Champion af Marie Lu

championForlag: Carlsen
Sidetal: 373
Originaltitel: Champion
Serie: Legend
Nr: 3
Udgivet: 30/09-2015
3kron

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen. Meningerne er stadig mine egne.

Forlagets beskrivelse
Dystopi, romantik og action

I det dramatiske sidste bind i Legend-trilogien lever June og Day adskilt, mens de kæmper for fred i Republikken.
Men netop som fredsaftalen er næsten på plads, angriber Kolonierne alligevel – overbevist om, at deres fjende har sluppet et dødeligt virus løs.
June får til opgave at nedkæmpe virusset, men lægerne siger, at kun én person er nøglen til at udvikle en kur: Days bror. Kan June bede den, hun elsker, om at ofre det eneste familiemedlem, han har tilbage?

June og Day elsker hinanden, men manges fremtid afhænger af dem. Vil de vælge kærligheden eller pligten over for deres folk? Og kan deres kærlighed overleve de svære valg?

Weekendavisen skrev om serien: “Hendes karakterbeskrivelser er dybfølte og troværdige, og plottet er gennemtænkt og opfindsomt.”

Anmeldelse
Da jeg vendte sidste side i denne bog, var min første tanke: ”Det er egentlig ret mange sider, hvad skete der på alle dem i midten?” Jeg har virkelig nydt at være tilbage i fremtidens USA med Day, June og alle de andre. Men hvor sidder jeg tilbage med følelsen af at meget af den intensitet, der var i de to forrige bøger, er forsvundet. Jeg læste sider op og ned med politik og diskussioner om den forestående krig. Jeg kan sagtens se det realistiske og nødvendigheden i at sådanne scener skal være med i en bog, hvor der er en forestående krig, og dem på magten samtidig forsøger at ændre på hele landets politiske opbygning. Desværre sad jeg tilbage med følelsen om at det hele gik lidt i tomgang.

Når alt det så er sagt, så har jeg elsket bogen og generelt serien. Marie Lu har formået at lave de perfekte karakterer, med alle deres fejl og alle deres herligheder. Jeg gad virkelig godt have Pascao i min vennekreds. Han virker som skøn lurendrejer.
Derudover elskede jeg slutningen, den perfekte afslutning på en trilogi der lagde op til rigtig meget.
Slutningen er episk uden af blive for ”amerikansk”. Den er næsten som en slutning ville være i virkeligheden. Den reddede i stor grad min opfattelse af den sidste bog.

Du skal læse bogen hvis…
Du har læst de to første og er til den revolutionære dystopiske genre.

Reklamer

Paper Towns af John Green

papertownsForlag: Høst og Søn
Sidetal: 335
Originaltitel: Paper Towns
Udgivet: 4/11-2014
3kron

Forlagets beskrivelse
Barndomsvennerne Quentin og Margo går på samme high school, men er vokset fra hinanden. Den nørdede Q følger fascineret fra sidelinjen den gådefulde, smukke Margo, som flirter rundt med de populære elever på skolen. Men hun bliver først et mysterium, da hun en tilfældig aften kravler ind gennem Q’s vindue og tilbage i hans liv – med planer om en hævnaktion mod alle der nogensinde har såret hende.

Efter deres eskapadenat forsvinder Margo, og Q og hans venner dropper eksamenslæsningen for at finde hende, død eller levende.

Grin, græd og tænk med John Green, der endnu en gang giver læseren mere end bare en sjov og romantisk fortælling!

Anmeldelse
Hmm.., nu har jeg fået læst endnu en af John Greens bøger, og står endnu engang med en ambivalent følelse. På den ene side så elskede jeg bogen, den har humor, og jeg sad flere gange og grinede mens jeg læste den. Det var ofte at jeg måtte gengive de sjoveste passager for min kollega, da de simpelthen var for gode til at jeg kunne lade dem forblive usagt. På den anden side synes jeg at historien flere gange kørte i tomgang og jeg mistede fokus. Det var virkelig ærgerligt.
Der er ingen tvivl om at John Green er en fantastisk dygtig forfatter, der formår at holde teksterne nede på jorden, hvilket gør dem ekstraordinære. Jeg sad flere gange med følelsen om, at det må være sådan rigtige drengevenner opfører sig. Karakterenes gøren og laden virkede så ægte og oprigtigt.
Det der generede mig mest ved bogen var slutningen. Sjældent har jeg siddet med en så mange uforløste følelser efter jeg har vendt sidste side i en bog.
Det får mig til at vende tilbage til den ambivalente følelse. Jeg vil så gerne have mere af oprigtigheden og humoren, hvilket giver mig lyst til at læse flere af hans bøger. Jeg vil dog gerne undgå tomgangen, hvilket giver mig lyst til at styre en lang bue uden om hans bøger.  ”Gåden om Alaska” står dog på min hylde, så den skal nok blive læst på et tidspunk.

Jeg anbefaler denne bog til læsere der er vild med ungdomslitteratur med en oprigtig humor og intelligente vendinger, dog skal du ikke have noget imod længere passager, hvor der ikke sker forfærdelig meget.

Den stjålne sten af Josefine Ottesen

gronneso
Forlag: Alvilda
Sidetal: 152
Udgivet: 6/11-2014
Serie: Grønnesø
Nr: 1
3kron
Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

I landet omkring Grønnesø lever Stjernesamlere, Træspringere, Trunter og Gnomer, på trods af deres forskellighed, i fred med hinanden. Dette kan kun lade sig gøre på grund af fredsstenen.
En nat bliver den hellige fredssten stjålet og straks udbryder der kaos omkring Grønnesø.
Den eneste der kan få fredsstenen tilbage er den forsigtige trunte Pil, i følge af en rapkæftet allike ved navn Olli.

Dette er en lille sød historie, hvor man tydelig kan fornemme at det er Josefine Ottesens, der står bag. Selvom historien er en del mere enkel end mange af hendes andre værker.
Jeg kan lige så godt indrømme med det samme, at jeg er helt vild med Olli. Jeg kom flere gange til at grine højt over hans opførsel og udbrud. Historien er meget enkel og ligetil, men indeholder stadig masser af spænding og humor. Bogen vil være perfekt til højtlæsning, og jeg ville nyde at være højtlæseren.
Det bedste er at det ikke slutter her, men at bogen er en del af en serie. Selve historien i bogen bliver afsluttet, så ender man ikke med en cliffhanger og er nødt til at bide negle indtil den næste bog udkommer.

Sproget er let, men indeholder dog enkelte gammeldags ord, som ikke er helt alderssvarende. Dog ser jeg det som et plus, da det opfordre læseren til at udforske og debattere sproget, og måske genopdage glemte ord.

Illustrationerne i bogen er lavet af Emil Landgren. De er meget flotte, og giver et ekstra pift til stemningen i bogen. De er i sort og hvid, hvilket gør, at de ikke fjerner fokus fra teksten, men nærmere bliver en del af den.

Bogen er god for piger, der elsker fantasy eller som højtlæsning.

Thirteen af Tom Hoyle

thirteen12Forlag: Macmillan
Sidetal: 325
Udgivet: 2014
3kron

Sekten ”The People” er dannet og ledt af den sindssyge Coron. Hele sekten er bygget på en profeti, der fotæller at ”The People” vil blive herskere over et nyt og bedre rige, når den nye æra starter, hvilket vil sige fra år 2014. Kun én person kan stoppe dem. Et barn der er født præcis midnat ved årtusindskiftet. Tretten børn bliver født på slaget midnat, hvor vores hovedperson, Adam, er en af dem.
Da Adam er tretten er han den sidste tilbage af de tretten børn. De andre er på mystisk vis blevet dræbt, ofte ved ”ulykker”. Han finder hurtigt ud af at hans liv er i fare, og kun få er til at stole på da ”The People” er overalt.

Denne bog købte jeg i London, og endnu en gang var jeg faldet over bogens specielle udseende. Da jeg læste resuméet, var der ikke så meget andet at gøre end at købe den.
Tom Hoyle fortjener stor ros, for at bibeholde Adam og hans venindes 13-årige naivitet hele vejen igennem bogen. Man er ikke i tvivl om at personerne udvikler sig i takt, med de forfærdelige oplevelser de bliver udsat for. De går hele tiden tankerne ”Jeg skal bare hen til mine forældre, så bliver alt godt igen” ”Jeg skal have fat i en voksen” Da det jo er det, en 13-årig uprøvet person i vores tidsalder vil gøre. Der er så mange helte i bøger, hvor man glemmer at de er børn. Sådan er det ikke i Thirteen.
Vores store fjende i denne bog er Coron, som siden han var lille har troet på profetien. Han har samlet sekten ”The People” omkring sig selv og hans store bog om profetien og den nye æra. Sjældent har jeg oplevet en så virkelig, så ubehagelig og så sindssyg person. Han beskrives som en person, der faktisk kunne være tilstede i vores verden. Jeg sad flere gange med kuldegysninger, fordi han er beskrevet så ubehagelig godt.

Bogen er skrevet som alvidende fortæller, hvilket egentlig er en fortællerstil jeg ikke er så vild med, jeg bliver hurtig forvirret af den. Det ødelægger læseoplevelsen en smule for mig, selvom at bogen er godt skrevet, og at Tom Hoyle formår at bruge den alvidende fortæller til at øge spændingen.

Bogen er for læsere, der er til dystopi og Science Fiction. Jeg vil mene at bogen er lidt for barsk til 12-13 årige, og at man nok skal være i slutningen af sine teenageår før man læser den, da historien er meget virkelighedstro.

thirteencollage

The Watcher in the Shadows af Carlos Ruiz Zafón

watcherForlag: Phoenix Paperback
Sidetal: 246
Originaltitel: Las luces de septiembre
Udgivet: 2013

3kron

For mange år siden sælger en ensom og forsømt dreng, ved navn Lazarus, sit hjerte til sit store idol, uvidende om konsekvenserne for hans fremtidige kærlighed. En halv menneskealder senere er den lille dreng blevet en ældre excentrisk legetøjsmager. Han hyrer en yngre kvinde, Simone, med to børn, Dorian og Irene. De skal bo ved hans gods og hjælpe med det huslige.
Irene og drengen Ismael, som bor i byen, finder en dagbog fra den forsvundne Alma Matisse, som bliver forfulgt af en skygge med onde hensigter. Irene og Ismael befinder sig hurtigt i en meget farlig situation. De har end ikke begreb om, hvor farlig kærlighed kan blive. Når ens hjerte allerede er solgt, kan man så give det væk til en anden, eller vil man blive forfulgt resten af sit liv?

Denne bog, var en af de bøger jeg købte da jeg var i England, på et skoleophold. Jeg syntes den havde sådan en flot og interessant forside, at den smuttede med op til kassen i Foyles.

Man kan beskrive denne bog meget præcist, med få ord. Møgforvirrende og fantastisk genial.
Jeg var meget tæt på at opgive at læse bogen færdig. Især efter at jeg havde været på bogforum, og der var så mange andre bøger, der trak i mig. Dog var det mest af alt fordi, jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere forvirrende og mærkelig blev den. Jeg havde meget svært ved at finde hoved og hale i historien. Man skal sørge for at holde styr på de små spor, der bliver lagt ud igennem hele bogen. På de sidste 10 sider af bogen, falder det hele på plads, og man sidder tilbage som læser, med en skøn følelse af at man lige har løst et svært regnestykke.

Sproget i bogen er flot og dynamisk, og formår at holde historien interessant. Lige fra starten følte jeg mig lullet ind i historien, og kunne lugte de gamle korridorer på godset Cravenmoore, og føle kulden når Irene og Ismael må hoppe i det kolde vand i den underjordiske hule.

Persongalleriet er bredt og man skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med i hvem, der siger hvad og hvorfor. Det kunne have været gjort tydeligere, uden at have ødelagt bogen, dog har forfatteren været smart at give personerne meget forskellige navne, så man ikke kommer til at blande de fremtrædende personer sammen.

Bogen er for dem der synes godt om en god krimi, men samtidig elsker mystik og magi.
Har man en svaghed for teorien om dobbelgänger fænomenet, er det helt sikkert en bog der skal læses.

Hymnernes Hersker af Kate Constable (bind 1)

hymnerneshersker


Forlag:
Carlsen
Sidetal: 277
Original titel: The singer of all songs
Udgivet: 18/8-2008 (udgået fra forlaget)

3kron

Calwyn har levet hele sit liv trygt bag Antaris ismurer, sammen med præstinder, der, som hende selv, kan mestre en af sangens ni store kræfter, iskraften.

En dag finder hun en bevidstløs fremmed inden for deres murer. Hvordan er han kommet der og hvorfor? Calwyn har altid drømt om, at der var mere på den anden side af Antaris murer, hun hjælper den fremmede til at blive rask. Den fremmede fortæller at han hedder Darrow og er på flugt fra den magtbegærende Samis. Samis har ambitioner om at blive Hymnernes Hersker og dermed verden Tremaris’ farligste mand.
En nat befinder han sig pludselig i Antaris, hvilket gør at Darrow og Calwyn må flygte, hvis de har livet kært. Dette er starten på en farefuld rejse.

Jeg læste første gang bogen, da jeg var omkring 14 år, og elskede den. Jeg elskede idéen om at man kan styre forskellige elementer ved at synge. For nyligt ryddede jeg op i min kælder, her fandt jeg min bogkasse med bl.a. Hymnernes Hersker i, og blev straks pirret til at gå i gang med den.

Bogen har et nemt og flydende sprog, der på trods af mærkelige navne på personer, byer og lande ligger lige til højrebenet. Den er meget nem at læse, og er interessant hele vejen igennem. Jeg kunne ønske mig, at den satte tempoet lidt ned, det virker som om at den har for travlt.
Jeg tror grunden til dette er, at der er to andre bøger i serien, ”Ørkenhavet” og ”Den tiende kraft”, og denne bog er introen til de andre, den skal derfor have mange informationer med for at kunne komme videre til ”Ørkenhavet” og ”Den tiende kraft”

Sproget virker lidt overfladisk, man får som læser ikke følelsen af at være med i handlingen, men i stedet som betragter. Teksten formår ikke at plante sig i læserens følelsescenter, hvilket er ærgerligt, da jeg personligt elsker at føle hovedrollens oplevelser på krop og sjæl.
Så vidt jeg husker fra mine teenageår, bliver sproget bedre i efterfølgerne.

Bogen kan anbefales til læseren der er kan lide en god fantasy historie, med et spændende plot.

En Flænge i Himlen af John Green

Forlag: Politikens Forlagflenge
Sidetal: 334
Original titel: The Fault in our Stars
Udgivet: 22/4-2014

3kron

Denne bestseller handler om en 16 årig pige, der har uhelbredelig kræft, og dermed en
tidlig udløbsdato på livet. Hun møder den attraktive Augustus i en hjælpegruppe og de bliver brændende forelsket i hinanden. Men hvordan kan man knytte sig til en person, når man ikke ved, hvornår man næstegang befinder sig på akutafdelingen, eller endnu værre til sin egen begravelse?

Jeg må indrømme at jeg har et ambivalent forhold til denne bog. Den havde fået så meget omtale, at jeg var nødt til at læse den. Jeg gik i gang, og den var hurtigt læst. Den er en sidevender og ikke et kryptisk puslespil. Man skal dog forlige sig med de overformulerede sætninger, der opstår flere steder i bogen, som kan være lidt trættende at læse, især når de fylder hele sider. Sproget er ikke altid det bedste, og overvejede nogle gange at springe sider over for at komme videre i handlingen.

Der er dog flere scener i bogen, hvor følelserne løfter sig fra bogstaverne og forplanter sig direkte i kroppen på mig. Det er en mærværdig oplevelse, at man som læser kan sidde og grine over en pige, der fortæller om den dag hun fik konstateret kræft. Det er beskrevet med sådan en sarkastisk humor, og det går rent ind hos mig. Det er sjældent jeg faktisk udstøder et grin når jeg læser en bog, men det gjorde jeg altså her.
Et lille tip herfra er, at man ikke skal læse bogens slutning i fuld offentlighed. Jeg lavede fejlen og læste den i toget. Flere gange begyndte min næse at kilde og mine øjne begyndte at klø, fordi følelserne svømmede over. Jeg må have siddet og lavet mange mærkelige ansigtsudtryk for at forhindre tårerne i at få frit løb.

En anden ting der gør bogen god er, at den ikke romantisere sygdommen, som diverse film og serier kan finde på at gøre. Nærmest tværtimod. Den går lige på og hårdt med grov humor. Man får indblik i hvad sådan en forfærdelig sygdom kan gøre ved et menneske, hvor langt et ellers stærkt menneske kan komme ned, når døden puster én i nakken.

Alt i alt en udmærket bog at læse, men man skal ikke forvente en sproglig oplevelse.