Paper Towns af John Green

papertownsForlag: Høst og Søn
Sidetal: 335
Originaltitel: Paper Towns
Udgivet: 4/11-2014
3kron

Forlagets beskrivelse
Barndomsvennerne Quentin og Margo går på samme high school, men er vokset fra hinanden. Den nørdede Q følger fascineret fra sidelinjen den gådefulde, smukke Margo, som flirter rundt med de populære elever på skolen. Men hun bliver først et mysterium, da hun en tilfældig aften kravler ind gennem Q’s vindue og tilbage i hans liv – med planer om en hævnaktion mod alle der nogensinde har såret hende.

Efter deres eskapadenat forsvinder Margo, og Q og hans venner dropper eksamenslæsningen for at finde hende, død eller levende.

Grin, græd og tænk med John Green, der endnu en gang giver læseren mere end bare en sjov og romantisk fortælling!

Anmeldelse
Hmm.., nu har jeg fået læst endnu en af John Greens bøger, og står endnu engang med en ambivalent følelse. På den ene side så elskede jeg bogen, den har humor, og jeg sad flere gange og grinede mens jeg læste den. Det var ofte at jeg måtte gengive de sjoveste passager for min kollega, da de simpelthen var for gode til at jeg kunne lade dem forblive usagt. På den anden side synes jeg at historien flere gange kørte i tomgang og jeg mistede fokus. Det var virkelig ærgerligt.
Der er ingen tvivl om at John Green er en fantastisk dygtig forfatter, der formår at holde teksterne nede på jorden, hvilket gør dem ekstraordinære. Jeg sad flere gange med følelsen om, at det må være sådan rigtige drengevenner opfører sig. Karakterenes gøren og laden virkede så ægte og oprigtigt.
Det der generede mig mest ved bogen var slutningen. Sjældent har jeg siddet med en så mange uforløste følelser efter jeg har vendt sidste side i en bog.
Det får mig til at vende tilbage til den ambivalente følelse. Jeg vil så gerne have mere af oprigtigheden og humoren, hvilket giver mig lyst til at læse flere af hans bøger. Jeg vil dog gerne undgå tomgangen, hvilket giver mig lyst til at styre en lang bue uden om hans bøger.  ”Gåden om Alaska” står dog på min hylde, så den skal nok blive læst på et tidspunk.

Jeg anbefaler denne bog til læsere der er vild med ungdomslitteratur med en oprigtig humor og intelligente vendinger, dog skal du ikke have noget imod længere passager, hvor der ikke sker forfærdelig meget.

John Green hype og Paper Towns

Jeg har en tilståelse, jeg har det rigtig svært med hele John Green – bølgen. Det har jeg i det hele taget med bøger, der bliver hyped for meget. Eksempelvis var jeg sen til at komme i gang med Harry Potter. Lige meget hvor man så hen, så var der Harry Potter, lige meget hvem man snakkede med blev samtalen drejet ind på Harry Potter. Men jeg anede ikke hvad det handlede om andet end en dreng, der skulle på troldmandsskole. Jeg forstod ikke ”the fuss” og jeg turde ikke gå i gang med bøgerne, da jeg var bange for at blive skuffet. Så var det at min onde, onde, ONDE mor insisterede på at læse ”Harry Potter og de vises sten” højt for mig og min søster. Pling og så var jeg solgt, og har nu genlæst bøgerne, og set filmene mange gange efterfølgende.

Det var så en hel masse om Harry Potter og ikke John Green. Det jeg egentlig prøver at sige er, at jeg har det lidt på samme måde med John Green som jeg havde det med Harry Potter. Jeg tør ikke rigtig kaste mig ud i John Green-universet. Jeg er så bange for at blive skuffet, og ærgerlig over eventuelt ikke at kunne lide hans forfatterskab. Dog har jeg læst ”En Flænge i Himlen”, og jo, den var god, men den var ikke fantastisk. Hvordan mon jeg så vil have det med hans andre bøger?

Dog tror jeg at jeg allerede har fået mig et lille Pling i forhold til John Green. For i går var jeg inde og se en særfremvisning, som forlaget Rosinante og Co. havde sat op af ”Paper Towns” en film baseret på en John Green bog af samme navn. Jeg blev inviteret af forlaget og takkede pænt ja. Jeg måtte jo lige se hvad ham John Green ellers kunne.
Det var et hyggeligt lille set-up. Vi var 8 i alt, heriblandt bloggerne fra Mizzepii og Læsehesten, som jeg mødte for første gang.
Vi fik hver især en goodie-bag (se billede nedenfor) og lidt at drikke samt andre godter, inden vi blev vist ind i en lille intim biograf, hvor vi skulle se ”Paper Towns”.

goodiebag

Jeg må indrømme, jeg er solgt. Nøj jeg grinede meget under filmen. Selv flere timer efter på vej hjem i bussen kom jeg til at udstøde et grin, ja folk kiggede og jeg lod som om nogen havde skrevet en sjov sms. Det er en fantastisk film, der egentlig ikke handler om meget, men som alligevel giver én en masse at tænke over bagefter og en masse gode grin med på vejen. Den har rumsteret i mit baghoved hele aften, og jeg regner med at den bliver ved med det fremover. Jeg tror måske at jeg er parat til at udforske John Greens forfatterskab noget mere. Måske er der noget om hypen?

Til sidst vil jeg bare sige tak til Rosinante og co. for at invitere mig med. Det var en dejlig oplevelse.

Johngreen

En Flænge i Himlen af John Green

Forlag: Politikens Forlagflenge
Sidetal: 334
Original titel: The Fault in our Stars
Udgivet: 22/4-2014

3kron

Denne bestseller handler om en 16 årig pige, der har uhelbredelig kræft, og dermed en
tidlig udløbsdato på livet. Hun møder den attraktive Augustus i en hjælpegruppe og de bliver brændende forelsket i hinanden. Men hvordan kan man knytte sig til en person, når man ikke ved, hvornår man næstegang befinder sig på akutafdelingen, eller endnu værre til sin egen begravelse?

Jeg må indrømme at jeg har et ambivalent forhold til denne bog. Den havde fået så meget omtale, at jeg var nødt til at læse den. Jeg gik i gang, og den var hurtigt læst. Den er en sidevender og ikke et kryptisk puslespil. Man skal dog forlige sig med de overformulerede sætninger, der opstår flere steder i bogen, som kan være lidt trættende at læse, især når de fylder hele sider. Sproget er ikke altid det bedste, og overvejede nogle gange at springe sider over for at komme videre i handlingen.

Der er dog flere scener i bogen, hvor følelserne løfter sig fra bogstaverne og forplanter sig direkte i kroppen på mig. Det er en mærværdig oplevelse, at man som læser kan sidde og grine over en pige, der fortæller om den dag hun fik konstateret kræft. Det er beskrevet med sådan en sarkastisk humor, og det går rent ind hos mig. Det er sjældent jeg faktisk udstøder et grin når jeg læser en bog, men det gjorde jeg altså her.
Et lille tip herfra er, at man ikke skal læse bogens slutning i fuld offentlighed. Jeg lavede fejlen og læste den i toget. Flere gange begyndte min næse at kilde og mine øjne begyndte at klø, fordi følelserne svømmede over. Jeg må have siddet og lavet mange mærkelige ansigtsudtryk for at forhindre tårerne i at få frit løb.

En anden ting der gør bogen god er, at den ikke romantisere sygdommen, som diverse film og serier kan finde på at gøre. Nærmest tværtimod. Den går lige på og hårdt med grov humor. Man får indblik i hvad sådan en forfærdelig sygdom kan gøre ved et menneske, hvor langt et ellers stærkt menneske kan komme ned, når døden puster én i nakken.

Alt i alt en udmærket bog at læse, men man skal ikke forvente en sproglig oplevelse.