Tema: Bogens liv – Trykkeriet

Af Thomas Nørhaven

Jeg er født ind i et liv med bøger. Min far startede i 1971 hans trykkeri i en garage i Viborg.
Jeg kom først selv til i 1985 og gennem hele min opvækst, har der været bøger her og der og alle vegne bogstavlig talt.
Min far har stadig et brev fra sin læreinde, skrevet til hans forældre: ’’Per kommer aldrig til at have noget med bøger at gøre’’
Jeg selv har aldrig været nogen stor boglig begavelse og jeg vidste udmærket godt, jeg ikke skulle videre på universitetet efter gymnasiet. Gennemsnittet satte da også sine begrænsninger.

Efter 5 rigtig gode år i shippingbranchen, endte jeg på den rigtige boghylde, kunne man være fristet til at sige.

Jeg tænker ofte på, at vi som trykkeri blot spiller en lille rolle i bogens liv, nemlig den håndværksmæssige. Det er et meget slidsomt arbejde, som er gået forud, fra forfatteren, til forlaget, inden bogen på sin rejse kommer til os og får den første fysiske forarbejdning. En forarbejdning som ikke ændre på det forudgående arbejde. Men jeg synes nu vi tilføjer selve indholdet noget, følelsen af at holde historien i sine hænder. Det er blandt andet det bogen kan og gør den fysiske bog så vigtig.

Modtagelse og behandling af PDF.
Forlaget lægger materialet til bogen op på vores FTP-server.

Det modtager vores grafiker, som ripper jobbet som det hedder, og sender det til godkendelse hos forlaget. De har nu en sidste gang til at se på det, inden det går i trykken.

Når dette er godkendt, laver vores grafiker en udskydning af bogen. Der er mange forskellige typer udskydninger, alt efter bogens format og videre forarbejdning.

Man skal forestille sig, at man ligger bogens sider op på et ark. Hvis vi taler om en bog i A4, så kan vi have 16 sider af bogen på ét trykark, 8 sider på den ene side af arket og 8 sider på den anden side af arket. De bliver placeret sådan, at man kan false (folde) arket ned til ét A4 ark, hvor siderne kommer efter hinanden fra side 1 -16 og 17-32 osv.

Når udskydningen er lavet, sendes den ud i CTP-maskinen (pladefremkalderen), her bliver siderne af bogen fremkaldt på aluminiumsplader. 1 plade for hver farve, hvis der er tale om en bog med farver.

Det vil sige 1 plade for hver CMYK farve, Blå, Rød, Gul og Sort. Med de farver, kan man gengive alle farver med papirets hvidhed.

20150319_101243 (1)

Pladerne bliver fremkaldt sådan, at der hvor den skal modtage farve, modtager den, og der hvor den ikke skal modtage farve, afviser den.

Billede 1

Trykning
Disse plader sættes så i trykmaskinen, én plade i hver farvetrykværk, altså en for hver af de 4 CMYK-farver.

Når så arket kører igennem trykmaskinen, bliver det først trykt med Blå, så Rød, Gul og Sort.

Hvis man trykker på en trykmaskine med 4 trykværker (en 4-farve maskine), så skal arkene vendes, efter at være blevet trykt på den ene side, for så at blive trykt på den anden side.

Trykker man på en trykmaskine med 8 trykværker (en 8-farve maskine), så kører arket først igennem de 4 første trykværker. Derefter vender arket på en cylinder, for så at blive trykt på den anden side, via de 4 sidste trykværker.

Billede 2 Billede 3

Omslaget bliver trykt på samme vis som indholdet og skal derefter efterbehandles. Omslaget får typisk en kachering (en tynd film), mat eller blank, men kan også krydres med forskellige typer af lak, folier og prægninger.

Herefter bliver omslagene skåret (der er flere på arket), inden det bliver sat sammen med selve bogblokken.

Bogbind
Arkene og omslagene er nu klar til at komme i bogbinderiet. Her bliver arkene falses (foldes sammen).

Det vigtig, at vi har valgt den rigtige udskydning, da vi placerede siderne på trykpladerne, for at siderne kommer til at vende rigtig og kommer i rækkefølge.

En sådan bog, vil man typisk garnhæfte (sy). Læggene, som de falsede ark nu hedder, bliver lagt i hver deres optagerstation. Hver station skal altså fodres med hver deres læg, den ene station med læg, som indeholder siderne 1-16, den næste med 17-32 osv.

Læggene bliver samlet en efter en og syet sammen i ryggen til en bogblok.

Billede 4 Billede 5

Nu skal bogblokkene videre til binderen. I binderen bliver de lagt op en efter en.

Bogblokkene kører nu igennem maskinen, først får de lim på ryggen, hvor de også er syet sammen, der efter kommer omslaget på (kartonet som holder bogen sammen). Videre i binderen bliver den, nu næsten færdige bog, skåret til i toppen, bunden og fronten, for så at bliver lagt på paller eller pakket i kasser. Nu er bøgerne færdige og klar til levering.

Billede 6 Billede 7

Ud over denne type bog, som er en glatskåret softcover, kan man også lave en softcover med flapper eller en hardcover bog – dette er de mest almindelige typer af bøger, men der findes flere muligheder.

Billede 8

For mig er bogen et form for kunstværk, som kan noget helt specielt.
Klaus Rifbjerg bekriver det ’spot on’ i han hans digt Bogen.

Bogen
Hvor der ingen grænser er
hvor alt er begrænset
i den vægtløse tyngde
mellem træernes kulisser
og det vældige sus
i stålskoven
hvor handlingen begynder
men aldrig tager ende
midt i brændpunktet af fortielse
forstillelse
og den totale indiskretion
finder du bogen
den store trøster og forfører
løgnhalsen over dem alle
som med ordenes durable simili
får enhver sandhed til at tage sig fordækt ud
og forvandler det banaleste frieri
til global voldtægt
bogen
som aldrig lyver
fordi den er stum og kun
får mæle gennem dig
modtageren, vidnet, medvideren
den indforståede eller helt platte dilettant
charlatanen
der ikke fatter den mindste vink
men skal have alting ind skeer
den lykkelige elsker
for hvem alt er kærlighed og illumination
den skånselsløst fromme
der lader sit kar fylde af
sandhed, facts og den henrivende fiktion
som bærer langt hinsides døden
de banale kredsløb og sjælevandringen
ind i evigheden hvor
bogen
ved siden af alle de andre gravsten
taler om det liv der var engang.

Det digt har jeg læst mange hundrede gange – det hang som plakat over for toilettet da jeg boede hjemme hos mine forældre.

Go’ læselystJ

Tema: Bogens Liv – Forfatteren

Forfatter Nanna Foss: En præsentation

Som barn troede jeg, at forfattere var sådan nogle magiske, superintelligente væsner, der bare skrev en bog i ét stræk, BUM, og så var den helt perfekt. Jeg troede, at de havde det hele inde i hovedet og bare skulle hælde det ud på papiret. Derfor virkede forfatterdrømmen meget fjern dengang – for jeg var jo hverken magisk eller superintelligent.

Jeg har senere fundet ud af, at en bog ofte bliver skrevet om rigtig mange gange, før den bliver udgivet. Og at den aldrig bliver perfekt (i hvert fald ikke fra forfatterens synspunkt). En bog er aldrig HELT færdig. Men den får sit eget liv, når forfatteren slipper den og lader læseren tage over.

Som 28-årig udgav jeg min første novelle, DRAGELORT (2013). Året efter udkom romanen LEONIDERNE – første bind i SPEKTRUM-serien, der handler om paranormale evner, mystik, venskab og kærlighed på tværs af tid. Bind 2 udkommer til efteråret, og der er planlagt 9 bind i alt.

Når jeg ikke skriver på mine egne bøger, er jeg elev på Forfatterskolen for Børnelitteratur i København (årgang 2014-16). Jeg underviser i skrivning på Forfatterskolen for Unge i Odsherred, har skrevet et par ugebladsnoveller og er så småt begyndt at holde foredrag og skriveworkshops. Som forfatter i Danmark kan man sjældent leve af sine bøger alene, så det handler om at finde andre ting, man kan tjene penge på, indtil Hollywood får øjnene op for én og man bliver styrtende rig (haha, I wish!)

Jeg er også medlem af HUF (Håbefulde Unge Forfattere); en forening for skriveglade under 30. Mødet med HUF sparkede virkelig min skrivning i gang for nogle år siden, og i dag er jeg selv med til at arrangere skrivekurser og skriveferier for medlemmerne.

 nannafoss

Hvordan skriver man (jeg) en bog? Det har jeg beskrevet i disse fem punkter:

At skrive en bog #1: Idéen

At skrive en bog #2: Første udkast

At skrive en bog #3: Testlæsning

At skrive en bog #4: Manuspleje

At skrive en bog #5: Alt det andet!

 

At skrive en bog #1: Idéen

Der er mange måder at få idéer på. Som barn skrev jeg en masse historier, inspireret af de bøger, jeg selv læste. Blandt andet min mors DE 5-serie og DET LILLE HUS PÅ PRÆRIEN, så mine personer havde et lidt … eh, gammeldags ordforråd. De sagde ’traktere’, ’limonade’ og ’sinkadusen’ som det mest naturlige i verden, selvom de (og jeg selv) var 10 år.

En af mine første bøger handlede om tidsrejser. Jeg fik kun skrevet den første side, hvor pigen ’Nanna’ finder en tidsrejseamulet. Jeg havde glemt alt om bogen, indtil jeg fandt den for nylig. Lidt sjovt, at jeg knap to årtier senere har udgivet LEONIDERNE, der også handler om en pige og en tidsrejseamulet.

Inspirationen til LEONIDERNE kom fra en drøm, jeg havde, hvor en flok unge mennesker med lysende hænder skulle flygte fra nogle mørkevæsener. Det kunne de kun gøre ved at rejse i tiden. Jeg skrev drømmen ned, og nogle år senere kombinerede jeg den med et stykke tekst, jeg havde skrevet om en pige, der drømmer om en dreng – og møder ham i sin klasse dagen efter.

Det er sådan med idéer, at de tiltrækker hinanden. Så jo mere jeg arbejder med SPEKTRUM-universet, des mere udvider det sig. Det var ikke oprindeligt planen, at der skulle være 9 bøger i serien, men efter jeg fik idéen om at give hver bog en ny jegfortæller, greb det om sig. Jeg glæder mig til at udforske nye personer i de kommende bøger. Især min blinde hovedperson bliver spændende at skrive om.

nannafoss1

At skrive en bog #2: Første udkast

Den allerførste, færdige udgave af LEONIDERNE var på 168 sider i Word. Det var kun min mand, der læste manuskriptet, før jeg skrev det helt forfra. Lavede plottet helt om og ændrede fortællestemmen fra 3. person datid til 1. person nutid. Bogen endte på 250 Word-sider (542 bogsider), og der er kun få elementer tilbage fra den oprindelige version.

Jeg prøver på ikke at tænke for meget, når jeg skriver første udkast. Det går ikke altid så godt, må jeg indrømme, for jeg er meget perfektionistisk og kan let hænge fast i en enkelt sætning. Men jeg husker mig selv på, at der ikke er noget i første udkast, der er endeligt – at jeg altid kan lave det om, når jeg redigerer.

Jeg har fundet ud af, at konceptet hurtigskrivning (power writing) fungerer rigtig godt for mig. Det går ud på at skrive løs, uden at tænke på tastefejl eller på, om det lyder dumt. Man skal bare skrive, skrive, skrive. Når man har skrevet nok, har man måske første udkast til en bog – og SÅ kan man begynde at redigere.

Mit æggeur er en trofast ven, når jeg arbejder. Hvis jeg sidder fast i et plotproblem eller en sætning, der driller, lokkes jeg for nemt af Facebook og andre ting. Men så plejer jeg at sætte æggeuret og aftale med mig selv, at jeg først må bevæge mig ud af Word, når det ringer. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det virker. Andre gange kan jeg sidde oppe i flere døgn og arbejde uafbrudt, fordi det bare kører – og så er æggeuret slet ikke nødvendigt.

Musik er også rigtig godt til at hjælpe kreativiteten på vej. Jeg bruger mine YouTube-playlister (link nederst i dette indlæg) – med alt lige fra filmmusik til Beatles og mærkelige covernumre. Jeg kan godt høre et nummer på repeat flere dage i træk, hvis jeg virkelig bliver grebet af en stemning.

 nannafoss2

At skrive en bog #3: Testlæsning

Selve dét at skrive bogen skal man selv gøre (selvfølgelig). Men det kan være en god idé at få hjælp fra andre, hvis man er i tvivl om nogle praktiske ting – eller bare har brug for friske øjne på teksten.

Før jeg sendte manuskriptet af sted til et forlag, fik jeg hjælp af 21 testlæsere i alderen 12-53 år. Nogle af dem kendte jeg i forvejen, andre havde jeg fundet på nettet eller via mit netværk. Nogle var selv forfatterspirer og kunne komme med konkrete, håndværksmæssige råd, hvis noget ikke fungerede. De helt unge testlæsere hjalp mig med at tjekke, om sproget var for gammeldags. Min svigermor, der har arbejdet på en skadestue, sikrede sig, at jeg havde beskrevet en scene med brandsårsbehandling korrekt.

Især de to unge testlæsere fra Dansk Blindesamfunds Ungdom (DBSU) var helt uvurderlige. En af hovedpersonerne i SPEKTRUM-serien er blind, så jeg havde brug for hjælp til at gøre hans hverdag så realistisk som muligt. Hvordan er det at være blind teenager? Hvilke udfordringer og fordomme kan man møde? Mange spørger mig, hvordan man kan være testlæser, når man er blind. Det kan man ved at benytte et skærmlæserprogram med talesyntese, så den elektroniske tekst læses op på computeren. Sådan nogle små detaljer har jeg fået med i LEONIDERNE.

Nogle af testlæserne har jeg beholdt til bind 2 også. De kommer med generelle kommentarer til sprog, plot og personer. Er der noget, som er svært at forstå? Går det for hurtigt eller for langsomt nogle steder? Og virker mine små ’overraskelser’ i teksten, som de skal? Hvis jeg får en kommentar som denne her fra en testlæser, ved jeg, at jeg er på rette vej:

nannafoss3

At skrive en bog #4: Manuspleje

Efter testlæsning og omskrivning sendte jeg LEONIDERNE af sted til Forlaget Tellerup. De havde rigtig travlt, så der gik næsten fire måneder, uden at jeg hørte noget. Jeg var begyndt at forberede mig på et afslag, da deres danske redaktør ringede og sagde, at de gerne ville udgive bogen. En uge efter skrev jeg kontrakt på LEONIDERNE, og så begyndte næste skridt: Manusplejen!

Manuspleje er Tellerups ord for ’redigering med redaktøren’. Manuskriptet bliver låst, så alle ændringer kan ses i teksten. Hvis min redaktør sletter eller tilføjer noget, bliver det blåt i mit dokument. Hvis jeg selv sletter eller tilføjer, bliver det rødt. Hvis jeg copy-paster, bliver det grønt. Ikke et komma rykker sig, uden man kan se det. På den måde er det ikke nødvendigt at læse HELE manuskriptet igennem hver gang, for man kan lynhurtigt se, hvor ændringerne er.

Og så er der alle kommentarboksene ude i siden, hvor jeg kommunikerer med redaktøren. ’Kan du finde et bedre ord her?’ skriver hun for eksempel, eller ’var den sofa ikke rød i sidste kapitel?’ Hun laver måske også en smiley, hvis hun synes, noget er sjovt – eller vi forhandler om, hvorvidt der skal være komma i en sætning eller ej.

Manusplejen foregår over flere runder. Først de store ændringer, som kapitler, der skal tilføjes eller slettes – og senere småting, som ord og vendinger, man er lidt for glad for (i manusplejen på LEONIDERNE opdagede jeg, at ordet ’pludselig’ blev brugt over 100 gange – ups!)

Når manusplejen er overstået, bliver teksten sat op af grafikeren, og jeg læser korrektur, hvorefter grafikeren retter de sidste ting. Så er bogen klar til tryk – og historien er ude af mine hænder.

nannafoss4 

At skrive en bog #5: Alt det andet!

At være forfatter er for mig mere en livsstil end et job. Jeg betragter det ikke som overarbejde, når jeg opdaterer Instagram med en anmeldelse klokken seks om morgenen eller skriver et blogindlæg i weekenden. Eller når jeg sidder oppe hele natten for at skrive en scene færdig. Selv når jeg ser en film eller læser en bog, arbejder min hjerne med at analysere plot og karakterudvikling – og nye idéer dukker op de mærkeligste steder (i badet, på ladcyklen og lige før jeg skal sove).

Desuden holder jeg foredrag, underviser og skriver noveller, så jeg kan tjene nogle penge, indtil biblioteksafgifter, royalties og eventuelle legater spytter et par mønter i sparegrisen. For ikke at glemme alle de bøger, jeg gerne vil nå at læse, og de skrivekurser, som jeg gerne vil deltage i for at blive bedre. Den sværeste kunst ved at være forfatter er faktisk at holde fri, synes jeg.

Jeg ville dog ikke kunne være ’forfatter’ alene. Det er mig, som skriver bøgerne, javist – men jeg er kun første led i en meget lang fødekæde. Det starter med en idé, som bliver til et førsteudkast og x antal omskrivninger. Derefter er jeg afhængig af min redaktør og mine testlæsere. Af grafikeren, der sætter bogen op, og illustratoren, der laver forsiden. Af korrekturlæseren, PR-manden, lydbogsindlæseren og lagerarbejderen, der sender bøgerne ud. Af boghandlerne, anmelderne og bogbloggerne. Af familie og venner, der hepper på sidelinjen, og af forfatterkollegerne, som jeg deler sorger og glæder med.

Og ikke mindst: Jeg er afhængig af læserne. For uden nogen til at købe, låne og læse mine bøger er det hele nemlig lige meget. Så tak fordi du læser med 🙂

nannafoss5

Vil du vide mere?

Man kan følge med i mit forfatterskab på Facebook, Instagram og min blog/hjemmeside. Jeg bruger YouTube til at samle playlister med inspiration, og jeg har en profil på Goodreads, hvor jeg finder nye titler til min (meget lange!) to-read-liste og diskuterer bøger med blogger- og forfattervenner over hele verden. Jeg er også på Pinterest og Twitter, men de andre steder er jeg mest aktiv. Tilføj eller følg mig gerne – jeg elsker at få nye ’bogvenner’!

KONKURRENCE-TIP: Resten af året kører jeg en stor konkurrence sammen med Forlaget Tellerup. Hver måned kan man vinde LEONIDERNE + en plakat med bogens hovedperson ved at bruge hashtagget #spotspektrum – og i slutningen af året kommer der en (stadig hemmelig) hovedpræmie.

nannafoss6

Tema: Bogens Liv – Fra idé til læser

Har du nogen sinde overvejet hvor mange personer en bog når igennem, inden den når ud til dig som læser.

Altså vi ved jo godt, at der er en forfatter, et forlag, et trykkeri og en butik, fysisk eller på nettet. Der gør at bogen kommer ud til dig som læser.
Men hvad gør de forskellige trin egentlig hver især. Det har jeg flere gange tænkt over, især efter jeg er blevet boghandler.

Jeg har sat mig for at finde ud af det, og det betyder, at der kommer til at være et tema, om ”bogens liv” her på bloggen de næste 4 torsdage, og hvad kommer der til at ske?
Jeg har fået en række personer til hver især at skrive om deres trin i bogens liv, helt fra den spæde idé til måske den bedste læseoplevelse. De har hver især lavet et gæsteindlæg som vil blive postet her på bloggen.

Disse fantastiske personer er:

Nanna Foss: Debutantforfatter og lige nu meget aktuel med Leoniderne, som er første og i Spektrumserien. Hun vil fortælle om hvordan man får en idé, hvornår man ved at man er på rette vej, og det store arbejde, der ligger i at skrive og redigere en bog, og få den udgivet. Link her

Line Lybecker: Medejer af nicheforlaget Ulven og Uglen, som udgiver fantasy målrettet voksne. Hun har før arbejdet på forskellige forlag. Hun vil fortælle om forlagets rolle i bogens liv, antagelse af manuskript, redigering og markedsføring. Link her

Thomas Nørhaven: Står for salg hos Viborg Specialtrykkeri og Nørhaven, han har fingrene helt nede i tryksværten i alle aspekter i bogtrykkeriet. Han vil fortælle om hvordan bogen går fra at være et manuskript til at blive til en rigtig bog, du kan have mellem hænderne. Link her

Sofie Slott (mig): Boghandler elev og bogblogger, jeg er i fuld sving med min uddannelse som boghandler, og har eksamen til oktober. Jeg vil fortælle om hvordan vi som boghandlere bestemmer hvilke bøger, der kommer til at være til salg i butikkerne, da jeg er ansat i en specialboghandel kaldet Academic Books, har jeg også forhørt mig hvordan det foregår i andre boghandlere.
Link her

Jeg har glædet mig meget til at dette projekt kunne ramme bloggen, det har været noget tid undervejs, men nu skal det være. Håber I vil nyde læsningen, og synes at det er næsten lige så spændende som jeg synes.

I morgen vil I kunne se det første indlæg på bloggen, som er skrevet af Nanna Foss.