Kvadratiderne af Nanna Foss


Forlag:  Tellerup
Sidetal:  698
Serie: Spektrum
Nr: 4
Udgivet:  15. november 2019

Forlagets beskrivelse 
Det er fucking nederen at blive ædt. At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst. Men det allerværste?At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen. Og måske også i virkeligheden. 

Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke.

Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. 

For med søvnen kommer monstrene – og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. 

Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser.

Både for ham selv og for andre.

Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde, 

og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran. 

Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen.

Over monstrene, over løgnene – og over sig selv. 

Noah indser snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid …
 

Anmeldelse 

Fucking fuckely fuck en bog. Er du vimmer. Det er en vild tur jeg har været på sammen med de tidsrejsende teenagere, set fra Noahs synspunkt. Et synspunkt, som jeg har set meget frem til, da Noah er en enormt kompleks karakter. Han er så pissehamrende irriterende og ugennemtænkt, men samtidig også handlekraftig og omsorgsfuld. Jeg har simpelthen haft så svært ved at regne ham ud i de første tre bøger. Jeg vil ikke sige at efter at jeg har læst denne bog er jeg har fået fuldstændig styr på Noah. Dog er der kommer en del forklaringer, selvom jeg nu sidder tilbage med næsten flere spørgsmål end der er blevet besvaret.

Noahs historie er mørk og forvirrende. Man bliver som læser drevet ud til et punkt, hvor man ikke aner hvad der er virkelighed og hvad, der er Noahs mareridt. Det er simpelthen så godt skrevet og man kommer hurtigt igennem, den næsten 700 siders mursten. Jeg måtte flere gange lægge bogen fra mig og lige synke et par gange inden jeg straks efter samlede bogen op for at læse videre.

Nanna Foss har en mega vild sans for detalje og det er en utrolig følelse når en eller anden bagatel fra en af de forrige bøger, lige pludselig passer perfekt ned i plottet, uden at man havde set det komme. Jeg elskede de sider, hvor man bliver hevet nogle måneder tilbage og fik en inderlig trang til at læse alle dem først og tage resten af bogen bagefter. Men det er tydeligt at der er en plan med hvordan de er sat op.

Efter et kæmpe klimaks synes jeg desværre at slutningen ebber en lille smule ud. Jeg sad med hjertebanken og klemte om bogen, men følte ikke helt at de sidste sider gav mig det tilbage jeg havde siddet og råbt ad siderne. Typisk Noah. Dog, får man stadig en del vigtige informationer og en masse nye spørgsmål er dukket op. Jeg sukker allerede nu med længsel efter den næste bog.

Du skal læse denne bog hvis…
Der er ikke noget hvis, den skal læses. Det er en god idé at læse de forrige bøger. Det er også en god idé at have en lille forkærlighed for tidsrejsende teenagere. Men eller så skal den altså bare læses.

Anmeldelse af tidligere bøger i serien:
Spektrum 1: Leoniderne
Spektrum 2: Geminiderne
Spektrum 3: Ursiderne

Geminiderne af Nanna Foss

geminiderne.pngForlag: Tellerup
Sidetal: 655
Serie: Spektrum
Nr: 2
Udgivet: 07/11-2015
5kron

Forlagets beskrivelse
Jeg vil ikke tænke på ham.
Jeg VIL ikke!
Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes?
Ham og mig. Det går bare ikke.
Punkt 1: Jeg er livsfarlig.
Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt.
Punkt 3: Fik jeg nævnt at jeg er livsfarlig?

Pi og hendes venner forsøger at finde ud af hvad der er sket med dem …
og hvorfor.
Hvert spor kan være afgørende for deres overlevelse.

Problemet er bare at nye mysterier dukker op hele tiden.
Kryptiske drømme, en telefonsvarerbesked fra fremtiden og en person i rød hættetrøje.
Snart opdager de at der er andre ligesom dem.
Men hvem kan de stole på?

Det føles som om noget er dømt til at gå galt. Virkelig galt.
Det er kun et spørgsmål om tid …

Anmeldelse
ADVARSEL: Du vil befinde dig i et univers, hvor du aldrig er sikker. Bedst som du tror, at du har regnet det hele ud, vender alt. Du vil være i tvivl om, hvad du skal tro og håbe på, når du er færdig med denne bog.

Nanna Foss har nemlig gjort det igen. Det er intet mindre end en fantastisk bog. Jeg elsker Nannas måde at skildre Pi. Hun er rå, følsom, rasende, loyal, bange og livsglad. For ikke at nævne hendes kanon fede og til tider ironiske humor. Pi har følelserne uden på tøjet, hvilket også skaber store problemer i forhold til hendes evner.

Bogen er et stort virvar af tidsrejser på plottvist, og det var ind i mellem svært at holde helt styr på hvor de var nu og hvorfor. Heldigvis er bogen skrevet i et nemt og lige til sprog, og jeg var meget hurtig færdig med den. Selvom jeg tror at der mangler nogle sider i min udgave, for den kan da umuligt slutte på den måde.

Ligesom i Leoniderne er jeg stadig vild med de forskellige karakterskildringer, de er så alsidige og dynamiske at det er en fryd at læse.

Jeg er enormt spændt på den næste bog i serien, og hvem der kommer til at være hovedpersonen. Jeg bliver ved med at tænke i teorier om hvem den næste fortæller er. Logikken skifter hele tiden. Jeg vil ikke afsløre nogle af mine teorier, da det kan give nogle spoilers. Jeg kan kun sige at Nanna Foss har sagt at der er hints i både Leoniderne og Geminiderne.

Du skal læse denne bog hvis…
Du har læst den første bog Leoniderne. Du elsker Science Fantasy, dystopi og tidsrejser hvor man skal holde tungen lige i munden.

 

Leoniderne af Nanna Foss

leoniderne
Forlag: Tellerup
Sidetal: 541
Udgivet: 19/10-14
Serie: 1.
5kron

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Kender du den type, som altid sidder allerbagerst i klassen og tegner, den type, som aldrig siger noget i timerne? Så er du nok stødt på Emilie. Det meste af dagen ønsker Emilie bare at gå i et med tapetet, især når Jonathan er efter hende. Dog gør de to brødre Linus og Alban livet en del lettere for hende. Især Alban, der på trods af at han er blind, altid ved lige præcis hvilket humør Emilie er i.
En nat drømmer Emilie om en dreng, der gør så stort indtryk på hende at hun bare er nødt til at tegne ham, det mystiske er bare at drengen dagen efter dukker op ovre i skolen med sin tvillingesøster, og skal gå i Emilies klasse. Dette er starten på en række mærkelige hændelser, og snart er grænserne mellem virkelighed, drømme og tid udvisket.

Jeg kan huske i ”Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer” fortæller Ron, Harry at man ikke bare må åbne bøger, man ikke kender (i dette tilfælde Romeos dagbog), nogle bøger kan være forbandende, så man er dømt til at sidde med næsen i den og aldrig kunne slippe den igen.
Ron må have snakket om Leoniderne, for nøj, hvor kunne jeg ikke slippe den. Jeg havde ikke lyst til at lægge den fra mig, jeg tog mig selv i at overveje, bare at blive siddende i bussen på vej til arbejde, så jeg kunne køre hjem igen, for så behøvede jeg jo ikke at stoppe med at læse den. Kan I se, det er forbandelsen.

På trods af de 541 sider, er bogen hurtig spist. Sproget er så enkelt og spændende at teksten læser sig selv. Jeg kan nemt se den som en højtlæsningsbog.
Gruppen man følger i bogen er en dybt mærkelig sammensætning. Det er med til at gøre bogen interessant. Selvom der egentlig ikke sker så forfærdelig meget i den første del af bogen, mister man ikke lysten til at læse videre, netop på grund af det dynamiske persongalleri, den gode humor og samspillet mellem personerne. ”Hvordan reagerer hun på det? ” ”Hvorfor siger han de ting? ” og andre spørgsmål dukker hele tiden op i ens hoved, og tvinger én til at læse videre.
Man kan tydelig mærke at Nanna Foss er en forfatter, der kæler for detaljen. Ikke mange forfatter ville turde have en blind med som en fremtrædende karakter, men Nanna Foss klarer det i fantastisk stil. Jeg var flere gange fascineret af de detaljerede beskrivelser Albans måde at klare hverdagen på.

I forhold til hverdagslivet i historien, var det en fantastisk tur ned ad memory lane, det er utroligt så meget pensum og oplevelser fra 7., 8. og 9. klasse man har glemt og lige bliver mindet om igen. Hvis man altså ser bort fra det overnaturlige.

Bogen er en god blanding af Sci-fi og Fantasy, jeg nød hver en side og vil stærkt anbefale den. Jeg vil i hvert fald stå i kø til når næste bog i serien bliver udgivet.