Tema: Bogens liv – Boghandlen

Det er nu blevet tid til mit eget indlæg i denne serie af artikler.
Jeg er midt i min uddannelse som boghandler. En boghandler er mere eller mindre den der bestemmer hvilke bøger, der skal være let tilgængelige for kunderne og jer læsere. Vi bliver dog påvirket og vejledt af en del kriterier udefra.
I første omgang vil jeg fortælle om hvordan en boghandel ”opdager” hvilke bøger der skal være i butikken. Nedenunder kan du læse de 7 mest gængse muligheder.

Forlagsrepræsentant
Når et forlag gerne vil have særlig opmærksomhed omkring en eller flere bøger, kan forlaget finde på at sende en repræsentant ud til udvalgte butikker. Det er repræsentantens job at sælge en eller flere titler til boghandlerne, eller gøre opmærksom på, hvad der udkommer i løbet af de næste par måneder. Nogle har de enkelte bøger med, hvor andre har hele excel-ark med titler. Ofte er der særlige aftaler og rabatter forbundet med repræsentantbesøg. Personligt synes jeg bedst om at få de enkelte titler at se, og få fortalt lidt om dem. Da et excel-ark, kan virke noget overvældende.

Forfatterbesøg
Dette er meget tæt på det samme som forlagsrepræsentanter. En forfatter tager ud til udvalgte boghandlere, for at promoverer sin bog, og forhåbentlig få den på en hylde i butikken. Det er ofte selvudgivere, altså forfattere der ikke har et forlag, eller et medudgiverforlag, og derfor ofte selv står for markedsføringen af sine bøger, der besøger butikkerne. Her er det vigtigt at man lytter til hvad boghandleren siger, og ikke overfuser dem. Selvfølgelig er forfatterens værk deres projekt og baby, men ikke alle synes at det er en lige så fantastisk bog som forfatteren selv. Derfor skal forfatteren sørge for at være interessant, men ydmyg.

Bogblogs
Som boghandler er det vigtigt at være opdateret om hvad der røre sig i den litterære verden, og hvor gør man det bedre end på bogblogs? Bogbloggere kan sætte trenden inden for litteraturen. De bliver påvirket af forlagene i form af anmeldereksemplarer, men siger stadig deres mening. De er også en god måde for mindre forlag at få deres bøger ud og anmeldt, da de har en næste ikke eksisterende chance for at blive anmeldt i aviserne.
En boghandler kan få meget ud af at læse bogblogs. Eksempelvis er jeg selv ikke til krimier, men man må jo indse at krimier er en stor del af det danske bogmarked. Derfor er jeg nødt til at sætte mig ind i hvad der røre sig. Dertil bruger jeg blogs.

Messer
Messer som Bogforum, Fantasy bogmessen og Lille bog dag er et godt sted at samle inspiration og finde nye titler man kan smide på hylderne. Nogen tager et kamera med, og tager billeder af bogforsiderne, for derefter at ”fremlægge” fundne for resten af butikken. Her kan man også møde og snakke med forfattere, forlag osv. for at høre, hvad det næste bliver, og hvornår man kan forvente udgivelser.

Bogmarkedet
Bogmarkedet er et virtuelt forum for bogbranchen, altså et sted hvor man kan følge med i, hvad der røre sig inden for boghandlen, forlag mm.. Her er alt fra nyheder om hvem, der har vundet priser til hvem der har skiftet job og hvad hvem mener om hvad. Vigtigst af det hele er dog, de artikler der handler om nye udgivelser fra de forskellige forlag. Man kan meget nemt skabe sig et overblik over, hvilke bøger, der kommer i næste sæson, og hvilke af disse bøger der er høje forventninger til.

Forlagsnyt
Forlagsnyt er en database, der opsamler informationer fra de forskellige forlag, og sender dem ud til butikkerne i mailform. Her kommer aktuelle nyheder, og hvilke rabatter man kan opnå evt. ved at købe større mængder af titlerne. Det er også herigennem at titler kan blive kaldt tilbage, enten grundet et fejltryk eller at der kommer en ny udgave, det sidste gælder dog primært fagbøger. Forlagsnyt er en nem måde for forlagene at nå ud til flest mulige boghandlere, så de ikke selv skal sidde og gemme e-mail adresser for boghandlere landet over.

Kataloger
Nogle forlag vælger at sende kataloger ud til butikkerne, som boghandlerne kan kigge igennem og læse om de kommende titler. Det er efterhånden en sjældenhed, da det meste foregår virtuelt, eller face to face.

Forlagenes hjemmesider
Dette er en oplagt mulighed for at se nyheder og kommende udgivelser. De fleste forlag har noget, der hedder et Presserum på deres hjemmeside, hvor man kan hente informationer om diverse udgivelser, samt digitale udgaver af deres kataloger.
Desværre er mange forlag ikke så gode til at opdatere deres hjemmesider, så man kan se hvad der kommer.

I det store hele handler det om at holde sig opdateret og hylderne fyldte, da halvtomme reoler har negativ effekt på kundernes købelyst. Som boghandler er det vigtigt at du har styr på din litteratur, så du kan hjælpe og vejlede kunderne bedst muligt til deres næste læseoplevelse, eller den bedst mulige gave til nevøen.

Når boghandlerne har fået bøgerne hjem, skal de gøres tilgængelige for kunderne. Kunderne skal vide at bogen er der for at de tager ned i butikken og køber den. Dette kan ske vha. kataloger, både fysiske og virtuelle, skilte ude foran butikken, og selvfølgelig gennem Facebook og Instagram, hvilket flere og flere butikker er begyndt at bruge med stor succes.

I butikken skal bøgerne stå fremme, og se lækre ud. Storslåede udstillinger og frontvendinger har sin effekt, men dette kan man ikke gøre med alle bøgerne, det er der simpelthen ikke plads til. Derfor er det alfa omega at reolerne med bøger har et system, så kunderne nemt kan skabe sig et overblik, og finde frem til yndlingsforfatteren eller yndlingsgenren. Det fleste er delt op efter genre, for derefter at være delt op alfabetisk efter forfatterens efternavn. Der kan dog være enkelte hylder, hvor eksempelvis er lavet en top 10 over bedst sælgende krimier lige nu. Der skal bare sørges for at det hele er nyt, og at skiltene ikke forvirre mere end det gavner.

Jeg håber I har nydt læsningen, og har fået noget ud af det.

Reklamer

Tema: Bogens liv – Trykkeriet

Af Thomas Nørhaven

Jeg er født ind i et liv med bøger. Min far startede i 1971 hans trykkeri i en garage i Viborg.
Jeg kom først selv til i 1985 og gennem hele min opvækst, har der været bøger her og der og alle vegne bogstavlig talt.
Min far har stadig et brev fra sin læreinde, skrevet til hans forældre: ’’Per kommer aldrig til at have noget med bøger at gøre’’
Jeg selv har aldrig været nogen stor boglig begavelse og jeg vidste udmærket godt, jeg ikke skulle videre på universitetet efter gymnasiet. Gennemsnittet satte da også sine begrænsninger.

Efter 5 rigtig gode år i shippingbranchen, endte jeg på den rigtige boghylde, kunne man være fristet til at sige.

Jeg tænker ofte på, at vi som trykkeri blot spiller en lille rolle i bogens liv, nemlig den håndværksmæssige. Det er et meget slidsomt arbejde, som er gået forud, fra forfatteren, til forlaget, inden bogen på sin rejse kommer til os og får den første fysiske forarbejdning. En forarbejdning som ikke ændre på det forudgående arbejde. Men jeg synes nu vi tilføjer selve indholdet noget, følelsen af at holde historien i sine hænder. Det er blandt andet det bogen kan og gør den fysiske bog så vigtig.

Modtagelse og behandling af PDF.
Forlaget lægger materialet til bogen op på vores FTP-server.

Det modtager vores grafiker, som ripper jobbet som det hedder, og sender det til godkendelse hos forlaget. De har nu en sidste gang til at se på det, inden det går i trykken.

Når dette er godkendt, laver vores grafiker en udskydning af bogen. Der er mange forskellige typer udskydninger, alt efter bogens format og videre forarbejdning.

Man skal forestille sig, at man ligger bogens sider op på et ark. Hvis vi taler om en bog i A4, så kan vi have 16 sider af bogen på ét trykark, 8 sider på den ene side af arket og 8 sider på den anden side af arket. De bliver placeret sådan, at man kan false (folde) arket ned til ét A4 ark, hvor siderne kommer efter hinanden fra side 1 -16 og 17-32 osv.

Når udskydningen er lavet, sendes den ud i CTP-maskinen (pladefremkalderen), her bliver siderne af bogen fremkaldt på aluminiumsplader. 1 plade for hver farve, hvis der er tale om en bog med farver.

Det vil sige 1 plade for hver CMYK farve, Blå, Rød, Gul og Sort. Med de farver, kan man gengive alle farver med papirets hvidhed.

20150319_101243 (1)

Pladerne bliver fremkaldt sådan, at der hvor den skal modtage farve, modtager den, og der hvor den ikke skal modtage farve, afviser den.

Billede 1

Trykning
Disse plader sættes så i trykmaskinen, én plade i hver farvetrykværk, altså en for hver af de 4 CMYK-farver.

Når så arket kører igennem trykmaskinen, bliver det først trykt med Blå, så Rød, Gul og Sort.

Hvis man trykker på en trykmaskine med 4 trykværker (en 4-farve maskine), så skal arkene vendes, efter at være blevet trykt på den ene side, for så at blive trykt på den anden side.

Trykker man på en trykmaskine med 8 trykværker (en 8-farve maskine), så kører arket først igennem de 4 første trykværker. Derefter vender arket på en cylinder, for så at blive trykt på den anden side, via de 4 sidste trykværker.

Billede 2 Billede 3

Omslaget bliver trykt på samme vis som indholdet og skal derefter efterbehandles. Omslaget får typisk en kachering (en tynd film), mat eller blank, men kan også krydres med forskellige typer af lak, folier og prægninger.

Herefter bliver omslagene skåret (der er flere på arket), inden det bliver sat sammen med selve bogblokken.

Bogbind
Arkene og omslagene er nu klar til at komme i bogbinderiet. Her bliver arkene falses (foldes sammen).

Det vigtig, at vi har valgt den rigtige udskydning, da vi placerede siderne på trykpladerne, for at siderne kommer til at vende rigtig og kommer i rækkefølge.

En sådan bog, vil man typisk garnhæfte (sy). Læggene, som de falsede ark nu hedder, bliver lagt i hver deres optagerstation. Hver station skal altså fodres med hver deres læg, den ene station med læg, som indeholder siderne 1-16, den næste med 17-32 osv.

Læggene bliver samlet en efter en og syet sammen i ryggen til en bogblok.

Billede 4 Billede 5

Nu skal bogblokkene videre til binderen. I binderen bliver de lagt op en efter en.

Bogblokkene kører nu igennem maskinen, først får de lim på ryggen, hvor de også er syet sammen, der efter kommer omslaget på (kartonet som holder bogen sammen). Videre i binderen bliver den, nu næsten færdige bog, skåret til i toppen, bunden og fronten, for så at bliver lagt på paller eller pakket i kasser. Nu er bøgerne færdige og klar til levering.

Billede 6 Billede 7

Ud over denne type bog, som er en glatskåret softcover, kan man også lave en softcover med flapper eller en hardcover bog – dette er de mest almindelige typer af bøger, men der findes flere muligheder.

Billede 8

For mig er bogen et form for kunstværk, som kan noget helt specielt.
Klaus Rifbjerg bekriver det ’spot on’ i han hans digt Bogen.

Bogen
Hvor der ingen grænser er
hvor alt er begrænset
i den vægtløse tyngde
mellem træernes kulisser
og det vældige sus
i stålskoven
hvor handlingen begynder
men aldrig tager ende
midt i brændpunktet af fortielse
forstillelse
og den totale indiskretion
finder du bogen
den store trøster og forfører
løgnhalsen over dem alle
som med ordenes durable simili
får enhver sandhed til at tage sig fordækt ud
og forvandler det banaleste frieri
til global voldtægt
bogen
som aldrig lyver
fordi den er stum og kun
får mæle gennem dig
modtageren, vidnet, medvideren
den indforståede eller helt platte dilettant
charlatanen
der ikke fatter den mindste vink
men skal have alting ind skeer
den lykkelige elsker
for hvem alt er kærlighed og illumination
den skånselsløst fromme
der lader sit kar fylde af
sandhed, facts og den henrivende fiktion
som bærer langt hinsides døden
de banale kredsløb og sjælevandringen
ind i evigheden hvor
bogen
ved siden af alle de andre gravsten
taler om det liv der var engang.

Det digt har jeg læst mange hundrede gange – det hang som plakat over for toilettet da jeg boede hjemme hos mine forældre.

Go’ læselystJ

Tema: Bogens liv – Forlaget

Af Line Lybecker, medstifter af forlaget Ulven og Uglen

Om Ulven og Uglen
Forlaget blev grundlagt i starten af 2014 og har på skrivende tidspunkt tre udgivelser bag sig og en del på vej. Heriblandt Mørkets søn, som er første bind i en serie på tre og handler om mødet mellem lys og mørke, og hvad man er villig til at gøre for kærlighed. Ulven og Uglens ambition er at udgive fantasy af høj kvalitet til et voksent publikum, både originale danske værker og danske oversættelser af udenlandske værker.

MørketsSøn_Forside

Forlagets rolle i bogens liv 
I dag er det mere og mere almindeligt at forfattere selv udgiver deres bøger. Derfor kan det være svært at gennemskue hvilken rolle forlaget spiller i bogens liv – og hvis forfattere selv kan udgive, hvorfor er forlaget så overhovedet vigtigt?

Hos Ulven og Uglen plejer vi at sige at en bog ikke kan blive til uden forfatteren fordi det er forfatteren der leverer råmaterialet. Til gengæld er det forlagets opgave at hjælpe forfatteren med at arbejde videre med manuskriptet, og det er de to parters samarbejde der gør den færdige bog til det bedste den kan blive. Denne artikel tager udgangspunkt i hvordan vi arbejder hos Ulven og Uglen, men vil også komme ind på anderledes udgivelsesmuligheder såsom betalingsforlag og selvudgivelse.

Fra word-dokument til færdig bog
Man kan sige at forlaget er en slags tovholder på bogprojektet, og det er nok den største af fordelene ved at blive udgivet via et etableret forlag frem for som forfatter at sidde med udgivelsen selv. Jeg har hørt flere spørge ”Hvad laver I egentlig på forlaget?”, og en enkelt spurgte engang om vi brugte magi for at forvandle forfatterens word-dokument til en færdig, trykt bog. Han kunne slet ikke forestille sig hvad et forlag egentlig lavede.

I det følgende har jeg nummereret processen.

1) Forlaget modtager manuskriptet
I dag modtager flere forlag manuskripter digitalt via mail, men nogle, især de store, forlanger stadig at få dem tilsendt eller indleveret på print. De fleste forlag er dog enige om at forfatteren kun skal sende manuskriptet til et enkelt forlag ad gangen.

Når forlaget modtager et manuskript, bliver det først læst igennem og vurderet. Her ser forlaget på sprog, handling, persongalleri og en hel masse andre ting. Manuskriptet bliver læst af en eller flere redaktører og nogle gange også en konsulent som forlaget har ansat til formålet. Det betyder at et manuskript aldrig vil blive vurderet ud fra de samme kriterier to gange for redaktører er mennesker, og mennesker er forskellige. Derfor kan et godt manuskript sagtens få flere afslag inden det når frem til den rigtige redaktør. Det er normalt at der går tre måneder eller mere før forfatteren får at vide om manuskriptet er antaget eller afvist, men de fleste forlag sender en kvittering med en forventet svartid når de har modtaget det.

Ofte bliver et manuskript kasseret uden at redaktøren har læst det hele. Det skyldes dels tidsmangel, og dels at manuskriptets kvalitet/appeal afsløres meget tidligt, og læseren derfor hurtigt kan vurdere om det er noget der er værd at arbejde videre med. Derfor er det ekstra vigtigt at forfatteren har gennemarbejdet manuskriptet og optimeret indledningen inden han eller hun sender det ind til et forlag. Mange forlag vil også gerne have at forfatteren medsender en synopsis som skitserer handlingen fra start til slut. Det kan være en afgørende faktor for om redaktøren fortsætter med at læse selvom manuskriptets indledning er sløv eller utiltalende.

2) Manuskriptet antages
Når manuskriptet er antaget, samarbejder forfatter og redaktør om at gøre teksten bedre. Nogle gange skal der skrives til og nogle gange fra, og i langt de fleste tilfælde skal der skrives om. Teksten er kun meget sjældent færdig når forlaget ser den første gang, og i de tilfælde er det oftest en meget erfaren og dygtig forfatter der har skrevet den.

3) Korrektur og layout
Når teksten er færdig, bliver den sendt til korrekturlæsning. Nogle forlag går meget op i denne del af processen, mens andre mere eller mindre har sparet den væk. De fleste korrekturlæsere arbejder som freelancere og er ofte tilknyttet flere forskellige forlag samtidig.

Korrekturen gennemgås af både redaktør og forfatter, og efterfølgende sendes teksten til grafikeren der sætter den op, typisk i InDesign, og får teksten til at ligne en rigtig bog med titelblad, kolofon, flotte overskrifter mm.

Denne proces kan tage en del tid, og den opsatte tekst (sts) sendes ofte frem og tilbage mellem grafiker, forlag og forfatter en del gange inden alle er tilfredse. Dette skyldes dels at alle har hver deres holdning, og dels at der er mange små detaljer som skal huskes, f.eks. placering af sidetal og tak til støttende fonde eller lignende.

4) Illustration og omslag
Illustrationen til bogens omslag laves ofte sideløbende med at manuskriptet redigeres. Illustratoren er ligesom korrekturlæseren for det meste en freelancer der arbejder for flere forlag samtidig, men der findes også firmaer der har samlet grafikere til at lave bogomslag. Her er grafikeren igen ekstern i forhold til forlaget, men arbejder alligevel fast for det firma, som forlaget køber produktet af.

På fagbøger er forsideillustrationen ofte abstrakt grafisk eller består af et eller flere fotos. Bøger til børn har ofte tegnede forsider, mens skønlitteratur til unge og voksne i de seneste år er begyndt at få fotoforsider.

Nogle gange sættes omslaget op af den samme grafiker som layouter bogens indmad, og nogle gange er det illustratoren selv der sætter tekst, logo mm. på omslaget.

IMG_20150525_130607

5) Tryk
Når både indmaden og omslaget er klar fra de respektive grafikere, sendes det hele til trykkeriet. Det sker ofte ved at filerne bliver uploadet til trykkeriets server. Herefter udarbejder trykkeriet et prøvetryk som sendes til godkendelse hos forlaget. Det består af en masse løse sider som ligner en bog, men som ikke er sat sammen. Det er her forlaget har sidste chance for at se om noget er forkert – og om alle siderne sidder i rigtig rækkefølge. Nogle trykkerier lægger prøvetrykket på deres server så forlaget kan godkende det online. Forfatteren er oftest ikke med til denne sidste godkendelse da det ikke påvirker bogens indhold, men kun mere formelle ting.

Mange forlag bruger trykkerier i udlandet da det ofte er billigere, men det tager som regel længere tid end hvis bogen blev trykt i Danmark.

6) Udgivelse
Når den færdige bog kommer tilbage fra trykkeriet, sendes der anmeldereksemplarer ud, og forfatteren får det aftalte antal gratiseksemplarer. Derudover sendes to eksemplarer af bogen til Det Kongelige Bibliotek. Det kaldes pligtaflevering fordi alle danske udgivelser, bøger såvel som tidsskrifter, skal afleveres og dermed være tilgængelige for borgerne. Yderligere to eksemplarer bliver sendt til Dansk BiblioteksCenter. De står for at oprette udgivelsen i bibliotekernes database og på Bibliotek.dk, og hvis bogen er heldig, får den også en lektørudtalelse. Lektørudtalelsen er en form for anmeldelse som kun er tilgængelig for bibliotekerne, og det er i mange tilfælde den der afgør hvor mange eksemplarer af bogen bibliotekerne køber hjem. Det er kun omkring 25 % af alle bøger der får en lektørudtalelse.

Det er også Dansk BiblioteksCenter der administrerer ISBN-numre og registrerer nye forlag.

IMG_20150525_125642

7) Salg og markedsføring
Selvom bogen er registreret hos Dansk BiblioteksCenter og i Bogportalen der er boghandlernes interne database, er bogen ikke nødvendigvis i mål. Selvom boghandlerne kan se bogen i deres database, bestiller de den næppe hjem medmindre nogen spørger specifikt efter den. Derfor bruger de fleste forlag mange penge på reklamer og kampagner der skal gøre både læsere og boghandler opmærksomme på bogens eksistens. Denne proces kan tage lang tid, og selvom de færreste tænker over det, er den en lige så vigtig del af bogens liv som alle leddene inden udgivelsen. Derfor fortsætter forlagets arbejde med bogen længe efter at forfatteren er gået i gang med sit næste projekt.

Anderledes forlag

Betalingsforlag
Der har eksisteret betalingsforlag i mange år, og de findes i mange forskellige varianter. Grundlæggende adskiller de sig fra almindelige forlag ved at forfatteren selv skal betale for udgivelsen. Ofte deler forlag og forfatter udgifterne ligeligt, men andre gange skal forfatteren selv betale for ydelser såsom korrekturlæsning eller redaktion.

Den store ulempe ved bøger der udkommer på betalingsforlag er at kriterierne for antagelse ikke er lige så strenge fordi der ikke er lige så meget på spil økonomisk for forlaget. Af samme grund er det ikke alle betalingsforlag der gennemarbejder manuskripterne lige så godt som et traditionelt forlag ville, og derfor ender mange af udgivelserne med at være af en lavere kvalitet.

Der er nogle bøger som det giver det mening at udgive via betalingsforlag, f.eks. erindringsbøger eller andre hobbyprojekter som forfatteren måske ikke har de store kommercielle forventninger til, men som han eller hun alligevel godt kunne tænke sig at se på tryk. I den forbindelse minder betalingsforlaget meget om selvudgiverløsningen bortset fra at forfatteren stadig har fordelen af at have forlaget som tovholder på korrekturlæsning, tryk, markedsføring mm., og at forlaget betaler en del af udgifterne.

Selvudgivelse
Den åbenlyse fordel ved at udgive selv er at forfatteren får flere penge. Der skal ikke deles med et forlag, men til gengæld skal forfatteren selv kunne betale alle udgifterne til at starte med, og det er dyrt at udgive bøger. En del af udgifterne kan spares væk ved at udgive som e-bog i stedet for trykt bog, men korrekturlæsning og grafik koster mere end de fleste tror, og hvis forfatteren vil sikre et ordentligt resultat, bør han eller hun ansætte en redaktør eller på anden måde sikre sig kvalificeret kritik af teksten. På den måde kommer der pludselig en masse ekstra udgifter og arbejdsområder til, og jeg har talt med flere forfattere der på trods af en lokkende ekstrafortjeneste har valgt selvudgivelsesmuligheden fra alene fordi de faktisk hellere vil bruge deres tid på at skrive – og ikke på at lave administration.

For en etableret forfatter der kan sit kram, kan selvudgivelse godt være vejen til ekstra penge, men hvis man ikke ved noget om bogbranchen i forvejen og ikke har styr på sit eget talent – eller mangel på samme – kan det blive en dyr og nedslående oplevelse. Dels mangler selvudgiveren det kvalitetsstempel som en udgivelse gennem et etableret forlag giver, og dels er forfatteren ikke sikker på at få nogen af pengene ind igen. Hos et traditionelt forlag får forfatteren et afkast på 15 % af bogens salgspris, og de fleste steder udbetales der et forskud inden bogen går i trykken.

Endeligt logo

Tema: Bogens Liv – Forfatteren

Forfatter Nanna Foss: En præsentation

Som barn troede jeg, at forfattere var sådan nogle magiske, superintelligente væsner, der bare skrev en bog i ét stræk, BUM, og så var den helt perfekt. Jeg troede, at de havde det hele inde i hovedet og bare skulle hælde det ud på papiret. Derfor virkede forfatterdrømmen meget fjern dengang – for jeg var jo hverken magisk eller superintelligent.

Jeg har senere fundet ud af, at en bog ofte bliver skrevet om rigtig mange gange, før den bliver udgivet. Og at den aldrig bliver perfekt (i hvert fald ikke fra forfatterens synspunkt). En bog er aldrig HELT færdig. Men den får sit eget liv, når forfatteren slipper den og lader læseren tage over.

Som 28-årig udgav jeg min første novelle, DRAGELORT (2013). Året efter udkom romanen LEONIDERNE – første bind i SPEKTRUM-serien, der handler om paranormale evner, mystik, venskab og kærlighed på tværs af tid. Bind 2 udkommer til efteråret, og der er planlagt 9 bind i alt.

Når jeg ikke skriver på mine egne bøger, er jeg elev på Forfatterskolen for Børnelitteratur i København (årgang 2014-16). Jeg underviser i skrivning på Forfatterskolen for Unge i Odsherred, har skrevet et par ugebladsnoveller og er så småt begyndt at holde foredrag og skriveworkshops. Som forfatter i Danmark kan man sjældent leve af sine bøger alene, så det handler om at finde andre ting, man kan tjene penge på, indtil Hollywood får øjnene op for én og man bliver styrtende rig (haha, I wish!)

Jeg er også medlem af HUF (Håbefulde Unge Forfattere); en forening for skriveglade under 30. Mødet med HUF sparkede virkelig min skrivning i gang for nogle år siden, og i dag er jeg selv med til at arrangere skrivekurser og skriveferier for medlemmerne.

 nannafoss

Hvordan skriver man (jeg) en bog? Det har jeg beskrevet i disse fem punkter:

At skrive en bog #1: Idéen

At skrive en bog #2: Første udkast

At skrive en bog #3: Testlæsning

At skrive en bog #4: Manuspleje

At skrive en bog #5: Alt det andet!

 

At skrive en bog #1: Idéen

Der er mange måder at få idéer på. Som barn skrev jeg en masse historier, inspireret af de bøger, jeg selv læste. Blandt andet min mors DE 5-serie og DET LILLE HUS PÅ PRÆRIEN, så mine personer havde et lidt … eh, gammeldags ordforråd. De sagde ’traktere’, ’limonade’ og ’sinkadusen’ som det mest naturlige i verden, selvom de (og jeg selv) var 10 år.

En af mine første bøger handlede om tidsrejser. Jeg fik kun skrevet den første side, hvor pigen ’Nanna’ finder en tidsrejseamulet. Jeg havde glemt alt om bogen, indtil jeg fandt den for nylig. Lidt sjovt, at jeg knap to årtier senere har udgivet LEONIDERNE, der også handler om en pige og en tidsrejseamulet.

Inspirationen til LEONIDERNE kom fra en drøm, jeg havde, hvor en flok unge mennesker med lysende hænder skulle flygte fra nogle mørkevæsener. Det kunne de kun gøre ved at rejse i tiden. Jeg skrev drømmen ned, og nogle år senere kombinerede jeg den med et stykke tekst, jeg havde skrevet om en pige, der drømmer om en dreng – og møder ham i sin klasse dagen efter.

Det er sådan med idéer, at de tiltrækker hinanden. Så jo mere jeg arbejder med SPEKTRUM-universet, des mere udvider det sig. Det var ikke oprindeligt planen, at der skulle være 9 bøger i serien, men efter jeg fik idéen om at give hver bog en ny jegfortæller, greb det om sig. Jeg glæder mig til at udforske nye personer i de kommende bøger. Især min blinde hovedperson bliver spændende at skrive om.

nannafoss1

At skrive en bog #2: Første udkast

Den allerførste, færdige udgave af LEONIDERNE var på 168 sider i Word. Det var kun min mand, der læste manuskriptet, før jeg skrev det helt forfra. Lavede plottet helt om og ændrede fortællestemmen fra 3. person datid til 1. person nutid. Bogen endte på 250 Word-sider (542 bogsider), og der er kun få elementer tilbage fra den oprindelige version.

Jeg prøver på ikke at tænke for meget, når jeg skriver første udkast. Det går ikke altid så godt, må jeg indrømme, for jeg er meget perfektionistisk og kan let hænge fast i en enkelt sætning. Men jeg husker mig selv på, at der ikke er noget i første udkast, der er endeligt – at jeg altid kan lave det om, når jeg redigerer.

Jeg har fundet ud af, at konceptet hurtigskrivning (power writing) fungerer rigtig godt for mig. Det går ud på at skrive løs, uden at tænke på tastefejl eller på, om det lyder dumt. Man skal bare skrive, skrive, skrive. Når man har skrevet nok, har man måske første udkast til en bog – og SÅ kan man begynde at redigere.

Mit æggeur er en trofast ven, når jeg arbejder. Hvis jeg sidder fast i et plotproblem eller en sætning, der driller, lokkes jeg for nemt af Facebook og andre ting. Men så plejer jeg at sætte æggeuret og aftale med mig selv, at jeg først må bevæge mig ud af Word, når det ringer. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det virker. Andre gange kan jeg sidde oppe i flere døgn og arbejde uafbrudt, fordi det bare kører – og så er æggeuret slet ikke nødvendigt.

Musik er også rigtig godt til at hjælpe kreativiteten på vej. Jeg bruger mine YouTube-playlister (link nederst i dette indlæg) – med alt lige fra filmmusik til Beatles og mærkelige covernumre. Jeg kan godt høre et nummer på repeat flere dage i træk, hvis jeg virkelig bliver grebet af en stemning.

 nannafoss2

At skrive en bog #3: Testlæsning

Selve dét at skrive bogen skal man selv gøre (selvfølgelig). Men det kan være en god idé at få hjælp fra andre, hvis man er i tvivl om nogle praktiske ting – eller bare har brug for friske øjne på teksten.

Før jeg sendte manuskriptet af sted til et forlag, fik jeg hjælp af 21 testlæsere i alderen 12-53 år. Nogle af dem kendte jeg i forvejen, andre havde jeg fundet på nettet eller via mit netværk. Nogle var selv forfatterspirer og kunne komme med konkrete, håndværksmæssige råd, hvis noget ikke fungerede. De helt unge testlæsere hjalp mig med at tjekke, om sproget var for gammeldags. Min svigermor, der har arbejdet på en skadestue, sikrede sig, at jeg havde beskrevet en scene med brandsårsbehandling korrekt.

Især de to unge testlæsere fra Dansk Blindesamfunds Ungdom (DBSU) var helt uvurderlige. En af hovedpersonerne i SPEKTRUM-serien er blind, så jeg havde brug for hjælp til at gøre hans hverdag så realistisk som muligt. Hvordan er det at være blind teenager? Hvilke udfordringer og fordomme kan man møde? Mange spørger mig, hvordan man kan være testlæser, når man er blind. Det kan man ved at benytte et skærmlæserprogram med talesyntese, så den elektroniske tekst læses op på computeren. Sådan nogle små detaljer har jeg fået med i LEONIDERNE.

Nogle af testlæserne har jeg beholdt til bind 2 også. De kommer med generelle kommentarer til sprog, plot og personer. Er der noget, som er svært at forstå? Går det for hurtigt eller for langsomt nogle steder? Og virker mine små ’overraskelser’ i teksten, som de skal? Hvis jeg får en kommentar som denne her fra en testlæser, ved jeg, at jeg er på rette vej:

nannafoss3

At skrive en bog #4: Manuspleje

Efter testlæsning og omskrivning sendte jeg LEONIDERNE af sted til Forlaget Tellerup. De havde rigtig travlt, så der gik næsten fire måneder, uden at jeg hørte noget. Jeg var begyndt at forberede mig på et afslag, da deres danske redaktør ringede og sagde, at de gerne ville udgive bogen. En uge efter skrev jeg kontrakt på LEONIDERNE, og så begyndte næste skridt: Manusplejen!

Manuspleje er Tellerups ord for ’redigering med redaktøren’. Manuskriptet bliver låst, så alle ændringer kan ses i teksten. Hvis min redaktør sletter eller tilføjer noget, bliver det blåt i mit dokument. Hvis jeg selv sletter eller tilføjer, bliver det rødt. Hvis jeg copy-paster, bliver det grønt. Ikke et komma rykker sig, uden man kan se det. På den måde er det ikke nødvendigt at læse HELE manuskriptet igennem hver gang, for man kan lynhurtigt se, hvor ændringerne er.

Og så er der alle kommentarboksene ude i siden, hvor jeg kommunikerer med redaktøren. ’Kan du finde et bedre ord her?’ skriver hun for eksempel, eller ’var den sofa ikke rød i sidste kapitel?’ Hun laver måske også en smiley, hvis hun synes, noget er sjovt – eller vi forhandler om, hvorvidt der skal være komma i en sætning eller ej.

Manusplejen foregår over flere runder. Først de store ændringer, som kapitler, der skal tilføjes eller slettes – og senere småting, som ord og vendinger, man er lidt for glad for (i manusplejen på LEONIDERNE opdagede jeg, at ordet ’pludselig’ blev brugt over 100 gange – ups!)

Når manusplejen er overstået, bliver teksten sat op af grafikeren, og jeg læser korrektur, hvorefter grafikeren retter de sidste ting. Så er bogen klar til tryk – og historien er ude af mine hænder.

nannafoss4 

At skrive en bog #5: Alt det andet!

At være forfatter er for mig mere en livsstil end et job. Jeg betragter det ikke som overarbejde, når jeg opdaterer Instagram med en anmeldelse klokken seks om morgenen eller skriver et blogindlæg i weekenden. Eller når jeg sidder oppe hele natten for at skrive en scene færdig. Selv når jeg ser en film eller læser en bog, arbejder min hjerne med at analysere plot og karakterudvikling – og nye idéer dukker op de mærkeligste steder (i badet, på ladcyklen og lige før jeg skal sove).

Desuden holder jeg foredrag, underviser og skriver noveller, så jeg kan tjene nogle penge, indtil biblioteksafgifter, royalties og eventuelle legater spytter et par mønter i sparegrisen. For ikke at glemme alle de bøger, jeg gerne vil nå at læse, og de skrivekurser, som jeg gerne vil deltage i for at blive bedre. Den sværeste kunst ved at være forfatter er faktisk at holde fri, synes jeg.

Jeg ville dog ikke kunne være ’forfatter’ alene. Det er mig, som skriver bøgerne, javist – men jeg er kun første led i en meget lang fødekæde. Det starter med en idé, som bliver til et førsteudkast og x antal omskrivninger. Derefter er jeg afhængig af min redaktør og mine testlæsere. Af grafikeren, der sætter bogen op, og illustratoren, der laver forsiden. Af korrekturlæseren, PR-manden, lydbogsindlæseren og lagerarbejderen, der sender bøgerne ud. Af boghandlerne, anmelderne og bogbloggerne. Af familie og venner, der hepper på sidelinjen, og af forfatterkollegerne, som jeg deler sorger og glæder med.

Og ikke mindst: Jeg er afhængig af læserne. For uden nogen til at købe, låne og læse mine bøger er det hele nemlig lige meget. Så tak fordi du læser med 🙂

nannafoss5

Vil du vide mere?

Man kan følge med i mit forfatterskab på Facebook, Instagram og min blog/hjemmeside. Jeg bruger YouTube til at samle playlister med inspiration, og jeg har en profil på Goodreads, hvor jeg finder nye titler til min (meget lange!) to-read-liste og diskuterer bøger med blogger- og forfattervenner over hele verden. Jeg er også på Pinterest og Twitter, men de andre steder er jeg mest aktiv. Tilføj eller følg mig gerne – jeg elsker at få nye ’bogvenner’!

KONKURRENCE-TIP: Resten af året kører jeg en stor konkurrence sammen med Forlaget Tellerup. Hver måned kan man vinde LEONIDERNE + en plakat med bogens hovedperson ved at bruge hashtagget #spotspektrum – og i slutningen af året kommer der en (stadig hemmelig) hovedpræmie.

nannafoss6

Tema: Bogens Liv – Fra idé til læser

Har du nogen sinde overvejet hvor mange personer en bog når igennem, inden den når ud til dig som læser.

Altså vi ved jo godt, at der er en forfatter, et forlag, et trykkeri og en butik, fysisk eller på nettet. Der gør at bogen kommer ud til dig som læser.
Men hvad gør de forskellige trin egentlig hver især. Det har jeg flere gange tænkt over, især efter jeg er blevet boghandler.

Jeg har sat mig for at finde ud af det, og det betyder, at der kommer til at være et tema, om ”bogens liv” her på bloggen de næste 4 torsdage, og hvad kommer der til at ske?
Jeg har fået en række personer til hver især at skrive om deres trin i bogens liv, helt fra den spæde idé til måske den bedste læseoplevelse. De har hver især lavet et gæsteindlæg som vil blive postet her på bloggen.

Disse fantastiske personer er:

Nanna Foss: Debutantforfatter og lige nu meget aktuel med Leoniderne, som er første og i Spektrumserien. Hun vil fortælle om hvordan man får en idé, hvornår man ved at man er på rette vej, og det store arbejde, der ligger i at skrive og redigere en bog, og få den udgivet. Link her

Line Lybecker: Medejer af nicheforlaget Ulven og Uglen, som udgiver fantasy målrettet voksne. Hun har før arbejdet på forskellige forlag. Hun vil fortælle om forlagets rolle i bogens liv, antagelse af manuskript, redigering og markedsføring. Link her

Thomas Nørhaven: Står for salg hos Viborg Specialtrykkeri og Nørhaven, han har fingrene helt nede i tryksværten i alle aspekter i bogtrykkeriet. Han vil fortælle om hvordan bogen går fra at være et manuskript til at blive til en rigtig bog, du kan have mellem hænderne. Link her

Sofie Slott (mig): Boghandler elev og bogblogger, jeg er i fuld sving med min uddannelse som boghandler, og har eksamen til oktober. Jeg vil fortælle om hvordan vi som boghandlere bestemmer hvilke bøger, der kommer til at være til salg i butikkerne, da jeg er ansat i en specialboghandel kaldet Academic Books, har jeg også forhørt mig hvordan det foregår i andre boghandlere.
Link her

Jeg har glædet mig meget til at dette projekt kunne ramme bloggen, det har været noget tid undervejs, men nu skal det være. Håber I vil nyde læsningen, og synes at det er næsten lige så spændende som jeg synes.

I morgen vil I kunne se det første indlæg på bloggen, som er skrevet af Nanna Foss.