Ursiderne af Nanna Foss

ursiderne

Forlag: Tellerup
Sidetal: 540
Originaltitel:
Serie: Spektrum
Nr: 3
Udgivet: 16/9-2017
5kron

*Sponsoreret*
Denne bog er et anmeldereksemplar fra Forlaget Tellerup, meningerne er mine egne.

 

Forlagets beskrivelse
Jeg døde da jeg var ti år.
Var det ikke for drengen med de grå øjne, havde det været min eneste død.
Men jeg fik en ny chance dengang.
En chance jeg ikke har tænkt mig at spilde.

16-årige Nasrin møder den dreng som reddede hendes liv da hun var lille.
Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de syv år der er gået.
Desuden var han ikke blind. Men hun er helt sikker:
Det er den samme person.

Drengens venner er mistroiske over for Nasrin.
De snakker om uhyggelige skyggevæsner og om tidsrejser. Nasrin vil ikke blandes ind i deres mærkelige projekt. Men hun ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Én bestemt ting.
Og måske kan det rent faktisk lykkes.
Hvis hun tænker sig om.
Hvis hun tager de rette beslutninger.

Spørgsmålet er om man kan ændre noget
som allerede er sket. Det vil hun snart finde ud af.
Det er kun et spørgsmål om tid …

Anmeldelse
Det har virkelig været svært at få lavet denne anmeldelse. Ursiderne har virkelig givet mig en omgang bogtømremænd af værste rang. Hver gang jeg har været gået i gang med en anden bog, har en lille irriterende stemme inde i mit hoved siddet og sagt ”Det er ikke en Spektrum-bog”. Det er altså frustrerende som bogblogger.
Selve historien var en kæmpe rejse, af den helt gode slags. Jeg kom igennem hele følelsesspektret. Nanna Foss er kæmpe perfektionist, og det skinner tydeligt ud gennem siderne på bogen. Bogen er nok en af de mest grusomme og stryger direkte til tops, som den bedste Spektrumbog, selvom den ikke indeholder nøgefortidsteenagere, som den forrige. Man får svar på rigtig mange af de spørgsmål man har siddet med i så lang tid (lang tid Nanna!!) og ventet på at få svar på. Dog står man stadig tilbage med en hel masse ubesvarede spørgsmål, da der er kommet flere til.
Jeg måtte ofte lægge bogen ned en kort øjeblik for lige at fordøje hvad der var sket, og få trådene til at passe sammen.
Til sidst skal Nanna have en kæmpe skideballe for slutningen af bogen. Hvad filan er det for en måde at afsluttet en bog på? Jeg skal have fat på den næste og det kan kun gå for langsomt, jeg må vide hvad der sker.

Du skal læse denne bog hvis…
Der er ikke noget hvis. Få fingrene i den, og barrikader dig selv i et læsehjørne, for du kommer ikke fri før du har læst den færdig. Den indeholder stærkt vanedannende magi.

Spektrum #1- Leoniderne
Spektrum #2 – Geminiderne

Andre bloggers anmeldelse af bogen
Sus’ Bogblog
Xenias Bogblog
Bechsbooks

Champion af Marie Lu

championForlag: Carlsen
Sidetal: 373
Originaltitel: Champion
Serie: Legend
Nr: 3
Udgivet: 30/09-2015
3kron

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen. Meningerne er stadig mine egne.

Forlagets beskrivelse
Dystopi, romantik og action

I det dramatiske sidste bind i Legend-trilogien lever June og Day adskilt, mens de kæmper for fred i Republikken.
Men netop som fredsaftalen er næsten på plads, angriber Kolonierne alligevel – overbevist om, at deres fjende har sluppet et dødeligt virus løs.
June får til opgave at nedkæmpe virusset, men lægerne siger, at kun én person er nøglen til at udvikle en kur: Days bror. Kan June bede den, hun elsker, om at ofre det eneste familiemedlem, han har tilbage?

June og Day elsker hinanden, men manges fremtid afhænger af dem. Vil de vælge kærligheden eller pligten over for deres folk? Og kan deres kærlighed overleve de svære valg?

Weekendavisen skrev om serien: “Hendes karakterbeskrivelser er dybfølte og troværdige, og plottet er gennemtænkt og opfindsomt.”

Anmeldelse
Da jeg vendte sidste side i denne bog, var min første tanke: ”Det er egentlig ret mange sider, hvad skete der på alle dem i midten?” Jeg har virkelig nydt at være tilbage i fremtidens USA med Day, June og alle de andre. Men hvor sidder jeg tilbage med følelsen af at meget af den intensitet, der var i de to forrige bøger, er forsvundet. Jeg læste sider op og ned med politik og diskussioner om den forestående krig. Jeg kan sagtens se det realistiske og nødvendigheden i at sådanne scener skal være med i en bog, hvor der er en forestående krig, og dem på magten samtidig forsøger at ændre på hele landets politiske opbygning. Desværre sad jeg tilbage med følelsen om at det hele gik lidt i tomgang.

Når alt det så er sagt, så har jeg elsket bogen og generelt serien. Marie Lu har formået at lave de perfekte karakterer, med alle deres fejl og alle deres herligheder. Jeg gad virkelig godt have Pascao i min vennekreds. Han virker som skøn lurendrejer.
Derudover elskede jeg slutningen, den perfekte afslutning på en trilogi der lagde op til rigtig meget.
Slutningen er episk uden af blive for ”amerikansk”. Den er næsten som en slutning ville være i virkeligheden. Den reddede i stor grad min opfattelse af den sidste bog.

Du skal læse bogen hvis…
Du har læst de to første og er til den revolutionære dystopiske genre.

Prodigy af Marie Lu

Forlag: Carlsenprodigy
Sidetal: 373
Originaltitel: Prodigy
Serie: Legend
Nr: 2
Udgivet: 4/6-2015
4kron

Forlagets beskrivelse
June og Day har undsluppet Republikkens jerngreb om Los Angeles og er flygtet til Vegas, netop som det utænkelige sker: Elektor Primo dør, og han søn, Anden, overtager efter ham. Mens Republikken er på randen af kaos, slutter Day og June sig til en af Patrioternes oprørsgrupper, der gerne vil hjælpe dem med at redde Days lillebror og derefter hjælpe dem og over til Kolonierne. Der er bare én betingelse. June og Day skal myrde den nye Elektor.

Det er en chance for at forandre nationen og give stemme til alle dem, der længe har været tavse og undertrykte, så Day og June indvilliger i planen. Men da det går op for June, at den nye Elektor på ingen måde minder om sin far – men derimod viser sig at være foruroligende sympatisk – bliver hendes samvittighed plaget. Hvad nu hvis Anden betyder nye muligheder og et ændret styre? Hvad nu hvis revolutionen må være mere end tab og hævn, vrede og blod? Hvad nu hvis Patrioterne tager fejl.

Men som led i planen er Day og June blevet skilt ad. Vil June kunne nå at videregive sin tvivl til Day? Og hvordan vil Day tage imod Junes besked efter at have set hende på særdeles venskabelig fod med den nye Elektor …

Anmeldelse
Hold da op, denne bog går lige på og hårdt, med action fra start til slut. Jeg sad flere gange med hjertebanken og min hjerne kværnede derud af. June og Day får nemlig rodet sig ud i alle mulige og umulige situationer, og jeg følte aldrig at nu kan de være trygge. Dybest set holdt jeg vejret igennem alle 373 sider.
Days og Junes forhold begynder at få problemer, og viser nye sider af dem begge to.
Da jeg vendte den sidste side i bogen, sad jeg tilbage helt tom, sikke en slutning. Mine følelser kæmpede for at komme til sin ret, vrede, glæde, sorg, lettelse og hungren.
Denne fantastiske fortsættelse af Legend ligger op til, at der sker en masse i den sidste bog i serien, Champion, og jeg venter spændt på at den udkommer.
Bogen er endnu en gang flot indbunden, og Days tekstfarve stemmer stadig sammen med bogens forside, hvor den i Legend var guldfarvet, er den i Prodigy mørkeblå. Skøn detalje når man er en bognørd, der elsker detaljer.

Denne bog vil jeg ligesom med L
egend anbefale til alle der elsker dystopi og youngadult, men dog også Sci-fi.

Thirteen af Tom Hoyle

thirteen12Forlag: Macmillan
Sidetal: 325
Udgivet: 2014
3kron

Sekten ”The People” er dannet og ledt af den sindssyge Coron. Hele sekten er bygget på en profeti, der fotæller at ”The People” vil blive herskere over et nyt og bedre rige, når den nye æra starter, hvilket vil sige fra år 2014. Kun én person kan stoppe dem. Et barn der er født præcis midnat ved årtusindskiftet. Tretten børn bliver født på slaget midnat, hvor vores hovedperson, Adam, er en af dem.
Da Adam er tretten er han den sidste tilbage af de tretten børn. De andre er på mystisk vis blevet dræbt, ofte ved ”ulykker”. Han finder hurtigt ud af at hans liv er i fare, og kun få er til at stole på da ”The People” er overalt.

Denne bog købte jeg i London, og endnu en gang var jeg faldet over bogens specielle udseende. Da jeg læste resuméet, var der ikke så meget andet at gøre end at købe den.
Tom Hoyle fortjener stor ros, for at bibeholde Adam og hans venindes 13-årige naivitet hele vejen igennem bogen. Man er ikke i tvivl om at personerne udvikler sig i takt, med de forfærdelige oplevelser de bliver udsat for. De går hele tiden tankerne ”Jeg skal bare hen til mine forældre, så bliver alt godt igen” ”Jeg skal have fat i en voksen” Da det jo er det, en 13-årig uprøvet person i vores tidsalder vil gøre. Der er så mange helte i bøger, hvor man glemmer at de er børn. Sådan er det ikke i Thirteen.
Vores store fjende i denne bog er Coron, som siden han var lille har troet på profetien. Han har samlet sekten ”The People” omkring sig selv og hans store bog om profetien og den nye æra. Sjældent har jeg oplevet en så virkelig, så ubehagelig og så sindssyg person. Han beskrives som en person, der faktisk kunne være tilstede i vores verden. Jeg sad flere gange med kuldegysninger, fordi han er beskrevet så ubehagelig godt.

Bogen er skrevet som alvidende fortæller, hvilket egentlig er en fortællerstil jeg ikke er så vild med, jeg bliver hurtig forvirret af den. Det ødelægger læseoplevelsen en smule for mig, selvom at bogen er godt skrevet, og at Tom Hoyle formår at bruge den alvidende fortæller til at øge spændingen.

Bogen er for læsere, der er til dystopi og Science Fiction. Jeg vil mene at bogen er lidt for barsk til 12-13 årige, og at man nok skal være i slutningen af sine teenageår før man læser den, da historien er meget virkelighedstro.

thirteencollage

Leoniderne af Nanna Foss

leoniderne
Forlag: Tellerup
Sidetal: 541
Udgivet: 19/10-14
Serie: 1.
5kron

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Kender du den type, som altid sidder allerbagerst i klassen og tegner, den type, som aldrig siger noget i timerne? Så er du nok stødt på Emilie. Det meste af dagen ønsker Emilie bare at gå i et med tapetet, især når Jonathan er efter hende. Dog gør de to brødre Linus og Alban livet en del lettere for hende. Især Alban, der på trods af at han er blind, altid ved lige præcis hvilket humør Emilie er i.
En nat drømmer Emilie om en dreng, der gør så stort indtryk på hende at hun bare er nødt til at tegne ham, det mystiske er bare at drengen dagen efter dukker op ovre i skolen med sin tvillingesøster, og skal gå i Emilies klasse. Dette er starten på en række mærkelige hændelser, og snart er grænserne mellem virkelighed, drømme og tid udvisket.

Jeg kan huske i ”Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer” fortæller Ron, Harry at man ikke bare må åbne bøger, man ikke kender (i dette tilfælde Romeos dagbog), nogle bøger kan være forbandende, så man er dømt til at sidde med næsen i den og aldrig kunne slippe den igen.
Ron må have snakket om Leoniderne, for nøj, hvor kunne jeg ikke slippe den. Jeg havde ikke lyst til at lægge den fra mig, jeg tog mig selv i at overveje, bare at blive siddende i bussen på vej til arbejde, så jeg kunne køre hjem igen, for så behøvede jeg jo ikke at stoppe med at læse den. Kan I se, det er forbandelsen.

På trods af de 541 sider, er bogen hurtig spist. Sproget er så enkelt og spændende at teksten læser sig selv. Jeg kan nemt se den som en højtlæsningsbog.
Gruppen man følger i bogen er en dybt mærkelig sammensætning. Det er med til at gøre bogen interessant. Selvom der egentlig ikke sker så forfærdelig meget i den første del af bogen, mister man ikke lysten til at læse videre, netop på grund af det dynamiske persongalleri, den gode humor og samspillet mellem personerne. ”Hvordan reagerer hun på det? ” ”Hvorfor siger han de ting? ” og andre spørgsmål dukker hele tiden op i ens hoved, og tvinger én til at læse videre.
Man kan tydelig mærke at Nanna Foss er en forfatter, der kæler for detaljen. Ikke mange forfatter ville turde have en blind med som en fremtrædende karakter, men Nanna Foss klarer det i fantastisk stil. Jeg var flere gange fascineret af de detaljerede beskrivelser Albans måde at klare hverdagen på.

I forhold til hverdagslivet i historien, var det en fantastisk tur ned ad memory lane, det er utroligt så meget pensum og oplevelser fra 7., 8. og 9. klasse man har glemt og lige bliver mindet om igen. Hvis man altså ser bort fra det overnaturlige.

Bogen er en god blanding af Sci-fi og Fantasy, jeg nød hver en side og vil stærkt anbefale den. Jeg vil i hvert fald stå i kø til når næste bog i serien bliver udgivet.