Bookcrossing – Bøger på rejse

Min svigermor har to udvekslingsstuderende boende i sin kælder, bare rolig det er slet ikke så suspekt som det lyder. De kommer henholdsvis fra Slovakiet og Spanien. De har dog boet sammen i Helsinki i Finland, hvor de første gang stødte på Bookcrossing.
De var kommet gående ned ad en gågade i Helsinki, der havde de set en bog, der lå efterladt på en bænk. Det var ”Kindness of a Stranger”, de undrede sig over hvorfor den bare lå der, indtil de lukkede op på første side i bogen, hvor der stod:

”Always be kind J This book is registred at bookcrossing.com visit the page bookcrossing.com/139-12931965 to keep up on where the book goes.
Read, enjoy and pay forward! J”

bookcrossing

Samt en masse hilsner på forskellige sprog.
Kort oversat betyder det, at denne bog er på en rejse fra hånd til hånd, person til person verden over.

Inde på www.bookcrossing.com kan man under bogens ID, skrive hvor man har fundet den, og evt. også hvor man har efterladt den, hvis man ikke vil lade det være helt op til tilfældighederne. Det betyder også at du kan klikke dig ind på et område nær dig, og se om der er nogle bookcrossing bøger, der er blevet efterladt. Du kan også vælge at oprette en hel ny bog og dermed starte en hel ny rejse op.

Jeg finder bookcrossing helt fantastisk og en virkelig god idé. Jeg kan nemt se, hvordan man kan finde det interessant at se, hvor ting man har haft i hænderne færdes rundt i verden og forhåbentlig giver andre folk en god oplevelse.
Det har været noget helt andet at læse ”Kindness of a Stranger”, da jeg vidste at bogen havde været på en rejse, som ikke er slut endnu. Jeg sad hele tiden og tænkte på, hvor jeg mon skulle efterlade bogen når jeg var færdig med den. Jeg kan sige at lige nu befinder den sig i nærheden af Århus, og jeg glæder mig til at se når der er en ny der registrerer bogen og dens videre rejse frem.

Jeg vil ikke tage det flot – Anne Bredahl

flot
Forlag: Damgaard
Sidetal: 165
Udgivet: 28/5-14
2kron

Anne går med slæbende fødder til lægen. Hun er udtømt for energi og har en følelsesløs arm. Lægen konstaterer, at hun har en vinterdepression, og sender hende hjem med beskeden om at det skal kureres med humor.
Trætheden, armen og benene bliver værre og hun opsøger op til flere læger, men får ikke nogen yderligere diagnose eller behandling, indtil der er en der sender hende videre til en hjerneskanning. Den viser pletter på hendes hjerne, som tyder på sklerose. Kort tid efter får hun stemplet som kronisk syg.

Dette er en rigtig svær anmeldelse for mig at lave, da jeg synes det er en ekstrem vigtig historie at få ud, samtidig blev det desværre til en bog, der for mig bare skulle overstås.
Bogen er skrevet ud fra Anne Bredahl blog, og derfor er der mange huller i historierne, og består primært af hvad hun tænker og oplever, og ikke en sammenhængende historie. Hvilket, jeg må indrømme, havde svært ved at komme igennem.
Jeg synes dog at jeg har fået en del ud af bogen også, for hvordan skal man håndtere, hvis en man kender får en kronisk sygdom, og det derfra bare går ned ad bakke? Hvad er okay at sige? Hvad er bare ikke okay? Har man det med at sige nogle ting, uden at vide hvor meget det sårer personen? Ja det har man! Jeg måtte flere gange krumme tær over Anne Bredahls skarpe bemærkninger, da jeg sagtens kunne finde på at sige nogle af de ting, Anna bare ikke kunne have, uden at tænke over at det ville føles som jag af smerte hos en, der kronisk syg.

Ironisk nok havde jeg håbet på at bogen var skrevet med mere humor, så jeg ind i mellem kunne få mig et grin, frem for at sidde og krympe mig mere og mere under noget jeg mest vil betegne som brok.

Alt i alt, jeg synes det er en vigtig historie at dele, og jeg er sikker på at den kan hjælpe nogle mennesker, den er bare ikke mig.