Vi var løgnere af E. Lockhart

vivarlognereForlag: Rosinante og Co.
Sidetal: 228
Originaltitel: We were Liars
Udgivet: 29/5-2015
4kron

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Rosinante & co.

Forlagets beskrivelse
Det er beretningen om Cadence og hendes familie, som hver sommer mødes på deres private ø, Beechwood Island. De tre ældste fætre og kusiner og vennen Gat driver rundt på øen, spiller tennis og bader og en sommer forelsker Cadence sig vildt og inderligt i Cat. Tilsyneladende er alt idyl, men under overfladen gnaver ormene: Hvem er favoritten til at arve familiens smuldrende formue? Hvem er den mest populære datter?

Den sommer Cadence fylder 18, vender hun tilbage til øen, men noget er anderledes. Hun har været ude for en ulykke, men husker ingenting. Alle omkring hende er så stille. Og hvorfor har bedstefar bygget et helt nyt hus?

Anmeldelse
Jeg har forsøgt at gå i gang med denne bog flere gange, men jeg har bare ikke lige været i rette sindelag til den, og har måtte opgive. Indtil nu, og nøj hvor er jeg glad for at jeg fik den læst. Bogen har virkelig fået plantet sig dybt i mig. Handlingen er så godt skruet sammen, med en masse ledetråde, der hele tiden gav en et kig bag forhænget. Jeg følte hele tiden, at nu må man da have gættet, hvad der er sket, og hvorfor alting er anderledes, men nej, det har man ikke. Det var så irriterende uforløsende, at jeg bare måtte læse videre, og bare måtte kende sandheden. Det var skønt.

Når man går i gang med denne bog, skal man være forberedt på at E. Lockhart har en speciel og kunstnerisk måde at skrive på. Dette var særligt grunden til, at jeg havde svært med at komme i gang med den. Jeg har haft alt for mange ting i hovedet, og har derfor ikke mentalt kunne rumme det sprog, der bruges i bogen. Men jo længere du kommer i bogen, jo lettere bliver den at læse. Det oplevede jeg i hvert fald.

Det skal dog ikke afskrække en fra at læse bogen. Den er en rigtig god læseoplevelse, og jeg tror kun den bliver bedre af at blive læst flere gange, så man kan udforske alle handlingshjørnerne i historien, og opdage detaljer man overså ved første læsning, fordi man var så uvidende.

Jeg vil anbefale bogen til unge og voksne læsere, der elsker smukke tekster, som forbliver og rumsterer i dit baghoved længe efter, at du har vendt den sidste side.

Som stjerner på himlen af Jennifer Niven

somstjernerpåhimlen
Forlag: Alvilda
Sidetal: 400
Original titel: All the Bright Places
Udgivet: 1/2-2015
5kron

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

To unge skæbner bliver flettet sammen i et klokketårn i Indiana. Den ene tilhører Finch, som er fascineret af døden og livet. Den anden tilhører Violet, som sidder fast i livet efter hendes søsters død. De er begge gået derop med det samme formål. At springe ud. De kommer begge ned på jorden i sikkerhed igen, og har på en eller anden måde reddet hinandens liv. Nu begynder en dannelsesrejse for dem begge, hvor de oplever både de lyse og mørke sider af livet.

Jeg er meget glad for at denne bog har krydset min vej. Dette er en bog, der tager meget tunge emner op. Død, selvmord, vold i hjemmet og hvad disse gør ved de efterladte. Den giver virkelig stof til eftertanke og minder meget om ”En flænge i himlen”, dog synes jeg at denne er bedre. Den er mere jordnær og elegant i sin udfoldelse af historien.

Jennifer Niven har skrevet bogen med et utroligt fint sprog og en meget flot indlevelse. Jeg må indrømme at jeg ind i mellem blev lidt lun på Finch, men også har været stiktosset på ham. Han er møgcharmerende og tager samtidig nogle dårlige valg. Derudover har både Violet og Finch en forkærlighed for litteratur, som går rent ind hos mig. Det er hyggeligt at læse hvordan de to unge mennesker kommunikere gennem citater fra Virginia Wolf. Som en lille sideinfo, får du også en masse korte facts om selvmord, eksempelvis; hvad er den mest populære måde at begå selvmord på? Disse kommer i sammenhæng med Finch fascination af død og hans begærlighed til at vide mere om den. Dette er igen skrevet på en meget delikat måde, så det ikke virker tungt eller dybt deprimerende.

Denne bog har virkelig fået følelserne til at strømme igennem mig. Jeg har flere gange smilet og følt mig nyforelsket, men samtidig også rasende og ked af det. Det hele er så virkeligt og jeg føler jeg har fået mig nye bekendtskaber i takt med at siderne blev vendt i bogen. Hvilket de nærmest gjorde af sig selv. Pludselig var jeg nået til sidste side i bogen.

Desværre har bogen et lidt dårligt format, der kan gøre den svær at læse, da det er en lille tyk bog. Dette gør den svær at holde åben, især hvis man kun vil bruge en hånd til at læse med.

Denne bog er til læsere, der kan lige genren sicklit og som var vild med ”En flænge i himlen” eller andre alvorlige kærlighedshistorier.

En Flænge i Himlen af John Green

Forlag: Politikens Forlagflenge
Sidetal: 334
Original titel: The Fault in our Stars
Udgivet: 22/4-2014

3kron

Denne bestseller handler om en 16 årig pige, der har uhelbredelig kræft, og dermed en
tidlig udløbsdato på livet. Hun møder den attraktive Augustus i en hjælpegruppe og de bliver brændende forelsket i hinanden. Men hvordan kan man knytte sig til en person, når man ikke ved, hvornår man næstegang befinder sig på akutafdelingen, eller endnu værre til sin egen begravelse?

Jeg må indrømme at jeg har et ambivalent forhold til denne bog. Den havde fået så meget omtale, at jeg var nødt til at læse den. Jeg gik i gang, og den var hurtigt læst. Den er en sidevender og ikke et kryptisk puslespil. Man skal dog forlige sig med de overformulerede sætninger, der opstår flere steder i bogen, som kan være lidt trættende at læse, især når de fylder hele sider. Sproget er ikke altid det bedste, og overvejede nogle gange at springe sider over for at komme videre i handlingen.

Der er dog flere scener i bogen, hvor følelserne løfter sig fra bogstaverne og forplanter sig direkte i kroppen på mig. Det er en mærværdig oplevelse, at man som læser kan sidde og grine over en pige, der fortæller om den dag hun fik konstateret kræft. Det er beskrevet med sådan en sarkastisk humor, og det går rent ind hos mig. Det er sjældent jeg faktisk udstøder et grin når jeg læser en bog, men det gjorde jeg altså her.
Et lille tip herfra er, at man ikke skal læse bogens slutning i fuld offentlighed. Jeg lavede fejlen og læste den i toget. Flere gange begyndte min næse at kilde og mine øjne begyndte at klø, fordi følelserne svømmede over. Jeg må have siddet og lavet mange mærkelige ansigtsudtryk for at forhindre tårerne i at få frit løb.

En anden ting der gør bogen god er, at den ikke romantisere sygdommen, som diverse film og serier kan finde på at gøre. Nærmest tværtimod. Den går lige på og hårdt med grov humor. Man får indblik i hvad sådan en forfærdelig sygdom kan gøre ved et menneske, hvor langt et ellers stærkt menneske kan komme ned, når døden puster én i nakken.

Alt i alt en udmærket bog at læse, men man skal ikke forvente en sproglig oplevelse.