Et rige af torne og roser af Sarah J. Maas


Forlag: Gyldendal
Sidetal: 452
Serie: Et rige af torne og roser
Nr: 1
Originaltitel: A court of thorns and roses
Udgivet: 28/2-2017

Bogen er lyttet på Bookmate, som har sponsoreret mit medlemsskab.


Forlaget skriver
Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie. En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Og ifølge et ældgammelt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv. Feyre bliver hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld. Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.

Anmeldelse
Denne bog minder på mange måder om de klassiske folkeeventyr, en forsøger at brødføde sin familie, ting sker, vedkommende bliver udsat for prøver, der kan ende grueligt galt, men også resultere i at alle drømme går i opfyldelse. Groft sagt. Mest af alt mindede denne bog mig om Skønheden og udyret, som er en af yndlingsfortællinger. Dog synes jeg at Tamlin, som jo skal være den store love interest i dette kærlighedsdrama. Egentlig kunne jeg bedre lide Lucien, som er Tamlins højre hånd.
Humoren i historien er megafed og jeg grinede flere gange. Da de sjove scener og verbale lussinger virker ægte og ikke påtvunget. Ja tak. Selve plottet bød på nogle overraskelser, men var eller ret lige til. Jeg blev dog stadig båret væk af den eventyrlige stemning og magien.
Jeg elskede Feyres personlige udvikling. Karakteren har et reaktionsmønster, der ændrer og udvikler sig alt efter de prøvelser hun bliver udsat for. Hvilket kun bidrager til handlingens ægthed.
Skurken i historien kunne godt have været bedre. Ja, vedkommende er ond, men sådan som hun er beskrevet, får det mig ikke til at løbe koldt ned ad ryggen, eller lyst til at slå i instrumentbrættet (jeg har hørt bogen som lydbog, mens jeg kører bil). Her var håndlangeren Rhysand faktisk værre, han var også en virkelig fed karakter. Om end en jeg har haft lyst til at slå flere gange.
Jeg kunne godt lide opgaverne Feyre blev udsat for, og de tvists, der fulgte med. Det var veludført og jeg kunne som læser ikke regne ud, hvordan Feyre skulle gennemføre de opgaver, samt der skete en hel masse udenom. Ja tak.
Overordnet er den en bog jeg vil anbefale og jeg skal helt sikkert i gang med bog nr. 2 med det samme.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til fantasy, eventyr og sagnomspundne væsener.
Ikke er sart i forhold til vold og sex, den får hele armen.

Kvadratiderne af Nanna Foss


Forlag:  Tellerup
Sidetal:  698
Serie: Spektrum
Nr: 4
Udgivet:  15. november 2019

Forlagets beskrivelse 
Det er fucking nederen at blive ædt. At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst. Men det allerværste?At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen. Og måske også i virkeligheden. 

Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke.

Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. 

For med søvnen kommer monstrene – og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. 

Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser.

Både for ham selv og for andre.

Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde, 

og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran. 

Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen.

Over monstrene, over løgnene – og over sig selv. 

Noah indser snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid …
 

Anmeldelse 

Fucking fuckely fuck en bog. Er du vimmer. Det er en vild tur jeg har været på sammen med de tidsrejsende teenagere, set fra Noahs synspunkt. Et synspunkt, som jeg har set meget frem til, da Noah er en enormt kompleks karakter. Han er så pissehamrende irriterende og ugennemtænkt, men samtidig også handlekraftig og omsorgsfuld. Jeg har simpelthen haft så svært ved at regne ham ud i de første tre bøger. Jeg vil ikke sige at efter at jeg har læst denne bog er jeg har fået fuldstændig styr på Noah. Dog er der kommer en del forklaringer, selvom jeg nu sidder tilbage med næsten flere spørgsmål end der er blevet besvaret.

Noahs historie er mørk og forvirrende. Man bliver som læser drevet ud til et punkt, hvor man ikke aner hvad der er virkelighed og hvad, der er Noahs mareridt. Det er simpelthen så godt skrevet og man kommer hurtigt igennem, den næsten 700 siders mursten. Jeg måtte flere gange lægge bogen fra mig og lige synke et par gange inden jeg straks efter samlede bogen op for at læse videre.

Nanna Foss har en mega vild sans for detalje og det er en utrolig følelse når en eller anden bagatel fra en af de forrige bøger, lige pludselig passer perfekt ned i plottet, uden at man havde set det komme. Jeg elskede de sider, hvor man bliver hevet nogle måneder tilbage og fik en inderlig trang til at læse alle dem først og tage resten af bogen bagefter. Men det er tydeligt at der er en plan med hvordan de er sat op.

Efter et kæmpe klimaks synes jeg desværre at slutningen ebber en lille smule ud. Jeg sad med hjertebanken og klemte om bogen, men følte ikke helt at de sidste sider gav mig det tilbage jeg havde siddet og råbt ad siderne. Typisk Noah. Dog, får man stadig en del vigtige informationer og en masse nye spørgsmål er dukket op. Jeg sukker allerede nu med længsel efter den næste bog.

Du skal læse denne bog hvis…
Der er ikke noget hvis, den skal læses. Det er en god idé at læse de forrige bøger. Det er også en god idé at have en lille forkærlighed for tidsrejsende teenagere. Men eller så skal den altså bare læses.

Anmeldelse af tidligere bøger i serien:
Spektrum 1: Leoniderne
Spektrum 2: Geminiderne
Spektrum 3: Ursiderne

Bogforum 2019

*Sponsoreret opslag. Presseadgang.*

Det er ved at være to uger siden at Bogforum løb af staben. Jeg beklager ventetiden, men jeg har læst og læst og læst. Hver gang jeg har haft tid til det har jeg læst i stedet for at sætte mig ned og skrive dette indlæg. Hvad jeg har læst, vil jeg nævne længere nede i opslaget.

For mig varede Bogforum hele lørdag og søndag. Fredag var jeg på arbejde, så jeg måtte give den ekstra gas de resterende to dage.

Indgangen til dette års Bogforum var flyttet, men jeg kom heldigvis i god tid.

Lørdag

Jeg har tid i forvejen planlagt hvad jeg gerne ville se, høre og opleve på Bogforum. Men Bogforum er en anden verden man træder ind i. Tid og rum ændrer sig og alle planer falder til jorden.
Jeg kom i god tid lørdag og fik stillet mig næsten forrest i køen til Peter Madsens signering på Carlsens stand. Han er bare noget af det flinkeste og jeg har planer om at han skal tegne i alle mine 5 albums af Valhalla. So far har han fået signeret i tre og tegnet i to. Så vi ses helt sikker til næste år og næste år og næste år. Så jeg kan få min samling til at være komplet.

Derefter begyndte min tidsplan at skride, dvs. jeg nåede at være inde i Bogforums magiske verden i ca. 28 minutter før det skred for mig. Jeg havde planlagt at jeg skulle se Louise Mieritz og Ditte Hansen fortælle om deres fælles bog Gode Kasse. Jeg havde dog overset at det hele startede med fællessang og at programpunktet derfor var en del længere end de sædvanlige 25-30 minutter. Så jeg havde pludselig et lille hul i mit program. Her fandt jeg en af mine gode bloggerkollegaer og skrivebuddy Kristina fra Reader’s World og fik set noget af et oplæg omkring tang som hverdagsingrediens i maden af Lone T. Mouritsen, Annette Bruhn. Det var ret interessant og man fik da lidt fun-fact med på vejen, eksempelvis at der er tang i kakaomælk.

Jeg nåede ikke at smage på noget af det, da jeg skulle videre over til SPOT-scenen og se Julie Midtgaard (Elementprøven), Line Wenzel (Dronningernes erindringer) og Henriette Hesselholdt (Gudindens avatar), som er de nyeste skud på stammen fra forlaget Tellerup. Ikke nok med det er Julie Midtgaard medlem af foreningen Håbefulde Unge Forfattere (HUF). Vi var flere medlemmer til stede blandt publikum.
Oplægget handlede om de tre forfatteres bøger og deres vej fra at begynde at skrive til rent faktisk at få opkaldet fra forlaget redaktør om at deres bøger var blevet antaget. Det var et hyggeligt og underholdende oplæg.

Lige bagefter var der oplæg på SPOT-scenen igen. Denne gang med hele tre Huffere (medlemmer af Håbefulde Unge Forfattere), nemlig Trine V. Ipsen (Bag masker), Katrine Skovgaard (Basis magi C) og igen Julie Midtgaard (Elementprøven). Denne gang handlede det om deres individuelle skriveprocesser og arbejdsmetoder i forhold til deres skrivning. Det er så fedt at se nogle man kender sidde og dele ud af deres skønne guldkorn oppe på en scene til selveste Bogforum. Jeg bliver så glad indeni.

Så var det at mit program var skredet igen. For da jeg sad og nøje planlagde hvad jeg skulle se, høre og opleve, havde jeg fuldstændig glem den årlige Harry Potter Quiz. Jeg er rystet og faktisk også ret skuffet over mig selv. Så jeg måtte stryge e punkter jeg havde og tage til Harry Potter Quizzen. Dog gik den ikke helt så godt som håbet. Jeg ville ønske at jeg kunne skyde skylden på dårligt net og gammel mobil. Men det vil ikke være sandt. Jeg kom på en 89. plads ud af næsten 400 deltagere. Jeg er ikke tilfreds med det resultat og jeg skammer mig en smule. Da flere af svarene jeg fik svaret forkert på kendte jeg faktisk godt det korrekte svar på. Det var lidt en blanding af presset og mangel på frokost, der gjorde det. Se så kom jeg alligevel med en dårlig undskyldning.

Nu kommer vi til noget at det som er skyld i at jeg har læst og læst og læst. Nemlig Noah. Hvem filan er Noah spørger du så. Det skal jeg fortælle dig. Noah er hovedpersonen i bog 4 i serien Spektrum, som er skrevet af Nanna Foss og udgivet hos Tellerup. I år kunne man udover at få signeret sin bog, få en selfie med Noah, eller rettere en fyr, som har poseret til et billede, der bliver brugt til at promovere bogen. Så han er på plakater og bogmærker OG på Bogforum så man kunne stå i kø i to timer for at få taget et billede med ham.
Igen havde jeg Kristina fra Reader’s World med under armen. Vi fik dog ikke stået i kø i to timer, men over en time stod vi der og snakkede og pjattede. Hvis nogen af jer har set videoklippet Tellerup har lagt op på facebook af køen, så er det mig der står i starten og skriger Noah.

Stitch virker lidt benovet over at være så tæt på Noah.

Det sidste jeg nåede at se om lørdagen var Tobias Stenbæk Bro. Han har skrevet serien Et varsel om storm, som udkommer hos Turbine. Det var meget interessant at høre om hans tanker i forhold til hvorvidt fantasy for voksne har en plads på det danske marked, samt hvad der gør forskellen på om det er til børn, unge eller voksne.

Søndag

Det var en tidlig start for mit vedkomne, jeg skulle nemlig deltage i et VIP morgenevent med Nanna Foss (Spektrum), Ditte Wiese (Og så drukner jeg …) og Thomas Arnt (Sådan bliver du en tjekket zombie). Vi mødtes uden foran Bogforums indgang og blev eskorteret til et lokale nær den gamle indgang, hvor vi skulle underholdes lidt. Hold nu op, hvor er jeg glad for at de gennemførte denne åndssvage idé. Det var så hylende morsomt. De startede ud med en roast, hvor de nedgjorde hinandens bøger og argumenterede for, hvorfor de selv havde det hårdeste forfatterliv. Dem der tabte, fik strafskumfiduser. Den store finale var at hver forfatter skulle læse bagsideteksten af sin nyeste bog op med munden fuld af skumfiduser. Den der havde klaret sig dårligst, fik flest. Tårene trillede og høje hyl blev udstødt. For *indsæt bandeord* hvor var det sjovt. En fantastisk måde at starte sin søndag på.

Derefter havde jeg noget tid inden, det første programpunkt så jeg og min trofaste partner in crime, Signe kunne gå rundt og kigge lidt inden vi skulle se Hella Joof og Morten Albæk. To mennesker, som jeg virkelig synes formår at formidle nogle sandheder. Der var ikke som sådan noget resultat af deres oplæg. Men lur mig om der ikke kommer en eller anden form for bog.

Derfra var det tid til noget frokost, og her oplevede vi en af de magiske ting, der næsten kun kan ske ved Bogforum. Vi havnede nemlig ved siden af Rane Willerslev, der sad og snakkede med en. Min veninde og jeg satte os og spiste vores mad, og snakkede lidt. Så kommer, der en velklædt mand ind og sætter sig ned ved siden af Rane. Det er ingen ringere end Svend Brinkmann. Før jeg ved af det, er jeg fluen på væggen til en lynbrainstorming af en ny bog, de to vil lave omkring samtaler. Jeg aner ikke om det er noget, der på nogen måder bliver til noget. Men det var altså en vild oplevelse. Stort OMG-moment for mig. Jeg var vidst lidt langsom til at spise min burger.

Derefter skulle vi høre et oplæg som min veninde rigtig gerne ville høre, og jeg må da sige at jeg også synes at det lød interessant. Det var et oplæg af Jakob Levinsen (oversætter af H. P. Lovecrafts værker) og Henrik S. Harksen (H. P. Lovecraft nørd). Jeg tror at oplægget kunne have været rigtig interessant, men det endte desværre med at være meget langt og tørt. Så vi endte med at gå efter en halv time.

Det sidste på søndagens program var Peter Madsens signering. Vi gik derover og stillede og i kø, vi have direkte udsigt til børnescenen, hvor Peter Madsen holdt oplæg sammen med de to skuespillere, der spiller Røskva og Tjalfe i den nye Valhalla film.
Desværre blev køen hurtigt meget lang, så da han skulle til at signere, kunne han kun nå at lave en signatur og ikke en hel tegning. Det er fuldt forståeligt, men ærgerligt. Jeg må bare have god tålmodighed og slæbe dem med igen.

Det var mit Bogforum 2019. Jeg har planer om at lave et indlæg, hvor jeg viser de bøger jeg har fået købt i løbet af weekenden frem.

Indtil da, vil jeg dykke ned i nogle af alle mine skønne bøger.

Adorias Diamant af Richelle Mead

20190926_131635

Forlag:  Alvilda
Sidetal:  474
Originaltitel: The Glittering Court
Serie: Det glitrende hof
Nr: 1
Udgivet:  4. april 2019
3kron

Forlagets beskrivelse
Da den unge grevinde Adelaide af Rothford (rettelse hun hedder Elizabeth af Rothford, Adelaide er hendes dæknavn)  bliver tvunget til at forlove sig med en frastødende slægtning, stikker hun af for at begynde et nyt liv i det fjerne land Adoria. Hun slutter sig til Det Glitrende Hof under dække af at være en jævn tjenestepige. Det Glitrende Hof er en skole, hvor fattige piger bliver forvandlede til overklassefrøkener, som Adorias rige og mægtige mænd kan gifte sig med. Det lykkes Adelaide at holde sin identitet skjult for alle – bortset fra den charmerende Cedric, søn af skolens velhavende ejer. Adelaide opdager snart, at Cedric selv gemmer på hemmeligheder, og sammenlægger de en plan, der skal få dem begge helskindede igennem bedraget. Første bind af tre i serien om DET GLITRENDE HOF.
Anmeldelse 
Denne bog er en del af en serie på tre, der så vidt jeg har forstået kan læses uafhængig af hinanden, da hver bog foregår over den samme tidsperiode, men med forskellige fortællere. Jeg har planer om at læse de andre, så det er jeg spændt på.

Jeg fløj igennem denne bog. Den har det hele, spænding, intriger og kærlighed.
Vi kommer hurtigt til sagen, på første side dumper vi næsten direkte ned i Elizabeths konflikt med at familien ingen penge har og at hun ikke kan finde sig en passende ægtemand, der kan hjælpe familien ud af det økonomiske rod de er i.
Dog synes jeg generelt at jeg mangler noget dybde i nogle af karaktererne og følelserne. Jeg muligvis, fordi der skulle ske så meget handling på få sider. Samtidig er der tydeligt nogle ting, der bliver holdt hemmeligt, som man som læser ikke må vide før man har læst de andre bøger. Hvilket til tider irriterede mig. Det kunne gøres meget mere elegant end det blev gjort her. Et eksempel kan være at de tre veninder, som også er hovedpersonerne i hver deres bog, ikke ved særlig meget om hinanden og spørger ikke ind til de ting der sker på trods af at der ofte bliver påpeget hvor stærkt deres venskab er.

Beskrivelserne af nu Adelaides oplæring i Det Glitrende Hof gav mig flere gange et smil på læberne eller fik mig til at krumme tæer over hendes lettere arrogante tilgang til tingene, indtil hun lærer lidt mere om hvad ydmyg er og at det sagtens kan klæde en.

Jeg var ret vild med Cedric. Han havde virkelig nogle lag, der var fede at få skrællet af stille og roligt igennem bogen. Jeg finder hans karakter meget vellykket. Med både djævle og engle siddende på sine skuldre.

Igen så vil jeg sige at denne bog var god underholdning, og jeg glæder mig til at få svar på nogle af alle mine spørgsmål, når jeg får læst de andre bøger. Det vil nok give en rigtig fed dybde til historien.

Du skal læse denne bog hvis…
Du eksmepelvis har læst The Selecion serien af Kiera Cass.
Du er til noget YA historisk Romance
Har lyst til at læse noget, der på sin vis er anderledes.

 

Ravnenes Hvisken 2 af Malene Sølvsten

20190321_171604
Forlag:  Carlsen
Sidetal:   622
Serie:  Ravnenes hvisken
Nr:  2
Udgivet: 21/06-2017
4kron

Forlagets beskrivelse
En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.

For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel. Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?

Anmeldelse
Jeg har flere gange hørt Malene Sølvsten beskrive, det er skrive den svære 2’er som at være midterpassageren i på et trepersoner sæde. Den ene har vinduet eller væggen af læne sig op ad, den anden har et armlæn, men den i midten sidder lidt og flagre mellem de to andre passagerer. Passagererne skal her ses som bøgerne 1, 2 og 3 i en serie. Jeg kan godt se hvad hun mener og det kommer da også til udtryk enkelte gange i bogen, MEN det er overhovedet ikke noget der er gennemgående når man læser bogen. Den er så fed og gennemført. Der bliver samlet tråde op, som så bliver smidt igen, nye spørgsmål bliver stillet og hober sig op sammen med de gamle. Det er en fantastisk rejse gennem siderne.

Jeg elsker den humor og den viden, der er i denne serie. Det er simpelthen så nørdet og det er bare så lækkert. Ligesom i bog 1 flyver det rundt med sarkasme og verbale lussinger. Det fik mig mere end én gang til at trække på smilebåndet.
Karaktererne har en rigtig god udvikling, især Anne er meget interessant at følge, hvilket nu er meget godt, i og med at hun er hovedpersonen.
Jeg glæder mig meget til at gå i gang med den næste bog, og se hvilke eventyr jeg brutalt vil blive trukket med ud i. Med alle de følelser, der indebærer.

Du skal læse denne bog hvis…
Du har læst Ravnenes hvisken 1 ogmdu elsker fantasy, især med rødder i den nordiske mytologi.

Anmeldelse af Ravnenes hvisken 1

Fantasyfestivalen 2018

Logo004

(Reklame. Indgangsbilletten er sponsoreret af Fantasyfestivalen og Esbjerg kommune. De har dog ingen indflydelse haft på dette indlæg)

I år skulle det være! Fantasyfestivalen i Esbjerg har altid ligget utrolig dårligt i forhold til min arbejdskalender, samt føltes som en hel uoverskuelig lang distance at skulle tage. Men i år har jeg fået mig en lille fin bil. Hvilket af en eller anden årsag gør den lange distance meget kortere.

Der er dog mange ting, der skal forberedes til sådan en lang tur.
– Den gode veninde overtales (det var ikke særligt svært)
– Et stramt program skal planlægges. (Helt ærligt, hvor er det altså tarvligt at lægge så mange fede oplæg og events oveni hinanden.)
– Disney-playlisten konstrueres
– Snacks indkøbes (Især Gifflar)
– Bøger der skal signeres nedpakkes
– Og andre fornødenheder pakkes (I ved tøj, tandbørste osv.)

Så var vi klar og kørte afsted fra Herlev lidt over 8 om morgenen.
Vi ankom til Esbjerg og Fantasyfestivalen lige omkring kl. 13 og banker nærmest direkte ind i Marie-Louise Rønning og Mette Sejrbo. Der blev givet store krammere og tilykker til især Mette Sejrbo, da den sidste bog i hendes serie Ulfhedinsagaen (Læs anmeldelser af de to første her og her), netop lige var udkommet samme dag. På kort tid var flere jeg kendte stødt til og der blev hilst, snakket, krammet og hvad man ellers ikke kommer ud for.

Da klokken slog 13:30 fik vi pladser på første række i Våbenkammeret Mette Sejrbo, der blev interviewet af Marie-Louise Rønning. Det var hyggeligt og mega humoristisk. De to er bare mega gode sammen.
20180915_133025[1]
Læs evt. mit eget interview med Mette Sejrbo, her på bloggen.

Derefter havde vi et kvarter til at lokalisere Alkymistens Tårnværelse og nå derhen (jeg sagde jo at programmet var stramt), da min venindes store idol, Patricia Briggs, skulle holde sit oplæg der. Det var muligvis lige præcis dette jeg brugte til at overtale min veninde til at komme med.
Jeg har ikke selv læst nogle af Patricia Briggs’ bøger, så dele af oplægget var lidt indforstået for mig. Når det så er sagt så var det et super godt oplæg. Patricia Briggs er fuld af humor og ærlighed, jeg var rigt underholdt og min veninde havde julelys i øjnene hele vejen igennem.
20180915_141831[1]

Så havde vi lidt travlt igen, for jeg skulle mødes med forfatterne Marie-Louise Rønning, Mette Sejrbo, Linette Harpsøe, Katja Berger, Charlotte Fisher og Eva Lucia fra bloggen Eva Lucia music and literature . Jeg skulle nemlig sammen med Eva Lucia interviewe de fem forfattere til en bogbattle. Vi mødtes en lille halv time før, da vi lige skulle have det allersidste på plads inden folk kom ind.
Jeg må indrømme at jeg fik lidt nerver, da jeg sad klar på min stol og dørene blev åbnet. Folk kom bare ind og begyndte at fylde pladserne ud. Både bloggere, forfattere og helt civile.
De nerver blev hurtigt pakket væk, for det gik bare så godt. Vi fik snakket om flere meget spændende emner. Vi kom omkring vold og sex i fantasygenren, hvad fantasy egentlig kan, som realisme eksempelvis ikke kan, hvor går grænsen og meget mere. Flere fra publikum bød ind med kommentarer og spørgsmål. Vi fik faktisk udfyldt hele den time vi havde og det var bare fantastisk sjovt.

Billedet til venstre er taget af Forfatter Julie Midtgaard. Tak for lån.

Derfra kunne resten af lørdagen blive brugt på at kigge på boder og snakke med alle dem, der gad. Der var så mange flotte og lækre ting. Jeg glemte helt at få taget billeder af det hele, men jeg er sikker på at hvis I går ind på Fantasyfestivalens facebookside, så er der et hav af billeder.

Søndag skulle vi halvtidligt op, for allerede kl. 10:30 skulle vi være klar inde i Alkymistens Tårnværelse. Der gik Sebastian De Castell nemlig på scenen. Hvilken gjorde med så meget smartass og attitude at de stakkels bibliotekar, der skulle præsentere ham blev hylet helt ud af den og flere gange knækkede sammen af grin. Hans oplæg var spændende og han har en kanon fed humor. Det var hele den runde 20’er jeg betalte for oplægget værd.

Så var det direkte videre til Dommedagsbjerget hvor Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel signerede. Jeg fik signeret min udgave af skæbnemageren. Desværre havde jeg glemt det prøvetryk af selveste skæbnemageren, som jeg havde vundet i vinters. Det lå fint hjemme på min hylde da jeg kom hjem igen. Man kan jo ikke huske det hele.

Da vi var færdige med at stå i lang kø til Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel tøffede jeg ned i illustratorhjørnet af messen. Hvor de vildeste tegninger og bogforsider var udstillet. Min veninde skulle op til signering med Patricia Briggs, så jeg havde lidt tid for mig selv. Jeg fik knap sagt vi ses til veninde før jeg fik chancen for at overfalde Mette Sejrbo igen. Jeg havde nemlig fået den tredie og sidste bog i Ulfhedin-serien med i tasken og den skulle hun da signere i en sådan grad at det kan man slet ikke lade være med. Jeg er så glad og så sørgmodig over at det er den sidste bog. Hold da pyrus, hvor jeg glæder mig til at læse den.

Herefter fik jeg lavet et af de eneste køb jeg gjorde mig på messen.
Jeg faldt nemlig i snak med Thorkild Skov og hans mor Birthe Skov Midtiby. Thorkild er en åndsvagt dygtig illustrator, han har bl.a. lavet forsiden til bogen En konges vej, som er udgivet hos Ulven og Uglen. Han har dog også sammen med sin mor udgivet to bøger. Mom, som er en selvstændig historie og Lue, som er første del af serien Skovhuggerens saga. De to bøger fik jeg lige med hjem. Men det var jo ikke helt nok for ved boden kunne man jo også købe kopier af hans flotte malerier, eller de originale hvis man havde et par tusinde kroner ved hånden. Så jeg fik købt tre styk, og jeg er især forelsket i billedet af skovnymfen ved vandet. De skal så meget op og hænge i min lejlighed når jeg har fået købt nogle fede rammer til dem.
20180917_121654[1]

20180917_121746[1]

Jeg missede egentlig en planlagt event fordi jeg stod og snakkede, men det gjorde mig ikke noget. Så var der masser af tid til at finde veninden, finde noget frokost og kigget lidt videre inden vi stillede os op i kø til at få signeret bøger af Sebastian De Castell.
Han var simpelthen så tålmodig og venlig. Jeg fik ros for at have hans bøger på dansk, han undrede sig over at danskere meget ofte læser bøger på engelsk. Hvor vi fik snakket om at det ofte gjaldt fantasylæsere, da fantasy desværre ikke er så udbredt i Danmark. Hvilket er en lidt mærkelig ting at stå og sige til en stor bogfestival, der udelukkende er lavet til at hylde lige netop den genre. Derudover havde han et prægestempel, der bare fik det til at se så mega fedt ud.
20180916_143611[1]
20180917_093545[1]

Nu havde vi nået alt hvad der var på vores program, så resten af tiden kunne vi gå endnu en rundt og kigge på boder, samt jagte Nanna Foss og Boris Hansen, så de kunne signerer de bøger jeg havde med. Det lykkedes til sidst og jeg fik signeret alle de bøger jeg havde med undtagen én, som var Ravnenes hvisken 2, da køen var uendelig lang og bare ikke rykkede sig, så det sprang vi over. Jeg skal nok få opsporet hende på en af de andre bogmesser.
20180917_121448[1]
Til sidst vil jeg lige komme med et lille tip. Hvis man bliver på messen til de lukker kan man være så heldig at der bliver delt de sidste rester af kage og slik ud. Det kan man jo ikke sige nej til.

Til allersidst vil jeg gerne sige tak til alle de dejlige mennesker der står bag Fantasyfestivalen. I er fantastiske og I gør et kæmpe stykke lækkert arbejde. Jeg kommer i den grad igen til næste år. Det kan I roligt regne med.
20180916_161200[1]

Næslandet 1 af Eva Egeskjold

20180729_110047 (1)

Forlag: Andersen og vig
Sidetal:    464
Serie:  Næslandet
Nr:  1
Udgivelsesdato: 1/12-2017
4kron

*Reklame*
Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Meningerne er mine egne.

Forlagets beskrivelse 
1. del af den særdeles anmelderroste YA fantasyserie om pigen Oona, der vokser op i en verden, som det viser sig, at hun slet ikke kender. Oona er udvalgt af en profeti, der knytter sig til Legenden om Querqus Skjoldet. Først den nat, hun gennemgår den rituelle indvielse til voksen, løftes sløret for hendes skæbne. Næslandet viser sig at være spækket med hemmeligheder, løgne og bedrag – og fyldt med væsener, hun ikke kender til. Efterhånden som Oona trækkes ind i eventyret, foldes Næslandets univers sig ud for både hende og læseren. Fortællingen gør brug af sit helt eget bestiarium og ikke af de gængse væsener, man oftest møder i fantasy.

Anmeldelse
Det var en rigtig god oplevelse at læse denne bog. Det var fuldstændig som at blive taget tilbage til nogle af Josefine Ottesens gamle bøger, såsom Mira-serien. Skønt.
Eva Egeskjold er rigtig god til at fange stemningen, jeg kunne tydeligt mærke den lune sommeraften og den rare stemning til festen i starten af bogen. Oona kom desværre ikke helt ind under huden på mig, men jeg er fascineret af historien, og glæder mig til at læse videre, der er jo heldigvis tre bøger endnu, og rygtet siger at de kun bliver bedre.
Til gengæld var jeg ret vild med Stigandir, han er en dejlig kompleks og hemmelighedsfuld karakter, der ofte fører historien videre. Han er rigtig godt fundet på.

Jeg lurer også lidt på det med Querqus. For jeg kom til i en helt anden sammenhæng til at google trænavne på latin, og gæt lige hvad Eg hedder på latin. Quercus, hvilket minder meget om Querqus og hvad er det nu lige vores forfatterinde hedder Eva Egeskjold. Så er fortællingen en gåde om hende selv *indsæt gisp*.

Spøg til side. Jeg synes at det er en rigtig god bog og der er lagt rigtig meget godt brænde i ovnen. Jeg glæder mig usandsynlig meget til at se det flamme op så jeg kan finde ud af mere om denne fagre verden.

Sidst men ikke mindst, kan vi lige give en applaus til den smukke forside. Den gjorde mig så nysgerrig og passer perfekt til bogen.

Du skal læse denne bog hvis…
Du er til god gammeldags dansk fantasy.
Du kan lide bøger som Mira-serien eller Skammerens datter.