Bogforum 2019

*Sponsoreret opslag. Presseadgang.*

Det er ved at være to uger siden at Bogforum løb af staben. Jeg beklager ventetiden, men jeg har læst og læst og læst. Hver gang jeg har haft tid til det har jeg læst i stedet for at sætte mig ned og skrive dette indlæg. Hvad jeg har læst, vil jeg nævne længere nede i opslaget.

For mig varede Bogforum hele lørdag og søndag. Fredag var jeg på arbejde, så jeg måtte give den ekstra gas de resterende to dage.

Indgangen til dette års Bogforum var flyttet, men jeg kom heldigvis i god tid.

Lørdag

Jeg har tid i forvejen planlagt hvad jeg gerne ville se, høre og opleve på Bogforum. Men Bogforum er en anden verden man træder ind i. Tid og rum ændrer sig og alle planer falder til jorden.
Jeg kom i god tid lørdag og fik stillet mig næsten forrest i køen til Peter Madsens signering på Carlsens stand. Han er bare noget af det flinkeste og jeg har planer om at han skal tegne i alle mine 5 albums af Valhalla. So far har han fået signeret i tre og tegnet i to. Så vi ses helt sikker til næste år og næste år og næste år. Så jeg kan få min samling til at være komplet.

Derefter begyndte min tidsplan at skride, dvs. jeg nåede at være inde i Bogforums magiske verden i ca. 28 minutter før det skred for mig. Jeg havde planlagt at jeg skulle se Louise Mieritz og Ditte Hansen fortælle om deres fælles bog Gode Kasse. Jeg havde dog overset at det hele startede med fællessang og at programpunktet derfor var en del længere end de sædvanlige 25-30 minutter. Så jeg havde pludselig et lille hul i mit program. Her fandt jeg en af mine gode bloggerkollegaer og skrivebuddy Kristina fra Reader’s World og fik set noget af et oplæg omkring tang som hverdagsingrediens i maden af Lone T. Mouritsen, Annette Bruhn. Det var ret interessant og man fik da lidt fun-fact med på vejen, eksempelvis at der er tang i kakaomælk.

Jeg nåede ikke at smage på noget af det, da jeg skulle videre over til SPOT-scenen og se Julie Midtgaard (Elementprøven), Line Wenzel (Dronningernes erindringer) og Henriette Hesselholdt (Gudindens avatar), som er de nyeste skud på stammen fra forlaget Tellerup. Ikke nok med det er Julie Midtgaard medlem af foreningen Håbefulde Unge Forfattere (HUF). Vi var flere medlemmer til stede blandt publikum.
Oplægget handlede om de tre forfatteres bøger og deres vej fra at begynde at skrive til rent faktisk at få opkaldet fra forlaget redaktør om at deres bøger var blevet antaget. Det var et hyggeligt og underholdende oplæg.

Lige bagefter var der oplæg på SPOT-scenen igen. Denne gang med hele tre Huffere (medlemmer af Håbefulde Unge Forfattere), nemlig Trine V. Ipsen (Bag masker), Katrine Skovgaard (Basis magi C) og igen Julie Midtgaard (Elementprøven). Denne gang handlede det om deres individuelle skriveprocesser og arbejdsmetoder i forhold til deres skrivning. Det er så fedt at se nogle man kender sidde og dele ud af deres skønne guldkorn oppe på en scene til selveste Bogforum. Jeg bliver så glad indeni.

Så var det at mit program var skredet igen. For da jeg sad og nøje planlagde hvad jeg skulle se, høre og opleve, havde jeg fuldstændig glem den årlige Harry Potter Quiz. Jeg er rystet og faktisk også ret skuffet over mig selv. Så jeg måtte stryge e punkter jeg havde og tage til Harry Potter Quizzen. Dog gik den ikke helt så godt som håbet. Jeg ville ønske at jeg kunne skyde skylden på dårligt net og gammel mobil. Men det vil ikke være sandt. Jeg kom på en 89. plads ud af næsten 400 deltagere. Jeg er ikke tilfreds med det resultat og jeg skammer mig en smule. Da flere af svarene jeg fik svaret forkert på kendte jeg faktisk godt det korrekte svar på. Det var lidt en blanding af presset og mangel på frokost, der gjorde det. Se så kom jeg alligevel med en dårlig undskyldning.

Nu kommer vi til noget at det som er skyld i at jeg har læst og læst og læst. Nemlig Noah. Hvem filan er Noah spørger du så. Det skal jeg fortælle dig. Noah er hovedpersonen i bog 4 i serien Spektrum, som er skrevet af Nanna Foss og udgivet hos Tellerup. I år kunne man udover at få signeret sin bog, få en selfie med Noah, eller rettere en fyr, som har poseret til et billede, der bliver brugt til at promovere bogen. Så han er på plakater og bogmærker OG på Bogforum så man kunne stå i kø i to timer for at få taget et billede med ham.
Igen havde jeg Kristina fra Reader’s World med under armen. Vi fik dog ikke stået i kø i to timer, men over en time stod vi der og snakkede og pjattede. Hvis nogen af jer har set videoklippet Tellerup har lagt op på facebook af køen, så er det mig der står i starten og skriger Noah.

Stitch virker lidt benovet over at være så tæt på Noah.

Det sidste jeg nåede at se om lørdagen var Tobias Stenbæk Bro. Han har skrevet serien Et varsel om storm, som udkommer hos Turbine. Det var meget interessant at høre om hans tanker i forhold til hvorvidt fantasy for voksne har en plads på det danske marked, samt hvad der gør forskellen på om det er til børn, unge eller voksne.

Søndag

Det var en tidlig start for mit vedkomne, jeg skulle nemlig deltage i et VIP morgenevent med Nanna Foss (Spektrum), Ditte Wiese (Og så drukner jeg …) og Thomas Arnt (Sådan bliver du en tjekket zombie). Vi mødtes uden foran Bogforums indgang og blev eskorteret til et lokale nær den gamle indgang, hvor vi skulle underholdes lidt. Hold nu op, hvor er jeg glad for at de gennemførte denne åndssvage idé. Det var så hylende morsomt. De startede ud med en roast, hvor de nedgjorde hinandens bøger og argumenterede for, hvorfor de selv havde det hårdeste forfatterliv. Dem der tabte, fik strafskumfiduser. Den store finale var at hver forfatter skulle læse bagsideteksten af sin nyeste bog op med munden fuld af skumfiduser. Den der havde klaret sig dårligst, fik flest. Tårene trillede og høje hyl blev udstødt. For *indsæt bandeord* hvor var det sjovt. En fantastisk måde at starte sin søndag på.

Derefter havde jeg noget tid inden, det første programpunkt så jeg og min trofaste partner in crime, Signe kunne gå rundt og kigge lidt inden vi skulle se Hella Joof og Morten Albæk. To mennesker, som jeg virkelig synes formår at formidle nogle sandheder. Der var ikke som sådan noget resultat af deres oplæg. Men lur mig om der ikke kommer en eller anden form for bog.

Derfra var det tid til noget frokost, og her oplevede vi en af de magiske ting, der næsten kun kan ske ved Bogforum. Vi havnede nemlig ved siden af Rane Willerslev, der sad og snakkede med en. Min veninde og jeg satte os og spiste vores mad, og snakkede lidt. Så kommer, der en velklædt mand ind og sætter sig ned ved siden af Rane. Det er ingen ringere end Svend Brinkmann. Før jeg ved af det, er jeg fluen på væggen til en lynbrainstorming af en ny bog, de to vil lave omkring samtaler. Jeg aner ikke om det er noget, der på nogen måder bliver til noget. Men det var altså en vild oplevelse. Stort OMG-moment for mig. Jeg var vidst lidt langsom til at spise min burger.

Derefter skulle vi høre et oplæg som min veninde rigtig gerne ville høre, og jeg må da sige at jeg også synes at det lød interessant. Det var et oplæg af Jakob Levinsen (oversætter af H. P. Lovecrafts værker) og Henrik S. Harksen (H. P. Lovecraft nørd). Jeg tror at oplægget kunne have været rigtig interessant, men det endte desværre med at være meget langt og tørt. Så vi endte med at gå efter en halv time.

Det sidste på søndagens program var Peter Madsens signering. Vi gik derover og stillede og i kø, vi have direkte udsigt til børnescenen, hvor Peter Madsen holdt oplæg sammen med de to skuespillere, der spiller Røskva og Tjalfe i den nye Valhalla film.
Desværre blev køen hurtigt meget lang, så da han skulle til at signere, kunne han kun nå at lave en signatur og ikke en hel tegning. Det er fuldt forståeligt, men ærgerligt. Jeg må bare have god tålmodighed og slæbe dem med igen.

Det var mit Bogforum 2019. Jeg har planer om at lave et indlæg, hvor jeg viser de bøger jeg har fået købt i løbet af weekenden frem.

Indtil da, vil jeg dykke ned i nogle af alle mine skønne bøger.

Fantasyfestivalen 2019

20190918_190139

Der er gået en uge siden fantasyfestivalen løb af staben. De hjemmekøbte snacks er spist og armbåndet er klippet af, men minderne og alle bogindkøbene er der stadig.
Dette er mit andet år på fantasyfestivalen (mit første år kan I læse om her), og jeg tog ligesom sidst, min rigtig gode veninde Signe under armen. Klog af erfaringen fra sidste år valgte vi at køre fredag aften, efter arbejde. Klogt træk.
Alt var klaret, gifflarne var købt, bøgerne til signering var pakket, programmet lagt og benzinen fyldt på bilen. Vi manglede bare at fyreaftenklokkerne ringede så vi kunne begive os mod portalen til den fantastiske verden på hovedbiblioteket i Esbjerg.

received_2269602286683901

Vi ankom til Esbjerg sent fredag aften og det blev ikke til meget mere end en hurtig aftensmad og så på hovedet i seng, så vi var friske til lørdagens program.

Lørdag
Vi var nogle af dem, der havde været hurtigt ude og havde fået billetter til Jakob Stegelmann, som var det første punkt på vores program. Hvilket betød at vi havde halvanden time til at gå rundt og kigge på alle de spændende udstillere, og måske allerede der få købt lidt bøger. Hilst på nogle kendte ansigter. Set og hørt velkomsttalen. Før vi stillede os op i kø i god tid, for at få os nogle gode pladser. Det betalte sig og vi fik nogle fantastiske pladser på anden række.

20190914_113242
Desværre var oplægget ikke lige så fantastisk som jeg havde håbet på, men selve beskrivelsen af oplægget fortalte heller ikke så meget om andet end hvem han var. Det var mega fedt at høre den legendariske stemme nørde og fortælle en masse om forskellige film og scener, som har været med at forme fantasyuniverset. Han havde også en fed humor og nogle interessante klip med. Men jeg synes ikke at jeg rigtig tog noget med derfra.


Vi ville gerne have set programpunktet På virkelighedsflugt med The Boy Who Lived?, men korte ben og mange mennesker og et stramt program gør nogle gange at man ikke kan nå det hele. Så vi havde god tid til at kigge os omkring. Vi havnede nede i kunstnerhjørnet, hvor vi bl.a. fik lavet en fed tegning af Tegnebjarne, som jeg desværre ikke kan afsløre lige nu, da det er en julegave, but stay tuned. Derudover fik jeg også købt en afsindig fin dragering fra Castens jewlery, som jeg har haft på næsten hver dag siden. Jeg havde spottet den på vores første runde rundt og den havde ikke rigtig forladt min tanker siden. Så den var jeg jo nødt til at have.

20190914_203916

Jeg fik vist også startet en lille fight mellem Louise Haiberg og Christina Bonde. De gik meget op i hvem, der var mest passioneret når de signerede bøger og derved rystede bordet mest. Louise Haiberg demonstrere her, hvor meget liv og sjæl hun lægger i hver enkel signatur.
20190914_133044

Modsat sidste år, havde vi i år også god tid til at kigge rundt på boderne udenfor. Det var virkelig skønt generelt at se mennesker så engageret i deres hobby og håndværk.

20190914_145742
Lige pludselig blev klokken 15 og det var tid til at høre om Digte og Moselig med Jeanette Varberg og Malene Sølvsten. Selve oplægget kunne måske godt have brugt en ordstyrer eller en interviewer, da det var lidt ligesom at sidde og være med på et café-besøg mellem to gode veninder. Men et eller andet sted gjorde det ikke så meget, når det er to så interessante og nørdede personer, man fik lov til at lytte med hos. Vi fik fortalt Jeanette Varberg har været en kæmpe hjælp til tilblivelsen af Ravnenes Hvisken serien, samt mange fine og hyggelige anekdoter. Jeg har efterfølgende bestilt Jeanette Varbergs nyeste bog Vikinger hjem, og glæder mig til at kigge i den.

Lørdagen gik langsomt på hæld, jeg nåede dog lige at møde nogle af de Huffere (medlemmer af Håbefulde Unge Forfattere), der var med på festivalen i år.
20190914_172018

Efter en omgang mad på Jensen’s Bøfhus var det direkte på hovedet i seng (efter en del snak med veninderne), så vi kunne være klar til søndagens program.

Søndag

20190915_102905

Vi var halvtidligt oppe og pakke vores ting, så vi kunne checke ud og få skudt sidste dag på fantasyfestivalen godt i gang. Vi lagde hårdt ud kl. 10:30 med at lykønske tre nye forfattere på Tellerup. Nemlig Line Wenzel, Henriette Hesselholdt og ikke mindst Julie Midtgaard, som jeg kender gennem foreningen Håbefulde unge Forfattere. De var alle travlt beskæftiget med at signere og få krammere (de kunne næsten have skrevet en ny bog hver især med alle de ord de fik skrevet ned i bøgerne), så det blev til et kort tillykke
og en hurtig krammer.

20190915_103854
Så gik turen over til et foredrag om trekantdramaer i fantasy med et panel bestående af Julie M. Day, Katja L. Berger, Kristoffer J. Andersen og Jacob Kokkedal. De var hardcore styret af Silja Okking. Det overordnet spørgsmål: Er der for meget teenage-trekantsdrama i fantasy? Blev hurtigt manet til jorden og debatten gik straks over til, hvorfor det er så svært at få fat på god dansk fantasy og fantasy generelt i Danmark. Der blev diskuteret meget frem og tilbage. Både i panelet og blandt publikum. Der var sågar en blandt publikum, som var den eneste i sin gymnasieklasse, der havde læst Harry Potter *giisp*.
Der måtte jeg også på et tidspunkt række hånden op og forsvare mit hverv som boghandler, da der også blev sendt lidt verbale tæv den vej. Ikke at jeg ikke forstår det, men der er bare en masse andre ting, der spiller ind.

20190915_120124
Derefter blev det tid til et programpunkt jeg virkelig havde glædet mig til. Worldbuilding og rollespillet ÆR. Jeg har aldrig i mit liv spillet rollespil, men det lød simpelthen så spændende og jeg har altid været nysgerrig på, hvordan man kan skabe så store og sammenhængende verdener.
Jeg blev ikke skuffet. Oplægsholderen var Christian S. Hersker (Hvor awesome et navn er det ikke lige til en worldbuilder), som både var nærværende, ekstrem nørdet og virkelig interessant at høre på. Der kom ind i mellem nogle indforståede rollespilsjokes som jeg ikke kunne gøre så meget andet end at hoppe på med en lettere socialt akavet latter. Det gjorde mig langt fra noget og jeg fik da også stillet et spørgsmål eller to til sidst, da oplægget var slut, hvilket var alt for hurtigt efter min mening. Jeg er ret sikker på at jeg lige skal have kigget på spillet ÆR, når det bliver udgivet.

20190915_150612
Til sidst havde de fantasyquizzen tilbage. Sidste år nåede vi det ikke, da dørene hurtigt blev lukket grundet mange mennesker. I år havde Boris Hansen, som de sidste par år, har afholdt denne quiz, fået en hel foredragssal for sig selv.
Jeg havde godt hørt rygter om quizzen, at den var benhård, ultra nørdet og mega underholdende. Ingen af rygterne var usande. Vi var et hold på to og kom ud på den anden side med sølle 7 point u af 30 mulige. Vinderne vandt med 18 (bare lige for at understrege for hård quizzen var). Mit største nederlag var dog at jeg svarede forkert på et Harry Potter spørgsmål, som jeg egentlig først havde svaret rigtigt på, men så kortsluttede min hjerne og først flere dage efter kom min indre hånetrold op til overfladen og pointerede hvor dumt det svar var.

Efter Fantasyquizzen var fantasyfestivalen slut for denne gang. Dog har jeg haft den ære at have selveste Nanna Foss med i bilen hele vejen tilbage til Sjælland.  Jeg prøvede at overbevise hende om at det var en kidnapning og kun en højtlæsning af Spektrum 4, kunne sætte hende fri. Men hun var ikke rigtig til at hugge og stikke i. Så det blev til en masse snakken frem og tilbage om bøger, gifflar og disney.

Til sidst vil jeg gerne give en kæmpe tak, applaus og cadeau til min gode veninde Signe, som for andet år er taget med mig på fantasyfestivalen. Jeg ved at jeg opfører mig som en sukkerspeedet 5-årig og det er fantastisk at du vil tage med.

Tak for denne gang Fantasyfestivalen. Vi ses helt sikkert igen til næste år.

20190918_190259

Fantasyfestivalen 2018

Logo004

(Reklame. Indgangsbilletten er sponsoreret af Fantasyfestivalen og Esbjerg kommune. De har dog ingen indflydelse haft på dette indlæg)

I år skulle det være! Fantasyfestivalen i Esbjerg har altid ligget utrolig dårligt i forhold til min arbejdskalender, samt føltes som en hel uoverskuelig lang distance at skulle tage. Men i år har jeg fået mig en lille fin bil. Hvilket af en eller anden årsag gør den lange distance meget kortere.

Der er dog mange ting, der skal forberedes til sådan en lang tur.
– Den gode veninde overtales (det var ikke særligt svært)
– Et stramt program skal planlægges. (Helt ærligt, hvor er det altså tarvligt at lægge så mange fede oplæg og events oveni hinanden.)
– Disney-playlisten konstrueres
– Snacks indkøbes (Især Gifflar)
– Bøger der skal signeres nedpakkes
– Og andre fornødenheder pakkes (I ved tøj, tandbørste osv.)

Så var vi klar og kørte afsted fra Herlev lidt over 8 om morgenen.
Vi ankom til Esbjerg og Fantasyfestivalen lige omkring kl. 13 og banker nærmest direkte ind i Marie-Louise Rønning og Mette Sejrbo. Der blev givet store krammere og tilykker til især Mette Sejrbo, da den sidste bog i hendes serie Ulfhedinsagaen (Læs anmeldelser af de to første her og her), netop lige var udkommet samme dag. På kort tid var flere jeg kendte stødt til og der blev hilst, snakket, krammet og hvad man ellers ikke kommer ud for.

Da klokken slog 13:30 fik vi pladser på første række i Våbenkammeret Mette Sejrbo, der blev interviewet af Marie-Louise Rønning. Det var hyggeligt og mega humoristisk. De to er bare mega gode sammen.
20180915_133025[1]
Læs evt. mit eget interview med Mette Sejrbo, her på bloggen.

Derefter havde vi et kvarter til at lokalisere Alkymistens Tårnværelse og nå derhen (jeg sagde jo at programmet var stramt), da min venindes store idol, Patricia Briggs, skulle holde sit oplæg der. Det var muligvis lige præcis dette jeg brugte til at overtale min veninde til at komme med.
Jeg har ikke selv læst nogle af Patricia Briggs’ bøger, så dele af oplægget var lidt indforstået for mig. Når det så er sagt så var det et super godt oplæg. Patricia Briggs er fuld af humor og ærlighed, jeg var rigt underholdt og min veninde havde julelys i øjnene hele vejen igennem.
20180915_141831[1]

Så havde vi lidt travlt igen, for jeg skulle mødes med forfatterne Marie-Louise Rønning, Mette Sejrbo, Linette Harpsøe, Katja Berger, Charlotte Fisher og Eva Lucia fra bloggen Eva Lucia music and literature . Jeg skulle nemlig sammen med Eva Lucia interviewe de fem forfattere til en bogbattle. Vi mødtes en lille halv time før, da vi lige skulle have det allersidste på plads inden folk kom ind.
Jeg må indrømme at jeg fik lidt nerver, da jeg sad klar på min stol og dørene blev åbnet. Folk kom bare ind og begyndte at fylde pladserne ud. Både bloggere, forfattere og helt civile.
De nerver blev hurtigt pakket væk, for det gik bare så godt. Vi fik snakket om flere meget spændende emner. Vi kom omkring vold og sex i fantasygenren, hvad fantasy egentlig kan, som realisme eksempelvis ikke kan, hvor går grænsen og meget mere. Flere fra publikum bød ind med kommentarer og spørgsmål. Vi fik faktisk udfyldt hele den time vi havde og det var bare fantastisk sjovt.

Billedet til venstre er taget af Forfatter Julie Midtgaard. Tak for lån.

Derfra kunne resten af lørdagen blive brugt på at kigge på boder og snakke med alle dem, der gad. Der var så mange flotte og lækre ting. Jeg glemte helt at få taget billeder af det hele, men jeg er sikker på at hvis I går ind på Fantasyfestivalens facebookside, så er der et hav af billeder.

Søndag skulle vi halvtidligt op, for allerede kl. 10:30 skulle vi være klar inde i Alkymistens Tårnværelse. Der gik Sebastian De Castell nemlig på scenen. Hvilken gjorde med så meget smartass og attitude at de stakkels bibliotekar, der skulle præsentere ham blev hylet helt ud af den og flere gange knækkede sammen af grin. Hans oplæg var spændende og han har en kanon fed humor. Det var hele den runde 20’er jeg betalte for oplægget værd.

Så var det direkte videre til Dommedagsbjerget hvor Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel signerede. Jeg fik signeret min udgave af skæbnemageren. Desværre havde jeg glemt det prøvetryk af selveste skæbnemageren, som jeg havde vundet i vinters. Det lå fint hjemme på min hylde da jeg kom hjem igen. Man kan jo ikke huske det hele.

Da vi var færdige med at stå i lang kø til Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel tøffede jeg ned i illustratorhjørnet af messen. Hvor de vildeste tegninger og bogforsider var udstillet. Min veninde skulle op til signering med Patricia Briggs, så jeg havde lidt tid for mig selv. Jeg fik knap sagt vi ses til veninde før jeg fik chancen for at overfalde Mette Sejrbo igen. Jeg havde nemlig fået den tredie og sidste bog i Ulfhedin-serien med i tasken og den skulle hun da signere i en sådan grad at det kan man slet ikke lade være med. Jeg er så glad og så sørgmodig over at det er den sidste bog. Hold da pyrus, hvor jeg glæder mig til at læse den.

Herefter fik jeg lavet et af de eneste køb jeg gjorde mig på messen.
Jeg faldt nemlig i snak med Thorkild Skov og hans mor Birthe Skov Midtiby. Thorkild er en åndsvagt dygtig illustrator, han har bl.a. lavet forsiden til bogen En konges vej, som er udgivet hos Ulven og Uglen. Han har dog også sammen med sin mor udgivet to bøger. Mom, som er en selvstændig historie og Lue, som er første del af serien Skovhuggerens saga. De to bøger fik jeg lige med hjem. Men det var jo ikke helt nok for ved boden kunne man jo også købe kopier af hans flotte malerier, eller de originale hvis man havde et par tusinde kroner ved hånden. Så jeg fik købt tre styk, og jeg er især forelsket i billedet af skovnymfen ved vandet. De skal så meget op og hænge i min lejlighed når jeg har fået købt nogle fede rammer til dem.
20180917_121654[1]

20180917_121746[1]

Jeg missede egentlig en planlagt event fordi jeg stod og snakkede, men det gjorde mig ikke noget. Så var der masser af tid til at finde veninden, finde noget frokost og kigget lidt videre inden vi stillede os op i kø til at få signeret bøger af Sebastian De Castell.
Han var simpelthen så tålmodig og venlig. Jeg fik ros for at have hans bøger på dansk, han undrede sig over at danskere meget ofte læser bøger på engelsk. Hvor vi fik snakket om at det ofte gjaldt fantasylæsere, da fantasy desværre ikke er så udbredt i Danmark. Hvilket er en lidt mærkelig ting at stå og sige til en stor bogfestival, der udelukkende er lavet til at hylde lige netop den genre. Derudover havde han et prægestempel, der bare fik det til at se så mega fedt ud.
20180916_143611[1]
20180917_093545[1]

Nu havde vi nået alt hvad der var på vores program, så resten af tiden kunne vi gå endnu en rundt og kigge på boder, samt jagte Nanna Foss og Boris Hansen, så de kunne signerer de bøger jeg havde med. Det lykkedes til sidst og jeg fik signeret alle de bøger jeg havde med undtagen én, som var Ravnenes hvisken 2, da køen var uendelig lang og bare ikke rykkede sig, så det sprang vi over. Jeg skal nok få opsporet hende på en af de andre bogmesser.
20180917_121448[1]
Til sidst vil jeg lige komme med et lille tip. Hvis man bliver på messen til de lukker kan man være så heldig at der bliver delt de sidste rester af kage og slik ud. Det kan man jo ikke sige nej til.

Til allersidst vil jeg gerne sige tak til alle de dejlige mennesker der står bag Fantasyfestivalen. I er fantastiske og I gør et kæmpe stykke lækkert arbejde. Jeg kommer i den grad igen til næste år. Det kan I roligt regne med.
20180916_161200[1]

Bogforum 2016

For en uge siden løb Bogforum 2016 af staben. Det var lidt anderledes for mig i år, da jeg også fik prøvet hvordan det var at være på den anden side af Bogforum, nemlig som ansat.

Min lørdag startede helt fantastisk ud, med bogblogger brunch sammen med (trommehvirvel) Ronni Andersen, Patrick Ness og Meredith Russo. Alt arrangeret af Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og Rosinante og Co.
Det var sådan en fed oplevelse.
De var så meget nede på jorden, bortset fra Ronni Andersen, der var ret fuld af sig selv på den fede måde.
Det var meget underholdende at høre dem alle tre, mens jeg gnaskede en chokolade croissant eller to. I kan se lidt billeder fra arrangementet på min Instagram @bogslottet, desværre havde jeg ikke kamera med, og den mobil jeg havde den dag, var kun en låner, men min egen var til reperation. (Mobiler og toiletvand, går ikke godt i spænd sammen)

Derefter måtte jeg skynde mig videre på arbejde, jeg skulle nemlig stå i Arnold Buscks stand og sælge bøger hele lørdagen. Der var så mange mennesker og det var så fedt. Jeg kunne stå og snakke med meget interesserede kunder om forskellige interessante bøger. Alle var glade og sagde tak for anbefalingerne og hjælpen. Det er bare den bedste følelse, når man får givet en god læseoplevelse videre.

Da dagen gik på hæld og Bogforum lukkede ned for at gøre klar til søndag, tog jeg på Dalle Valle med 12 andre bogbloggere. Vi var trætte, men snakken gik lystigt.

Søndag drog jeg mod amager igen. Denne gang skulle jeg opleve Bogforum på egen hånd.
Jeg startede med at skynde mig ned til børnebogforum, for at stille mig i kø, til at få en autograf og måske en tegning af Don Rosa. Desværre havde folk ligget i kø siden kl. 5 om morgenen, så jeg var langt bagefter. Jeg fik til gengæld tiltusket mig et billede af ham, mens han sad og tegnede.

Donrosa.png

Derefter gik jeg rundt inde på Børnebogforum, som jeg virkelig synes er et fantastisk tiltag for Bogforum. Her kan forældrene sidde og snakke, mens ungerne render rundt og hygger sig ved de forskellige boder, eller bliver underholdt af Onkel Reje, eller andre karakterer på børnescenen.

Det var efterhånden blevet tid til at Boris Hansen satte sig ved signeringsbordet på Tellerup-standen. Jeg var i fuld sving med hans bog Vejen til Pantheon, og skulle da lige have en krudsedulle i den.

borishansenSom I kan se på billedet, var det et meget intenst øjeblik for mig. Jeg aner ikke hvorfor jeg stirre sådan på ham. Måske er det fordi han kan lave en smoulder, der er Flynn Rider værdig.

Der var noget tid indtil det næste jeg skulle, det gik stille og roligt med at jeg gik rundt og tog lidt stemningsbilleder, hilste på folk jeg kendte.

skrivevaerkstedet

Oplæg på Skriveværkstedets stand

newtscarmander

Jeg fik mig lige et billede af Newt Scarmander, som straks poserede.

mettesejrbo

Mette Sejrbo med sin bogbaby Heksens kald. Den har nu fået en bror, der hedder Varulvens forbandelse, som jeg glæder mig til at sætte tænderne i.

Sidste punkt på dagsordenen var at møde Peter Madsen. Jeg nåede det ikke sidste år, og jeg har ærgret mig over det lige siden. Denne gang stod jeg der et kvarter før han skulle signere, og jeg var nr. 2 i køen. Jeg fik min signering, og en smuk tegning! Jeg er så glad for den.


Til sidst et billede af dette års høst.

høst.png

Fra øverst: Vi andre bor her bare, Eventyrbogen, 6, Autopilot, Komatøs, Diabolik, Tusinde etager og Hvis jeg var din pige.

Det var mit bogforum 2016, jeg arbejder på at få lagt en video op, jeg har lavet, men jeg ved ikke hvor god den bliver.
Hvordan var jeres bogforum?

5 bogevents i efteråret

Her kan I se en lille oversigt over forskellige bogevents, der kommer i år. Jeg skal selv deltage i Bogbloggertræf og Bogforum. Jeg ved endnu ikke om jeg tager med til Herlufholm fantasy bogmessen i år. Men det vil tiden vise.
Er I klar, her kommer de:

bogforum-logo
Hvor: Bella Centeret på amager
Hvornår: 11. – 13. November
Hvordan: Bogforum er årets bogmekka i Danmark. Der er afsindig mange mennesker, og uhyggelig mange bøger. Der er noget for enhver smag, medmindre man selvfølgelig ikke kan lide mange mennesker.
Der er forfatteroplæg, signeringer, forlag og foreninger i stor stil. Det er en god idé at have en god rygsæk eller en kuffert med, for du kommer nemt til at slæbe hjem.
Mere info: http://www.bogforum.dk/

Logo005.jpg
Hvor:
 Esbjerg Conference Hotel
Hvornår: 17.- 18. September
Hvordan: Her hyldes fantasygenren til den store guldmedalje. Folk er klædt ud som orker, troldmænd  osv.
Der vil være musik, ansigtsmaling, og selvfølgelig det allervigtigste. Bøger!
Der er flere forfattere, der vil kigge forbi til interviews og en krudsedulle eller to. Eksempelvis kan jeg nævne Sidsel Sander Mittet, Kenneth Bøgh Andersen og Lene Dybdahl. Dog er det helt store navn i år, Trudi Canavan.
Mere info: http://fantasyfestival.esbjergkommune.dk/

herlufholm
Hvor: Herlufholm kostskole i Næstved
Hvornår: 21. – 22. Oktober
Hvordan: Endnu et sted, hvor fantasygenren bliver hyldet. Denne gang sker det i rammerne af en gammel kostskole. De smukke lokaler skaber en flot stemning. Man kan kigge på spændende bøger, mens gulvbrædderne knirker under ens fødder. Ude i gården kan man slås mod monstre og onde riddere. Her er der især tradition for at de små forlag kan få vist lidt frem. Der er lækker mad, og rigtig god stemning. I år kommer bl.a. Haidi Wigger Klaris, Katja Berger og C. C. Hunter
Mere info: http://fantasybogmesse.dk/

13102658_1729887683960190_447612274240505786_n
Hvor: I Aalborg
Hvornår: 24. September
Hvordan: Man finder en hel masse bogbloggere, nogle forfattere og et kæmpe bjerg af bøger, og så har man et bogbloggertræf. Det et lækkert bogevent, der bliver afholdt af bogbloggere for bogbloggere. Her går snakken lystigt om bøger, og forfattere. Her bliver grinet, og hygget til den helt store guldmedalje. Der er altid 1-2 hemmelige gæster, men af dem jeg ved der kommer er Marie-Louise Rønning, Nick Clausen, Nanna Foss og Pernille Vørs.
Mere info: https://www.facebook.com/bogbloggeredk/?fref=ts

hpfo_pos
Hvor: Odense City
Hvornår: 21. – 22. Oktober
Hvordan: To dage i Harry Potters navn. Hele Odense City bliver lavet om til J. K. Rowlings magiske univers. Der er indtil flere boder, hvor du kan lave din egen kappe, få læst din fremtid i teblade, se et ægte dragekranie eller bare nyde at være i universet. Det er et sikkert hit, og der strømmer flere og flere til hvert år. Samtidig kommer der også flere og flere events til.
Mere info: http://harrypotterfestival.dk/

Skal du til nogle af disse events?

Bogforum 2015 Del 1 – Kæmpe bogmesse.

Stemmer, bøger, musik, bøger, debatter, bøger, Hey! Dig kender jeg, bøger, sulten, bøger, ømme fødder, bøger, har jeg været her før, bøger, bøger! BØGER! Hvis du aldrig har været på Bogforum, så er det nogenlunde sådan det føles. Ens hjerne kører i overdrive til årets bogmekka, og man fader rundt i en labyrint af stande, der bugner af bøger og mennesker, der alle har den samme overordnede interesse som dig. Nemlig bøger og evt. personerne bag dem.
Jeg vil i dette indlæg forsøge at beskrive min oplevelse af Bogforum 2015.

Desværre var autofokusmotoren på mit kamera afgået ved døden, og det opdagede jeg først forsent, derfor er mange af billederne meget slørede, og jeg har forsøgt at redde hvad jeg kunne, så kvaliteten på nogle af billederne er ikke det bedste.papertowngrynanna

Fredag:
Da jeg endelig havde fri fra arbejde kl. 16, gik turen direkte mod amager og Bellacenteret til dette års bogmekka. Mit første stop var Tellerups stand her fik jeg hilst på lidt forskellige og hørt lidt om de bøger de havde med i år. Jeg fik mig en god stak med hjem, jeg havde dog et helt særligt mål med mit besøg på Tellerups stand, det var at få fat på Haidi Wigger Klaris’ nyeste bog ”Skæbnens kald”, så den havnede selvfølgelig også i den stak jeg fik med hjem.
Derefter gik jeg rundt og orienterede mig, så jeg vidste præcis hvor jeg skulle hen lørdag og søndag. Det er selvfølgelig en utopisk tankegang, når man tænker på min stedsans. Så jeg endte med at gå mange gange i ring, og havne steder det ikke var planlagt i løbet af weekenden. Da klokken blev 18:00 skulle Linse Kessler snakke om sin nye bog ”Slap dog af”, det var helt tilfældigt at jeg fandt ud af det, så jeg tænkte at det kunne jeg lige så godt, og jeg fortryder det ikke. Det var så sjovt og hyggeligt. Interviewet var så nede på jorden at jeg følte at jeg selv sad og var en del af samtalen. Da interviewet var slut, var klokken også godt på vej til at nærme sig lukketid for den første dag på Bogforum. Derfor bevægede jeg mig så småt imod udgangen, og glædede mig til i morgen.

harrypotter

samfundslitteratur

Lørdag:
Jeg havde aftalt at mødes med min veninde ved dørene når Bogforum åbnede. Jeg kom i lidt godt tid, og stødte så på en af mine klassekammerater fra boghandlerskolen. Det var super hyggeligt lige at få snakket lidt med ham, og hørt hvordan det gik, og hvad hans fremtidsudsigter var. Da min veninde dukkede op gik vi ind til mekkaet. Endnu en gang gik vi en runde, for lige at orientere os, samt min veninde skulle finde en gave til sin 9-årige lillesøster. Det blev til den første bog i Vildhekseserien af Lene Kaaberbøl. Da klokken blev 11:00 gik vi over til Tellerup standen, jeg skulle nemlig have signeret ”Skæbnens kald” af forfatteren. Hvilket den blev. I køen blev vi underholdt af Mette Sejrbo og Marie-Louise Rønning. Det var en super god oplevelse. Min veninde var nødt til at tage tidligt hjem, så derefter rendte jeg rundt alene. Dog kom min svigermor og svigerinde forbi, og gik lidt rundt sammen med mig, og jeg guidede dem til diverse steder, hvor de kunne få hvad de ledte efter. Derefter mødtes jeg med en af mine gode veninder og klassekammerat fra HGS og Boghandlerskolen, vi fik hørt Peter Madsen læse højt og vise billeder fra ”Eventyrbogen” der blev udgivet tidligere på året. Det var super hyggeligt at sidde blandt børnene, og få læst eventyr højt. Det er længe siden jeg har gjort det. Ej det passer ikke, jeg gjorde det til Bogforum 2014. Men jeg synes at det sker for sjældent. Da Peter Madsen var færdig med at fortælle gik jeg over til Håbefulde Unge Forfattere (HUF) og fik mig en hyggeligt snak, først med andre bloggere, derefter med et medlem af HUF. Det var enormt inspirerende og super hyggeligt.
Så var det blevet tid for mig at vende snuden hjemad, da jeg havde inviteret en nogle fellow bogbloggere med hjem til en omgang hygge, snak og pizza. Det var simpelthen så hyggeligt, og der blev grinet og snakket. Det kunne være at man skulle gentage det til næste år.

PetermadsenWilliamdam
Søndag:
Jeg mødte tidligt op til bogforum, og kom igennem presselogen ind før de åbnede dørene for gæsterne. Det betød at jeg kunne gå rundt og se standende så småt gøre klar, eksempelvis så jeg pludselig ingen ringere, ingen lavere end Hr. Skæg, der kom slæbende på en seng. Han skulle lave et show på Lindhardt & Ringhof stand fra morgenstunden. Så det vrimlede ind med børn og deres dertilhørende voksne. Igen tullede jeg lidt rundt, og kom forbi Tellerups stand, hvor jeg hørte den fantastiske nyhed at den fjerde bog i Selection-serien af Kiera Cass lige er blevet redigeret færdig, og er på vej i trykken, så den er lige på trapperne til udgivelse, hvilket jeg glæder mig meget til.
Det blev efterhånden til tid af Olga Ravn gik på scenen i BogCaféen og blev interviewet af Emma Holten om sin bog ”Celestine”, som jeg har luret meget på det sidste års tid. Desværre fik jeg ikke så meget ud af interviewet, da jeg synes at Emma Holten fuldstændig overanalyserede og fik samtalen til at køre meget rundt i ring, så jeg endte med at gå fra det. Min mor var på dette tidspunkt stødt til, og vi gik rundt sammen mens jeg viste og fortalte om alle de fantastiske bøger der var til stede. Pludselig kiggede vi på hinanden, og var begge to blevet hammer sultne. Så vi tog et smut i Fields og fik noget frokost.
Min mor valgte at tage hjem derfra, og jeg tog tilbage til Bogforum, og ankom tids nok til at jeg kunne se Flettepigerne på Børnescenen fortælle om deres brug af de sociale medier, og hvordan man får livet til at hænge sammen når man går i skole, og samtidig har to udkomne bøger, der er trykt i 12 lande. Det var virkelig hyggeligt og sjovt at høre. Som den allersidste ting på Bogforum fik jeg hørt Kenneth Bøgh Andersen fortælle om sit forfatterskab og især hans bøger i serien ”Den store Djævlekrig”. Han var bare så dragene og sjov at høre på. Den mand har et så fantastisk forskruet hoved, og det er det der gør ham til sådan en god forfatter.

kennethboghandersen

tattoo

Derefter gik turen hjem, og dette års Bogforum var slut for mig. Jeg kunne pludselig mærke de mange kilometer jeg måtte have gået.

Der vil komme et indlæg hvor jeg præsenterer de bøger jeg har fået haulet på min tur i Bogentyrland.

Bogforum 2014

Jeg var søndag d. 9/11 en tur på Bogforum i Bellacenteret. Som bogentusiast, er det jo et overflødighedshorn af glæde for mig.

Jeg havde planer om at gå rundt og promovere bloggen, og ellers høre forskellige forfattere snakke om deres bøger og deres liv som forfatter.

Mit første mål var at høre Amanda Lindhout, som har skrevet bogen ”Huset i Himlen”, med hjælp fra Sara Corbett. Bogen handler om hendes 15 måneders fangeskab i Somalia. Hun fortalte om tilblivelsen af bogen, og hvordan hendes liv var i dag. Det var så rart at høre fortællingerne fra hende, det har gjort at jeg har fået meget mere ud af bogen, samt har fået svar på nogle af de spørgsmål jeg har gået og gruet over efter jeg blev færdig med bogen.

Derefter hørte jeg Lene Kaaberbøl snakke om hendes nyeste bog i serien ”Vildhesken”, som hedder ”Genkommeren” Hun fortalte så levende om bøgerne og henvendte sig direkte til sin målgruppe, som mest består af piger i alderen 8-12 år. Hun havde en skøn livsgnist og masser af humor i sin fortællinger. Det var hyggeligt at ligge i en sækkestol, og bare lade Lene Kaaberbøl føre én ind i en verden af vildheske, bogspøgelser og sorte katte.

Lige efter Lene Kaaberbøl gik af scenen, kom Josefine Ottesen på. Hun er en af mine alletiders yndlingsforfatter, og jeg var spændt på hvad hun havde at byde på. Hun havde skrevet en ny bog der hedder ”Helgi Daner”. Som er en vaskeægte ridderroman. Men hun stod og fortale om Helgi Daner og hendes vej til at skrive bogen og udgive den, sad jeg bare med et kæmpe smil og tænkte ”Det er jo derfor at jeg kan lide hende”.
Nu var jeg jo nødt til at købe bogen, der var ikke andet for. Så det blev til én af de mange bøger jeg fik slæbt med mig hjem.

IMG_20141109_160316

Resten af min dag i Bogforum gik med at snakke med forskellige forlag, og dele visitkort ud, så bloggen kan få det spark den har brug for, for at komme rigtigt i gang. Mange forlag var meget venlige og imødekommende, jeg fik både snakket med Alvilda, Gyldendal, Politikens forlag, Turbine og mange flere.

Noget af det mest fantastiske var at Forlaget Tellerup har givet mig tre bøger til at anmelde.
Leoniderne af Nanna Foss
Visigoternes Hjelm af Lene Dybdahl
Kongens Krucifix af Lene Dybdahl
Det er jeg dybt taknemmelig for, og jeg glæder mig til at gå i gang med at læse dem, så de også kan få en anmeldelse.

Jeg gik videre, og midt i det hele stod der en med en stak bøger ”Hej, læser du fantasy?” Om jeg gør? Iiih ja!
Det var forfatteren A. Rune, der var ude og promovere sin bog ”Natdværgen”. Han havde fået en stak bøger, han kunne gå og dele ud af. Jeg tog med glæde imod et eksemplar, og sørgede at fortælle ham at jeg var bogblogger, hvilket han blev meget begejstret for.

DSC_0008

Alt i alt var det nogle af de bedste 5 timer, jeg har brugt på at vade rundt og kigge, og snakke og lytte. Rigtig skøn dag, og jeg skal i hvert fald afsted igen til næste år.