og hvornår man kan forvente udgivelser.

Bogmarkedet
Bogmarkedet er et virtuelt forum for bogbranchen, altså et sted hvor man kan følge med i, hvad der røre sig inden for boghandlen, forlag mm.. Her er alt fra nyheder om hvem, der har vundet priser til hvem der har skiftet job og hvad hvem mener om hvad. Vigtigst af det hele er dog, de artikler der handler om nye udgivelser fra de forskellige forlag. Man kan meget nemt skabe sig et overblik over, hvilke bøger, der kommer i næste sæson, og hvilke af disse bøger der er høje forventninger til.

Forlagsnyt
Forlagsnyt er en database, der opsamler informationer fra de forskellige forlag, og sender dem ud til butikkerne i mailform. Her kommer aktuelle nyheder, og hvilke rabatter man kan opnå evt. ved at købe større mængder af titlerne. Det er også herigennem at titler kan blive kaldt tilbage, enten grundet et fejltryk eller at der kommer en ny udgave, det sidste gælder dog primært fagbøger. Forlagsnyt er en nem måde for forlagene at nå ud til flest mulige boghandlere, så de ikke selv skal sidde og gemme e-mail adresser for boghandlere landet over.

Kataloger
Nogle forlag vælger at sende kataloger ud til butikkerne, som boghandlerne kan kigge igennem og læse om de kommende titler. Det er efterhånden en sjældenhed, da det meste foregår virtuelt, eller face to face.

Forlagenes hjemmesider
Dette er en oplagt mulighed for at se nyheder og kommende udgivelser. De fleste forlag har noget, der hedder et Presserum på deres hjemmeside, hvor man kan hente informationer om diverse udgivelser, samt digitale udgaver af deres kataloger.
Desværre er mange forlag ikke så gode til at opdatere deres hjemmesider, så man kan se hvad der kommer.

I det store hele handler det om at holde sig opdateret og hylderne fyldte, da halvtomme reoler har negativ effekt på kundernes købelyst. Som boghandler er det vigtigt at du har styr på din litteratur, så du kan hjælpe og vejlede kunderne bedst muligt til deres næste læseoplevelse, eller den bedst mulige gave til nevøen.

Når boghandlerne har fået bøgerne hjem, skal de gøres tilgængelige for kunderne. Kunderne skal vide at bogen er der for at de tager ned i butikken og køber den. Dette kan ske vha. kataloger, både fysiske og virtuelle, skilte ude foran butikken, og selvfølgelig gennem Facebook og Instagram, hvilket flere og flere butikker er begyndt at bruge med stor succes.

I butikken skal bøgerne stå fremme, og se lækre ud. Storslåede udstillinger og frontvendinger har sin effekt, men dette kan man ikke gøre med alle bøgerne, det er der simpelthen ikke plads til. Derfor er det alfa omega at reolerne med bøger har et system, så kunderne nemt kan skabe sig et overblik, og finde frem til yndlingsforfatteren eller yndlingsgenren. Det fleste er delt op efter genre, for derefter at være delt op alfabetisk efter forfatterens efternavn. Der kan dog være enkelte hylder, hvor eksempelvis er lavet en top 10 over bedst sælgende krimier lige nu. Der skal bare sørges for at det hele er nyt, og at skiltene ikke forvirre mere end det gavner.

Jeg håber I har nydt læsningen, og har fået noget ud af det.

Reklamer

Tema: Bogens liv – Trykkeriet

Af Thomas Nørhaven

Jeg er født ind i et liv med bøger. Min far startede i 1971 hans trykkeri i en garage i Viborg.
Jeg kom først selv til i 1985 og gennem hele min opvækst, har der været bøger her og der og alle vegne bogstavlig talt.
Min far har stadig et brev fra sin læreinde, skrevet til hans forældre: ’’Per kommer aldrig til at have noget med bøger at gøre’’
Jeg selv har aldrig været nogen stor boglig begavelse og jeg vidste udmærket godt, jeg ikke skulle videre på universitetet efter gymnasiet. Gennemsnittet satte da også sine begrænsninger.

Efter 5 rigtig gode år i shippingbranchen, endte jeg på den rigtige boghylde, kunne man være fristet til at sige.

Jeg tænker ofte på, at vi som trykkeri blot spiller en lille rolle i bogens liv, nemlig den håndværksmæssige. Det er et meget slidsomt arbejde, som er gået forud, fra forfatteren, til forlaget, inden bogen på sin rejse kommer til os og får den første fysiske forarbejdning. En forarbejdning som ikke ændre på det forudgående arbejde. Men jeg synes nu vi tilføjer selve indholdet noget, følelsen af at holde historien i sine hænder. Det er blandt andet det bogen kan og gør den fysiske bog så vigtig.

Modtagelse og behandling af PDF.
Forlaget lægger materialet til bogen op på vores FTP-server.

Det modtager vores grafiker, som ripper jobbet som det hedder, og sender det til godkendelse hos forlaget. De har nu en sidste gang til at se på det, inden det går i trykken.

Når dette er godkendt, laver vores grafiker en udskydning af bogen. Der er mange forskellige typer udskydninger, alt efter bogens format og videre forarbejdning.

Man skal forestille sig, at man ligger bogens sider op på et ark. Hvis vi taler om en bog i A4, så kan vi have 16 sider af bogen på ét trykark, 8 sider på den ene side af arket og 8 sider på den anden side af arket. De bliver placeret sådan, at man kan false (folde) arket ned til ét A4 ark, hvor siderne kommer efter hinanden fra side 1 -16 og 17-32 osv.

Når udskydningen er lavet, sendes den ud i CTP-maskinen (pladefremkalderen), her bliver siderne af bogen fremkaldt på aluminiumsplader. 1 plade for hver farve, hvis der er tale om en bog med farver.

Det vil sige 1 plade for hver CMYK farve, Blå, Rød, Gul og Sort. Med de farver, kan man gengive alle farver med papirets hvidhed.

20150319_101243 (1)

Pladerne bliver fremkaldt sådan, at der hvor den skal modtage farve, modtager den, og der hvor den ikke skal modtage farve, afviser den.

Billede 1

Trykning
Disse plader sættes så i trykmaskinen, én plade i hver farvetrykværk, altså en for hver af de 4 CMYK-farver.

Når så arket kører igennem trykmaskinen, bliver det først trykt med Blå, så Rød, Gul og Sort.

Hvis man trykker på en trykmaskine med 4 trykværker (en 4-farve maskine), så skal arkene vendes, efter at være blevet trykt på den ene side, for så at blive trykt på den anden side.

Trykker man på en trykmaskine med 8 trykværker (en 8-farve maskine), så kører arket først igennem de 4 første trykværker. Derefter vender arket på en cylinder, for så at blive trykt på den anden side, via de 4 sidste trykværker.

Billede 2 Billede 3

Omslaget bliver trykt på samme vis som indholdet og skal derefter efterbehandles. Omslaget får typisk en kachering (en tynd film), mat eller blank, men kan også krydres med forskellige typer af lak, folier og prægninger.

Herefter bliver omslagene skåret (der er flere på arket), inden det bliver sat sammen med selve bogblokken.

Bogbind
Arkene og omslagene er nu klar til at komme i bogbinderiet. Her bliver arkene falses (foldes sammen).

Det vigtig, at vi har valgt den rigtige udskydning, da vi placerede siderne på trykpladerne, for at siderne kommer til at vende rigtig og kommer i rækkefølge.

En sådan bog, vil man typisk garnhæfte (sy). Læggene, som de falsede ark nu hedder, bliver lagt i hver deres optagerstation. Hver station skal altså fodres med hver deres læg, den ene station med læg, som indeholder siderne 1-16, den næste med 17-32 osv.

Læggene bliver samlet en efter en og syet sammen i ryggen til en bogblok.

Billede 4 Billede 5

Nu skal bogblokkene videre til binderen. I binderen bliver de lagt op en efter en.

Bogblokkene kører nu igennem maskinen, først får de lim på ryggen, hvor de også er syet sammen, der efter kommer omslaget på (kartonet som holder bogen sammen). Videre i binderen bliver den, nu næsten færdige bog, skåret til i toppen, bunden og fronten, for så at bliver lagt på paller eller pakket i kasser. Nu er bøgerne færdige og klar til levering.

Billede 6 Billede 7

Ud over denne type bog, som er en glatskåret softcover, kan man også lave en softcover med flapper eller en hardcover bog – dette er de mest almindelige typer af bøger, men der findes flere muligheder.

Billede 8

For mig er bogen et form for kunstværk, som kan noget helt specielt.
Klaus Rifbjerg bekriver det ’spot on’ i han hans digt Bogen.

Bogen
Hvor der ingen grænser er
hvor alt er begrænset
i den vægtløse tyngde
mellem træernes kulisser
og det vældige sus
i stålskoven
hvor handlingen begynder
men aldrig tager ende
midt i brændpunktet af fortielse
forstillelse
og den totale indiskretion
finder du bogen
den store trøster og forfører
løgnhalsen over dem alle
som med ordenes durable simili
får enhver sandhed til at tage sig fordækt ud
og forvandler det banaleste frieri
til global voldtægt
bogen
som aldrig lyver
fordi den er stum og kun
får mæle gennem dig
modtageren, vidnet, medvideren
den indforståede eller helt platte dilettant
charlatanen
der ikke fatter den mindste vink
men skal have alting ind skeer
den lykkelige elsker
for hvem alt er kærlighed og illumination
den skånselsløst fromme
der lader sit kar fylde af
sandhed, facts og den henrivende fiktion
som bærer langt hinsides døden
de banale kredsløb og sjælevandringen
ind i evigheden hvor
bogen
ved siden af alle de andre gravsten
taler om det liv der var engang.

Det digt har jeg læst mange hundrede gange – det hang som plakat over for toilettet da jeg boede hjemme hos mine forældre.

Go’ læselystJ