Et rige at vinger og kaos af Sarah J. Maas


Forlag: Gyldendal
Sidetal: 761
Serie: Et rige af torne og roser
Nr.: 3
Original titel: A court of wings and ruin
Udgivelsesdato: 29/6-2018





Forlaget skriver:
Feyre er vendt tilbage til Forårsriget, hvor Tamlin har indgået en alliance med Hyberns konge, der truer med at invadere og ødelægge Pritanien. For at afsløre Hyberns planer indleder hun et dobbeltspil, hvor selv et enkelt fejltrin kan få alvorlige konsekvenser, ikke blot for Feyre, men for hele Pritanien. Mens elverrigerne opruster til den endelige krig, må Feyre afgøre, hvilke af de magtfulde og dødsensfarlige Storfyrster hun kan stole på. Men vil det være nok til at redde kærligheden?

Anmeldelse:
Jeg elskede virkelig starten af bogen. Feyres følelsesclash og kamp for overlevelse. Det er så godt tænkt og velovervejet. Jeg kunne særligt godt lide den måde, hvorpå hun hele tiden går og ligger planer, som så må laves om en genovervejes fordi hendes omgivelser ændrer sig. Det snørede sig flere gange sammen i mit bryst i takt med at spændingen steg. Det var så irriterende når min biltur (hørte den som lydbog) var slut eller jeg var færdig med at støvsuge. For jeg måtte jo vide hvad der skete. Hvorfor kræver livet ens tilstedeværelse.

Sarah J. Maas kan bare det der med karakterer og deres interaktioner. Det er så rent og sjovt. Hold nu op hvor jeg føler den. Der bliver opbygget nogle fede forhold og alliancer allerede i løbet af de første kapitler i bogen. Nogle af dem er gamle, som bare gror sig stærkere, mens andre er nye og spirende.
Dog klipper filmen for mig ind i mellem. Det sker særligt når disse stærke alliancer og ”Du er vores fyrste” bliver totalt ignoreret når det virkelig gælder. Dette sker flere gange i løbet af bogen. Der har lige været en brandtale om hvor stærk en familie Feyre og hendes selvvalgte familie er, og når det hele brænder på, så er der altid en eller flere der går stik imod ordre. Helt ærlig! I har været i krig sammen før, og så tror I at dette her er en god idé? Prrf fiktive karakterer (indsæt smiley, der himler med øjnene). Sarah J. Maas kunne godt have plottet dette mere elegant.

I denne bog er der to kapitler fra Rhysands synsvinkel. Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår hvorfor de er der? Jo, de er hyggelige nok og det er da meget sjovt at se verden fra hans synsvinkel. Men jeg havde forventet noget mere af at skulle være inde i hovedet på Rhysand, og ikke kun to kapitler i en bog på over 700 sider. Det gav mig ikke rigtig noget ekstra til fortællingen. Jeg har i anmeldelserne af de to tidligere bøger kommenteret på at antagonisterne ikke rigtig virkede skræmmende på mig. Dette har ikke ændret sig i denne bog. Så jeg behøver ikke at komme nærmere ind på det i denne anmeldelse også.

Lucien er stadig en fantastisk karakter. Jeg er stor fan af at han får lov til at have lidt mere betydning for historien og man får set nogle flere sider af ham. Som jeg nævnte før, så er Sarah J. Maas rigtig god til at udvikle karakterer, de fleste af de bærende karakterer er fuldstøbte, med lige det rigtige drys skyggesider og imperfektioner.

Handlingen er den perfekte spændingskurve med masser af action- og tankescener. Tempoet veksler på den helt rigtige måde og sørger for at holde en fast uden at man mister overblikket.

Jeg glæder mig til at læse/lytte den næste bog i Gyldendal, jeg håber at I er i gang.

En glemsom troldman af Jan Rybka

Forlag: Huusmann
Sidetal: 99
Serie: Skovbrynet serien
Nr.: 2
Udgivelsesdato: 11/12 – 2019
[Anmeldereksemplar]






Forlaget skriver
Sebastian bor på et tog helt alene. Hans dage går med at køre igennem landet og nyde livet. Men da Sebastian møder den glemsomme troldmand Knaak, bliver hans hverdag pludselig anderledes.

For hvad gør man:
Hvis en glemsom troldmand ikke kan finde sin tryllestav?
Hvis en frø pludselig bliver til en elefant?
Og en mand bliver til et monster?
Og hvad er egentlig historien bag den uhyggelige statue i brønden? Sebastian bliver sat på en prøve, og må bruge både mod, hjælpsomhed og fantasi for at overvinde både sine egne og Knaaks problemer.

Anmeldelse
Egentlig fangede denne bog mig ikke rigtig under læsningen, og jeg måtte flere gange tage mig sammen for at få den læst færdig. 100 sider come on. Det er jeg i og for sig glad for at jeg gjorde, for den har nemlig et rigtig fint budskab, som jeg vil komme ind på om lidt.

Det var generelt humoren, der ikke fungerede for mig. Jeg fik en oplevelse af at nogen fortalt mig en joke, de selv synes var rigtig sjovt og de så stirrer på mig indtil jeg får fyret en halvoprigtig latter af. Den har dog sine moments. Jeg elsker scenen med en trylleformular, der bliver fremsagt som en rap. Mega fedt. Men, ja ellers var humoren ikke rigtig i min boldgade.

Det, der efterfølgende har fået sneget sig ind under huden på mig, er nogle af de underliggende temaer i bogen. Der er selvfølgelig de tydelige med at man skal hjælpe hinanden osv. Men der er også nogle dybere og mere underliggende temaer, som fik vendt bogen helt rundt for mig. Den kommer nemlig ind på et tema, som man godt kan vende til at handle om Alzheimer. Troldmanden er, som titlen jo afslører, meget glemsom. Ting, som er en del af hans hverdag, bliver glemt og han virker forvirret og prøver at bortforklare de småfejl han laver på grund af glemsomhed. Jeg vil ikke afsløre slutningen, men den får en rigtig fin pointe igennem, med sløjfe og glimmer på.

Et andet fint tema er at der altid er flere sider af samme sag. Folk er ikke nødvendigvis onde eller gode. De handler ofte af en årsag. Fordi en person finder nogen dumme og irriterende er det ikke nødvendigvis sådan landet ligger. Vi gør alle det vi gør af en årsag, ofte er det for at hjælpe andre. Hvilket jeg egentlig synes er rigtig vigtig at få frem i en børnebog. Da mange af de onde karakterer i børnelitteratur bevidst vælger at være onde eller irriterende og nærmest siger det højt. I denne bog, er personerne irriterende af en hel legitim årsag. Kudos til forfatteren.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er et barn eller har et barn i alderen 8-12 år (jeg har/er ingen af delene, og nok også derfor at humoren fald til jorden for mig).
Du måske har nogen i familien, der lider af alzheimer/demens.

Ørken drømme af Tenna Vagner

Forlag: Calibat
Sidetal:
163
Serie:
Sandrytteren
Nr.:
1
Udgivelsesdato:
20/8-2020

[Anmeldereksemplar]

Forlagets beskrivelse
”Kravl!” sagde Harris.

Ud af øjenkrogen fornemmede Saran, at Harris tog et skridt i hendes retning. Hun spændte musklerne i arme, ben og overkrop, parat til at sætte af og undvige hvis han sparkede ud efter hende igen. Harris trådte helt hen til hende, bøjede sig ned og hviskede:

”Hvis du ikke vil tjene mig og mine venner som en lydig lille madtjener, så kan vi måske fi nde andre måder, du kan betjene os på.”
Sekstenårige Saran er kvinde af lav byrd, og hendes drømme om frihed giver konflikter i det mandsdominerede samfund. Efter fire sæsoner på Akademiet, hvor hun har studeret ørkenens energier, bliver hun og barndomsvennen, Teon, udvalgt til at bevise deres værd.
Den ene kan blive sandrytter, mens den anden går en grufuld fremtid i møde …

Sandrytterserien er en fantasyfortælling om mod, magt og venskab.
”Et unikt fantasyunivers og fede plottwists. Jeg læste den i ét stræk.” Forfatter Lene Dybdahl
Vinder af Skriverejsens romankonkurrence.

Anmeldelse

Kan I huske dengang man var barn og lå og læste til langt ud på natten, med fingeren på kontakten til lampen, til hvis nu ens forældre kom ind? Det kan jeg. Denne bog sendte mig lige tilbage til den tid. Stemningen mindende mig fuldstændig om Sølvhesten af Lene Kaaberbøl. Det er skønt at blive sendt ned af memory lane.

Bogen er kort og egentlig ville jeg gerne sige at jeg ønskede mig at den var længere, men faktisk så synes jeg at den er lige som den skal være. Tenna Vagner er nemlig knivskarp i sin brug af virkemidler. Man er som læser lynhurtig med på hvor man er, hvilke personer der er gode og hvilke personer der er onde. Der bliver ikke brugt lang tid på beskrivelser, det gør dog ikke at der ikke er dybde i karaktererne eller historien. Der er både udvikling, drifter, der hiver i flere retninger og en masse andet godt at komme efter. Det er bare gengivet med præcision og timing.

Historien har en fed ramme, man er helt med på hvor man er, men ikke helt hvor man bliver ført hen. Der er spænding og selvom jeg flere gange forsøgte at regne plottet ud, kunne jeg ikke helt lægge mig fast på hvad jeg troede, der ville ske. Man bliver som læser taget med til en verden man ikke ser så tit. Vi befinder os nemlig i en by, der ligger lige op til en ørken, og en del af handlingen er foregår også ude i det brandvarme sand. Det er virkelig fedt ikke at være i en middelalderby i den vestlige verden (igen). Med varmen og sandet opstår der andre problematikker og folket reagerer på andre måder. Jeg kan fornemme at Tenna Vagner også har researchet lidt i forhold til overlevelse i ørken uden magi.

Jeg glæder mig til at læse den næste bog i serien.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til god fantasy for den yngre målgruppe.
Du drømmer om at komme ud til fantastiske ørkenlandskaber

Et rige af tåge og vrede af Sarah J. Maas

Forlag: Gyldendal
Sidetal: 669
Serie: Et rige at torne og roser
Nr: 2
Originaltitel: A court of mist and fury
Udgivet: 16/10-2017

Forlaget skriver
Efter at have reddet Tamlin fra en ond elverdronning vender Feyre tilbage til Forårsriget med kræfter fra alle Storfyrsterne. Men hun kan ikke slippe den forfærdelige gerning, som hun måtte udføre for at redde Tamlins folk – eller den aftale hun indgik med Rhysand, den frygtede Storfyrste af Natriget. Feyre drages dybere og dybere ind i Rhysands spind af politik og kærlighed, mens Krigen ulmer og en ond kraft truer med at udslette alt det, hun har kæmpet for. Skal Feyre redde sin verden, må hun konfrontere sin fortid, omfavne sine evner og acceptere sin skæbne.

Anmeldelse
Happily ever after med PTSD. Jeg har tit gået og leget med tanken om, hvad der sker med hovedpersonerne i fantasybøger, efter at de har været udsat for så store traumer, som mange af dem har. Der er efterhånden udkommet en del bøger, der viser nogle af de problemer og psykiske som fysiske skader de måtte have. Jeg tror dog, at dette er den bedste skildring jeg har læst endnu. Feyres traumer er skrevet på sådan en måde, at man først føler dem som noget, der ikke fylder så meget indtil det hele ramler sammen.
Bogen har stadig den eventyrlige vibe over sig, som jeg elskede ved bog nr. et. Igen er Feyres personlige udvikling og personlighed fantastisk. Den er ægte og det bærer rigtig meget af bogen. Rhysand og hans følge har den fedeste dynamik. Vidt forskellige personligheder, med hver deres at kæmpe med. Jeg følte næsten at jeg sad med, når de sad rundt om bordet og når der blev udelt verbale men kærlige lussinger.
I selve plottet lider den lidt under det typiske 2’er syndrom. Der er ikke meget handling, men der bliver brugt en masse tid på karakterernes udvikling og relationer imellem. Hvilket også er vigtigt, og jeg følte ikke at jeg kedede mig på noget tidspunkt.
Dog var skurken i denne bog heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg føler dem virkelig ikke. Jeg kan ikke mærke ondskaben, jeg bliver ikke vred på dem, de små nakkehår rejser sig ikke. De gør ikke meget for mig. Hvilket får den lurende trussel til at falde til jorden for mig.
Jo. Skurken gør modbydelige ting. Men det gør mange af vores hovedkarakterer også. Tamlin var for mig, faktisk værre end bogens store antagonist, og ham ved vi ikke handler ud fra ren ondskab og had.
Kærlighedshistorien i denne bog, er eminent. Jeg sad flere gange og smilede for mig selv. Fik ind i mellem lyst til at råbe ”Så kys dog for fanden”. Jeg er flere gange blevet siddende i bilen efter endt køretur, bare for at høre en scene færdig.
Sexscenerne blev dog nogle gange så episke, at det blev komisk. Men det gjorde ikke noget, når det var mellem de to karakterer, som det nu var.

Du skal læse denne bog hvis…
du har læst bog nr. 1 i serien, eller giver denne ingen mening.
du er interesseret i hvad der kan ske efter ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”
du ikke har noget imod heftige sexscener og vilde voldsscener.

Et rige af torne og roser af Sarah J. Maas


Forlag: Gyldendal
Sidetal: 452
Serie: Et rige af torne og roser
Nr: 1
Originaltitel: A court of thorns and roses
Udgivet: 28/2-2017

Bogen er lyttet på Bookmate, som har sponsoreret mit medlemsskab.


Forlaget skriver
Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie. En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Og ifølge et ældgammelt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv. Feyre bliver hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld. Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.

Anmeldelse
Denne bog minder på mange måder om de klassiske folkeeventyr, en forsøger at brødføde sin familie, ting sker, vedkommende bliver udsat for prøver, der kan ende grueligt galt, men også resultere i at alle drømme går i opfyldelse. Groft sagt. Mest af alt mindede denne bog mig om Skønheden og udyret, som er en af yndlingsfortællinger. Dog synes jeg at Tamlin, som jo skal være den store love interest i dette kærlighedsdrama. Egentlig kunne jeg bedre lide Lucien, som er Tamlins højre hånd.
Humoren i historien er megafed og jeg grinede flere gange. Da de sjove scener og verbale lussinger virker ægte og ikke påtvunget. Ja tak. Selve plottet bød på nogle overraskelser, men var eller ret lige til. Jeg blev dog stadig båret væk af den eventyrlige stemning og magien.
Jeg elskede Feyres personlige udvikling. Karakteren har et reaktionsmønster, der ændrer og udvikler sig alt efter de prøvelser hun bliver udsat for. Hvilket kun bidrager til handlingens ægthed.
Skurken i historien kunne godt have været bedre. Ja, vedkommende er ond, men sådan som hun er beskrevet, får det mig ikke til at løbe koldt ned ad ryggen, eller lyst til at slå i instrumentbrættet (jeg har hørt bogen som lydbog, mens jeg kører bil). Her var håndlangeren Rhysand faktisk værre, han var også en virkelig fed karakter. Om end en jeg har haft lyst til at slå flere gange.
Jeg kunne godt lide opgaverne Feyre blev udsat for, og de tvists, der fulgte med. Det var veludført og jeg kunne som læser ikke regne ud, hvordan Feyre skulle gennemføre de opgaver, samt der skete en hel masse udenom. Ja tak.
Overordnet er den en bog jeg vil anbefale og jeg skal helt sikkert i gang med bog nr. 2 med det samme.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til fantasy, eventyr og sagnomspundne væsener.
Ikke er sart i forhold til vold og sex, den får hele armen.

Adorias Diamant af Richelle Mead

20190926_131635

Forlag:  Alvilda
Sidetal:  474
Originaltitel: The Glittering Court
Serie: Det glitrende hof
Nr: 1
Udgivet:  4. april 2019
3kron

Forlagets beskrivelse
Da den unge grevinde Adelaide af Rothford (rettelse hun hedder Elizabeth af Rothford, Adelaide er hendes dæknavn)  bliver tvunget til at forlove sig med en frastødende slægtning, stikker hun af for at begynde et nyt liv i det fjerne land Adoria. Hun slutter sig til Det Glitrende Hof under dække af at være en jævn tjenestepige. Det Glitrende Hof er en skole, hvor fattige piger bliver forvandlede til overklassefrøkener, som Adorias rige og mægtige mænd kan gifte sig med. Det lykkes Adelaide at holde sin identitet skjult for alle – bortset fra den charmerende Cedric, søn af skolens velhavende ejer. Adelaide opdager snart, at Cedric selv gemmer på hemmeligheder, og sammenlægger de en plan, der skal få dem begge helskindede igennem bedraget. Første bind af tre i serien om DET GLITRENDE HOF.
Anmeldelse 
Denne bog er en del af en serie på tre, der så vidt jeg har forstået kan læses uafhængig af hinanden, da hver bog foregår over den samme tidsperiode, men med forskellige fortællere. Jeg har planer om at læse de andre, så det er jeg spændt på.

Jeg fløj igennem denne bog. Den har det hele, spænding, intriger og kærlighed.
Vi kommer hurtigt til sagen, på første side dumper vi næsten direkte ned i Elizabeths konflikt med at familien ingen penge har og at hun ikke kan finde sig en passende ægtemand, der kan hjælpe familien ud af det økonomiske rod de er i.
Dog synes jeg generelt at jeg mangler noget dybde i nogle af karaktererne og følelserne. Jeg muligvis, fordi der skulle ske så meget handling på få sider. Samtidig er der tydeligt nogle ting, der bliver holdt hemmeligt, som man som læser ikke må vide før man har læst de andre bøger. Hvilket til tider irriterede mig. Det kunne gøres meget mere elegant end det blev gjort her. Et eksempel kan være at de tre veninder, som også er hovedpersonerne i hver deres bog, ikke ved særlig meget om hinanden og spørger ikke ind til de ting der sker på trods af at der ofte bliver påpeget hvor stærkt deres venskab er.

Beskrivelserne af nu Adelaides oplæring i Det Glitrende Hof gav mig flere gange et smil på læberne eller fik mig til at krumme tæer over hendes lettere arrogante tilgang til tingene, indtil hun lærer lidt mere om hvad ydmyg er og at det sagtens kan klæde en.

Jeg var ret vild med Cedric. Han havde virkelig nogle lag, der var fede at få skrællet af stille og roligt igennem bogen. Jeg finder hans karakter meget vellykket. Med både djævle og engle siddende på sine skuldre.

Igen så vil jeg sige at denne bog var god underholdning, og jeg glæder mig til at få svar på nogle af alle mine spørgsmål, når jeg får læst de andre bøger. Det vil nok give en rigtig fed dybde til historien.

Du skal læse denne bog hvis…
Du eksmepelvis har læst The Selecion serien af Kiera Cass.
Du er til noget YA historisk Romance
Har lyst til at læse noget, der på sin vis er anderledes.

 

Ravnenes Hvisken 2 af Malene Sølvsten

20190321_171604
Forlag:  Carlsen
Sidetal:   622
Serie:  Ravnenes hvisken
Nr:  2
Udgivet: 21/06-2017
4kron

Forlagets beskrivelse
En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel. Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?

Anmeldelse
Jeg har flere gange hørt Malene Sølvsten beskrive, det er skrive den svære 2’er som at være midterpassageren i på et trepersoner sæde. Den ene har vinduet eller væggen af læne sig op ad, den anden har et armlæn, men den i midten sidder lidt og flagre mellem de to andre passagerer. Passagererne skal her ses som bøgerne 1, 2 og 3 i en serie. Jeg kan godt se hvad hun mener og det kommer da også til udtryk enkelte gange i bogen, MEN det er overhovedet ikke noget der er gennemgående når man læser bogen. Den er så fed og gennemført. Der bliver samlet tråde op, som så bliver smidt igen, nye spørgsmål bliver stillet og hober sig op sammen med de gamle. Det er en fantastisk rejse gennem siderne.

Jeg elsker den humor og den viden, der er i denne serie. Det er simpelthen så nørdet og det er bare så lækkert. Ligesom i bog 1 flyver det rundt med sarkasme og verbale lussinger. Det fik mig mere end én gang til at trække på smilebåndet.
Karaktererne har en rigtig god udvikling, især Anne er meget interessant at følge, hvilket nu er meget godt, i og med at hun er hovedpersonen.
Jeg glæder mig meget til at gå i gang med den næste bog, og se hvilke eventyr jeg brutalt vil blive trukket med ud i. Med alle de følelser, der indebærer.

Du skal læse denne bog hvis…
Du har læst Ravnenes hvisken 1 ogmdu elsker fantasy, især med rødder i den nordiske mytologi.

Anmeldelse af Ravnenes hvisken 1